S '(ndikaUsmen

09

Situationen 1916.

EtForedrag, holdt af- Red.

Chr. Christensen i Kebenhavn \

d. 26. Marts 1915.

Udgivet af 'fagoppositionen

'-lantnark.

i '

Kobenhavn

Tryk~ I Narrebros Centraltrykkeri 1915

BIBL. UNIV. HAFNIENSIS

~r6~jd.ere, cJtlassellammeraier I

I hair ensket, at jeg i Aften skal dndlede en Diskussion -om Syndikalismen som praktisk Klassekampsbevsegelse med :S<erligt Henblik paa Situationen 1916,eHer rettere hvad jeg .som Syndikalist mener om doone Situation.

To Tendenseri Arbejdsk:ebepnea I Krigspolitik.

Efter at. Arbejdskeberklassen i 1896 organiserede sig, og man saaledes kan tale om en organiseret, bevidst Optrseden fra dens Side, var dens ferste Opgave i:kke, 80m det oiite fejl'agtigt fremieres, a't slaa Arbejdernes Organisationer i Stykker, men netop paa Grundlag af disse aJt gennemfare faste RegIer for den ekonomiske Klassekamp, Dette Iykkedes allerede i 1899 med'det berygtede Septemberfodilg,og ·denne Arbejdskebemes fers,te Sejr har de trolig gennem

Aarene forfulgt. .

To Tendenser .i Arbejdskebemes Krigspolittk har for os vseret seerdeles mserkbare. Den ene saa vlidt mulig at samie de torskellige Fags Overenskomsiers Udlgbstid til et . bestemt Aar, og den anden, at detie Aar blev lag! i en daarlig Periode, hvor Arbejderklassens Modstandis- og Angrebskraft var minds] meerkbar for demo

Vore Organisationer har [kke gjort noget for at hindre

2

disse Bestrsebelser, og det er efter min Opiattelse i alt Ion hej Grad lykkedes Arbejdskeberne at realisere demo

Alt for mange Overenskornster udlob samlet 1911, endau flere udfeber 1916.

1911 var Afslutningen paa en daarlig Periode, og: 1916 \1il maaske bl'i\'e endnudaarligere.

Lande som i Skandinavien, der endnu Jigger ude i Periferien af det kapiralistiske Verdenscentrum, maa aflsesesine • kommende Tider - gode og daarljge - ira dette ; Ameri:ka og Engfand.

Amerika, som ikke diirekte er berort af Krigen, vistesidste Aar en ssigende Stilsaand i lndustrierne med IelgendeArbejdsleehed. I ACIif hal' denne udlviklet s,ig belt katastrofemressig. I de Industrier, der er ubererte af Krigsleveranceme, er alrnindslig Sltilsrtand; die Arbej dslese kdles i Midlioner, som mange Staler har organiseret Slig og truerr med at tage selv, hvis. ilkke Kommunerne serger for deres. Underhold. De Ioretrtekker Fsengslet fOT Friheden for ikke abde a,f Sult, og den offentlig» Godgerenhed er i Amerika. bleven en Nodvendighed' for at oodgaa, det aabne Oprar. Den ekonomiske Situation i Amerika sigel' os, efter den almindelige Vekselvtrkniag' paa Verdensmarkedet, at vi, hvJs .. ikke den evropeeiske Krig i!l1lfluerer paa Forholdene herhjemrne, Iaar et sl0'j,t Arbejdsaar 1916.

Englands Forhold, som i hejeste Grad af KrigSileve-· ranee er gjort ekstraordinsere, kan: ,ikke tjene sam Maalestok, Det eneste, vi, j: denne Forbindelse kan regne med, er,.. at hundrede tusimder Arlbejdiet1e fra Industrierne er beskreftigedie med Fremstrlling af <let ekstraordinsere Krigsmateriale og Deltagolse i Krigen, Dette sigel' as, atogsaa Eng-

. lands Arbejderklasse, hvis Forholdet havde vseret normalt, vilde vsere ude i stor Arbejdsleshed.

Det samme siger Forholdene os herhjemrne. AlIe de Brancher, del' ikke er beskseitigede med Krigsleveranee, saasorn de grafiske Fag, Trse- og }3ygnings,in.diustrien, har i denne Vinter lidt under en. V'oksoodle Arbejdsleshed, 80m langt overstiger sidste Aa~.

Det eneste, der saa sJru,1;de hjselpe VOl' Stilling 1916, er de Braucher, der beskseftiges med Krigsleverancer. De ab- ..

3 '

morme Krigsforholds Bevarelse 109 den dermed forbundne Travlhed i V1iss<e Industrier er die eneete Forhold, der social'0konomiskserkan .udinyUes til vor Fordel 1916.

Men' er ,·di'Sse Forhokf hoMbMe?

l'ngeR Arbe] der, om han end .tjtmer derved, 0nsk¢ . Krigens Fortseettelse, 109 meget mere end: 0n:sker taler £10'1", .at Krigeri i:kke naar frembiil nseste Foraar, Nu reflekterer mange, at Krigens AfSilutning vil give koiossalt Arbejde ; disse Reflektioner er Ietkebte ira tidligere Tiders Krige. De moderne 'Krige, 109 i Seerdeleshedden nuvserende, blodtapper F 0I11ket, ikke alene Arbej derklassen, men ogsaa det bl'ede Borgerskab, i den Grc1d1, art: alle, 810m sku Ide genrejse .de odelagte Byer 109 Virksomheder, vil mang,re ekonomisk Kraft derma· straks .

. Og bortsetfra dette, saa viiI Krigens Afslu.tning frembringe en katastro,feaglti'g Stilstand' F de In dlustnier, hvis Virksomhed i 0jeblikket hviler paa den, 109 derte v~I ogsaa rnserkes i de ovrige Industrier, der paa Forhaand er inde -under AdlJej dsleshed;

Derbil kommer, at Arbejdskeberklassen som Helhed, og . i Sserdeleshed Bankverdenen, r sine ekonomiske Dispositio'ner v:ill regne: med et eventll'ellt Opger med Arbej derklassen 1916 og derfor medvirke til indskrrel1ket Virksomhed, hvor '{In Standsning kan medfere Rlsiko og Tab.

. , Alene ·ere mange Overenskomsters U dJ0,b bserer Tendens til daarlige 'Forhold,

-Dette Biltlede af Forholdeae 1916 lViII' maaske mange mene er 'for sort, men jeg hsevder, at Muld!glhederne ligger der, og i Stedet for som mange Fagforeningsledere har !'!or .Skiik at sige hI Arbejderne, at die tror, dler ikke vil ske noget 1916, saa har jeg den Opiattelse, at man her sige det modsarte ti,l Arbej derne,

Med det Kendskab, vi har till den kapitalistiske Klasse hernjemme, har vi ingen Grund til at tro, at den vii lade 1916 gaa ubenyttet hen, hvis daati~i:ge Konjunkturer og Al1bejdsloshed forlener den med.sserlig Magt overfor os, Denior ber vi ikke Iulle Arbejdermassen i S~)V;l med 'Pormodninger om, at cer intet viiI ske, thi absoiut intet ta.ler for.: at det blrver saaledes

4

\

KalDpe.ns Huli.hed ligger 095a.

i yore nedvendl.,e Xrav.

Ser vi paa de Forhold, der er Kampensaltidl rindendeRUde, val vi se, at de netop har antaget en Karakter, del' taler for Kamp,

Ikke just det at faa Overarbejdsbetafmg for en; Time' mere, men at faa Arbejdsdagen virJdelig [orkortet dels af Hensynfif det stadig voksende Arbejdstempo og dels, og 'ikke mindst, .Ior at give Plads for arbejdslese Kammerater, .. kan Arbejderne i!kke undlade nu ved de lange Overensk~m-· sters Udleb at krreve Arbejdsdagen iorkortet. At Arbejds. keberne vii gere energisk Modstandi mod den relative Ssenknifllg af Underklassens UdJbytning, v6dJ vi fra tUdltigere Tid.

De nu abnormr stegne Varepriser har vi kun Hdet Haabom at faa nedsatte. Krigens 0de.lreggeIse af Vserdier og den, prodiuktive Arbejdskraft vii hjrelpe Spekulanterne HI at opretholde Reveriet. Dette maa tvinge Arbejderklassen til at: krseve Lennen hejnet Ii samme Forhold som Varepriserne, hvis ikk'e vor Klasses Liwsstandard yderligere skal dale. Deite betyder Kamp. Vi regner meget fejl, hvis vi tror; at Arbejdskeberne ved Forhandling gaar rned fi'l en Lenforhejelse, der proeentvis staar i ForihlOl,d til Varernes Prisforhejelse. .

Et andelfl Krav, 80m den enorme Prisforhejelse har nadvendiggjort, er Kravet om ikke mere at binde Lannen fast. til en bestemt Hejde ior en Aarnekke. Selv Arbejdere.. der har bevares deres Arbejde og deres Indkomss ' under Krigen, kan ikke klare sig. Dette lserer Arbeiderne, at deilkke under nogen Omstsendigheder mere kan binde deres, Arbejdspris fast for en Isengere Tid, naar Varepriserne har' frilt L0b. At der i debte Krav ligger Kampstof, er udenfor 'a1 Tvivl, men Kravet har en saa stor Betydning, at dets. Gennemferelse er en Nedvendighed for vor Klasses Eksistensforhold, hvis disse ikke yderligere skal dale,

Dertil kommer, at vi allerede i 1911 lserte, hvor skadel-ig, ja ren.t ud farlig del: er for os at give elter for J,.nbejds-. kebernes Politik, der seger at samle Overenskomsternes Uru... 100b til et bestemt Aar Ior gennem et Generalopgor, hV10r vi:.

5

paa Forhaand er de svage, at binde VO'r A,krtiotlJSfI1ihed og sikre sig Udbytningsfred i en Aarrsekke.

Kravet om sterre Frihed till at hzeve Lennen, naar Verdensmarkeder kraver der, vil smelte sammen mea Kravee om kortere Overenskomstperioder som Udtryk for den organiserede Arbejdeiklasses dybeste Interesser, og ctette Sammet} moo Kravet om en ualmindelig Leniorhejelse vil uden Tvivl medfere Kamp 1916.

Vi ·:IIlaa forberede os paa Ka:lllpen.

Vi kan Iorsege at se saa lyst paa disse Forhold, sons det er muHgt, saa er diet dug den sterste Letsindighed at »[ormode«, at-der inter viI ske 1916. Vi Syndika]tister 0& sker dkke Kampen for Kampens Skyl&, men Vii ser en af VOl1e Opgaver deri, at vi [orbereder vor Klasse paa den.

Vi ser, at Mulighederne for- den Iigger mere tydel,ige og fordringsfulde end nogensinde £011', og vi vi lde tjene den organiserede Arbejderoevsegelse daarligt, 10m ikkle vi vakte Arbejdermassens Opmarksomhed for disse og rejste dens Kamp!lyst.

I ModSretnJing tH Reformisteme, del' udelukkende ser Organiationernes Styrke i Pengekasserne, ser vi Styrken i Arbejdernes Vilje til Oprer og deres T ro paa deres egen Styrke,

Og staaende overfor 1916 hsevder vi', -at selv i den rredehgste Forhandling er det en StYIke for Arbejderne, at der hag Kravene staar 'en vaagen og kamplysten Arbejderklasse.

Lad os dec-for blive fri' for Sovepulveret: art: dec inlet viI ske. Lad os i Stedet vrekJre og begejstre Arbejdermassen og moralsk forberede den tit Kampen og dens Opofrelser.

Men vi bar ,iklre alene tOr'berede Arbejdeme paa Kam-

pen, vd ber ogsaa forherede selve Kampen.. .

Og her staar jeg overior jer som Syndl,kahst og sperger jer : skal vi her Iortssette paa den gamle Metode?

Den gamle Taktik.

Vi har i sin; Tid baseret vor Kamp udelukkende paa den gens'id'ige Pengeunderstetrelse.

6

I et Kampopger som diet, der sikkert Iorestaar, hvor Flertajlet af den organiserede Arbejderklassedirekte er en~ gageret.rer Styrken 1 den - gensidige Undietslt~fteIse allerede stserkt medtaget, Styr:kelli i Oensidigheden laa i $ et Kampforhold, hvori de faa var implicerede og de mange understottede, I det hele stammer den gen~ildJiige Underst0ttelse fra en Tid, hvor vore sarnmensparede Kontingenter var en virkelig Modveegt overeorder» Kapital, hvormed vi var ~ Karnp. Den stammer fra den personlige Kap1dals Tid. Nu, hvor al Kapital er forvandlet ti<! Alkti,e- og Bankkapital, er dh ingen Rimelighedi i Forholdet mellem ,de Summer, vi iran sarnle i vore Strejkekasser, og de Mi'ihonkapi,taier, vi staar overfor i Industrierne. Hvor vi har 100 Kr., har de 1000 Kr., ·og hvor vier 10 om at leve af de 100 Kr., er de en om at Ieve arf 1000 Kr.

Ild<:e desto mindre har vi bestanddg f0'rt vore Strejker paa det Grundlag, at Parterne var paa i'ige Vilkaar, Vi gilVer yore tre Maaneders Opsigelseog' vore tre U gers Strej. kevarsel for derefter at gaa ud i KaJ1IIpen, der faktisk er en Konkurrence om, hvem der okonomisk kan hoMe tangs: ud.

At vi, der er de ekonomisk svage, maa tabe, behover vi ikke lognsk at konkludere os til'; Kendsgerningerne har sagt d'et tydeMgt nok. At Arbejdernes Reallon j de sidste 15 Aar er dalet med over 10' pet., er det praktiske Resultat af -denne forseldede Kamptaktik.

Vii, der skulde vsere de rnesr lydhore overfor Tidens Udvikling, er greet saa fast' i den gamlle Karnptaktik, at vi nu lider derunder ; men skat vi Iortsrette hermed'?

Vi harendnu kun formaaet at praktisere vor Solidaritet gennem den geneidige Understattelse. De11e rnaaIorandres.

Som et Eksempel fager jeg Frihavnskonflikten paa hvad det er, vi mangler at lrere,' ikke fordli denne Konflikt er noger . fiar sig selv, men tvsertimod Jordt den er 'typisk for vore

Kampe. '

. I deane KonfliliCt var de Strejkendes Sammenhold eller So JiildiaI1ii:let eksemplarisk. De 0iVrige Arbej deres U nderstettelse eller Form for Solidaritet Jige saa eksemplarisk: Karn\ . pen havde hele Arbejderklassens Bympszi'; selv .den saakaldteoffentlige Menings Sympati havde de Strejkende. Her

7

'Jwar Penge nok, Solidaritet og Sympati !]10k, ali: hvadvi efter -vor gamle Kamptaktik kunde fordre af Betingelser for at . ,,"gennemf0re en Kamp vil Sejr, og dog blev den et Nederlag.

Man har peget paa de mange Skruebrsekkere og givet .dem Skylden for Nederlaget. Men dermed kan vi ikke falde tH Ro. Naar, som vi ide senere Aar har erfaret, Skruebrsek.kerproblemet ,ikke er i Aftagende, men tilmed i Tiltagende, .eaa kan vii .ikke lade dette Problemedelsegge vore Strejker

og nej es med Neder lagene. Vi maa sej re trods aIle Skrue.brrekkere, hvis vi iklke skal synke flied' ~ Elendighed. Her _ greMler det at sejre eller gaa til Grunde. \T.i maa de i vor

Kamp regne medl Skruebrsekkerfsenomenet Qg indrette vor Kamptaiktilk ogsaa. paa at afvrerge S1laget fra dette Kapi-

talismens Vaaben. I

Bortset fra, hvad der ellers er udviklet med Industrialismen, saa er der sket det rned vort Arbejde, at flere Fag, ';jwis Arbe] de for var skarpt adskilt, nu er lukket sammen i en' Virksomhed; i en Industri, undler en 'kapMaIistislk Hat. Denne Orgarusering af vort 'Arhejtlle skulde have medfert . et mere ilIlltimt Samarbejde meltem Fagene indenfor den 00- '1<:el~e Industri, saw meget mere som vi' direkte er kommen under- samme udbyttende Kapital, mendette er iIDke sket.

Under Frih,avniSokonfIiikten stod den organiserede SeAnand nede i Lasten sammen med! Skruebrtekkeren og lagck Ksetbingen om Varepakkerne. Den organiserede Kranjerer 'hejsede disse op til en an den Skruebrakker paa Kajen, SOl11' 'besergede dem videre til den organiserede Kusk eller Lager- og Pakhusarbejder,

}eg gentager, at dette o,rg~:isationsmressigjj set, van'¥ittiige Forhold, at diet ene Fags Udavere vender sig modJde organiserede Kammerater i et andet Fag indenfor samme In dustri, naar disse er i Kamp, d!kkeer noget specielh for 'Frihavnskonfldkten, men noget, der er alment og i fulod' Overensstemmelse med vor. nuvarende Taktiik, hvor den gensidige "Pengeunderstettelse er den eneste Form Jar Udevelsen a~ vor

Sollidar1tet.

Sym.patistrej ken. .

Denne Vedhsengen i gamle Former maa vi bort fra. -l([_igesom vort Arbe] deer organdseret ~ et intimt Samarbej de

•

8

indenfor Industrien, saaledes maa vi: ogsaa indentor Inaostrien organisere vor Kamp i et iniimt Samarbejde mettems Pagene.,

I Stedet for den gamle Fagrnoral maa vi for VOl' Kampseette en industriel eller Klassemoral. Vi kan iikke ]y}dve' paa, vore Pladser sammen mea Skruebreekkerne, naar dlsse ~ yore Kammeraters Kamp modi Kapitalisterne falder dem i Ryggen. Vi maa da ruegte at arbejde sammen med Skruebrakkerne,

I Stedet for den gamle Opfattelse, at det andet Fags.

Forhokj i,kke vedkommer as, naar blot vi yder VOi' Strejkeunderstettelse, maa v1 srette Syndikalismens Moral : et Slag- . mod en er et Slag mod alle, et SlJag mod et af Industriens. Fag er et Slag mod alle Industriens Fag, og vi rnaa hand:le i Overensstemmelse hermed, Dei industrielle Samarbejde maa aflese den nuvarende Splittelse il vor Kamp.

Naar et Fags Strejke saboteres af Skruebrsekkere, maa Industriens evrige organiserede Fag neegte at arbejde sammen rned ,dtisse, gere Strejke, En saadan Strejke kalder Vi Syndikalister Sympatistrejke - en i Handling udvist Sym-

pa~ ,

Sympatistrejken er for os Syndikalister i,kke noget Universalmiddel, ikke heller Udtryk for en Ide, vi, srerlig har: forelsket os i, men den er en praktisk Forfroldsregel fra Arbejdernes Side, sorn den moderne industrielle Udlviikling har gj'Ort nedvendig. Vi betragter den som et moderne Udtryk for Arbejdernes Solidaritet i' Kampen mod' Udbytterne, og'

I vii betragter det som overordentldg betydningsfuldt, om Arbejderne vilde realisere<den. Kapitalisrklassens moderneSpekulation i Skruebrsekkeri Wilde Hide det alvorligsie Knsek, om Tflsynekomsten af den f0rste Skruebrsekker i et Fag vil~ afstedkomrne en almindeliig AffuUming af hele Industrien.

SYlDpatlstrejken og Lockouten ..

,

/ Man viger tilbage for Syrnpatlstrejken af Hensyn til

dens Konsekvens : Udvidelsen af Kampen.

Staaende overfor dette Forhold indremmer jeg, at Kapi'talistklassen ~ Almindelighed er interesseret i den storeUdsuj:tntingskamp, . medens Arbejderne i Alm4ndeUghedi er

9

imteresseret i:, saa ~dt det .er muli',gt, at lancere sine Inter-esser i de smaa kOl1f/e Kampe; men naardet er kommen dJer. bil, at et Fags Strejke 'itl!demror en lndustri er ve'di at blive "0dlela,g.t af Skruebrrekker:i" saa er Spergsmaalet N ederlag ilklre et separat Spergsmaal mere for det enkelte Fag, men -et Spergsmaal, der vedkommer alle Industriens Mige Fag . .I Dag dig, i morgen mig. Det at 'undtade Sympali1istrej~e i saadanne TtIf.reldie, er at gliv:e det enkelte Fags Nederlag Tendeas henimod ,alt ramme anle Industriens Fag] det lange L0b. Den modsaltre Tendens har Sympatistrejken, Kapita. :Ilisten vM, at hams Spekulatinn i at0deh~gge diet en:kelie 'F8bO'S Strejke' medl .Skruebrsekkere, vli~ blive edelag] ved en ornfattende Arbejd~standsning jI hele Industrien.iog det en- 1<eHeFag'viI staa ostrerkere.

Sympatietrejkens Udvidelse af Kampeubetyder derfor '<en .Styrkelseai Arbejdernes hele Stiil1ing i Industrien og ikke en Svrekkelse.

:'Men lad os ku~ gaa UldI, Ira 80m en Kendsgerning, at vore 1 krigeriske Udbyttere, hvils Krigslyst er ammet tgodt af -vor d'aatl~ge . Krigs[.erelse i de senere Aar, ikkestiMilell.de v:il

-modtage en industrie] SympaJtiStrej~e. De vH ejebl.iikkeHg

'besvare vort Strej kevarsel rued et Lockoutvarsel paa saa ()g -saa -mange ttllsinldi Manld' frat die Industrier, der bedst kan

.taale en Arbe] dsstandning. _

Lad O~ kun regne med dette, thi en saadan Sltuaeion wil sikikert forekomrne 1916, o,gdJaer diet gode, at vi bar .regnet med iden.

Og her overfor sporger jeg som Syndikalist : »Skal vi jortsmtte paa den gamte Maade?«

Den gamle Maade er - ja tad os t,age et typisk Eks-empel tit at belyse den -: Blikkenslagerttes sidste Kamp.

Trods alit, hvad vor Kamp ellers ritlangJ.er for at hl'ive

, -virkelig' effektiv, stodde organiserede Udbyttere her overfor -etFag, der ikke var let at slaa ned. Dei! havde dlen nedvetrdige Strejkefond' ogkunde 'iklke .trykkJes f01eligt ved Skruebrzekkeri. I saadanne Tilfselde griber Udbytteme da ikke til 'Svmpatisireiken; men m Sympatilockouten, De truede med .at lockoute saa og saa mange tusind ail de andre Fags Ar- 11)ejdere.

10

Hvad er Principet i denne Taktik? Dell: er at tage nogletusindl af de Arbejdere, der ikke er i Kamp, og slaa diet genstridige strerke Fag med,

Er denne Taktik lykkedes? ja, desvserre altfor meget. Man lreste nOlk i »Soc.-Dem,« den Gang nogle Veraab« mod de slemme Kapiital'ister, der vilde ramme tusinder usl.<yldlige Arbejdere med Sult osv. fordi Blikkenslagerneikke vlilde:beje si:g. Men som bekendf har vore Lo()kQUlt~KapiTaJiister in tet Hjserte, OIg da. Veraabene frugtede saa Jj:dt overfor K3!pitalisterne, vendee man dem modi Blikkenslagerne. B1i!kken~ slagerne kunde ikike paatage sig Ansvaret for, at tusinder u~kyldlige Karnmeraier med Hustruer og B0m sku;]& udseettes fur Sult og Elendighed; fordii de ikke absolut kunde faa alle deres Fordringer gennemfert (lSV.

I det,te Ti'lfre'lde kom deJj Mrerkt frem, hvorledes Arbejds-keberne brugte en Del a~ Arbejderklassen fill ar slaa der krempende Fag rnedi Selv »Soc-Dem.« optraadte jo kun: 810m et Redskab for dem, og Resultatet Mev, at Bl,ilk1tensla-· geme under et strerkt moralsk Pres fra D. s. P., 80m de i01V-rigt stod udenfor, efter gentagende Afstemninger u0jede sig ..

KapJita'l'isierne sejrede Vied at bruge en Del a:f vor Klassemodi den Del, der var i Kamp.

Saaledes 80m i dette Tilfreld:e, saaledes ogsaa i mange'

andre. .

Loekoutens P.rincip.

,

Overfor Lockouten eller IbI'Ot Trus,Jeit derom har vi ·al-· drig brugt andre Midle1· end! Harens Oevar.

Skal vi fortssette hermed, d!aer enhver ind:usltriel Udc videlse alf den flagl'i,ge Kamp selvf'0'lgeLig ikke tilraadelig, da vi i saa Tilfrelde selvf~l~l'ilg kun, har ti'l Opgave at indskrsenke Nederlagenetid det minoot mnlige Antal Arbejdere •.. men er det saaledes, hV'ad jeg haaberdet er, at Arbeiderneer lede og kede af den almmdelige Ret'rretemarschog enskerengangar byde den organrilSerede K!ap1tal'j'stklasse et alvorligt »Kom an«, eller byde diem vor krryttede Nseve I£or den; de nu saa ofte hair sat il Ansngtet paa os, cia staar vi efter min Opfattelse slet ikke saa vaaberrlese, som vor hidlti,ct:il~" Stilling har talt for.

11

Saaledes som Udbytternes he le Kamptaktik tendenserer henimod at samle de spredts faglige Opger til et stort Hovedopgor - en almmdelig Udsu~tni11Jg -'- for dermed' at larnme og bindle os for en AawneJclre, saaledes er diet Lockoutens Princip at udsulte saa mange tusinr] af de Arbejdere, som de bedsr kan undvrere, for gennem deres UdlsuJtndng og Strejkekassernes Temrung' attMinge de strerkere fag ti'l F0jelighed. Det modsarte rnaa vsere vort Kampprincip.

Den udvidede SYlD.patistrejke.

Vi maa som Svar paa deane hensynslese Kr'igstBikt1k udtage i Sympatistrejke de Fag eller Industrier, hvis An,tiaJ . ikke virker srerlag generende paa YOre Strejkekasser, men hvis Arbejdsnedleeggelse paa den mest eritertrywkelilge Maade rammerden samlede Kap~tatis,tJklasse.

Kap~ltwri!>!tklassen tager i sin Krig mod QS en tor aile og alle for en. Vi skylder den kun det samme Hensyn.

I Arbejdernes Vrede mod die stwdige Lockouctrusler; Arbejdskebernes Knytnsevepolitik, er Oeneralstrejken bleven Edit af et Slagord' blandt Arlbejdeme. Dente er langt mere Udtryk for Lysten til a,t slaa igen end for en negteru Beregning af Slagets Effektivitet mod dem, man yil ramme.

Vor Interesse lilgger ilkke il at faa, de hundrede tusind Arbejdere ud i Karnp ; lad Kapitalisterne omd:et; vor Interesse lii;g~er iJ med' de rnindst mujige Omkostninger wt ramme Kapitalistklassen saa eflter'trylcl\eljlgrt, at den tvinges til at standse siru Udsultnings-Lookout mod de mange, .

Denne vor Interesse kan vi tjene ved at besvare Lockouten meld Sympatistrejke i' gansllre bestemte Fag.

Blan dt disse er i Almind'el'jlghed de vigtigste Transportindustriens forskel'lige Fag sarnt Gas-, Vand- og BelY's-. rringsarbej derne.

for at konstatere, hvor uundvrerhge, disse fa:g er for:

Kapitalistklassen, behever man kun alt betragte den rorende Omhu, hvorrned den sager at holde dern udenior den almindelige Klassekamp. Man ser aldrig disse Fag figurere pae Lookourtruslemes Offerlisier - tvsertimcd. For at Ibeskybte dem, d. v. s. for at vsere sikre paa a:litid a,t kunne faa, disse Branders Arbejdie udfert, har Kapitalisteme endldia

12

g~vet A:Vkaldl paa at udnytte disse Arbejdere direkte vedl at lregge Virksomhederne j[ljdl under Stat og Kommuner. At denne Taktik har vserer klog, kan man forstaa af de R0Ster, bliandlt Arbejderne, der hsever sug for, alt de Fag, som arbejder 'und!er Sltat 109 Kommune, ~ke 'b0r rages udl i Strejke, da deres Arbe] de jo ogsaa komrner os ti'lgode. Disse Arbejdere er Moot paa Kapitalisremes Limpind og tror, aft de har Del i .Stet og Kornmnne. Stat og Kommune optrseder her som dJirekJte Beskyttere ·af Udbytterklassens og dens Industriers mest nodvendlige Drivkrsefter, og for yderligere at sikre dem dJisse, har de &0gt alt lamme disse Arbejderes Akti()nlyst med de saakaldte taste Pladser og Pensionsforsikringer osv.

Denne Omhu kan awn overbevise den tsenkende Arbejder om, alt her er Stediet, hvor Fingren skal ssettes, naar man vil have fat i Kapitalistklassens mesr saasbare Sted,

Den Tanke, at vi er steerke i Krait ali vont store Antal, . er iB4:e korrekt, Vii er ti;g;e saa ofte svage netop ved vort SIVO['e . Anltal. Ne], Vlt er i Klassekampen kun stserke i Kraft aJf vor Stilling i Samfundsproduktionen som produkjive og nedven,

dige Deltagere T Arbej d~t. "

Forstaar VIi dette td!llbundS, saa forstaar I vi ikke alene Strejkens Princip, men Vi forstaar ogsaadens logisse Konsekvenseller rettere, i hvlillken Retmng UdlvfdlelsenskaJl fore-

rages. '

Strejkens Princip erikke, ad: saa mange som mulig opherer medl at arbejde, men derlmod' ved det miadst nnslige Anrtal at standse Produktion eller Omssetning i et saa soon Omfang, som man mener ,d~ n0d1ven:dligt for Gennemferelsen af vore KraIV.

Ikke Antallet af .Strejkende - men Standsning at Produktionen, Udbytningen, er Strejkens Princip.

Ferer vi: d~hte Pnncip helt rigennem, bliil¥er det iJcke en a1mind'elfi'g Arbej d~diliregge!lse afalle Arbej diere, men en Standsnmg arf Produktionen og Omseetaingen paa et Sted, hvor denne faar de mest vtidltralkkendle F,01ger.

Et smocfan,it Stedl er ProduikiflilOnen af Drwkraften. ~and, Gas og Elrektl'i'Citeit er uundlvredige Drivkrsefter ror dm samlede Prodlu:k!tilon. UdJendliisse vil al Produktion ~g Omseetning standlsie. De Steder, hvor disse Dnvkrsefter

13

.produceres, er Samfundsproduktionens Hjrerte, ogda Udbytterklassens hele Stilling er afihrengig af, at Samfundspro. duktioDien og dermedl Udbyt'I1ingen holdes i Gang., har den omgserdet dette Hjrerte med' Kommunens og Statens hel'Lige, beskyttenJde Navne og S0'gt alt ssette Skel meflem disse Ar.bejdere og OS ved die omtal'te Pensioner OS'r-/ ••

Men! r£0'Iger vi Strejkens Princip, f0'Iger v;i Fornuftens Love i vor K'l:assekamp, dla kan der ~kIke herske TvtivI om, at -det er til detite Hjserte, Udvjdefsen skal finde Sted,

Den udvidede Sympatistrejke og Generalstrejken.

Mange vii maaske mene, at der i' mi1ll Modstand mod Generalstrejken og min AnbefaldTIlg af en ArbejcfSsiandsning idisse Fag J'igger en Modsigelse, idet en Standsning af Produktionen der, igen vil medfare en Arbej dsleshed, der

. er JiLge saa stor som et1I Generalstrejke vHilde medfere. Denne Modsigelse er ,diog kun tilsyneladende.

En Generalstrejke forudssetier u00l11ig fkke som en .absolut Betingelse, at d~sse Fag gaar med' ud i Strejke, Et Bevis 'herfor er den svenske S'torstrej~e, hvor Flertadlet af de 0Vrige Fag gik ttd' i Strejke, men hvor jernbanearhejderne og vGas-, Vand- og Elektrioitetsvserksarbejderne blev fade. En 'Gentagelse af diette VanN'ild' er det, jeg vii advare de danske Arbejdere imod,

Sagen er jo, ~t adle de evrige Fags ArdJej.dss~andsning i 'f.0rste Omgang kun rammer en meget begrsenset Del af -Overklassen ; den rammer h,0jSt Indiustrikapiotalen, og endda ikke hele denne ; f01"St efter lrengere Tids Forleb spredes '-Wlikningeme for Alvor till den 0Vri:ge Overklasse, og i dien Tid er Arbejdernes KraN ofte brudt.

ModSa~ mad die nrevilte Fag; deres ArbejdSstandsning rammereieblikkelig hele Overklassen. Ikke et eneste Individ iii Overklassen ViiI undgaa c1iens Vi:ibing. Denne ArbejdS-standsrsing er revolutionar i den Forstand, at den standser _ alt samfundsrnsessigt Samarbejde i vor Tid, hvor selv den '~Thd'ividueJi1e Petroleumslampe er a.fl0Sfi af den frelles GaS' og

"Elektricitet.

14

Vi rammer ikike alene Industrien og.. Industnkapitalen; idet vi forhmdrer d!en i under nogen Omstsendighed at virke, og udbytte, men rammer samtidiig Handels- og Grundkapitalen.

Krigen ind i Fjendens Lejr.

W bortsprsenger Kapli;t:alens Forudseetning: Forretnimgen, ()g If0rer dervedl Krigen over i Fjendens Lejr.

Vi ger det samme som deengelske Gruoearbejdere gj@rdie, da die stal[l;dSede Kulproduktionen - die f01rte Krigen inc! [ Fjendens Lejr. Ved at Kullene endnu er en at Produktionens Hovedldlri!VIkrref.ter, maattedenenge1ske Regering, da den ikke kunde faa Grubearbejderne til at beje sig, i den. samlede Kapitalistklasses Interesse, tvinge Grubekapitalisterne till at bgje Sii!g!.

Det er del: samme Vii V.ii! opnaa ved at standse de navnte .

Fag, der ogsaa reprasenterer Hovedkrsefterne i Produktionen

Ved denne Standsning Miiver der ikke I Tale om et Slag mod den dlimkte rnteresserede Indusrrikapital. Nej, denne Standsning rammer Handels- og Grundkapitalen lige saa smertelig. Den vil i samme Minlut, 80m den vserkssettes, betycl:e MJiNlitoners Tab for Overklassen, og den vil, om dlen. blot opretholdes et eneste Dogn, afstedkomme saa enorme Vrerdliiiaib og sooiale Forstyrrelser, atder intet Valg bliver for Regeringen, som reprsesenterer den samlede KaplHallisvklasse, ogsaa overfor den line Klat Lockoutkapitalister, der ved deres brutale Hensynslesned mod Arbejderklassen har fremtvunget doone vor Gengasldelse. Regeringen rnaa '~o'r ethvert Mi ddel fremtVlilnge en Afslutning af Konflikten,o'g er vor Solidaritet blot ligesaa god som de engelske Grubearbejderes, da maa Regeringen. ligeslQm den engeiske, rned eller modi slin Vil]« tvinge de faa Kapttalister af Hensyn ti'l den hele Overklasses Interesse tlill Efterguvenhed

Og heri ligger Forskellen paa Generalstrejken og det, vi Syndikalister kalder den udvidede Sympaiistreike.

Den forste rammer fo,rst helle Overklassen gennem J.ange Maaneders Sult 109 Udholdenhed hvor vor 0KIO[lOmi'ske og· moralske Kraft udtsmmes for llan,ge Tider, medens den sid-

15

ste ved sine revolutionsere pludsel:ige Virkninger fremtvinger en absolut og hurtig Afslutning.

.Modsigelsen er altsaa kun tilsyneladende.

V mIg SyndikaJisDlen.

Tnekker vi Linjerne op for Kapliltalltisternes Lockout og" for Arbejdernes udvidede Symparistrejke, synes jeg der hele Billede ,tydelng og klan viser os, hvad v:i har at gere,

Begge hviler paa det Princip : en {or alle og aile tor en. ViI et Fag dkke beje sig lader Kapitalisterne gennem.

Lookouten det gaa ud over store' Dele af eller hele Arbejder. klassen fur derigennem at tvinge det ksempende Fag til Underkastelse,

Lookoutens Prineiper: saa mange som muJi.g ail' Arbeiderne ud iii Sult og Elendighed og saa Isenge som muligt med den mindst mutige Standsning ad' den nedvendige Produlotion, Mange Arbejderes Savn og Udsultning og ringle' Standsning a1 den almindeI:ige Udbytning.

Deriudvidede Syrnpatistrejke er et direkte Modtrrek herimod,

Naar Kapitalisterne udsmider de mest undvserlige Arbejdere i Sulj ()g Elendigherj, standses rued del: mindst mulig:e Antal Arbejdere den viigtnlgs;te af aI Produktion, Produktionen ad' Dr,i'Yknre£terne, for derved med del samme at tvinge Lockouten, Udsulmingen, til Opher. Line Anita! Arbejdere, hU11t\i!g Afslutning ved' en mre:glt,igt virkende Standsning aiden alrndndelige Udbytning.

Den Arbejder, der iJk!ke kan iorstaa, alt vi her ber vrellge· den syndkalisfiske Kamp i Stedet for a!t ftlrtlsrette moo den gamle Taktik, hvor vi enten go,dlrnoiCl:igt gaar otg lader os udsulte eller straks gi'Yer efter fur Lockouttruslen, tnenger i he] Orad till at faa udvidet sin Forstaalese af Klassens In[eresser, (J'g .den Arbejderleder, der vel Iorstaar dette, men i Angst for Kampens Storhed viger tWmge for den, han b0Tgaa ned i bagesie Gelled! hos de ligegyldlflge og frygtsomme, . han horer ikke til blandt dem, der kan iere Arbejderne frems

fijI bedre Uvsvtlilkaar. .

16

VII de nedvendige Fag nseg~ at gaa ud i SYlDpatistpejke?"

Fra deres Side, 80m 'h!i·dtil er veget tilbage for virkelige Modltrrek mod Loceouten, herer man,da Deden j 0 skal have -en Aarsag, flere Beteenkeligneder mod en effektiv Optreeden fral vor Si:d~ mod U dibytterne.

Jeg sk.al anrf0re og imedegaa et Par af de V:igi:igste. Der siges, ,at de Arbejdere, som vii netop skal bruge i -den udvidede Sympatistrejke, Transporjarbejderne: jernbane. i1unktilonrererne, Semeend, Sefyrbedere, Havnearoejdere, Kuske, Sporvognsfunktionterer OSv. samt Gas·, Vand- Qg Elektliici.tetsvrerksar.bejdeme er paa saa gode Lenvilkaar og 'bundne lisaad~nne PeIliSlilon$llofter og lignende Forhold, at . de sikJrert ilkke er m at forma a at vove deres LivsstiHin:ger. i et saadanr liiilifrelide.

Jeg1 skal d~k,ke komme ina paa Beklagelser over denne bed'mveliig:e_og besksemmende Tankegang efter 30 AaI1S saa"kaldt sociaI!i'Sltib:;;k Oplysningsarbejde, jeg skal blot pege paa

Fallriteddiamingen. ,

Men bortset Ira den Skylld~ghed .flere af dlsse Fag staar il til den IWrige Aroejderklesse, der faktiisk har I0,f.tet diisse "Fags Lenvilkaar, og Ii urimelig Misforstaaelse af" Klassens -sande Interesse har ladet sine Reprsesentanter besere dem med Pension og andre Beskyttelsespladser for KaJpi1ta1istsam.fundet, Gg bortset fra dlen b!O'fgerUge Funkiorneraand, der -plager flere af diisse F.3.lgs Udevere, saa tvivler jeg .r hejeste 'Grad paa, at disse Al'bej,diere overhovedetvover at indlregge sigden Skamdsel, det vilde vrere for diem, hvis .densegtede atJ: ef1terikoonme et Krav om ArbejcTh;necLlreggelse fra, den -evrige Arbejderklasse, naar denne under en Sultekamp, som KapiitaJ.isltkla'Ssen haiVdle paatvunget den, fremsatte det.

Jeg gad set det Fag, del' er belemret med'en saadan Ju:dlasmoraJl. Jeg gad! set det Fagvder havde Mod! til at tage Felgerne ,af en saadaru Optrseden. Jeg vil redig HIstaa, trods a~t, hvadder diaglig kunde tale tiJ, Gunst for en saa liulrVet Optreeden af yore Kommune- og Statslfunktionre.rer og Arbejdere, at jeg 'ikke tror paa, at et ~neste af Far-

17

gene, naar Stul1den korn, vi-Ide n~ at gaa tid i Kamp-

for hele Klassens Vel. - _ _

Og je<g har i denne' Henseends mere end min personlige-

Antagelse at 'st0He mig' :l!il, -

yed! etoffentltigt Arbejdermede ~ AaI11Ius, hvor Formaeden for Kebenhavns GasvreIiksarbej dere, He. J P. johansen., var kommen tiletede, og hvor han angreb mig: - maaske rent ttHfreIdig.t - rettede jeg det Spergsmaal til; ham, om. han mente, at K01benhavns Gasvserksarbejdere vilde nsegteat gaa ud ,i Sympatietrejke, hvis de wrige Arbejdere for--!angie det. De,rt!i'l svarede J. P. johansen, art den Dag.. Hovedorgamsadonen forlangte det, var Kobenhavns Gasvrerksa,rbejdere parat iJj:I at gaa ud! i Kamp og staa ubrydelig: sammen med de evrige Arbejdere.

.Om jeg end'iikke lregger megen Vregt paa, at johansen ogsaa ef Borgerreprsesentanr i Kebenhavns KommunelbestyreIse, saa VIiI jeg dog nsevne dette soan et Eksempel paa en Arbejderreprsesentant, der i dette Lefte har er~lreret, ,aft han. endnu ssetter Arbejdernes Tarv hejere end den borgerligeForsamlings, han er valg-.t .ind 'i.

Som det efter deres Forrnands Udtalelser er rued Gasverksartejderne, saaledes tror jeg, deter med de gyrige a.f disse Fag. Naar det kommer til Kamp, dakan man sikkert stole paa den menige Arbej derhser - blot jeg kunde neereden, samme Tiltro til Generalerne.

Melli herer det, at Spergsmaaletom Kamp hid~i,I har strandet, <Olg de Diskussrioner, jeg har £0rt med Msendene ira, D. s. F., har 'iikke bestyrket Taaken 'Om snarhg Omvendelse.

Skruebrzekkerfpygten.

Har man overfor dii~ Mrend paapeget, at Tvivlen overfor disse Fag var ,Ude anbragt baade i den ene og anden. Henseende, saa meder man den anden af de Paastande, som,

, jeg V'il imedegaa, nemlig' den, alt hv,i~ disse Fag endelig' nedlagde Arbej det, saa ~Ud~ der melde S1ig saa mange Skruebrekkere, at den eneste BetydJniintg, deres AThejdsnedilreggelse vilde faa, var, at de mistede deres Pladser.

Jeg peinterer skarpt, at disse Udtalelser, hvor de end" . fremssettes, er en indli['ekte Agitation for at gare disse Fag:

18

'Saa bange, aJt de ikke vovede ail: n~dl~ge .Arbejdet, naar ~ -evrige Athejdere :£orlangte det, Det er et Forhaandlstfors0g .paa at !£orhind:re den IUidvi,dJed~ Sympatistrejke.

Og Karakteren i! denne Optrreden miJl.dnes ,ikke ved en ,1IJ0jere Undersegelse af disse Forholdi Denne Opiattelse, fart logisk ud, siger jo, alt enhver Strejke er umutig, at Kampe fm Arbejdernes Side vB bliveadelagte og jkke fare tH noget, thi hvad dergrelder for -disse Fag, maa [o 'greld:e~()ir alle .andre. I

Men saaledes er det ikke, og diet bliver hejler ikke saa'ledes under en Siitualfion, hvor der er Brug for disse Arbej-

-deree Syrnpatistrejke. •

Jeg indremmer, at under den gamIe Tak~ilksMmal, hvor 'Borgerli~ghedlo:g Hensyn til den saakaldte offent1!ige Meniing er bleven en Dyd, er Klassekampens .Nfl_illd' visnet, rnen J" .samme 0jebli:k, som Samlingssignalet Mev bleest til en Storm -mod den samlede Udbytterklasse, dia vilde dell! Slevhedens Tolerence, som nu prseger vor Klasse under die fOf!S'keIHlge Kampe .ogsaa forsvinde. De gentagne Nederlag og KOIITI-promisers Mnd, hvori Skruebrsekkervzesenets Svampe er groet op, vilde de for Oprerets og Kampiverens haard. 'hsendede justits.

Jeg tror selv, der god~ vitde rnelde sig en Del, Skl1OO'brsekkere, men at de vilde kommei den Msengde, at die skulde . 'kunne 0deIregge en saadan Strejkes Vlrkninger; erendlum Meningsleshed. Dette er det ,i Sserdeleshed overfor det For'hold, at en saadan Kamp mara af Arbejderne ivserkseettes og .af Staten sluttes saa hurtig; at Skruebrsekkerfwervningen ikike' 'forinden' kunde tage sin Begyndelse,

Haableshedens Aand og Kal1lpens Aand.

Maaske er Ledeme af D.s. F. grebne af denne Haalb'leshed, men heldigvis for Arbejderklassen har den ikke hengivet sig :j, denne Opgivelse. Den tror bestandig, trods alrli, paa sin Styrke, og Tusinder af Arbejdere lren:gesetter en , Gang- for A11:vor at fiage et Livtag medJ yore orgaaiserede U~ . . 1>yttere og preve ved! Kamp, om de ikke igen kan komme til

19

.at gaa fremad i Stedet for den Kreosegang, der hal' vseret .aImindel'ig siden 1899.

Vii Syndikalister tror, at de-He er m'Uligt, naar blot Kam-

· pens Aaand vsekkes i den store Masse, som er fuklien 1, Sevn under Forhandlingstaktikens iEra.

Vi pointerer, att vi .iikke har tHretttdagt Overenskomsternes Udlebstid tJil e~ Storkamp. Vi pointerer, at vi allerede 1911 og siden da 'hialf ivret imod, at Arbejderne blev bundne til Aaret 1916. Vi fralregger os efhvert Ansvar i deane Henseende; ,diet maade Folk tage, som har slaaet yore AdL

'varsler ned med Paastanden orn, at ingen paaForhaand kan -Sig.e,Offi et Aar bliver et 0konomiSik godt eller daarIigt Aa'r, '()g som endnu luller Arbejderne i S0iVTl med Visen 'om, at der Slik<kert intet vil ske.

Vor Optreeden i de 1orll0lbne Aar, vor Kamp foralf: af-vrerge, at saa mange Fags ArlbejdsVlilkaar blev knytrede sam'men i Tarnpen 1916, giver QS fuld Befejelse til at fralsegge -os Delagitigihed i dette AnSIVar, om vu lige saa Iidt som die

· evrige At1bejdere lkan fr.alreg:ge QS F0'lgerne ajf denne Letcsindtigbed. Deeneste, der iklke faar Felgerne at meerke, er

dem, der ivrigst hat[ talt for Letsindliiglhedien.

Men' nu staar vi overfor Aaret, og vi alle maa da tage Karnpens Vilkaar,. som de er tilrettelagte, 0g er de ikke gode, saa rnener jeg, at vii i:kJke skal gere dem vserre ved at "sl0Ve vor egen Kampaandi

Det ekonomiske - Understettelsen - har vel de Folk

· sorget for, som dels har tilrettelagt Vilkaarena for Storkam'pen, og som bygger vor Styrke og vejervor Solidaritet alene i Pengekassernes Vreg.f. Vi Syndikalisrer har i alle Tilfrelde

· plilgtskylddgt hetalr vort KOIl!tingent saavel 810m de evrige Arbejdere, saaogsaa i den Henseende meder vii med ren Samvifttiighed.

For saa vidr er [o efter re£otmis~sk Opfattelse alt i

"Orden - thi jegtrenker 'iikke, at den Understettelse, som efter .deres Opfattelse er vort eneste Vaaben, ligger bundet i FOTe-

· tagender mere fast, end 'alti vi, kan faa den, naar vi har Brug .for den - jeg sliger: - jeg kun trenker det.

20

Til Rejsning i Klassek'antpensAand ..

, -

Men saaledes, SOOt den hele SiroatiIO'll.I'igger, og i Overensstemmelsa moo, hvad jeg her har anferr, er Pengeunder. soottelse;u iikke, nOik fur os Syndikalister. Vi knever Arbejdemes Somdaritet omsaItI il Hailldiling, vi: knever denl industrielle Sympatistrejke i ModsretningtiJ de~ organiserede Skruebr.rekkeri, hvor del: ene Fag arbej der sammen rned Skrue- . brsekkeme, som edelregger et andet Fags Strejke, og vi krre'-' var frem for alt den udiviidedie Symp,rutistrejke il\rret1ksaJt {mod de organiserede Kapitalisters brutale Udsultning af vorKlasse. Vii knever dette 810m Arlbej dere med den Vsegt, some vor Klasses dybeste Interesser kan give et KIav.

, Men vi i,fuke alene krsever, vi vedi,at enhver Kamp krsever Opofrelse, {)g Opofrelse krsever Begejs{ring, Tro og Hen-

givenhed for vor Sag. '

Denne K1assekampenIS' Aand' lregger vi mere V~gt 'paa end denobligatoriske Undersiettelse og hele den gamle TaOCtik tlils.ammen, og her er det, vi mener, at det kommende Aars. Arbej die 001' lregges, ,

Vi rnaa kalde Arbejderne under Kampens Fane, vi rnaavsekke dem, del' sover, vi maa give dern Tro, der tvivler, vi rnaa i diet hele uncrel'b~glge vore Organdsationer med MedlIemmernes Initiativ og Virketrang, den moralske Kraft, uden hvilken de er magteslese Redskaber overfor de organiserede U dbyttere,

Og ,diet er vor Tro, at alle Arbejdere, der indser dethaablese .i den Kamptaktik, vii har £0rt siden 1899, ViH veeremed idette moralske Rejsnlngsarbejde o,g dermed vsere med til a'l! forhindre, ·ait 1916 Miver en Gentagelse af '1899 og- 1911.

Tvivlens Tild maa nu 'veere forb'i; Troens og Arbejdets, Tid er inde.

21

I{vlld yi Syndii(ajisteI yil!'

--*:--

Siden 1899, du Arbejdernes f.aglige Orga.n isat ioner gennem »De samvi rk ende Fagaorbund« og »Dausk Arbejdsgiver- og' Mesterforening« blev bundne i diet berygtede SeptcmberrorIrg, har Organisationerne ikke kun.net opfylde deres Mission sorn Vaaben for den arbejdcnde Klasse i Kaanpen for bedr e Levevilkaar.

I Folge de statistiske Opgarelser er i disse Aar Livmidlernes.

Pr iser stegne med 35 pOt., medens Lannen i samane 'I'idsrum kun er steget med knapt 25 pOt. Dirsse 'I'al stammer fra Iar Krigen; nu er Forholdet endnu langt voorre for Arbsjderne.

Denne bristende Evne hos Organ isationerue til at udfyllde sin M"is&ion i den dagl igs Livskarnp hal' Gang efter Gang, avlec den bitreste Ubilfredshed blandf Arbejderne, og mange Forsag er gjorte i Tiden for at afhjoolpe Organisationernes aabenba.rs Mangel paa Kraft mod UcLbytterne.

Disss Forseg, hvor velmenende de end var, val' dog spredteog dedor kr aftlese, og de sfrandede ,aIle dels pall, den Ligegy.l.c]·ighed for den faglige Bevooge1se, der efterha,anden hal' bredt sigi den store Arbejderrnasse, og dels, og ikke mindst, pall. den Modstand, der fra de ledende ·Fa-gforbundsfunktionrerer systemabisk gennem Aarene er avet mod enhver nok saa lille og' ltskyldig Refonmbevsegelse indan.ior Or,ganisationerne.

Disss ForhoLd Iadte Tanken om Nedvendigheden af, at de Arbejdere, del' anskede F,agbevregelsen udvikle't til en virkelig duelig Kampbevsegelse, der igen kunde Illite Lannen op over Livsdlidlerne,s Priser og saaledes betyde et virkeligt reelt F'remskrldt

. tor Arbejderne, maatte samle disse Bestrsebelssr i en organiseret Bovsegelse; der, i Kraft af sit Samarbejde, 'dels kunde gennemfare Agitatdonen og Reformbestrsebelserrre i h ele Fagbevsegelsen, og ikke paa maa og faa, som fer, dels bedre kunde vookke de-

22

'-mange sIeve Klaesetseller for For taaeise af den faglige BevlIlgel-

ses overordentlrge Betydning, og endelig bedre kunde mads den ~

systematiske BelCOOlThpelse af Reformbestrrebeiserne, 80m Fagfor:bundsfunktionrererne udevede specielt organiseret gennem »De samvirkerrda Fagforbundes Ledelse, og bryde denne til Tider fuldkommen reakt.ionser s Modstand, del' i sit For lab truede med

-et fuldstrendigt Ledlerhierarki over Arbejderbeveegelsen.

Efter Here fam1ende Forseg, og efter indgaaende Draftelser, -samledes endelig den frisindedie Opposition den 22. September 1910 i en Organisation, den i Henhold til det hele Forenaal gay 'Betegnelsen »Fo.qop-poeitionene Sammenslutning«. For at samls "l5estl'rebelsel'ne i en samlet Udtalelse og for at, give' Bevregelselns Ti lhsengers en Rettesnor i det betydniugsfulde Arbejde, de nu ,gik ind tjJ, vedtog Oppositionen felgende

'PrograD1 ..

/I'agoppositionens S(£mmenslutning

er en SammensllutIIJing af den fri.sindede Opposit~on indenfor den faglige Arbejderbevregeise i Danrna.rk. Den blev IStiftet i Kabenhavn den 22. September 1910 med Ialgende

Formaal:

1. At Iorbedr e og udvikle de nuvrerendle foneidede F.agfor .. .. eninger 'til moderne Industri- og Brancheforbund.

2, At udvikle den uduelige Fagkamp til industr'iel Kamp. 3. At bibringe Arbejdern e Kendskab til ,og Fortrolighed moo -den moderne Kamptwktik: dell pludselige Strejke, Obstruktion, Sabotage og solddarisk Boykotning,

4. A't afskaffe det organ.iseredle Skruebrsekkeri og prakt.isare Solidar itetsfalelsen . gennem den, loka.Ie Sympatistrejke.

5. At bekeempe den udvidede Lockout (Sympati-Lockouten) medden udvidede Sympatietrejke.

6. At udbrede Kendskab til den sociale Generaistrejke, Igennem hvilken den arbejdende KI3Jsse afskaffer det bestaaende Lenslaver! og erobrer Produkt.ionsmidlerne.

7. Ved alle til Raadighed staa.ende Midier hensynslast at be'krempe det kapdtalfstlske Sam fund til Fordel for det arbejdende 'Folk. - Dette sages opnaaet ved fl'llgende

23

•

M.idIe!":

1. At samle Fagforeningernes Medlemmer industrivis indenfor Sarnmenslutuingens Ramme,

2. At drefte og planlregge Opposationens Arbejde indentor hver Branche.

Valgret ved VaIg af 'I'ilbidsmsend indenfor den faglige Bevsegelse.

4. At indlhente Oplysninger om de enkelte FagfQreningers. og Forbunds Forhold til Udbytterne og Arbejderne samt om deres. Administrat.ion, og over give Oppositionen de Va.aban, der even" tucl.'t findes i disse Oplysninger.

5. At koncentrere hele Oppositionens okonomiske og moral- 3. At uda.rbejde og gennem, Medlemmerne stille posftive For. slag i lFragforeningerne i 'I'ilelutn.ing til Sammenslutningens For'. maal, derunder ogsaa at gennemfore den lige, di rekte, almindelige· ske Kraft om Erobringen af Magten indenfor en enkelt Organisation i Tilf'relde, hvor dette er nadvendigt for Sammenslu tni ngene. Formaal.

6. At ,sre'tte sig 1 Forbindelse med de'industrielle Arbejder .. organdsattoner i Udlandet og ,g;ennem Meder, Cirkulrerer o, 1. bibring,e Oppositionen de Erfaringer, disse Kampe afgiver.

7. At benytte enhver Lejlighed til ,at bibringe Lanarbejdsr na Kendskab til Sammenshrtningens Forma.al,

8. At udgive et U geblad, hvis vresen'tlige Opgave skal vrere:

a) At samle Arbejdernes Interesse og Kraft om den ekonomiskeKamp mod Udbytteorne.

b) At forsvare den paa Samnrenslu tnlngens B'orrnaal bygge,d:e Kamptaktik 'f'g angribe enhver Ma.gtbevregelse eller Teori, der : lregg,er denue Taktik Hindringer i Vejen.

c) Som Led i F'agbevsegelsens Internationalisering at spredaKendskab til de forskellige Landes revolutionrere Fugorganiaationer 015 deres Arbejdemetoder.

d) Oennem Billeder og Tekst hensynslest at nedbry,d,e Respekten for Moral, Autorite't og Magt, der er Arbejderklaseen fjendtlig.

e) I det hel'e at samle Arbejderne til akonomisk Karup for dereaejeblikkelige og historiske Interesser.

Om detto Program, hvis Virkeliggerelse vi anser ,eJ'e't for nedvendlgt at realisere, hvis den da.nsks Fagbevregelse igen skal blive en ouelig Kampbevsegelse og en Bevregelse, de·r er soeiaJistisk derved, at den til Hovedformaal har at erobre Magten over' Produktion 015 Omssetning ogomstyrteden k,a'pi'talis.tiske Udbyt-·

,

24

• :ning, har vi efterhaanden samlet fiere hundreds at Fagbeveegel-

-sens mest interesseredo Medlemmer til et planmressigt, virksomt Arbejde.

Vi hal'· vel ikke formaaet at knuse 1Fagforbundsledernes systematiske Modstand mod Fagbeveegelsens Reformation i Irtsiudet Retning, men vi hal' Iormaaet, trods denne Modstand, at rejse Spargsmaalet om Refor.mationen indenfor de Heste Fag, og vi har ved VOl' Agi'tation og vort Arbejde vakt Tusinder og Tusinder' af Arbejderes Tanker om Fagbevregelsen og dens Betydning i Klassekampcn. Vi har rejst Diskus)lionen om Sp0rgsmaalet overalt og tvunget de Uinteresserede til at trenke og tage Standpunkt, Vi har i det hele skabt Liv og Rare om den fagli.ge Beveegelses Reformation i frisindet Retnirig, og disse Tanker, som f0r enten

. brutalt blev slaaede ned eller tiet ihjel, har i Lobet af de f,aa Aar erobret sig en f0rste Plads hos Arbejderne, og de kan ikke mere slaas ned. De staar paa Dagsordenen ved Organisattonernes Mader, yore Talsmsend indibydes til Diakussionsmader, og -overalt mader de Forstaaelse og Tilslutning. Paa den ene Side den gamle, udueligo Taktik, del' hal' resulteret i en Reekke tabte Kampe og daarlige Forltg, og paa den anden Side den kla ra Logik, hvori yore Reformkrav staar til vor Tids s'torkapitalistiske Udvikl ing, maa gennem vort Arbejde veelte enhver Art af Morl· stand, hvad enten den er Slevhed eller speetffke Interesser, for den Solidarttetens : og Kampens Aand, VOl' Beveegelse befrugter Klassekampen med igennem sine Reformer.

Vi vii gennem VOl' Bevregelse paa .den lige, direkte, almindelige Valgrets Grund indentor Fagbevregelsen Skrid't for Skridt udvikle disse til et dueligt og strerkt Vaaben mod. den kapitaltstiske Klasses mere og mere hensynslese Udbytning IIif Arbejderne.

Idette Formaals Tjeneste opfordrer vi enhver frisindet og moderns 'trenkende organiseret Arbejder til at tr~dJe ind i VOl' BevregeJse og deltage i vort Ax'bejde.

UGEBLADET

"SOLIDRRITET"

Organ for den syndikalistiske Arbejderbevregelse

i Danmark

ber lseses af alle Arbejdere, Mrend og Kvinder, der interesserer sig for sin personlige Udvikling, sit Hjem og sin Klasses Kamp for bedre Livsvilkaar.

.Solidaritet" kzernper

for Arbejdemes ekonomiske Klasseinteresser, for en mere effektiv Kamp mod den udbyttende Kapital og for en personlig ftigjort Awejderklasse.

l\bonnent paa "SOLIDARITET"

.Solidaritet" kzemper

mod Kapitalismen, fur Socialismen, mod Lsnstaveri t, for det frie Arbejdsforhold, mod Undertrykkelse, for Frihsd, mod Klassetorskel, for Lighed, mod Egoisme, Tor Broderskab .

. .Solidaritet"

samler aIle Lenarbejdere uden Hensyn til Religion, Moral og politisk Opfattelse til solidarisk," ekonomisk Kamp mod den udbyttende Klasse ; derfor bar enhver frisindet Arbejder tegne sig SOlD

~bonnementsprisen er pro Kvartal 65 0re (i Provinsea 75 0re). Bladet kan bestilles paa alle Postsontorer samt ) paa Bladets Ekspedition: ~lotsgade 37, St., Kebenhavn N.