Internettet slår computeren af banen

SIDE 5
Politikere har også lyster SIDE 8-9

Søndag 19. juli 2009

Et stort skridt
for menneskeheden
40 ÅR SIDEN MÅNELANDINGEN SIDE 10-13

Billedmanipulation: Sigurdur B. Sigurdsson/Foto: Polfoto og Nasa

 Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidende
2 Fokus Primilejr

Lejren med kramme

■ I denne uge blev der for niende gang holdt
Primilejr for fynske børn, der har brug for ekstra
omsorg. 74 børn og 41 hjælpere ved Skovdamhytten
i Gelsted var heldige med vejret i tirsdags, da Fyens
Stiftstidende var på besøg

Klokken er halv otte tirsdag på en Andre ville kalde det opmærk-

morgen, hvor selv solstrålerne er
dovne, ligesom de fleste af de 74
børn, der sover på liggeunderlag i de
store tipier.
Men der er allerede krammere i
luften over Gelsted Mose, hvor Pri-
milejr 2009 holder til i denne uge
ved spejderhytten Skovdam.
Anders Lindholm, der i anledning
af dagens cirkustema er udstyret
med rød næse og spraglet tøj, møder
to søvndrukne drenge, der er på vej
over græsmarken til de lange træ-
borde med morgenmad.
Hans arme og brede grin når rundt
om begge drenge i otte-ni års alde-
ren, der grinende forsøger at dukke
sig. Forgæves. Så kommer smilene,
mens de fortsætter mod spisestedet,
der er bygget af rafter og kæmpesto-
re grønne presenninger.
Opmærksomhed
”Krammeplastre” kalder de 41 hjæl-
pere det, som hjælper Anders Lind-
holm lige gjorde. Krammeplastre er
endda en del af Primilejrens regler.
Men pyt med, om det er en regel el-
ler ej, når man nu har lyst til at gøre
det og kan se, at det gør en forskel.
somhed eller interesse. Og det er
lige præcis opmærksomhed, som de
77 tilmeldte børn fra fynske kom-
muner samt Vejen Kommune har
brug for.
- Det er børn, der trænger til et
pusterum i hverdagen, hvor der ikke
er så meget tid til dem i en familie
med forskellige problemstillinger
eller bare mange børn. I år har vi tre
børn med Aspergers Syndrom og 10
ADHD-børn med, fortæller Søren
Haastrup, som har været med på lej-
ren i seks år.
Han har læst administration på
Aalborg Universitet, men arbejder
p.t. i en børnehave.
Primitiv lejr
Lejren, der er den niende Primilejr
i træk, er den største nogensinde. 17
indstillinger fra Vejen Kommune
blev i løbet af vinteren væk i posten.
Da det blev opdaget, valgte de fire
i lejrledelsen at udvide lejren frem
for at ringe og skuffe 17 børn. Det kommer hele tiden nye til. Ved at have mange hjælpere er der re, hvoraf hun har været leder på ni
krævede bare lige nogle flere hjæl- - Jeg ved godt, at vi har mange masser af tid til hvert barn, siger so- af dem.
pere, som gør alt arbejdet ulønnet. hjælpere i forhold til antallet af cialrådgiver Charlotte Vestergaard Bo Tvede Larsen der til daglig er
Og det lykkedes, for mange af hjæl- børn, men min erfaring er, at det Pedersen. butikschef, står for økonomien. Han
perne har været med i flere år, og der giver mere ro og færre konflikter. Hun er lejrens veteran med 14 lej- er efter det første aftensmåltid be-
FyensStiftstidende Søndag 19. juli 2009
■ I løbet af fredagen ugen før bliver alle tipierne rejst af
hjælperne, der kommer på lejren en dag før børnene.
plastre
kymret for, om der er mad nok til
hele ugen. I gennemsnit spiste hvert
barn i alderen syv til 13 år tre bøffer.
Men faktum er, at mad tilberedt
under åben himmel og over dansen-
■ Hjælper Anders Lindholm
indfanger et par af drengene, der
får dagens første krammeplaster.
de flammer bare smager bedre. Og
det er sådan, primilejr er.
Børn og hjælpere sover i de store
tipier, der blev rejst på græsmarken
fredag i sidste uge, da alle hjælpere
kom dagen før børnene. De spiser
alle måltider udenfor og bruger det
meste af dagen på udendørs aktivi-
teter.
Hver dag er der et nyt tema und-
tagen onsdag, hvor alle skal i Le-
goland. Det bliver præsenteret på
morgensamlingen ved siden af spi-
sestedet.
Cirkustema
Men i dag er det altså tirsdag - og
cirkusdag.
- Velkommen til zzzziiirkuuus!,
brøler biotek-studerende Vibe Ma-
rie Gondolf fra København, mens
mandlige cirkusprinsesser, kvin-
delige klovne, en løvetæmmer og
en elefant med en pose jordnødder
dukker op til lyden af evigmunter
cirkusmusik fra hytten, hvor de er
blevet sminket.
Publikum er ellevilde på nær en
af de store drenge, der får tårer i øj-
nene. Hjælperen, der står ved siden
af ham, skynder sig at tage fat i ham,
lægger en arm om skuldrene og fø-
rer drengen over mod tipien. Her er
der fred og ro til en snak.
Primilejr 2009
Er en lejr under Ungdommens Røde
Kors, der har en halv snes lejre rundt
om i sommerlandet.
Lå oprindelig ved Vejen i Sydjylland,
men for fire år siden valgte man at flyt-
te lejren til Skovdamhytten ved Gelsted.
Er for fynske børn med forskellige pro-
blemstillinger i alderen 6-13 år. Derud-
over har Vejen Kommune insisteret på
■ Til morgensamlingen bliver der sunget ferielejrsang, inden man går i gang med dagens program.
Vibe Marie Gondolf er cirkusets
sprechstallmeister og præsenterer
børnene for formiddagens aktivite-
ter, hvor de er inddelt i tre grupper.
I klovne-workshoppen bliver en
af de yngste piger sminket som en
leopard af en hjælper, der et øjeblik
er i tvivl om, hvordan leopardens
pletter egentlig ser ud.
Bag ham lykkes det en lille grup-
at fortsætte samarbejdet.
Børnene bliver indstillet af kommuner,
lokale Røde Kors-afdelinger eller i en-
kelte tilfælde skoler.
Det koster ikke noget for forældrene
at have et barn på lejr, da udgifterne
i fællesskab finansieres af
Ungdommens Røde Kors samt den
kommune, der indstiller barnet.
pe af de største piger at lokke en af
de mandlige hjælpere til at få lagt
makeup. Han kan også lige så godt
tage skridtet som cirkusprinsesse
fuldt ud, når han allerede bærer tyll-
skørt og orange bh med pailletter.
Da han er sminket færdig, kaster
de sig over løvetæmmeren, der næg-
ter at lade sig indfange.
- Hov, I må ikke udsætte nogen for
Primilejr Fokus 3
Derudover får lejren donationer
fra forskellige virksomheder ofte i
lokalområdet.
Hjælperne er ulønnede og er valgt ud
fra en ansøgning og på baggrund af
den weekend, hvor samtlige lejres le-
delser mødes med dem i foråret.
Kilde: www.primilejr.dk
■ I løbet af formiddagen bliver der
sat store baljer med frugt på bordet,
og det er tiltrængt i sommervarmen.
[ Når man
først er
grebet af det, så
kan man slet ikke
stoppe.
Søren Haastrup
gruppepres. Det står i vores regler,
griner Michael Vedel Hansen til Pe-
ter Jarlshøi, der hujende fører an.
Han er iført Marilyn Monroe-
paryk, tricot samt tyllskørt - alle i
lyserøde nuancer. Ikke lige en på-
klædning, han som ejendomsad-
ministrator er vant til. Det er hans
første år som hjælper, men han er al-
lerede vild med det.
Giv og få
De mandlige hjælperes udklædning
påvirker navnlig de store drenge,
der er 12-13 år.
I løbet af nogle minutter kæmper
tre af drengene i at overgå hinanden
ved at smøre et tykt og farvestrålen-
de lag teatersminke på, spraye glim-
mer i det korte hår og sætte det op
med elastikker.
Lidt derfra står den yndigste cir-
kusprinsesse med platinblonde lok-
ker på hovedet og sorte hår på top-
maven og får pusten. Ivan Nielsen
arbejder til daglig med it. Han har
været med på flere lejre og er kendt
for sine vilde kostumer.
- Jo mere du giver, jo mere får du
igen. Og egentlig skal der så
lidt til. Det er en rigtig hård
uge, fordi du er på hele ti-
 Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidende
4 Fokus Primilejr

■ Cirkusoptoget har også en elefant. Det er lejrleder Søren Haastrup, der har været kreativ med gråmalet malerdragt og elefanthovedet lavet af gamle aviser.

den, men du får så meget

igen, siger Ivan Nielsen og
følger hjælper Louise Poul-
sen med øjnene, da hun for tredje
gang går forbi med den samme lille
pige i hånden.

Gør en forskel
Lysten til at gøre en mærkbar for-
skel er det, der får de 41 hjælpere
til at bruge næsten halvanden uges
ferie på Primilejren. For det kræver
mindst én fridag at komme ovenpå
igen, når man som hjælper kommer
hjem engang søndag og falder i dyb
søvn.
- Første gang jeg var med på lejr,
havde jeg ikke taget fri om manda-
gen. Så var det altså hårdt at komme
i gang igen. Men allerede tirsdag be-
gynder man at se frem til næste års
lejr. Når man først er grebet af det,
så kan man slet ikke stoppe, fortæl-
ler Søren Haastrup.
Han sidder under spisestedets
skygge og puster. Bag ham løfter
børnene i stærk mand-workshop-
pen 1000 tons så let, som var det sor-
te balloner på et sortmalet skaft.
Det er varmt at være elefant - især
når ens hud er en gråmalet maler-
dragt og hovedet er lavet af gamle
aviser.
- Er du bange for hvide mus, spør-
ger en lille dreng med briller, der har
passeret elefanten et par gange i en
sikkerhedsafstand på et par meter.
- Ja, det er jeg. Men det hjælper,
hvis jeg får en jordnød. Vil du give
mig en, opfordrer Søren Haastrup
drengen til, mens han tænder for
lydfilen af en brølende elefant på sin
mobil og lægger den ned i snablen,
inden han tager hovedet på.
Drengen giver forsigtigt elefanten
en jordnød, inden han går igen.
■ I klovne-
■ To drenge har travlt med at skrive kærestebreve, mens Bo Tvede Larsen workshoppen
og Peter Jarlshøi er klædt godt ud. bliver børnene
sminket af nogle
af hjælperne,
På vej mod tipierne uddeler An- alligevel var inde og købe halalslag- så de er klar til
ders Lindholm endnu et kramme- tet kød til en anden dreng. aftenens cirkus-
plaster. Som lejrleder står hun for de man- forestilling.
ge opgaver, der lige pludselig dukker
Ingen bagage op ud af det blå. Som i søndags, da
Charlotte Vestergaard Pedersen en af pigerne ikke havde nogen ta-
vender sammen med den sidste fra ske med, da hun blev samlet op af
lejrledelsen Hans Kloppenborg til- bussen på opsamlingsstedet.
bage fra sin daglige indkøbstur i den - Det er ligesom en almindelig
bil, Primilejr har lånt hele ugen af husholdning, hvor der skal klippes
Røde Kors i Ejby. negle, vaskes tøj og sørges for mad.
Røde Kors i Ejby er en uvurderlig Bare i meget større omgang, siger
hjælp, idet de fra år til år opbevarer hun. ■ En af hjæl-
Primilejrens grej og sørger for for perne bruger
eksempel ekstra potter og pander. det meste af
Charlotte Vestergaard Pedersen formiddagen
har en pakke med tre bælter i hån- på at spille kort
den. De er til en dreng, hvis bukser med nogle af
er alt for store til ham, og som han Af Hanne D. Frette drengene oppe
har svært ved at holde oppe. Hun Foto: Robert Wengler ved spise-
købte bælterne på Bazar Fyn, da de hda@fyens.dk, rwe@fyens.dk stedets borde.
FyensStiftstidende Søndag 19. juli 2009
Nettet gør
computeren
overflødig
■ Internettet er ikke
længere en parallel-
verden, vi kobler os på.
Det er blevet en naturlig
del af vores liv - og
udviklingen går i retning
af, at vi i fremtiden
lægger alle vores
personlige filer på nettet.
Noget tyder på, at den
store, støvede computer
kan forberede sig på en
tur til lossepladsen
Vi skriver med Peter i Wien, He-
leña i Buenos Aires og tante Birthe
i Tønder. Vi køber bøger, cd’er, sko
og blomster, mens vi giver vores me-
ning til kende på weblogs, Facebook,
Twitter, og hvad de ellers hedder. Vi
bestiller pizzaer med pepperoni, ser
videoer med Berliner Philharmoni-
kerne, Barack Obama og Linie 3.
Vi søger informationer på Google
to milliarder gange om dagen. Bag-
efter finder vi den hurtigste rute til
Historien om nettet
Internettet blev skabt af det ameri-
kanske militær i 1969. Den kolde krig
var på sit højeste, og amerikanerne var
interesserede i at skabe et stærkt og
robust kommunikationssystem, som
samtidig ville kunne bruges i tilfælde af
en atomkrig.
I 1980’erne blev amerikanske univer-
siteter og skoler koblet på internettet,
som altså først og fremmest husede
forskningsverdenen, indtil det store
gennembrud kom i midten af 1990’erne
med World Wide Web og de grafiske
browsere, der både kunne indeholde
tekster, filer, billeder og lyd. I 1995
brugte 25 millioner mennesker inter-
nettet. Siden er det gået støt opad. I dag
er 1,6 milliarder mennesker online.
Danskernes brug af nettet
86 procent af den danske befolkning
har adgang til internet i hjemmet. 72
procent er på nettet dagligt eller næ-
sten dagligt.
Omkring 1,7 mio. danskere bruger so-
ciale netværkstjenester som Facebook,
Arto eller Skum. 87 pct. af de 16-19-
årige bruger online netværkstjenester.
Danske internetbrugere får ofte nyhe-
derne via computerskærmen. Faktisk
downloader eller læser tre ud af fire
nyheder, netaviser eller nyhedssider på
nettet, mens hver anden internetbru-
ger lytter til netradio eller ser web-tv.
Teknologi Fokus 5
Køge. Og så finder vi kærester. I en
sådan grad, at en ud af otte amerika-
nere, der blev gift i 2006, havde fun-
det hinanden på internettet.
Nogle har sidestillet opfindelsen
af internettet med Gutenbergs op-
findelse af bogtrykkerkunsten, andre
med selveste skrivekunsten. Uden at
diskutere, hvad der er de største op-
findelser i verdenshistorien, er det
svært at overvurdere internettets
kolossale betydning for vores liv. Og
eksperter mener, at betydningen bli-
ver større og større.
Svampen der suger til sig
Internettet forandrer sig med bred-
båndets hast. Hvor det for få år si-
den var et verdensomspændende
arkiv, hvor man havde umiddelbar
adgang til al den information, man
før skulle slå op i bøger, har nettet
ændret sig.
- Man er gået væk fra web 1.0, for-
tæller professor Klavs Bruhn Jensen
ved Institut for medier, erkendelse
og formidling under Københavns
Universitet:
- Efter årtusindeskiftet har man i
stigende grad talt om web 2.0. Der
sker et skift fra adgang til informa- ■ Foto: Colourbox.com
tion over mod kommunikation: At
stadig flere mennesker bliver i stand
til at kommunikere med hinanden. I dag handler det selvfølgelig om at tet, som man kan komme på, uanset der sidder i køleskabsdøren, spise-
have adgang til information, men i hvor man befinder sig. bordspladen og andre flader. I rum-
lige så høj grad om at have adgang - Det hele ligger så at sige i sky- menes hjørner sidder mikrofoner,
til hinanden. Det kan være alt fra at erne, deraf navnet, og det er logisk hvor vi indtaler kommandoer eller
møde mennesker, organisere dig i nok, forklarer Anders Bjerre, der be- tekster.
politiske bevægelser, kulturelle akti- skæftiger sig med it på Instituttet for Når vi er ude, tager vi et par bril-
viteter og så videre. Fremtidsforskning: ler, der fungerer som skærm, på og
På samme måde har vi integreret - Du kan en hel masse ting med slentrer ned ad gågaden med kry-
internettet i vores hverdag. I forsk- nettet, som du ikke kan med en en- stalklar internetopkobling, mens vi
ningsverdenen taler man ikke læn- keltstående computer uden netad- bliver angrebet af troldmænd og or-
gere om ”cyberspace” og det, at vi gang. Hvis du alligevel skal være på ker i et online computerspil. Og så er
bevæger os ind i en anden verden. nettet det meste af tiden, og du ikke der landmændene, som har sensorer
Internettet er blevet en del af den kan klare dig uden, så kan vi jo lige i marker og stalde, der via trådløst
virkelighed, vi lever i. så godt tage en hel masse ting ud af internet sender informationer til
■ Foto: Colourbox Samtidig fremstiller Klavs Bruhn computeren for at få noget, der er deres computer. Så går de uden-
Jensen internettet som et metame- mindre, lettere, billigere og nemme- for med fremtidsbrillerne på og ser
Efter årtusindeskiftet er man begyndt die, der både rummer lyd, tekst, vi- re at bruge. Så den enkelte terminal marken lyse grønt, hvis havren står
at operere med begrebet web 2.0 i deo og billeder og dermed kan rum- bliver lettere, og det, der ligger ude i højt og smukt, og staldens tag lyse
modsætning til første generations in- me alle de eksisterende medier: nettet, bliver meget større. rødt, hvis svinene er syge.
ternet, web 1.0: Nu handler det ikke - Man diskuterer, om internettet i Professor Klavs Bruhn Jensen er
længere kun om adgang til informa- en eller anden form er det sidste me- Med internet i tingene enig med fremtidsforskeren og hen-
tion, men om kommunikation mellem die. At der simpelthen ikke kommer Hos Instituttet for Fremtidsforsk- viser til, at man på engelsk kalder
mennesker. flere, fordi internettet kan simulere ning er man overbevist om, at inter- det ”The internet of things”. Han er
det hele. Forestillingen er, at inter- nettet vil spille en endnu større rolle heller ikke i tvivl om, at internettet
nettet er en form for svamp, som op- i fremtiden. vil spille en større, men også meget
suger alle de tidligere eksisterende - Vi lever mere og mere på inter- anderledes rolle i fremtiden.
medier, siger Klavs Bruhn Jensen. nettet. Flere og flere af os vil bruge - Et bud er, at man ikke så meget
Tre ud af fire netbrugere finder infor- det til mere og mere. Mange af ek- igennem et enkelt medie får adgang
mationer fra offentlige myndigheder Data i skyerne semplerne er nogle af dem, som al- til hele verden, men at hele verden i
på nettet. 42 pct. downloader ske- Noget kunne tyde på, at producen- lerede er der. Vil man arbejde via den forstand er et medie. Så vil man
maer eller blanketter fra for eksem- terne ser internettet som det sidste nettet? Ja, men flere vil gøre det have informationsenheder og bit-
pel kommunen. Endelig indsender 39 medie, eller i hvert fald som det, mere. Vil man finde kærester på net- tesmå servere, som er i stand til at
pct. udfyldte skemaer til statslige eller der skal satses på. Google har netop tet? Ja, men flere vil gøre det mere, observere hvad som helst: Folks ind-
kommunale myndigheder via internet- annonceret styresystemet Google siger fremtidsforsker Anders Bjerre købsvaner, deres trafikadfærd; må-
sider. Chrome OS, der vil blive en form for og fortsætter: ske bremse bilen ned, når der er ved
64 pct. af befolkningen - svarende til letvægtskonkurrent til Windows. - Du vil kunne mere og mere. Og at ske en ulykke. Alt sammen gjort
2,6 mio. - har handlet på nettet inden Her vil styresystemet udgå fra inter- det bliver i højere grad som at være muligt og bundet sammen af inter-
for det seneste år. Hver anden dansker nettet og ikke ens egen computer. der selv. nettet.
har handlet på nettet i de seneste tre Konceptet hedder ”cloud com- Han mener, at computeren, som
måneder. puting” og betyder, at funktionerne vi kender den med skærm, mus og Af Jonas Wisbech Vange
Kilde: Danmarks Statistik og ens egne filer ligger på internet- tastatur, vil blive afløst af skærme, Dagbladenes Bureau
 Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidende
6 Fokus Trend

Fremtidens meningsdannere

Eva-Marie Melbye. Julie Broe. Rasmus Fich. Pernille Weiss Terkildsen.

I søndags åbnede vi serien om fremtidens Rasmus Fich venter næste søndag.

meningsdannere med en artikel om Søndag 2. august 2009 er det sygeplejer-
operainstruktør Eva-Maria Melbye. I dag ske, cand. scient. i sundhedsvidenskab og
følger artiklen om den konservative poli- forhenværende medlem af Fyns Amtsråd,
tiker og læge Julie Broe, inden stud. polit. Pernille Weiss Terkildsen, vi præsenterer.

[ Jeg havde ikke

brug for
oprør mod
mine forældre
■ Julie Broe (K), der
stillede op til Europa-
Parlamentet i juni, gjorde
ikke oprør som teenager
■ Men det er anderledes
Julie Broes råd til andre i politik, mener hun. Her
1) Bare spring ud i debatten - øvelse
har unge menings-
gør mester. dannere pligt til at sparke
2) Vær ikke bange for at sige din me- de gamle politikere over
ning, selv om andre måske er uenige.
3) Vær tro over for dine egne meninger skinnebenene
og holdninger.
Nogle unge flytter til en anden
landsdel, når de skal forlade deres
første rede.
Julie Broe flyttede bare 24 hus-
numre ned ad Skibhusvej i Odense,
da hun pakkede sine møbler og skif-
tede barndomsadressen ud med sin
første helt egen lejlighed.
Og så er ”helt hendes egen lejlig-
hed” faktisk lidt for store ord i den
forbindelse.
Neden under den sort-hvide stue
ringer dørklokken mellem 8 og
17.30 nemlig til den slagterforret-
ning, hendes bror driver videre efter
deres far og mor.
- Jeg bliver drillet med, at jeg som
27-årig ikke rigtigt er flyttet hjem-
mefra endnu, men mit oprør mod
forældregenerationen blev der alt-
så bare aldrig rigtigt brug for, siger
hun.
- Måske havde jeg intet at gøre op-
rør imod, fordi jeg som den yngste af
fire søskende i høj grad har fået lov
til at gøre, som jeg ville. Det tror jeg i
hvert fald, at nogle af mine søskende
synes, siger Julie Broe.
Brunetten med de glasblå øjne er
vant til at skille sig ud fra mængden.
Det gjorde hun senest, da hun
som ung, relativt ukendt kvinde
stillede op til Europa-Parlamentet
som modvægt til gamle kendinge fra
dansk politik som Bendt Bendtsen
og Morten Messerschmidt.
Om ikke at blive valgt ind
Der var til gengæld ikke meget ”Ras-
mus Modsat” over det, da Julie Broe
som 14-årig meldte sig ind i Konser-
vativ Ungdom.
- Fra begyndelsen var jeg tiltruk-
ket af den borgerlige fløj, men jeg
flirtede lidt med tanken om at melde
mig ind i Venstre, inden jeg beslut-
tede mig for at bliver KU’er. Ven-
stre er altså lidt for liberal efter min
Julie Broe om ordet ”meningsdanner”
Ifølge ordbogen er en meningsdan-
ner en debattør, som deltager i en de-
bat. I den offentlige debat i aviser, radio
og tv ser og hører man ofte de samme
debattører blande sig med læserbreve
i aviserne og blive interviewet. Disse
mennesker kaldes også for menings-
dannere, da deres udsagn præger store
dele af befolkningen.
Julie Broe definerer det som:
For mig er det en person, som er aktiv i
smag, siger hun - og korrigerer med
det samme sig selv:
- Eller rettere sagt, det burde par-
tiet ideologisk set være.
En gammel KU-nål, som Julie
Broes faster bar til de konservative
møder i 1960’erne, ligger på stue-
bordet. Pænt pakket ind som et ikon
fra en kær men svunden tid.
den offentlige debat, og som har gjort
sig bemærket med sine synspunkter
og måske rykket ved noget. Men det er
også et pop-ord, som ikke siger meget
om den person, der udtrykker sig. Og
det er vigtigt i politik, at folk ved, hvem
man er. Jeg mener, når jeg stiller op til
Europa-Parlamentet, er det jo ikke nok,
at folk stemmer på Det Konservative
Folkeparti. Jeg kan ikke være tilfreds,
før de stemmer personligt på mig.
- Det er rigtigt, at vi altid har talt
om politik, og at min far igen blev
mere aktiv i politik, da min søster
og jeg meldte os ind. Men for mig
handler det ikke om, hvorvidt min
familie er konservativ; det handler
om, hvorvidt jeg personligt kan stå
inde for partiets politik - og at vi ikke
har en gammel ideologi, vi skal leve
FyensStiftstidende Søndag 19. juli 2009
efter. Hos konservative er der mere
tale om et idésæt eller værdisæt, der
omsættes til politik, siger hun.
Politik er strategi
Strategi fylder en stor del af Julie
Broes tanker, så snart man nævner
ordet ”politik”. Og derfor var det
også naturligt for hende at søge ind,
da den liberale tænketank Cepos
udbød en uddannelse i menings-
dannelse.
Kurset var en gevinst, selv om hun
aldrig har haft noget imod at stille
sig op foran en masse.
Det gav hende redskaber til at
kommunikere sine budskaber ty-
deligere ud. Redskaber som tale- og
kronikskrivning, historieundervis-
ning om de første konservative og li-
berale, og praktiske øvelser, som alle
havde til formål at professionalisere
de unge, der havde lyst til politik.
- Jeg mener på den anden side
ikke, at man kan læse sig til at bli-
ve en god politisk meningsdanner.
Man kan få indsigt og viden, men
det sidste drive og holdningen skal
man selv komme med, siger hun.
Havde hun vidst, hvor meget po-
litik ville optage hendes liv, havde
hun nok valgt at læse politologi el-
ler statskundskab akkurat som sin
kæreste.
- Jeg burde måske have valgt an-
derledes, men jeg valgte altså at læse
medicin, og det har jeg heller ikke
fortrudt, for det giver mig en anden
basisviden. Så kan jeg supplere på de
felter, hvor jeg ikke er så stærk, siger
Julie Broe, der blev kandidat sidste
år og netop har afsluttet sit turnusår
på Svendborg Sygehus.
Efter sommerferien venter det
første faste job på OUH, og selv om
hun ikke vandt valget, gjorde valg-
kampen det lettere for hende at bry-
de isen til samtalen.
- Jeg sendte ansøgningen midt
under valgkampen, så de, der læste
ansøgningen, kunne genkende mig
fra mine valgplakater i lygtepælene.
Det jokede vi lidt med, siger hun.
Det perfekte match
I modsætning til Julie Broe læser kæ-
resten, Lasse Honorée Rasmussen
statskundskab. Til sammen udgør
de et konservativt superteam, hvor
han er strategen, og hun er den smi-
lende udadvendte meningsdanner.
Lasse var derfor en af dem, der
lagde sidste hånd på taktikken op
til Europa-Parlamentsvalget og be-
sluttede, at Julie Broe skulle satse
stort på at få opmærksomhed på
Fyn frem for at forsøge at dække
hele landet.
Et perfekt match, kan det lyde
som om, men også et match, der be-
tyder, at kæresten er kommet bagud
med sin hovedopgave. Julies valg-
kamp stjal ganske enkelt for meget
af hans tid.
Samarbejdet får ikke parret til at
konkurrere med hinanden: Mens
han er ”på” indadtil, er Julie Broe
ansigtet udadtil.
Julie Broes blå bog:
Julie Broe, 27 år, født og opvokset i
Odense som datter af slagter Broe,
yngst ud af fire søskende. De øvrige sø-
skende er Maria (37 og lærer), Thomas
(35 og 2. generation i slagterforretnin-
gen), Louise (30, konsulent og tidligere
opstillet for De Konservative).
Julie er uddannet læge. Fra august er
hun ansat i sit første job efter turnus på
hjerteafdelingen på OUH, afdeling B.
Samboende med Lasse Honorée Ras-
mussen, ingen børn.
Student fra Mulernes Legatskole 2001,
afgangseksamen fra Sct. Hans Skole,
Odense 1997. Udvekslingsstudent på
High School i Maine, USA, 1997-98
Hjalp sin søster Louise Broe med at
opstille til kommunalvalget i Odense
Kommune 2001.
Opstillet til EP-valget i juni 2009, kom
ikke ind. Fik cirka 5000 personlige
stemmer.
Trend Fokus 7
■ Som ung ser man ifølge Ju-
lie Broe verden anderledes,
og derfor har man i den alder
nærmest en forpligtelse til at
sparke gamle meningsfæller
over skinnebenene, som KU
har for vane at gøre det over
for moderpartiet.
Foto: Christian Brandt
Og det sidste skete i en grad, hun
kalder ”tæt-på-grænseoverskri-
dende” i forbindelse med valget til
Europa-Parlamentet.
Ung i politik
Grænseoverskridende var det for
eksempel, da hun sam-
men med KU’erne og Na-
ser Khader slæbte en syv
meter høj frihedsgudin-
de ind gennem Odenses gågader,
og folk standsede op for at tage et
 Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidende
8 Fokus Trend

Julie Broe
- menings- Politiske sidespring
mager
Fortsat fra side 7

billede af det liberale symbol.

Eller da hun fredag 22. maj midt
på gågaden i Kerteminde iført prin-
sessekrone gjorde opmærksom på
afstemningen om tronfølgerloven.
En lov, KU som ét af få ungdoms-
partier gik imod.
- Det vakte begejstring, og det var
særlig sjovt, fordi
folk gerne ville
fotograferes med
Frihedsgudinden.
På den anden side
er det kun no-
get, jeg kan gøre,
mens jeg ung. Så
snart jeg er valgt
ind første gang,
synes jeg, det er
slut med den slags
events, siger Julie Broe.
- Allerede næste gang, jeg stiller
op, vil jeg jo være ældre og mindre
provokerende, end ungdomsafde-
lingerne normalt er. Og skal være.
- Som ung har man nærmest en
forpligtelse til at sparke de gamle
meningsfæller over skinnebenene.
Både fordi man ser verden ander-
ledes, og fordi det er den slags, der
tiltrækker andre unges opmærk-
somhed og gør dem interesserede i
politik, siger hun.

Europa har brug for unge

Kampen for pladsen i Europas midte
var forgæves for Julie Broe, der blev
ramt af partiets generelt dårlige valg
og ikke kunne bruge sine omkring
5000 personlige stemmer til noget.
Men selv om hun foreløbig ikke
har fået lov at vise, hvad hun vil bru-
ge sine politiske muskler til, har hun
langtfra droppet tankerne om at få
en folkevalgt rolle.
Takkefesten til alle de frivilligt
knoklende KS’ere og KU’ere (Kon-
servative Studerende og Konserva-
tiv Ungdom) - blandt andet kære-
sten Lasse Honorée Rasmussen - er
netop overstået, og de sidste regnin-
ger for prinsessekroner og en rul-
lende Frihedsgudinde er endnu ikke
betalt. Men Julie Broe har fået lyst
til endnu en gang at lægge arm med
modstanderne i den politiske arena.
- Jeg er klar. Og ung, siger hun,
der er overbevist om, at der særligt
inden for Europapolitik burde være
en plads til hende.
- Jeg har ofte oplevet at blive brugt
som oplægsholder til almindelige
EU-spørgsmål - formentlig fordi
folk er mere trygge ved at spørge så-
dan én som mig, der endnu ikke har
været valgt og derfor ikke er helt så
farlig som de tunge folk, der allerede
har siddet i Bruxelles i mange år, si-
ger hun.
Af Malene Birkelund
Foto: Christian Brandt
mal@fyens.dk, cbe@fyens.dk
■ Italiens pi-
■ I Italien er premierminister Silvio Berlusconis støtter giver ham ret.
- Berlusconis tilhængere tror slet geglade premi-
privatliv blevet en offentlig sæbeopera med unge ikke på de ting, der står i avisen. erminister, Sil-
modeller og en vred ekskone på rollelisten, og i USA Hans modstandere er oprørte, men vio Berlusconi,
det var de på den anden side alle- dyrker ikke kun
har de seneste uger budt på den ene spektakulære rede inden, det her kom frem. Jeg helt unge teen-
afsløring af utroskab efter den anden. I Danmark tror ikke, hans udsvævende liv vil agere. Han har
hører vi sjældent om utro politikere. Ikke fordi de skade ham på langt sigt. Italienerne også samlet sig
forventer ikke så meget af deres po- flere unge, kvin-
ikke findes, men fordi der er tradition for, at den litikere. De kigger mere på, om skat- delige ministre.
slags er en privat sag ten bliver sat op, og om landet klarer Til venstre mi-
den økonomiske krise end på poli- nisteren for li-
tikernes private affærer, siger Alex gestilling, Mara
Må politikere beholde deres privat- hun gjorde det klart, at hun ikke Wilson, der er ph.d.-studerende på Carfagna, som
liv for sig selv, eller kommer det hele længere står model til hans udsvæ- European University Institute i Fi- til G8-topmø-
verden og deres politiske karrierer vende playboyliv, der i flere medier renze og ekspert i italiensk politik. det forleden fik
ved, når de kysser med andre end er blevet dokumenteret med slibrige den ære at være
deres koner eller mænd? nøgenbilleder. Politiske selvmord på stribe premierministe-
Svaret er vidt forskelligt, alt efter Det var den tidligere model og I USA er der langt højere forvent- rens ledsager.
hvor i verden man befinder sig, men tv-profil, Mara Carfagna, der nu er ninger til politikerne, der bliver set Til højre for Ber-
de seneste uger har budt på rig mu- kvinde- og ligestillingsminister, som som hele samfundets rollemodel- lusconi er det
lighed for at diskutere spørgsmålet. fik æren af at være Berlusconis led- ler. Derfor har det gjort ekstra ondt ungdomsmini-
Det nyligt overståede G8-topmø- sager under topmødet, og den 72- at se den ene toppolitiker efter den ster Giorgia Me-
de i Italien var præget af diskussio- årige premierminister har ingen in- anden holde akavede pressekonfe- loni og miljømi-
ner om, hvem premierminister Sil- tentioner om at stoppe sin karriere rencer, hvor de med tårer i øjnene nister Stefania
vio Berlusconi mon ville have med på grund af sit kaotiske privatliv. og dirrende stemmer har fortalt en Prestigiacomo.
som ledsager. Han afviser tværtimod alle ankla- måbende befolkning om udenoms- Foto: Alessandra
Hans kone er blevet eks, efter at ger om upassende opførsel, og hans affærer og brudte løfter. Tarantino/AP
FyensStiftstidende Søndag 19. juli 2009
Sidespring Fokus 9

[ Politikere er ikke bedre end andre mennesker. Der er

ikke nogen, der kan sige sig fri for begær og lyster.
Christian Groes-Green, kønsforsker og sexolog.

■ I USA er South Carolinas guvernør Mark Sanford blot den seneste i en hel stribe af toppolitikere, der er blevet for-
sidestof på grund af utroskab. Som én af de få, ser Sanford dog ud til at blive i jobbet. Foto: Mary Ann Chastain/Polfoto

Først chokerede den tidligere, de-
mokratiske præsidentkandidat John
Edwards, da han indrømmede, at
han gennem længere tid har været
sin kræftsyge kone utro.
Siden måtte Elliot Spitzer resig-
nere fra posten som guvernør i New
York, efter det kom frem, at han var
fast kunde i en eksklusiv prostitu-
tionsring. Senest har en brødebe-
tynget senator fra Nevada indrøm-
met, at han har haft et forhold til en
af sine kampagnemedarbejdere. Det
fik ham til at forlade posten som for-
mand for republikanernes politiske
udvalg.
Til gengæld ser det ud til, at South
Carolinas guvernør, Mark Sanford,
kan beholde sin post, selv om det
ikke lykkedes for ham at skjule sin
affære med en argentisk tv-reporter.
- I USA mener man, at de be-
slutninger, politikerne tager i deres
privatliv, har betydning for deres
arbejde som politikere. Der er en
holdning om, at hvis de kan være
deres koner utro, kan de også være
vælgerne utro, siger den ameri-
kanske forfatter Pamela Drucker-
man.
Hun har skrevet bogen ”Lust in
Translation,” som handler om, hvor
forskelligt udenomsaffærer bliver
dømt, alt efter hvor i verden man
befinder sig.
- Amerikanerne er nogle af de
største modstandere af utroskab. På
den ene side vil de gerne have for-
førende politikere, men de må ikke
være utro over for deres koner. Der-
udover fremhæver de fleste ameri-
kanske politikere sig selv som fami-
liemennesker, der elsker børn, siger
hun og understreger, at fordømmel-
sen er hårdest over for de politikere,
der virkelig har bygget deres politi-
ske karriere på temaer som god mo-
ral og familieværdier.
Også i England ser befolkningen
helst, at deres politikere er gentle-
men, og historier om utroskab kan
give store problemer. På den anden
side har de utro politikere lettere
spil i lande som Frankrig, hvor be-
folkningen ifølge Pamela Drucker-
man end ikke rynker panden over
historier om hede affærer og smuk-
ke elskerinder.
Diskrete danskere
I det danske folketing slipper poli-
tikere med sidespring på samvittig-
heden også nådigt. Mens aviser og
blade er fyldt med artikler om uden-
landske politikeres eskapader, kører
de danske politikere på frihjul - og
det handler ikke om, at de er mere
fromme end deres kolleger i andre
lande.
- Utroskab foregår selvfølgelig
også i Danmark. Christiansborg er
en stor arbejdsplads præget af både
politikere, embedsmænd, sekretæ-
rer og journalister, og den er karak-
teriseret ved at være meget isoleret,
så selvfølgelig florerer det, siger
forfatter og politisk iagttager Niels-
Krause Kjær.
- Journalisterne ved det også godt,
og det er ikke fordi de er mere or-
dentlige end de amerikanske eller
italienske journalister, at historierne
ikke kommer på forsiden. Det er
simpelthen fordi politikeres utro-
skab ikke kommer i nærheden af at
være en interessant historie. Selv om
vi ved mere og mere om politikernes
privatliv, ser jeg slet ikke antydnin-
gen af, at hegnspælene bliver flyttet,
når det handler om utroskab.
Og det er der ifølge Krause-Kjær
flere forklaringer på.
- For det første er medierne i et-
hvert land et spejlbillede af deres læ-
sere, lyttere og seere, og danskerne
straffer medierne for at gå for tæt
på. Derudover er der en almen op-
fattelse af, at utroskab ikke har no-
get med politikernes virke at gøre,
ligesom danske politikere generelt
ikke bruger familielivet som plat-
form. Kun hvis det var en kristende-
mokrat, der havde fået en abort eller
haft et hav af elskerinder, kunne jeg
forestille mig, det kunne blive en hi-
storie, fordi det ville gå mod de vær-
dier, partiet sælger sin politik på.
Logisk brist
Ifølge Henrik Qvortrup, politisk re-
daktør på TV 2, bør de danske me-
dier i højere grad interessere sig for
politikernes privatliv.
- Jeg køber ikke danske journa-
listers skåltaler om, at privatliv og
politik skal skilles ad. I takt med at
de realpolitiske forskelle bliver min-
dre og mindre, brander politikerne
sig i stigende grad på deres privatliv,
og i den forbindelse mener jeg også,
at utroskab kan være relevant, siger
han og fortsætter:
- Derudover er der stor interesse
for den slags historier i befolknin-
gen. Det kan man se på antallet af
hits på historier om udenlandske
politikeres eskapader, som de dan-
ske medier jo gerne skriver om. For
mig er det en logisk brist, at man
gerne beskæftiger sig med politisk
utroskab uden for Danmark, men
går udenom de hjemlige sager.
Og ifølge Henrik Qvortrup ville
der være rigeligt at skrive om, hvis
man gik i gang.
- Jeg mener ikke, at medierne be-
vidstløst skal viderebringe det hav af
vandrehistorier, der findes om dan-
ske politikere. Men hvis utroskaben
kan dokumenteres, hvis historien er
relevant, og hvis den handler om en
politiker, der i særlig grad har bran-
det sig på stærke familieværdier,
mener jeg, det skal frem.
Naturligt begær
Hvis de danske medier ændrede stil,
er det ikke sikkert, danskerne ville
dømme utroskaben så hårdt. Det
mener kønsforsker og sexolog Chri-
stian Groes-Green.
- I det konkrete forhold bliver folk
stadig sårede og forargede, hvis de
opdager, at deres partner er utro,
men hvis man spørger til deres ge-
nerelle holdning, erkender de fle-
ste, at det er mere udbredt, end man
tror, siger han og understreger, at
det ikke er så underligt, at også po-
litikere falder for fristelsen.
- Politikere er ikke bedre end an-
dre mennesker. Der er ikke nogen,
der kan sige sig fri for begær og ly-
ster - det kan man ikke kontrollere.
Derudover har folk, der søger poli-
tisk magt, en tendens til også at søge
magt på andre fronter. De er ofte
ambitiøse mennesker, der vil have
det hele, og i nogle tilfælde kan magt
også give storhedsvanvid, som bety-
der, at de tror, de kan klare alt uden
at blive opdaget, siger han.
Indtil videre er det de amerikan-
ske politikere, der har mest at miste,
hvis de træder ved siden af. I euro-
pæiske lande som Italien og Frank-
rig er utroskab ikke lig med politisk
selvmord, og i Danmark bliver side-
springene slet ikke omtalt.
Af Anne Blume Futtrup
Dagbladenes Bureau
 Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidende
10 Fokus Mennesket på Månen

40 år siden: Ørnen er landet

■ Ingen mobiltelefoner
eller hjemmecomputere.
Kun få havde farve-tv.
Men de kunne alligevel
noget for 40 år siden.
Mennesket gik på Månen

Det er midt under Den Kolde Krig.

Vietnamkrigen raser, og the Beat-
les har optrådt offentligt for sidste
gang.
I Danmark er statsminister Lars
Løkke Rasmussen (V) kun fem år,
Frederik IX er konge, og Hilmar
Baunsgaard (R) er statsminister.
Det er det år, hvor Gasolin bliver
dannet, 1969.
Rivaliseringen mellem Øst- og
Vestblokken præger verden i disse
år, og de to supermagter er i gang
med et rumkapløb, hvor Sovjetuni-
onen ser ud til at stå stærkest.
Men Moskva er på vej til at få en
dukkert.
For midt i denne spændte tid får
Vesten et rygstød, som måske spe-
cielt ingeniørerne i USA har stræbt
efter, siden Sovjetunionen den 12.
april 1961 for første gang nogen-
sinde sendte et menneske i kredsløb
om Jorden, nemlig kosmonauten
Jurij Gagarin.
Nu er det 1969, og den 20. juli
(21. juli kl. 03.56 dansk tid) får ame-
rikanerne den ganske verden til at
måbe, da Neil Armstrong som før-
ste menneske sætter fødderne på
Månens overflade.
Der er direkte tv-transmission fra
Månen, også på DR’s tv-kanal, den
eneste i Danmark.
Forud for den historiske tur er
gået et langt, dyrt, besværligt, men
også målrettet arbejde. I 1961 tager
USA fat på Apollo-programmet,
hvis mål er at få mennesket til Må-
nen. De første Apollo-opsendelser
er ubemandede, og de skal blandt
andet teste den store Saturn V-ra-
ket, der får fartøjerne i kredsløb om
Jorden.

Den første bemandede

Apollo 7 opsendes i 1968. Det er den
første bemandede Apollo-mission.
Fartøjet er i kredsløb om Jorden i
11 døgn.
Derefter følger Apollo 8, 9 og 10,
hvoraf 8 og 10 når ud og vende om-
kring Månen uden at lande.
Den 16. juli 1969 er det anderle-
des. Da opsendes Apollo 11 af en
Saturn V-raket fra Cape Canaveral
i Florida med det formål at lande et
bemandet fartøj på Månen.
Det er derfor ikke alene histo-
risk, men også kulminationen på
et besværligt og farefuldt arbejde,
da Apollo 11’s landingsfartøj Eagle
(Ørn) fire dage senere lander på Sea
of Tranquility (Rolighedens Hav)
på Månen.
Umiddelbart efter melder kap-
tajn Neil Armstrong sig til kontrol-
tårnet: ”Houston, her er Tranquility
Base. Ørnen er landet”. Aldrin. små 22 timer på Månen, inden Eagle viser kræfter og sender rumskibet mennesker på Månen og deres pilot
Godt seks og en halv time senere Imens er Michael Collins, pilot letter og kobles sammen med mo- tilbage imod Jorden, hvor Apollo 11 op til en heltevelkomst.
kravler Armstrong ud af landings- på Apollo-moderfartøjet, i kredsløb derfartøjet. Med sig fra Månen har daler ned i Stillehavet den 24. juli.
fartøjet, og 19 minutter senere føl- om Månen. astronauterne 22-23 kilo månesten. Her venter flådefartøjet ”USS Hor- Af Frank Jørgensen
ger Eagle-piloten, Edwin ”Buzz” Armstrong og Aldrin tilbringer Hovedmotoren på moderfartøjet net”, der samler verdens to første Ritzaus Bureau
FyensStiftstidende Søndag 19. juli 2009
Mennesket på Månen Fokus 11

Fantastisk
bedrift
■ Apollo-projektet
forud for sin tid, siger
dansk astrofysiker
Det var fantastisk og enestående, at
det kunne lade sig gøre at gennem-
føre en bemandet månerejse på bare
otte år fra hensigten var formuleret.
Det siger astrofysiker Michael
Linden-Vørnle fra Tycho Brahe
Planetarium og Danmars Rumcen-
ter ved DTU - Danmarks Tekniske
Univsersitet.
- Apollo-projektet var forud for
sin tid, så man var nødt til forcere
udviklingen på en række områder.
Med lynets hast fik man udviklet
nye computersystemer, varmehæm-
mende materiale, vandrensningssy-
stemer og meget andet, for at kunne
gennemføre rejsen. Apollo-projek-
tet stimulerede vækst, og det stimu-
lerede hele den naturvidenskabelige
sektor, for det krævede en masse
kloge hoveder. Ja, der opstod lige-
frem en pukkel af begavede menne-
sker, som fik lov til at boltre sig, og
først nu er puklen ved at klinge af,
fordi de mennesker efterhånden er
gået på pension.
Interessen forsvandt
Apollo-projektet sluttede i 1972, for
det var alt for dyrt, og ingen interes-
serede sig længere for rejserne.
- Der ligger stadig raketter på
Kennedy Space Center og på John-
son Space Center. De var klar til at
flyve til Månen, men blev lagt i møl-
posen, fordi det var alt for dyrt i for-
hold til, hvad man fik ud af det, for-
tæller Michael Linden-Vørnle.
Drivkraften bag rumforskningen
er ikke længere et kapløb mellem
supermagterne USA og Sovjet. Den
Kolde Krig er en saga blot.
- I dag er det fortrinsvis Kina, der
konkurrerer mod resten af verden,
fortæller Michael Linden-Vørnle.
Udforskningen af rummet er så
bekostelig, at man nu arbejder på
kryds og tværs af nationer. I dag
samler man kræfterne mod et fæl-
les mål i stedet for at forske for pre-
stigens skyld, når man altså lige ser
bort fra Kina.
Månen en guldbrube
Michael Linden-Vørnle er overbe-
vist om, at Månen vil komme til at
spille en enorm rolle for udviklingen
her på Jorden:
- I fremtiden vil vi slå vores folder
på Månen, fordi den rummer mange
ting, der er interessante både for vi-
denskaben og erhvervslivet. Månen
indeholder en guldgrube af metal-
ler og andre anvendelige stoffer, så
vi vil formentlig om nogle år drive
minedrift deroppe, siger Michael
Linden-Vørnle, der selv - via Dansk
Rumcenter - er involveret i ESA’s
Planck-satellit, der i maj måned blev
sendt ud i en bane 1,5 millioner kilo-
meter fra Jorden for at foretage de til
dato mest følsomme og detaljerede
målinger af den kosmiske mikrobøl-
gebaggrund. Med disse målinger hå-
ber man på, at blive klogere på uni-
versets skabelse - The Big Bang.
Af Sonja Sabinski
Dagbladenes Bureau

■ Astronaut Edwin ”Buzz” Aldrin
på Månen i 1969. Neil Armstrong
var kamerafører under opholdet
på Mnen, men man kan skimte
hans spejlbillede i visiret på Aldrins
hjelm. Foto: NASA
Hvad skulle vi
egentlig der?
■ Spørgsmål og svar om månelandingen
Planetfysiker Klaus Mosegaard på
Niels Bohr Instituttet er ekspert i
Månen og planeterne og svarer her
på spørgsmål om månelandingen.
- Hvad skulle vi egentlig til Månen
efter?
- Vi må nok erkende, at det pri-
mært var et prestigeprojekt. Der
var kapløb mellem Sovjetunionen
og USA, og det var mere det end vi-
denskabelige formål, der førte til, at
mennesket kom til Månen.
- Hvad fik vi ud af det?
- Hele Apollo-projektet gav com-
puterteknologien et stort skub frem-
ad. Videnskabeligt blev der udviklet
den dramatiske teori om Månens
opståen. Den viden, der kommer
fra Apollo-projektet, blev brugt som
grundlag for beregninger og simule-
ringer til at finde frem til, at Månen
opstod, da en anden planet for 4,5
milliarder år siden ramte Jorden.
- Hvorfor har mennesket ikke været
på Månen siden 1972, i 37 år?
- Det er for det første meget dyrt,
og der skal også være politisk vilje.
Man kunne godt have fortsat med
Apollo-projektet, men det havde ef-
terhånden opbrugt sit potentiale.
- Hvad bringer fremtiden?
- Det er planen, at amerikanerne
vil etablere en permanent tilstede-
værelse på Månen og bruge basen
som springbræt til udforskning af
Mars. Tyngdekraften på Månen er
kun en sjettedel af Jordens, så dette
kan gøre det lettere at komme til
Mars fra Månen. Og der vil virkelig
komme fokus på Månen. Med den
teknologi, vi har, vil vi få fantastiske
billeder tilbage til Jorden.
- Hvilket land bliver det næste, der
landsætter et menneske på Månen?
- Der er en række lande, der ar-
bejder på at komme til Månen, men
jeg tror mest på amerikanerne. De
har et langtidsprojekt og viljen, li-
gesom de kan trække på erfaringen
fra Apollo. Men det kan godt være,
at den økonomiske situation skaber
problemer for USA, og det kan godt
være, at det så bliver et asiatisk land,
måske Kina, der landsætter et men-
neske på Månen først. Men det vil
overvejende være prestige. På det
lange stræk tror jeg på USA.
Af Frank Jørgensen
Ritzaus Bureau
■ Lift-off ... næste stop Månen. Den enorme Saturn V-raket opsen-
des fra Cape Kennedy i Florida.
40 år siden
Den 20. juli er det 40 år siden, at det første menneske gik på Månen. Det
var den amerikanske astronaut Neil Armstrong, kaptajn på Apollo 11.
Landingsfartøjet landede på Månen den 20. juli 1969 kl. 16.18 østame-
rikansk tid. Neil Armstrong trådte ud af landingsfartøjet og tog sit første
måneskridt kl. 22.56.
Da fartøjet landede på Månen, var klokken i Danmark 21.18. Da Arm-
strong gik på Månen, var det i Danmark blevet den 21. juli kl. 03.56.
Links om Apolloprogrammet:
Dansk Selskab for Rumforskning
http://www.rumfart.dk/vis.asp?id=373
Det amerikanske rumfartsagentur Nasa
Der er her en side med masser af interaktive muligheder om Apollo-pro-
grammet
http://www.nasa.gov/mission–pages/apollo/index.html
Link til side om konspirationsteorierne om, at månelandingen er fusk:
http://www.conspiracy-theories-hoax.com/apollo-moon-landing-hoax.
html KILDE: ritzau/
 Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidende
12 Fokus Mennesket på Månen

Næste år fylder alle tre astronauter 80 år

■ Blå bog om inden han i 1962 blev udvalgt til at
blive astronaut.
besætningen Var kaptajn på Apollo 11 og blev
på Apollo 11 det første menneske, der gik på Må-
nen.
Efter Apollo 11 fik han en ledende
Neil A. Armstrong stilling i Nasa.
Født 5. august 1930, Wapakoneta, I 1971 blev han professor i luftfart
Ohio. ved University of Cincinnati.
Gift og har to børn med en tidli- Har været involveret i bestyrelses-
gere hustru. arbejde for en række store virksom-
Var pilot i den amerikanske flåde, heder.
Michael Collins
Født 31. oktober 1930 i Rom, Ita-
lien.
Gift og har tre børn.
Uddannet på det amerikanske mi-
litærakademi West Point i 1952, har
været testpilot.
Blev valgt som astronaut i 1963.
Var pilot på Appollo 11’s kom-
mandomodul, moderfartøjet.
Forlod Nasa i 1970 og blev året
efter direktør på Smithsonians mu-
seum for Luftfart og Rumfart.
Senere etablerede han sit eget
konsulentfirma og har blandt andet
også haft tid til at skrive to bøger.
Edwin Eugene Aldrin jr.
(også kaldet Buzz Aldrin, et navn,
han senere tog)
Født 20. januar 1930 i Montclair,
New Jersey.
Gift og har tre børn med en tidli-
gere kone.
Uddannet på det amerikanske mi-
litærakademi West Point i 1951 og
blev kamppilot.
Blev valgt til astronaut i 1963.
Var pilot på Apollo 11’s månelan-
dingsfartøj og blev den anden mand
efter Armstrong til at gå på Månen.
Forlod Nasa i 1971 og blev leder af
en pilotskole.
Gik senere over i det private er-
hvervsliv og har skrevet to bøger.

■ Astronaut Edwin Buzz Aldrin på vej ned fra landings-

fartøjet ”Eagle” den 20 juli 1969 på Månen. Den 20. juli er
det 40 år siden, at det første menneske gik på Månen. Det
var den amerikanske astronaut Neil Armstrong, kaptajn
på Apollo 11. Landingsfartøjet landede på Månen den 20.

■ Buzz
Aldrin står
foran lan-
dingsfartø-
jet ”Eagle”.
Selve lan-
dingsstellet
blev efter-
ladt.
Foto: Neil
Armstrong/
AP/Polfoto
FyensStiftstidende Søndag 19. juli 2009
juli 1969 kl. 16.18 østamerikansk tid. Neil Armstrong trådte ud af
landingsfartøjet og tog sit første måneskridt kl. 22.56. Da fartøjet
landede på Månen, var klokken i Danmark 21.18. Da Armstrong
gik på Månen, var det i Danmark blevet den 21. juli kl. 03.56.
Foto: Neil Armstrong/AP/Polfoto
På dette sted betrådte
[ mennesker fra planeten
Jorden for første gang Månen
i juli 1969. Vi kom i fred på hele
menneskehedens vegne.
Inskription på metalplade på landingsstellet,
som blev efterladt på Månen.
■ Apollo 11-
holdet poserer
for kameraet.
Fra venstre er
det Neil Arm-
Nyt kapløb om at
komme til Månen
strong, Michael
Collins og Edwin
”Buzz” Aldrin.
(Foto: NASA)
■ Mennesket har ikke
været på Månen siden
1972. Men adskillige
lande er i fuld sving
med projekter, der skal
landsætte mennesker
på Månen, måske inden
seks år
USA har taget det første skridt i be-
stræbelserne på at vende tilbage til
Månen.
I juni blev to månesonder op-
sendt fra Florida. En af dem, LRO,
er nu i kredsløb, mens den anden,
LCROSS, stadig er i kredsløb om
Jorden, men ventes til Månen i ok-
tober.
De to sonder skal foretage en lang
række målinger for at forberede
etablering af permanente måneba-
ser, hvor mennesker kan opholde
sig. De er en del af USA’s Constella-
tion-projekt, som skal bringe ameri-
kanerne tilbage til Månen.
USA mangler dog stadig et rum-
fartøj til opgaven. De aldrende rum-
Godt sagt, men øhh ...
■ Tvivl om Neil Arm-
strongs historiske ord
Astronauten Neil Armstrong, da han
som første menneske nogensinde
sætter sin fod på Månens overflade:
”One small step for man, one gi-
ant leap for mankind”.
Sætningen er i årenes løb oversat
til dansk med flere nuancer. Blandt
andet:
”Et lille skridt for mennesket, et
kæmpe spring for menneskeheden”
”Et lille skridt for et menneske, et
stort skridt for menneskeheden”
På engelsk og i sætningens
konstruktion betyder ”man” og
”mankind” stort set det samme.
Sprog- og rumnørder har i årevis
diskuteret, hvorfor der ikke er et ”a”
foran ”man”, så Armstrong havde
sagt:
”Et lille skridt for et menneske... ”
Da Armstrong vendte tilbage til
Kilde: DB
Mennesket på Månen Fokus 13
færger flyver på sidste vers og ventes
at blive henvist til museer næste år.
Deres afløsere, de såkaldte Orion-
fartøjer, er tidligst klar i 2015.
Nasa, det amerikanske rumfarts-
agentur, siger, at første Orion-tur
for at landsætte mennesker på Må-
nen kan komme omkring 2020, og
når det sker, så er amerikanerne
kommet til Månen for at blive. USA
planlægger at bruge Månen som
base for yderligere udforskning af
verdensrummet.
Imidlertid er USA ikke ene om at
have måneplaner. Det kan være, at
indere eller kinesere står på Månen
og tager imod, når amerikanerne
vender tilbage.
I 1960’erne var det USA og Sov-
jetunionen, der kappedes om at få
en mand på Månen - et kapløb, som
Sovjetunionen opgav, selv om en
lang række ubemandede, sovjetiske
fartøjer nåede ud til Månen. Denne
gang er der flere deltagere. Såvel
Rusland som Kina, Japan, Indien og
ESA, det europæiske rumagentur,
planlægger månemissioner.
I juni blev en japansk rumsonde
som planlagt knust på Månens over-
Jorden sagde han, at han havde sagt
”a man”.
Måske var det lille ord så faldet ud
i transmissionen, måske havde han
på grund af pres, stress eller vejr-
trækningen slugt ”a” i udtalen.
På lydoptagelser af de udtalte ord
på Månen er der ikke noget ”a”.
I juni offentliggjorde sprogforske-
re en analyse af sagen, rapporterer
BBC, og de to forskere, Chris Riley,
der har skrevet en bog om Apollo 11,
og John Ohlsson, kriminalteknisk
sprogekspert, når frem til, at ordet
ikke faldt ud i transmissionen. Arm-
strong sagde slet ikke det lille ord.
De to har gennemanalyseret
”One small step for man,
[
one giant leap for mankind”.
Neil Armstrong, første mand på Månen
flade efter at have været i kredsløb,
og det samme skete for ESA’s Smart
1 i 2006, Kinas Chang’e 1 blev smad-
ret imod Månen i marts i år, mens
en indisk sonde fortsat er i kredsløb.
Rusland menes at have en plan om
at opsende en sonde inden for de
nærmeste år.
Hvornår mennesket så kan ven-
tes tilbage til Månen, er noget usik-
kert. Indien har tidligere bebudet at
ville sende en landsmand til Månen i
2015, og Kina har talt om tilsvarende
planer, mens Rusland taler om 2025
- altså fem år senere end USA’s plan.
ESA arbejder på at have et lan-
dingsfartøj klar mellem 2017 og
2020 og er blevet enige med Nasa
om, at ESA skal konstruere et fragt-
fartøj, der kan bringe forsyninger til
mennesker på en permanent måne-
base.
I øvrigt sagde den nyudnævnte
danske astronaut, Andreas Mogen-
sen, da udnævnelsen i maj blev offi-
ciel, at hans højeste ønske er at kom-
me til Månen.
Af Frank Jørgensen
Ritzaus Bureau
den originale optagelse fra John-
son Rumcentret i Houston, og de
når frem til, at der i sætningen ikke
er plads til et ”a”. Ordene ”for” og
”man” løber sammen i udtalen.
Men de to eksperter når også frem
til, at Armstrongs betoning af or-
dene faktisk tyder på, at han havde
i sinde at sige ”a man”.
Eller som den skotske avis The
Herald har påpeget: Den person,
der står bag et af de mest berømte
citater fra det 20. århundrede, fejlci-
terede sig selv.
Af Frank Jørgensen
Ritzaus Bureau
■ Med må-
nerejserne fik
astronauterne
en fantastisk op-
levelse, når
den smukke pla-
net Jorden stod
op over Månen.
Billedet her er
taget fra
Apollo 8, der
var ude at vende
omkring Månen
uden at lande.
Foto: Nasa
 Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidende
14 Fokus H.C. Andersen Paraden

At rejse er at cruise
■ Amerikanske
krydstogtturister vil
have H.C. Andersen i
fynske klæder
■ Stiftstidende
fulgte H.C. Andersen
Paraden på en
hektisk tur til
Langelinie Kajen

”Please welcome - the Hans Chri-

stian Andersen parade!”.
Konferencieren har gjort sit på
den store scene, publikum klapper,
så nu er resten op til nogle børn og
unge fra Odense. De skal sammen
med H.C. Andersen - alias Torben
Iversen - levere et stykke Danmark,
som turisterne kan tage med sig i de-
res kameraer og i deres minder.
De sidder forventingsfulde på
plyssæderne i en imponerende tea-
tersal med plads til 800 tilskuere
- Odense Teater kan for eksempel
kun rumme 550 publikummer. Lys
og lyd er topklasse.
Men for den trup, der marcherer
ud ind på scenen for fuld musik, er
rejsen begyndt langt tidligere hjem-
me i Odense.
- Har I jeres tøj? Jeres sko? Vær
sikker på, at I har jeres kostumer, si-
ger Torben Iversen.
Han er den samlende figur for den
lille trup. Både som H.C. Andersen
på scenen, men også som indpi-
skeren på en dag, hvor tingene skal
klappe.
Alle har været tidligt oppe for at
blive til Svinedrengen, Prinsessen,
Skorstensfejeren, Hyrdinden, Tom-
meliden og de andre figurer fra H.C.
Andersens eventyr. De har nået at
marchere gennem gågaden i Oden-
se i samlet flok, og de har nået at op-
træde i Lotzes Have klokken 11, 12
og 13.
Og nu - efter sidste forestilling i
Odense - skal de med bus til Køben-
havn og optræde for krydstogtturi-
ster om bord på ”Norwegian Jewel”.
Det er vigtigt, at de har tisset af, og at
de har tøj og rekvisitter med, for når
de først er steget ind i den blå bus fra
Vissenbjerg Turistfart, er det for sent.
Hvis ikke de kører klokken 14, risike-
rer den stramme tidsplan at ramle. som er kulissen for paradens optræ- Mens de fynske prinser, prinses- togtur til Berlin, og sådan vil en ny nervøse trækninger over, at børnene
dender i Lotzes Have. Hvorfor, vil ser og andre eventyrfigurer ruller af nordeuropæisk by præsentere sig for selv har indkøbt det fedtede choko-
Hvor er min hyrdindestav? Torben Iversen vide. sted ad E4 mod Storebæltsbroen, er deres blitzende kameraer hver dag. ladesmør.
Stemningen er i top. Det er altid fedt - Jeg mangler min hyrdindestav. de sejlende turister ude at tage bil- Men i dag er det Copenhagen, og - Med hensyn til Nutella: Husk,
at optræde på krydstogtskibet, bus- Må jeg få en nøgle, spørger pigen, og leder af den lille havfrue, gå rundt på inden trosserne smides og ”Nor- at der er kjoler bag jer, brøler han,
turen er hyggelig og ikke mindst: De snart efter er hun på vej i løb efter Amalienborg Slotsplads eller nyde wegian Jewel” stævner ud, kommer mens der smøres madder på et bord
har Nutella og Mariekiks med. den manglende stav. en fadøl i Nyhavn. H.C. Andersen på besøg. Med børn. midt i bussen, lige der, hvor de fine
Alle har tilsyneladende husket det Hun når tilbage i tide til afgangen Langt de fleste af dem er ameri- kjoler og andre kostumer hænger på
hele. Og så alligevel: fra Odense med kurs mod et af ocea- kanere, der er fløjet til England for Skorstensfejer med sår en bøjlestang.
- Torben, Torben. Er der låst på nernes luksushoteller, der ligger og at påmønstre i Dover. København I bussen er humøret højt, og Nutel- Han bevarer dog roen og sidder
slottet, siger en af pigerne. venter ved Langelinie-kajen i Kø- er det første stop. I morgen er det laen er det naturlige midtpunkt. Tor- snart selv og nyder et stykke flute
Selvfølgelig er der låst på det slot, benhavn. Warnemünde og en to en halv times ben Iversen er ikke helt fri for nogle med paté og en Coca Cola Zero
FyensStiftstidende Søndag 19. juli 2009
H.C. Andersen Paraden Fokus 15

[ Med hensyn til Nutella:

Husk, at der er kjoler bag jer.
H.C. Andersen - alias Torben Iversen

■ Anna Johanne Iversen (til højre) og Rosa Birkelund er klar til endnu en
optræden - denne gang på et krydstogtskib.

■ Så er det lige før, det sker. H.C. Andersen Paraden er ved at være klar til at
gå på.

■ Scenen kan hamle op med de ypperste på landjorden, og salen rummer

800 tilskuere.

sammen med de andre voksne, der
arbejder frivilligt.
I truppen har det været nødven-
digt at skifte lidt om på rollerne, for-
di skorstensfejeren har fået et forkø-
lelsessår.
- Det duer ikke, når han skal kysse
hyrdinden, og det skal han jo, siger
Torben Iversen.
Men når man har spillet med så
mange gange, som kernen i truppen
har, så er det uproblematisk at bytte
roller. De kan simpelthen hele dia-
logen udenad.
Børnene bliver afsprittet
Bussen er snart fremme, og flere be-
gynder at trække kostumerne over
hovedet. Der er nemlig ikke tid til
at klæde om, når først de kommer
om bord på skibet. Nogle har fået
sig en lur undervejs i bussen, andre
har siddet og sunget, men nu er det
snart alvor.
Bussen virker lille, da den ruller
op langs det gigantiske krydstogt-
skib ved Langelinie, hvor turisterne
er ved at tjekke ind igen efter dagens
oplevelser i København.
Det er nemlig lige så svært at kom-
me om bord på ”Norwegian Jewel”,
som det er at komme ind i Barack
Obamas eget hjemland
Der er sat et højt gitterhegn op på
kajen, hvor der kun er én mulighed
for at komme tæt på skibet. Og her
regerer vagtværnet Freeport Securi-
ty. Ingen kommer forbi, hvis de ikke
er clearet fra en højere myndighed
på forhånd. Og så er det sådan set
lige meget, om man er H.C. Ander-
sen selv. Torben Iversen står iført sin
høje hat og siger, at han er her med
”The Hans Christian Andersen Pa-
rade”.
- We are local entertainment (lo-
kal underholdning), forsøger Tor-
ben Iversen.
Men der står ikke en eneste Iver-
sen og heller ingen parade på vag-
tens liste, og så kan man ikke kom-
me ind til skibets cruise-director
eller andre fra mandskabet, der
kender til aftalen med H.C. Ander-
sen Paraden.
Torben Iversen finder en fra be-
sætningen henne på fortovet, og hun
får kontakt med cheferne
om bord, og endelig langt
om længe kommer der en
 Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidende
16 Fokus H.C. Andersen Paraden
Havets luksushotel
og hurtigsejler
Norwegian Jewel er fra 2005, er
ejet af det amerikanske selskab
NCL (Norwegian Cruise Line) og er
registreret i Bahamas.

Skibet er skabt til 2376 passagerer

med to personer i hver kahyt.

Alle passagerer har egen email-

adresse om bord.

Hertil kommer et mandskab til at

servicere dem og skibet på 1154
personer.

Luksuscruiseren er 956 fod lang, 106

fod bred og 27 fod dyb.

Om bord er blandt andet teater- og

koncertsal, træningscenter med
havudsigt, kasino, samt adskillige
restauranter og barer.

Skibet cruiser med en fart på 25 knob

og maskinen er diesel elektrisk.

Kilde:: Albatros Travel

■ Så kommer et lille stykke Danmark marcherende med H.C. Andersen i spidsen. Eller i hvert fald med Torben Iversen i spidsen.

mand i hvid admiralsagtig

uniform og kasket.
Og så bliver det ellers
banket på plads, at det er vagtfirma-
et, der har klokket i det.
- Jeg gav din makker en liste over
de clearede personer tidligere. Har
du ikke fået den?
Nej - det havde han ikke. Den
hvide autoritet ryster på hovedet ■ Marilyn Lilly fra California har
og hjælper Torben Iversen og hans brugt H.C. Andersen som forbillede
lydmand igennem til næste kontrol- for de ordblinde elever, hun har un-
post. dervist som lærer.
Her skal de fynske skuespillere af-
sprittes, ligesom alle andre, der skal
om bord på ”Norwegian Jewel”. Et
besætningsmedlem sprøjter en des-
inficerende væske i hænderne på
alle, der passerer landgangsbroen.
Derefter er der scanningskontrol.

Eventyr og skat på dansk

Alle er i kostumerne nu, og nu går
det hen ad de beskedne hvide gange
i det imponerende skibs nederste re-
gioner.
Som lokalt underholdingsindslag
har man ikke adgang til, hvad ha-
vets norske juvel har at byde på af
swimingpools, kasinoer og restau-
■ Selv om man er en rigtig prinses-
se, har man værsgo’ at stikke hån-
den frem til en afspritning, som er et
adgangskrav på Norwegian Jewel.
■ Aaah. Man bliver lidt småsulten af at optræde, og de amerikanske værter har sat lidt proviant frem til den Her skal ingen fremmede bakterier
fynske trup. om bord.

ranter. Det er en stramt timet ind-
spil-ud-aktion, og vejen går direkte
til bagscenen og de sidste forbere-
delser.
Imens er turisterne begyndt at
sive ind i den store koncert- og tea-
tersal i små grupper.
■ Lynn Cambell er imponeret over, hvor entusiastiske de fynske skuespillere
er. Og hendes datter Mary Moore og børnebørnene Kaleb og Noah er enige.
Der er cirka 300 tilskuere på plads,
da konferencieren tager ordet.
Klapsalverne brager, og endelig
marcherer selve H.C. Andersen ind
på scenen med en hale af fynske børn
og unge efter sig til tonerne af The
Ugly Duckling (Den grimme ælling).
Publikum blitzer løs i salen, op-
satte på at få den sidste oplevelse af
Copenhagen, inden de sejler mod
nye nordeuropæiske blitzindtryk.
Showet er, som alt andet på kryds-
togtturisternes tur, brudstykker. Ud
over den kendte odyssé af highlights
i Andersens eventyrverden, fortæl-
ler Torben Iversen nogle uhyggelige
historier fra det land, amerikanerne
besøger i dag.
- Danskere betaler skat på op til 62
procent. Og det er faktum - ikke er
eventyr, siger han.
En sang og en lur
Iversen og truppen har været på ad-
skillige krydstogtskibe, og han vur-
derer dagens publikum til at være
mindre veloplagt. Han får dog de
fleste op på mærkerne.
De fleste skråler med på Wonder-
ful Copenhagen, mens en enkelt æl-
dre mand får sig en lur oven på da-
gens hårde travetur i København.
Og så er det hele slut. Klapsalver-
ne brager løs.
- De børn er bare så friske, natur-
[
De børn
er bare så
friske, naturlige og
nuttede
Mary Moore fra Californien
lige og nuttede, siger Mary Moore
fra Californien.
Hendes søn Kaleb kunne bedst
lide ”Kejseren der ikke har noget tøj
på”, mens lille Noah på 10 måneder
vist bare nød musikken.
Marilyn Lilly er også fra Califor-
nien og er pensioneret lærer.
- Jeg har undervist mange med læ-
sehandicap, og det har været en stor
inspiration for dem, når jeg fortalte,
at H.C. Andersen var ordblind, siger
hun.
Marilyn Lilly er også eksemplet
på, at al købekraft ikke er suget ud af
de amerikanske forbrugere endnu.
- Jeg kan ikke forstå, at de ikke sæl-
ger nogle H.C. Andersen-bøger her.
Børnene kunne skrive autografer i
dem. Jeg har også gået rundt i Kø-
benhavn i seks timer uden at kunne
finde noget om H.C. Andersen, si-
ger hun.
Salen bliver hurtigt tømt, og folk
skynder sig til kahytterne og til ny
underholdning.
Inde bag scenetæppet er der stillet
lidt sandwich, sodavand og cookies
frem, som skuespillerne propper
i lommer og tasker, så de kan nyde
det i bussen hjem til Fyn.
Og det skal gå lidt tjept, for så
snart den fynske trup er gået fra bor-
de, gør ”Norwegian Jewel” klar til at
lægge fra kaj.
First we take Copenhagen - then
we take Berlin.
Af Tommy Byrne
Foto: Birgitte Carol Heiberg
byrne@fyens.dk, bch@fyens.dk