1

___________________________________________ Montsegur, Occitanien AD 1244 Stenkuglen, som var hugget ud af bjerget, var bearbejdet og formet af stenhuggere p stedet og vejede godt 40 kilo. Lyden fra kuglen, da den slyngedes fri af kastemaskinen, var som et vindsus i trtoppene, og det var frst, da den knuste trhyttens tag og landede i kassen med str, der fungerede som seng, at indbyggerne p bjergplateauet opdagede, at noget var galt. Den ene af hyttens to beboere dde i samme jeblik, kuglen landede p hans bryst, mens kvinden ved hans side hvinede, da hun forsgte at vride sig fri af en taglgte, der holdt hendes underliv spiddet til gulvet. Mindre end et minut senere fulgte et nyt stenmissil. Det var ujvnt tilhugget, flj i en lav, skv bane hen over jorden og gennembrd vggen til et hus, hvor en fin rg steg op fra en bning i taget. Den pludselige gennemtrk var som en blseblg p det bne ildsted, og inden beboerne kunne n at registrere, hvad der var sket, stod de lvforede vgge i brand. S fulgte en strre stenkugle, der ganske vist ikke ramte noget, men tordnede videre mod en af hytterne og blokerede indgangen. I forvirringen, da bjergterrassens indbyggere tumlede ud i natten, satte en ny angrebsblge ind. Plateauet, der var udset som ml, udgjorde den nederste af to bosttelser og l umiddelbart under Montsegur-citadellet i 1200 meters hjde. Belejringen havde varet i godt ti mneder, men ethvert fremstd op ad bjerget var hidtil blevet slet tilbage af citadellets forsvarsstyrke godt 100 riddere og landsoldater under kommando af slotsherren Pierre-Roger de Mirepoix.

22

Ole clifford

Stenkugler p mellem 40 og 50 kilo fulgte nu i samme tempo, som angrebstropperne lngere nede ad bjerget kunne n at lade de enorme trebucheter gigantiske kastemaskiner der var bygget p stedet, og nu demonstrerede, at der bde kunne skydes opad og prcist og med delggende kraft. Hvert halve minut fulgte et nyt nedslag, og fordi stenkuglerne varierede i form og strrelse, landede de i et uforudsigeligt mnster. Der var ingen steder at sge ly, ingen steder var sikre, og svel hytter som mennesker ramtes i flng. Fra citadellets udkigspost 50 meter hjere oppe noterede Mirepoix vagter sig, at angrebet var mlrettet den nederste af bosttelserne, men i stenbombardementets kaos var der ingen, der sgte opad. En kurr blev kommanderet ned gennem det skjulte stisystem, der havde sikret forsyninger til Monsegur-citadellet under belejringen, og igangsatte s en evakuering af plateauet, Da natten var omme og stenkugleregnen ophrt, havde overraskelsesangrebet drbt syv, sret 22 og sat flere hytter i brand. Pavens franske hrchef havde sendt et signal til Pierre-Roger de Mirepoix om, at ti mneders belejring omsider var get ind i sin sidste fase. Han havde ogs sendt et signal til de par hundrede Bon Hommes, der opholdt sig i Montsegur-citadellet af omverdenen ogs kendt som katharer om, at deres dage var talte: Konverter til den romersk-katolske tro eller d!

2
___________________________________________ Psykologen afbrd jenkontakten, s hen mod plantekummen og forsgte at bevare en ubekymret mine, da hun bad patienten gentage sin sidste udtalelse. Viktor Thomsen havde vret i terapi i omtrent et r, og i takt med at hans dagligdag var blevet fyldt op med almindelige rutiner, var de to ugentlige konsultationer blevet reduceret til en, og de havde drftet muligheden for en enkelt seance en gang om mneden. Han s hende i jnene, da han svarede: Der var mske noget, du ikke forstod, eller udtrykte jeg mig ikke klart nok? Jeg ville blot sikre mig, at jeg opfattede dig korrekt, men det er selvflgelig op til dig, om du vil gentage. Han betragtede den blegsyge palme ved reolen, hvor bgerne stod p samme mde, som da han frste gang var mdt op p Hrsholm-klinikken. Briksen, reklapstolene, ja selv fagbladene p sofabordet l i samme rangorden, og det slog ham, at han befandt sig i en kulisse p en scene, hvor patienten var hovedaktren, bifaldene erstattet af afmlte nik og kommentarer renset for vrdier og flelser. Han anstrengte sig for ikke at smile, og det fltes befriende, at psykologen omsider havde reageret som et almindeligt menneske. Jeg kan skre det ud i pap, hvis du nsker det, Ingerlise, svarede han. Psykologens stemme var neutral: Hvis det er det, du har lyst til, s vrsgo. Han masserede omrdet over jnene, inden han igen s op. Jeg kunne godt tnke mig at kende mine ufdte brns reaktion p, at

24

Ole clifford

jeg er skyld i tre menneskers dd eller for at sige det ligeud: At jeg er en gemen morder. Ingerlise Vejl trak nu vejret tungt. Vi har brugt omtrent et r p at komme til bunds i de tre ddsfald, og det var min opfattelse, at du havde fet et mere nuanceret syn p rsagerne. Hun trak p skuldrene, tonefaldet var resignerende: Hvis der er noget, der plager dig, s spyt ud. Inden han kunne n at svare, tilfjede hun: Jeg skal mske lyknske dig med, at du skal vre far? Han spilede jnene op. Alene tanken er abstrakt ... det var blot en talemde. Jeg kunne have erstattet ordet brn med et hvilket som helst andet menneske, for hvordan reagerer folk, nr de opdager, at jeg har slet tre mennesker ihjel? Denne gang var der intet ved psykologens kropssprog, der vidnede om, at hun undertrykte sine inderste tanker, for irritationen var tydelig. Hvis du vlger at tro, du har slet tre mennesker ihjel, s kan du naturligvis ogs vlge de reaktioner fra omverdenen, som din fantasi finder relevante. Stemmen ndrede karakter, og selv om ordene var dmpede, kom det skarpt: Det ene ddsfald skete i selvforsvar du afvrgede et overhngende drab p din kommende arbejdsgiver en dd, du havde fortjent en medalje for. De to andre hrer til i kategorien af livets ulyksagelige forviklinger: En automobilulykke, som din kone omkom i, og et bestialsk overfald p din bedste ven, hvor du ikke engang var til stede i gerningsjeblikket. I den kunstpause, der opstod, s hun vurderende p ham og gjorde s tegn til, at hun ikke var frdig. I vrigt buser man ikke ud med hele sin livshistorie, frste gang man lber ind i et andet menneske ... desuden har vi alle ret til vore sm hemmeligheder. Sm? udbrd han. Du har da ingen hemmeligheder, Ingerlise. Du har i hvert fald ikke slet nogen ihjel.

k at h a r e r n e

| 25

Hvem ved, hvornr vi er indirekte rsag til et andet menneskes dd? Det gr jeg, og svaret er tre! Psykologen s p uret og trak vejret tungt. Jeg kender en psykolog i Vedbk en mand. Du kunne jo overveje at fortstte hos ham. Hvorfor dog det? Fordi det er blevet en sport for dig at provokere mig; og hvis de tre ddsfald fortsat plager dig, s har jeg ikke flere psykologivrktjer at gre godt med. Der var trkninger ved jnene, mens Viktor fokuserede p hende. Jeg beklager, hvis det er sdan, du ser p det, for det var faktisk det modsatte, jeg forsgte at opn. Flger der nu en forklaring? Han nikkede. Det er selvflgelig get op for mig, at jeg hverken var direkte rsag til min kones eller bedste vens dd, og der var ingen grund til at rejse tiltale, da jeg i et forsg p at komme Mikkel til undstning endte med at sl overfaldsmanden ihjel. Han begravede hovedet i hnderne og fortsatte: Nr jeg bragte det med ddsfaldene op, var det fordi jeg frygtede, at du snart ville erklre mig for rask ... s hvis jeg foregav et tilbagefald, ville du mske fortstte, og Han gik i st og forsgte at fange hendes blik. Det sidste, jeg nsker, er at skifte psykolog, s hellere stoppe terapien helt. Stilheden suppleredes med en solstrle, der fandt vej gennem vindueslamellerne og delte rummet op med en stribe, der separerede psykolog og klient. Viktor Thomsen stak en fod ind i striben og s ned, mens hun tog over: Din dom hvis man kan kalde den det for uagtsomt manddrab betingede psykologisk behandling, s du afgr ikke selv, hvornr terapien stopper. Hun rystede p hovedet. Dit forsg p manipulation gr det ikke bedre. Et klokkespil, der betd, at seancen var omme, gik nu i gang. Han

26

Ole clifford

trak foden ud af lysstriben og skulle til at rejse sig, da hun vinkede ham ned igen. Du fr ikke lov at slippe, fr jeg har forstet den bemrkning, du kom s elegant omkring fr. Hun fangede hans blik og fortsatte: Jeg tror ikke, det var en tilfldighed, at du brugte ordet brn som metafor ... mske er det det, man p engelsk kalder for et Freudian slip. Hvad foregr der i dit liv lige nu? Han vred sig i sdet. Der sidder en og venter, gr der ikke? Hvor tit har du ikke mttet vente ti minutter eller et kvarter? Viktor rmmede sig nervst. Du husker, at jeg fortalte dig om tandlgens enke, Irena, hvis mand blev myrdet af ham, som jeg ... ja, ham jeg slog ihjel. I tiden efter hans dd forsgte jeg at trste hende ved at spille klaversonater p hendes mands flygel. Som mnederne gik, s vi hinanden flere gange, opfattede hinanden som nre venner, intet andet. Hun lavede middage, jeg tog blomster med ... og her p det sidste har jeg tnkt p, om der mske alligevel ikke var Pausen, der fulgte, var s lang, at psykologen s indtrngende p ham. Sig det ligeud, Viktor. Siden Livia omkom, har jeg aldrig overvejet en anden kvinde i mit liv ... men det fles anderledes nu ... Irena Warowski er en tiltalende kvinde, og jeg har spekuleret over, om Han gik i st igen og bed tnderne sammen. Har I vret sammen? Som sagt spiser vi middage, drikker kaffe, jeg spiller p flygelet ... s det m man sige, vi har. Jeg mente, har I haft sex med hinanden? Han rystede energisk p hovedet. Sikke dog et sprgsml. Sex er faktisk helt normalt blandt mennesker ... det var bare et sprgsml som s mange andre. Hun hvede stemmen en anelse: Har I?

k at h a r e r n e

| 27

Jeg forstr ikke, hvordan du kan komme p den tanke? Du brugte metaforen med brnene, og de kommer jo ikke af sig selv. Han lnede sig tilbage og nikkede. Livia og jeg talte om at f brn, men efter hendes dd slog jeg det ud af hovedet. Alligevel dukker ordet brn op i dag. Du er 44, hvor gammel er Irena? 36-37, vil jeg tro. Det lyder, som om du har overvejet, om der burde vre mere i jeres forhold end klaverspil og hyggemiddage ... eller misforstr jeg? Det sagde jeg ikke, men hun er en intelligent kvinde, og s er hun smuk p en srprget mde. Og hun ved, du slog hendes mands morder ihjel? Hun takkede mig faktisk for det. Psykologen rejste sig. Bliv siddende et jeblik endnu. Hun bnede dren p klem og stak hovedet ud i ventevrelset. Jeg er klar om et par minutter. S vendte hun tilbage til Viktor. Jeg har en opgave til nste gang. Han s lettet p hende, mens hun fortsatte: Hvordan gik det med den rejse, du fik som belnning for opklaringen af flystyrtet i Kastrup forrige r? Jeg mindes ikke, at du nogensinde tog p den? Han rystede p hovedet. Det gjorde jeg heller ikke. Hvorfor? Hvad gik tilbuddet ud p? Underleverandren til den amerikanske flyfabrikant har en villa ved den franske riviera. Tilbuddet glder en mneds ophold med alt betalt ... privatchauffr, kok og det hele, men hvad skulle jeg foretage mig alene i et stort hus ved en strand. Han rystede p hovedet. Som om det var noget. Men villaen er sikkert stor nok til, at du ikke behver vre alene. Du trnger til luftforandring, og vi kunne gre rejsen til en del af terapien. Hun rykkede stolen tttere p. Nr vi mdes

28

Ole clifford

nste gang, vil jeg hre om forslag til rejsedato, transportform og s videre. Du kan jo invitere en god ven med. Arne er dd, og Mikkel min arbejdsgiver er det ttteste jeg kommer p en rigtig ven, men han har bde kone og barn. Psykologen nikkede afmlt. Hvad laver Irena? Hun er tandlge med egen praksis. Hvorfor? I er nre venner ... du kan jo invitere hende med. Han s spekulativt p hende. Det var det, du lagde op til fra starten, var det ikke? Du kan tolke det, som du vil, men hvad siger du s? Han trak p skuldrene.

3
___________________________________________ Viktors ansigtsudtryk var mrkt og blikket stift, mens han som i trance gik hen til sit skrivebord, tndte for computeren og satte gang i en internetsgning. Mikkel, som altid havde friskbryggede caffe latter og chokoladecroissanter klar, nr Viktor havde vret til psykolog, s bekymret p ham. Gik det skidt i Hrsholm i dag? Han fortsatte hen mod sofahjrnet ved gavlvinduet, stillede bakken med kaffeglassene fra sig, inden han s tilbage mod computercentralen. Du ligner en, der er blevet bedt om at lse krisen i Mellemsten. Uden at se op, svarede Viktor: Den har varet i mere end 50 r og er umulig at lse ud fra det nuvrende tankemnster den slags lses kun et niveau over selve problemstillingen. Glem Mellemsten, Viktor ... kom hen og drik din kaffe. Det er lnge siden, jeg har set dig s sammenbidt. Hvad skete der hos psykologen? Jeg fik jo tilbudt en mneds ferie i Saint-Tropez, og nu synes hun, jeg skal gre alvor af det. Jamen, det er da ogs p tide. Ferien er hermed bevilliget, s hvad er problemet? Viktor gik hen mod gavlvinduet i det smalle lounge-omrde og betragtede et sejlskib p vej ud af marinaen, inden han igen vendte sig mod Mikkel. Hun foreslog, at jeg inviterede Irena med. Mikkel skjulte et smil. Du forveksler forslaget med en ddsdom. Viktor tog en slurk af latten og s overrasket op. Nye bnner? Mikkel rystede smilende p hovedet. Lad os drfte kaffen senere. Jeg synes, det er en glimrende id at invitere Irena med.

30

Ole clifford

Viktor s opgivende p ham. Hvordan ville du gribe det an? Sig det, som det er ... psykologen foreslog det, for at du ikke skulle drysse for meget rundt alene i Sydfrankrig. Viktor nikkede. Men hvordan vil hun ikke opfatte det? Vi er venner, ikke elskere ... og hvem siger, at hun kan? S indret dine planer efter hendes ... find ud af, hvornr villaen er til rdighed. Tanken havde faktisk strejfet mig. Hvad er det s, der plager dig? Han trak p skuldrene. Kun fortidens skygger. Det varede lidt, inden smilerynkerne ved Viktors jne blev synlige, og han rejste sig og gik i retning af computercentralen. Men nu er det p tide at gre op med alt det. Viktor huggede bremserne i, da han opdagede, at han var krt tre veje for langt. De hvinende dk fra bilen, der krte bag ved, blev omtrent overdvet af hornet, der forsatte med at hyle, mens den krte uden om, suppleret af chauffrens hovedrysten og en udstrakt langfinger. Han vendte bilen og krte tilbage ad Klampenborgvej nord for Kbenhavn, drejede op i den halvcirkelformede indkrsel, parkerede sin militrgrnne Fiat 500 i en af de tre bse, der var adskilt af trimmede buksbom-buske, og drejede s nglen. Han blev siddende, mens han genkaldte sig det frste besg hos tandlgeparret f dage, fr hans gode ven, Arne Malthus, var blevet myrdet. Det var frste gang, han havde mdt Irena, og det var ikke kun hendes ligefremme vremde, han havde syntes om. Han steg ud, bnede bagklappen, stirrede lnge p buketten, rettede s p cellofanen, inden han trak vejret dybt og gik op mod indgangen.

k at h a r e r n e

| 31

Jeg hber, du er til pocheret laks, sagde kvinden, hvis ld var en anelse mrkere end den skandinaviske type, og frte en vildfaren lok af det mrke hr om bag ret. Hun anrettede de langstilkede roser i en hj glasvase og rakte den til Viktor. Hvis du stiller den ind p spisebordet, synes jeg, vi skal spise der i dagens anledning. Viktor stivnede. Hvilken anledning? Det er ikke hver dag, jeg fr s flotte roser af en nydelig mand. Hun tilfjede med et smil: Der er mske noget, du vil opn? Han s overrasket p hende. Jeg ... hh ... havde nu tnkt mig at vente, indtil jeg havde spillet p flygelet. Nu gr du mig virkelig nysgerrig, Viktor. Hun sknkede strgul hvidvin op i to glas og rakte ham det ene. M jeg s hre? Han tog en slurk, inden han stillede glasset fra sig og rakte ud efter hendes hnd. Jeg har besluttet mig til at tage imod den invitation, jeg fik af flyfabrikanten for snart et par r siden en mned i Saint-Tropez med alt betalt: Jeg tnkte, du mske havde lyst til at tage med? Hun trdte et skridt tilbage, og i stilheden, der opstod, slap han hende, gik hen mod terrassedrene og s ud i haven, hvor strlerne fra den nedgende sol kunne skimtes i trtoppene. Men jeg kan ikke tage en mned fri fra klinikken, Viktor ... desuden er jeg slet ikke klar. Han vendte sig mod hende. Du misforstr, fordi jeg er en idiot til at forklare mig. Du fr selvflgelig dit eget vrelse, bestemmer selv, hvor lnge du vil vre der et par dage, en uge eller mere. Jeg m bare vide, hvilken periode der passer dig, s jeg kan reservere villaen. Han stillede sig foran hende og s hende i jnene. For mig er det ligegyldigt hvornr, nr bare jeg ved, om du tager med. Hun gav ham et knus. Jeg lover ikke noget, og du skal ikke ndre planer for min skyld. Men jeg gr det skam ogs for min egen.

32

Ole clifford

Det manglede ogs bare. Hun slap sit tag i ham og sknkede mere vin i deres glas. Fortl mig, hvorfor valgte du hvide roser? Han tvede, inden han trdte nrmere og tog om hende. Jeg vil hellere fortlle dig, hvorfor du ikke skal undsl dig for at tage med. Hendes jne blev smalle. Sig ikke noget, du senere vil fortryde. Han slap sit greb og rystede p hovedet. Du gr det hverken nemmere for dig eller for mig.

4
___________________________________________ Languedoc, Occitanien AD 1244 Skarer af mnd stod samlet omkring et endelst antal bl p en kuperet mark, s langt jet rakte. Der hang gryder p jernstnger over ilden, og der var okser p spid, og grillrgen blandede sig med emmen fra jorden og brisen fra bjerget. Februaraftenen var mild, mndene havde smidt kampuniformerne og stod i rmelse kjortler eller bar overkrop omkring kmpe egefade fyldt med vin. Stemningen var lssluppen, og det var tydeligt, at det ikke var en almindelig social sammenkomst for de omtrent 10.000 mnd, der i snart et r havde ventet p et gennembrud i belejringen af bjerget. Nu var det omsider sket, og de fyldte deres trbgre, skle og krus med vin og hldte den i sig, som var det vand. En kompakt skikkelse nrmede sig en stjende gruppe, der skilte sig ud fra de vrige. Bag blet var opfrt en feltpavillon, der var dkket med grov sejldug p tre af siderne, over det vajede en farverig standart. Snakken ophrte, og de rettede sig op i samme jeblik, de identificerede den muskulse person, hvis overkrop var dkket af en rmels tunika. P brystet var broderet tre brede diagonale bl og gr striber i et skjold over to skrtliggende ngler pave Innocent IVs personlige udsending. Han var ledsaget af en gruppe bevbnede mnd og gjorde tegn til dem om at stoppe, mens han fortsatte hen mod en af mndene i gruppen. Hvor er jeres verstkommanderende?

34

Ole clifford

Lejesoldaten pegede mod en mand, der ragede op over de andre i mngden. Bring ham herhen! Stemmen besad en autoritet, der overfldiggjorde sprgsml. Et jeblik efter stod de to mnd ansigt til ansigt. Pavens udsending s vurderende p hrchefen, inden han begyndte: Hans Hellighed sender sin anerkendelse ... jeg overbringer befaling for sidste del af planen. Kom med! Han gik i retning af sine vagter. Hrchefen blev stende. Lige et jeblik! Uden at vende sig kom det skarpt fra pavens udsending: Det her er ikke en forhandling. Flg med! Hrchefen nede hurtigt op p siden af udsendingen. De ser, at vi fejrer. Kom igen i morgen, nr vi er frdige med at feste. Det varede et jeblik, inden det gik op for paveudsendingen, at hans ordre var blevet ignoreret. Jeg er Hans Helligheds personlige reprsentant, s for tredje og sidste gang, vr venlig at flge med! Hrchefen trdte et skridt nrmere, vendte sig og blokerede ham. De pavelige vagter, der stod nogle skridt bag dem, frte hnderne ned mod svrdene, mens snakken fra soldaterne ved blet dde hen. Hrchefen gjorde en hurtig bevgelse med armen, og inden for f sekunder samledes 30 mnd bag ham. Pavens udsending s sig omkring, nikkede s kort, inden han gjorde tegn til vagterne om at slappe af. Lberne var som en streg, mens han betragtede hrchefen. Omsider bnede han munden: Jeg sender en kurr i morgen, som vil ledsage Dem. Hrchefen trdte til side, og den pavelige udsending forlod feltpladsen. Kden af oksekrrer, der transporterede forsyninger til den 10.000 mand store hr, strakte sig over flere kilometer. Hrchefen, Hugues des Arcis, betragtede optoget, mens paveudsendingens kurr ledsagede ham i sydstlig retning mod landsbyen Camurac. Afstanden

k at h a r e r n e

| 35

var mindre end ti kilometer, men det bjergrige terrn forlngede rejsetiden, og undervejs stoppede de og vandede kamphestene. Efter tre timers ridt gjorde de holdt uden for en stenbygning med bindingsvrk og strtag, der var i s drlig stand, at det s ud til at kunne bryde af et let vindstd. Hugues des Arcis s undrende p sin ledsager, som smilede. Det er ikke meget af en kro, men indenfor er sengene gode, der er rent vand, god vin, og maden er den bedste i miles omkreds. Kom med, DAngelo venter. Hrchefen havde svrt ved at genkende pavens udsending, som ikke lngere bar den farverige tunika, og hilste kort: Salve! Salve, svarede DAngelo. Har De spist? Hugues des Arcis rystede p hovedet. Nej, og jeg kan ogs bruge en ps vin. DAngelo signalerede til vrtens kone, og i lbet af kort tid fyldtes bjlkebordet med pander med kyllingelr, plser, groft brd og lerkander med vin og vand. De to mnd blev overladt til sig selv, bortset fra de bevbnede vagter, der stod i hjrnerne og ved drene. Da de havde stillet den vrste sult, lnede hrchefen sig tilbage og betragtede pavens udsending, som var ifrt en kjortel af groft lrred uden kendetegn. Ved hans side l en skinnende daggert med et slvskfte, der afslrede, at der ikke var tale om en simpel rejsende. Hvad er det, der er s vigtigt, at Innocent bringer Dem p disse kanter? spurgte hrchefen. DAngelo trrede fedtet af munden med et strg af rmet og tog sig tid til at tygge frdigt, inden han svarede: Hans Hellighed er i forhandlinger med Ludvig IX om sttte mod Frederik II, som har lagt kirkens omrder uden for Rom under sig og nu gr alt for at tilrane sig mere magt. Faktisk befinder Hans Hellighed sig i Lyon lige nu, og

36

Ole clifford

det er afgrende, at der falder ro over regionen, s der ikke opstr yderligere komplikationer i forholdet til landadelen og deres understter i Lanquedoc. Hrchef Hugues des Arcis s uforstende p DAngelo. Men det kan ikke komme som en overraskelse for Den Hellige Fader, at Occitaniens befolkning har en friere mde at tolke deres kirkelige tilhrsforhold p ... og hidtil har de jo ikke haft besvr med at holde franskmndene i nord p afstand. Det kan vi to godt vre enige om, svarede DAngelo. Men hvis adel og bnder, ja endog kirkens folk her i Occitanien fortstter med at sttte Bon Hommes-ktterne, s ender det med ogs at pirre den franske konges utlmodighed ... og nu hvor paven og han sttter hinanden, er det vigtigt, at de gr flles front mod Frederik II, s det ikke lykkes ham at indstte en anden pave. De overdriver, kre DAngelo. Mere end 200.000 kttere er allerede udslettet, og vi fortstter med at kalde resten til orden. DAngelo fyldte lerkruset med vin og drak det meste, inden han fortsatte: Gennembruddet efter den lange belejring af Montsegur opmuntrede Hans Hellighed. Nu er det p tide, at det gres frdigt helt frdigt! Hugues, som havde lyttet ubevgelig, lnede sig frem og s DAngelo i jnene. Trebucheterne er ved at blive adskilt, de flyttes og samles igen p bjergplateauet umiddelbart under citadellet. Vi er klar om en uge med tungere skyts 80 kilo eller mere og s er det slut med de sidste parfaits. La Pefetta de perfekte, supplerede DAngelo og rystede s p hovedet. Kttere alle sammen! Hvis det bare var almindelige kttere, der opholdt sig p Montsegur, kunne det vre lige meget, men parfaiterne bestr af prster og biskopper, de verste i Bon Hommes-hierakiet, sagde Hugues konstaterende. Nr de sidste af deres ndelige overhoveder er vk,

k at h a r e r n e

| 37

er der ingen til at udbrede deres djvelske teser. Hans Hellighed har ingen grund til bekymring, om en uge er de udslettet. DAngelo rynkede brynet. Men Hans Hellighed er et barmhjertigt menneske, og det er vigtigt, at han med overbevisning kan sige, at alle fik en chance ... lige som alle tidligere har fet det. Chance?! udbrd hrchefen. De har da haft masser af chancer. Ikke desto mindre skal de have mulighed for at konvertere. Det fr vi dem aldrig til, for s var det allerede sket, svarede Hugues. Det lyder, som om De var med, da katharerne blev udslettet i Beziers? Ser jeg s gammel ud? spurgte hrchefen og rystede smilende p hovedet. Vi skriver 1244 ... 25 r er get siden. Men de katharer, der er tilbage, spreder fortsat lgne. Ved De, hvordan Simon de Montford lste problemet i Carcassonne dengang? Jeg har p fornemmelsen, at De nok skal fortlle mig det. DAngelo smilede. Montford sendte natpatruljer ind i byen, drbte p m og f for at sprede skrk. S tog han flere af dem til fange, var omhyggelig med at skre rer, jne, lber og tunger ud p dem; en enkelt lod han beholde synet p det ene je og tungen med. S sendte han dem tilbage til Carcasonne, hnd-i-hnd, anfrt af den, der bde kunne se og tale, med instrukser om, at det ville g resten i byen ligesdan. F dage senere overgav de sig. Hvorfor fremhver De den episode? Fordi det er en fremragende skrmmeteknik, der ydermere reducerer blodsudgydelserne. I sidste ende er det en kristen handling. Men det krver, vi tager fanger frst ... og selv om vi bruger kastemaskiner p det sidste bjergstykke, kommer vi aldrig op p

38

Ole clifford

Montsegur-citadellet uden at lide betydelige tab. Hvad nytter det at konvertere 100 katharer, hvis prisen betales med yderligere 3-400 af mine soldaters liv? Vi har lidt tab nok for ingentings skyld. Han tilfjede hurtigt: De glemmer, at Pierre-Roger de Mirepoix og hans riddere forsvarer de sidste parfaits ... men vi er ikke i krig mod Mirepoix, blot fordi de har sgt tilflugt hos ham. Jeg glemmer aldeles ikke noget, og det gr Hans Hellighed heller ikke. Kampagnen har varet alt for lnge, omkostningerne har vret kolossale. Deres indsats eller mangel p samme vil ikke blive glemt. De bestemmer selv, hvad De skal huskes for. De to mnd sad tavse, indtil DAngelo tmte lerkanden med vin i deres krus. Der er ingen, der siger, det skal vre katharer, De tager til fange, hvis De vlger at benytte Montfords taktik, sagde han og drak. Ingen kan se forskel specielt ikke, hvis de hverken kan tale eller se s find nogle udskud eller f borgmestrene p egnen til at udlevere et antal forbrydere og hjemlse. Skr tunger og jne af dem og send dem s op til citadellet. Hvis de rene virkelig er s rene og gode, som de ynder at foregive, s fr piben hurtigt en anden lyd. Det er et forsg vrd, inden De stter Deres mnds liv p spil. Det varede lidt, inden hrchefen nikkede. Det kan formentlig lade sig gre ... og det vil ganske rigtigt spare liv. Pavens udsending rejste sig. Giv citadellets Bon Hommes 14 dage til at konvertere, og undlad at rre et hr p deres hoveder inden da. Buona fortuna!

5
___________________________________________ Hrchefen, Hugues des Arcis, havde undladt at bruge lokale lejesoldater og i stedet sendt en udvalgt nordfransk deling til Foix for at afvrge en mulig disputs med de lokale fra starten. Flere af egnens godsejere og notabiliteter havde gennem rene undladt at sttte hetzen p omrdets Bon Hommes, nogle havde endog tilbudt dem beskyttelse, men herrefolket var katolikker, og tilstedevrelsen af en kampdeling fra Vatikanet med sttte fra den franske konge udgjorde mere end tilstrkkelig signalvrdi, mente Hugues des Arcis. Ljtanten, som han havde valgt til opgaven, stod nu p torvet i Foix i Languedoc-provinsen og betragtede rdhuset, der konkurrerede med Saint-Volusien-kirken blot hundrede meter vk om at vre det mest imposante bygningsvrk i byen, hvilket ikke sagde meget. Foran den bastante arkitektur l et mindre torv, og selve rdhuset bestod af tre sammenbyggede klodser af huse. Det ene var hovedsde for den lokale magistrat, det andet rummede provinsens arkivalier, mens det tredje tjente som fngsel, omkring hvilket florerede et rigt folkeliv. Han bemrkede, at besgende kom med mad og andre forndenheder til fangerne, og vidste, at fngselsvagterne for det meste var p god fod med de indsatte og deres prrende. Ljtnanten havde anmodet om et mde med magistraten dommer og borgmester i samme person og var get med til at vente p ham i det smalle, hjloftede rum, der viste sig at vre rdhushallen, hvor han nu stod blandt Foix borgere. Ventetiden blev afkortet, da magistraten p vej gennem forhallen genkendte pavens vbenskjold og vinkede ham med ind. Lieutenant Albert Faure til tjeneste. Generalljtnant Hugues des

40

Ole clifford

Arcis sender sin hilsen p vegne af Hans Hellighed, Innocent IV. Delingsfreren stod ret, da han fortsatte: Vi forstr, at magistratens fngsel er overfyldt. Hvor mange huses der i alt? Magistraten, en lav, tykhovedet mand i fyrrene, s overrasket p ham. Hvori bestr Hans Helligheds venlige interesse for Foix indsatte? Jeg har ordre til at rmme fngslet for syge og svagelige. Magistraten vred sine hnder. De, der ikke er det, nr de ankommer, bliver det hurtigt, hvis de da ikke har familier, der bringer dem ordentlig forplejning. Der gr nppe en uge uden en begravelse, s De skal vre hjertelig velkommen. Hvor mange syge huser De p nuvrende tidspunkt? G selv derover og tl. Jeg har alts Magistratens autorisation? Jo flere jeg er fri for at forsrge, desto bedre. Ljtnant Faure nikkede eftertnksomt. Hvor mange af fangerne er dmt for grove forbrydelser? Magistraten s undrende p ljtnanten. Hvis De ogs er kommet for at befri os for mordere, er jeg bange for, De bliver skuffet. De fleste er her p grund af smrapserier, bedrag eller gldsproblemer, og de bliver her indtil straffens udlb, eller nogen indfrier deres forpligtelser. Tak for Deres imdekommenhed. Jeg skal ikke tage mere af Deres tid. Der er ikke noget at takke for, men fortl mig, hvad der skal ske med de syge? Ljtnanten missede med jnene. Det ... h ... ved generalljtnanten mere om end jeg. Jeg parerer blot ordrer. Er det vigtigt, at De ved det? Magistraten lagde en arm om ljtnantens skulder og ledsagede ham hen mod portalen ved forhallen. Smilet, han sendte ham, spi-

k at h a r e r n e

| 41

lede fedtet i kinderne op, og han blinkede med det ene je. Ikke spor, De gr mig faktisk en tjeneste ... men hvis de skal bruges til det, som jeg formoder, beder jeg Dem blot fravlge de lokale. Han s ljtnanten i jnene. Flere af dem kommer fra lokale familier, og nr de har udstet deres straf, vender de tilbage til samfundet ... de fleste bliver gode borgere igen. Alle kender hinanden, og jeg nsker ikke at rage uklar med byens mcener og bedsteborgere, forstr De nok. Ljtnanten nikkede. Jeg vender tilbage. Da han var kommet udenfor, kaldte han to gruppefrere til sig. Vi udvlger kun de syge og svagelige, der ikke har familiemssig tilknytning til nromrdet, og kun de, der kan klare en dagsmarch uden at dratte om. Srg for, at det str klart, og at der ikke er nogen tvivl. Den ene gruppefrer s undrende p ljtnanten. Jeg forstr godt det der med dagsmarchen, men kan det ikke vre lige meget, hvem vi tager med, s lnge vi sikrer os, at der virkelig er noget galt med dem? Faure tog om mandens kbeparti, strammede grebet, s knoerne blev hvide, mens han nidstirrede ham. Hvis du ikke forstr mine ordrer, risikerer du at blive en af dem. Vil du have tungen og rerne skret af eller jnene stukket ud? Magistraten nsker at beholde sine bysbrn. Er det opfattet? Ljtnanten og hans gruppefrere syntes ikke overraskede over synet af fngselsblokken bag rdhuset, der mere mindede om en markedsplads end en anstalt for afstraffelse. Vagterne underholdt fanger og besgende; ved et tremmevindue blev der lavet mad, nogle rbte om kap ved et brtspil, og i en afkrog var en kvinde i frd med at slge sin krop til en indsat. De s sig sgende omkring, indtil ljtnanten henvendte sig til en vagt: Hvor er de syge fanger?

42

Ole clifford

Prv ovre i lngen, de raske her vil ikke have noget med dem at gre. Det var ikke s meget synet, snarere stanken, der overvldede de tre soldater, da de trdte ind i det hvidkalkede rum, der bde var fngsel og sygesal. P de f senge, der var opstillet langs vggene, l to eller tre personer sammenklemt p hver, nogle l eller sad p gulvet, mens andre stod i grupper, vel omkring 150 brn og voksne i alt. Der blev stille i rummet, da fangerne fik je p de tre uniformerede mnd. Ljtnant Faure rmmede sig. Inden jeg oplyser mit rinde, vil jeg vide, hvem af jer der har familier her p egnen at vende tilbage til. En af fangerne, der stod op, rbte tilbage: Fortl os frst, hvad der sker med dem, der har. Intet, svarede Faure. I kan vende hjem, nr jeres straf er udstet. En anden rbte: Hvad med dem, der ikke har? Magistraten har godkendt, at 20 personer lslades, hvis de frivilligt flger med. Han s sig nu rundt i rummet, inden han fortsatte: Det eneste krav er, at I kan klare en dagsmarch. I fr ikke megen kampgejst ud af denne srgelige forsamling, rbte en kvinde fra en seng. De udvalgte skal tjene Den Hellige Fader i en srlig sag, der hverken krver kamptrning eller vold, svarede Faure og fortsatte: De af jer der fler, I har det, der krves, stiller jer p rkke, s bliver I stillet nogle sprgsml. I tumulten, der opstod, mens de stende lb hen mod soldaterne, blev kvinder og brn vltet omkuld. Der blev skreget og rbt, mens de strkeste af mndene kmpede for at komme frst. Da der var blevet ro, blev de delt op i grupper. Faure havde terpet sprgsmlene med sine to gruppefrere,

k at h a r e r n e

| 43

inden de gik indenfor, og gruppefreren, der var blevet truet, var omhyggelig: Kan du dokumentere, at du ikke har nogen familie i nromrdet? Manden, der stod over for ham, var lavstammet, i pjaltet tj og havde fedtet skg og hr. Jeg kommer nordfra, var p gennemrejse, da jeg blev fanget. Jeg kender ingen i omrdet. Hvad var din forbrydelse? Jeg stjal et brd. Er det sandheden, hele sandheden? Han nikkede. Hvad var straffen? En mneds fngsel eller betaling og en bde. Jeg havde ingen penge det var derfor, jeg stjal brdet. Jeg har heller ikke nogen, der kommer med mad. Han betragtede manden og lagde mrke til, at der var store bylder i skgget. Hvad fejler du? Hvem ved? Jeg er ikke blevet vasket og har ikke fet et ordentligt mltid, siden jeg blev indsat. Kan du klare en dagsmarch? Hvis du giver mig noget at spise, kan jeg klare to dagsmarcher. Hvad er dit navn? Abelard Poussin, monsieur. De tre soldater fortsatte, indtil alle var blevet forhrt. Der var 17 tilbage, som opfyldte kravene og var tilpas rrige til at kunne klare marchen tilbage til hovedkvarteret. De blev nu frt med ud i forhallen, og en registrar indfrte navnene i en protokol. Ljtnant Faure fortsatte over i borgmesterkontoret. Vi fandt 17 mand, hr. magistrat, som vi tager med os. Den fedladne magistrat nikkede tilfreds. Skulle De ikke bruge 20?

44

Ole clifford

Faure, som havde lyst til at fortlle om de usle forhold og elendige forplejning i fngslet, njedes med at svare: Kun de bedst egnede kan tjene Hans Hellighed. Hvad sker der s nu? De bliver vasket og fr ordentlige sko p fdderne, og s begiver vi os af sted. Magistraten nikkede. Jeg hber, fangerne er klar over, hvor heldige de er. Det bliver de efter et godt mltid mad, svarede Faure og vendte omkring. Det var sidst p eftermiddagen, da Faures deling frte fangerne ud af Foix. Borgerne havde taget opstilling i udkanten af byen og rbte hnende ord efter dem, indtil de var ude af syne. P et tidspunkt gjorde de holdt, og Faure kaldte en gruppefrer hen til sig. Vi har 17, men skal bruge 20. Udvlg tre mnd fra delingen, find nogle hjemlse, tag dem til fange og tilslut jer s troppen senere. Glder der fortsat specielle krav? Glem alt om krav, bare de kan g ved egen kraft, men ingen oprrere ... du ved, hvad der skal ske med dem. Det var skumring, og grenene med de ttte, sklformede blade stammede fra en cypres og l p tvrs af hinanden, s det svindende lys ikke trngte igennem. Gruppefreren betragtede fordybningen, som var dkket af grenene, og konstaterede, at de umuligt kunne vre faldet p plads ved en tilfldighed. Han trak svrdet, satte sig p hug og stak det s med et hurtigt std ned gennem grenene. Der ld en kort ed og derefter mumlen, inden der blev stille igen. Gruppefreren vinkede sine tre kampfller tttere p og signalerede med den frie hnd, s de placerede sig i hvert sit hjrne af overdknin-

k at h a r e r n e

| 45

gen. Nu! rbte han, og grendkket blev fjernet i et hurtigt ryk. De tre personer i fordybningen sad sammenkrbet, blodet piblede fra den enes skulder. Kom op! befalede lejesoldaten. Hvad vil I os? spurgte en kngt med en stemme, der rbede, at det ikke kunne vre lang tid siden, den havde vret i overgang. Vi har ordrer til at bringe hjemlse til magistraten, lj han. I fr mere at vide senere. Men vi er ikke Soldaten skar ham af: S I bor mske i jordhulen. Det var ikke et sprgsml, og han fgtede med svrdet, da han fortsatte: Enten kommer I op, eller ogs dr I, hvor I er. Kngten kom hurtigt p benene og rakte en hnd ud mod kvinden, der sad med ryggen til. P armen havde hun et barn, der var indhyllet i et klde. Manden, der var snittet af svrdet, holdt en hnd op til skulderen, inden han rettede sig op. En af soldaterne rystede p hovedet. Blev der sagt noget om spdbrn? Mndene s sprgende p hinanden. Kom op fra hullet, gentog soldaten og stak til manden, der bldte. Eller vil du smage svrdet en gang til? Da de var oppe, blev de stillet p linje, mens gruppefreren inspicerede dem. Tjet var tarveligt og hullet, i stedet for sko havde de lderlapper om fdderne, og stanken, der kom fra dem, vidnede om, at de ikke var blevet vasket i flere dage. Han trdte nrmere kvinden, som trak barnet tttere ind til kroppen. Hvor gammel er ungen? Manden ved hendes side, som fortsat bldte fra skulderen, svarede: Tre uger ... min kone er endnu ikke kommet sig efter fdslen. Lad hende g, og tag mig og min sn med. Gruppefreren betragtede kvinden. Jeg har en bedre lsning, snerrede han. Lad mig holde ungen.

46

Ole clifford

Kvinden trdte tilbage, hendes arme dkkede spdbarnet. Gruppefreren gjorde tegn til soldaterne, inden han fastgjorde svrdet til bltet. Kom herhen! befalede han. Den bldende mand trdte foran kvinden. Min kone gr ingen steder, uden jeg er med. Rolig nu, svarede gruppefreren. Du skal nok f lov til at vre sammen med din kone, jeg vil blot se barnet. Lover du det? Soldaten begyndte at grine. Vi giver normalt ingen lfter, men i dit tilflde vil jeg gre en undtagelse ... s ja, det lover jeg. Manden nikkede til kvinden. Vis ham barnet. Hun rakte tvende bylten frem og s ned. Gruppefreren tog forsigtigt barnet, der l med lukkede jne. Sover det? spurgte han. Hun nikkede. Han svbte spdbarnet ud af klderne. Det lugtede af urin, og han skar en grimasse. S vendte han sig mod de andre tre soldater. Srg for, at ingen flytter sig ud af stedet. Han gik vk fra gruppen, lagde barnet p jorden og betragtede det, mens han nynnede en brnesang. Ved synet af sit ngne barn p den bare jord sprang kvinden frem og begyndte at skrige, men blev slet tilbage af en soldat, mens en anden sprrede for hendes mand med en daggert mod struben. Kngten s mbende p uden at rre sig. Gruppefreren frigjorde sit svrd fra lderbltet og lftede det hjt over hovedet. Lynhurtigt svingede han det ned mod spdbarnet, s overkroppen splittedes fra mave og ben i et hug, og blod og indvolde vltede ud. Det havde vret til besvr, der hvor I skal hen. Jeg gjorde jer en tjeneste, sagde han henkastet, mens han sparkede det dde barns kropsdele ind i buskadset.

k at h a r e r n e

| 47

Kvindens hyl, da hun s sit barn blive parteret, var hjere, end soldaterne havde forventet, mens manden, som ogs havde overvret mordet, kastede sig frem mod soldaten overfor. Daggerten gennemborede hans overarm, en knytnve landede p siden af halsen, og han sank bevidstls sammen. Kvinden hylede fortsat. F hende til at holde kft! rbte gruppelederen og gik tilbage mod dem. Soldaten trak hende frem, s hun snublede og landede p knene, der begyndte at blde. S greb han fat i hendes hr og tvang hovedet bagover, mens hun fortsat skreg. Gruppefreren var hurtigt fremme ved dem og holdt stadig svrdet i sin hnd. Han stak skftet ind i hendes mund, mens han med den anden hnd trak hendes tunge frem. I et nu blev skftet trukket ud af munden, mens hans kn hamrede op mod kvindens hage. Lyden af tungen, der blev bidt over, fik hendes skrig til at forstumme. Den kdluns han stod med i hnden, smed han ned i fordybningen, hvor de havde holdt sig skjult. S kan du lre at holde kft, snerrede han, slap sit greb og lod hende falde til jorden. Kngten, der havde overvret det hele, begyndte at hulke. Gruppefreren trdte hen til ham. Vr glad for, at vi har andre planer med dig. S nikkede han mod soldaten, der stod ved den bevidstlse mand. Stik jnene ud! Soldaten s sig rdvildt omkring. Men jeg troede, vi skulle vente, indtil alle var samlet. Han gr amok, nr han kommer til sig selv, hvis han stadig kan se. Uden jne er der ikke meget, han kan gre, men han kan stadig bruges. S kom i gang. Kniven, der spiddede jet, blev frt hurtigt ind og ud. jeblet landede ved hans fdder, og han knuste det med en fod, inden han stak kniven ind i det andet je. Gruppefreren, som var i frd med at binde kngtens hnder

48

Ole clifford

bag ryggen, nikkede anerkendende mod soldaten, der hndterede den bevidstlse mand. Srg for at binde hans arme stramt, fastgr et reb til benene, s han stadig kan g, men ikke sparke, og vent her, indtil han kommer til bevidsthed. Vi andre gr i forvejen. De begyndte at g ned ad krresporet, kvinden jamrede, og drengen blev trukket i et reb som et dyr. Soldaten s efter dem, inden han trak vejret tung, bjede sig s over den livlse krop, strammede rebet omkring de bagbundne arme i et brat ryk, samtidig med at han trampede p mandens hoved, s der ld et knk ved nakken. S trak han i mandens hr, og hovedet fulgte nu ubesvret med. Han s opgivende p den dde, inden han rejste sig og rbte efter gruppefreren: Ham fr vi ikke meget gavn af nu, s kadaveret ryger tilbage i hullet. Jeg nr snart op til jer.