Rapport om antisemitiske hndelser i Danmark 2013

Eksempel p en ud af flere stickers med hjrenationalistiske budskaber fundet opsat ved indgangen til Kbenhavns Synagoge i oktober 2013. Forsidebillede: En malet konservesdse, hvis fremtoning giver klare associationer til Holocaust, fundet opsat p hegnet foran Kbenhavns Synagoge i maj 2013.

Udgivet af Det Jdiske Samfund i Danmark 1. udgave

-3-

Indholdsfortegnelse
1. Executive Summary 2. Indledning 2.1. Om AKVAH 2.2. Indholdet i denne rapport 3. Teori og metode 3.1. Begrebet antisemitisme 3.3. Indsamlingen af data 3.2. Kategorisering af en hndelse som antisemitisk 4. Beskrivelse og analyse af de registrerede antisemitiske hndelser i 2013 4.1. Antisemitiske hndelser i 2013 4.2. Udviklingen fra 2012 til 2013 samlet set 7 4 5

4.3. Udviklingen fra 2012 til 2013 fordelt p kategorier 4.4. Udviklingen fra 2012 til 2013 fordelt p mneder 4.5. Antallet af antisemitiske hndelser som ml for antisemitismen i Danmark 5.1.1. Overfaldssituationer og fysisk chikane 5.2.1. Trusler

5. Oversigt over registrerede antisemitiske hndelser i 2013 5.1.2. Oversigt over overfaldssituationer og fysisk chikane 5.2.2. Oversigt over trusler

13

5.3.1. Antisemitiske ytringer 5.4.1. Hrvrk

5.3.2. Oversigt over antisemitiske ytringer 5.4.2. Oversigt over hrvrk 6. Antisemitisme og terrorisme 6.1. Mistnkelig adfrd ved jdiske institutioner 6.2. Uddrag af mistnkelig adfrd ved jdiske institutioner 18

-4-

1. Executive Summary
Denne rapport beskriver og analyserer antallet af registrerede antisemitiske hndelser i Danmark i 2013. Rapporten er udarbejdet p grundlag af anmeldelser til AKVAH, der udgr en del af Det Jdiske Samfund i Danmarks sikkerhedsorganisation. AKVAH har i 2013 registreret op til 43 antisemitiske hndelser i Danmark fordelt p flgende kategorier: overfaldssituationer og fysisk chikane, trusler, antisemitiske ytringer og hrvrk. Hndelserne fordeler sig p fire tilflde, der kan kategoriseres som overfaldssituationer og fysisk chikane, tre tilflde af trusler, 31 tilflde af antisemitiske ytringer og fem tilflde af hrvrk. Ud af de 43 registrerede antisemitiske hndelser er der seks hndelser, hvor det er vurderet, at de alene kan betegnes som potentielt antisemitiske. Det registrerede antal af antisemitiske hndelser i 2013 p 43 modsvarer omtrent antallet af registrerede hndelser i 2012, der var p 41. Der er sledes ikke sket nogen forbedringer trods get politisk opmrksomhed ved eksempelvis Kbenhavns Kommunes hring om antisemitisme i Kbenhavn i februar 2013. Hringen har endda ledt til en rkke yderligere antisemitiske hndelser srligt for en ung jdisk teenager, der valgte at st frem med sin historie. En positiv udvikling er dog, at antallet af overfaldssituationer og fysisk chikane er blevet halveret fra otte hndelser i 2012 til fire i 2013, og at hrvrksepisoderne desuden er blevet reduceret fra otte hndelser i 2012 til fem i 2013. Der er herudover ikke registreret tilflde af diskrimination mod jder i 2013. Antallet af trusler er imidlertid undret med tre hndelser i bde 2012 og 2013, og antallet af antisemitiske ytringer er steget fra 17 til 31 hndelser, sledes at antisemitiske ytringer kendetegner nsten 75% af det samlede antal registrerede hndelser i 2013. En sammenligning af antallet af registrerede hndelser fordelt p rets 12 mneder viser, at september adskiller sig srligt fra resten af ret, fordi omkring en tredjedel af hndelserne i bde 2012 og 2013 finder sted i denne mned. Begge r l der mange jdiske helligdage i september, og der har derfor vret en strre tilstedevrelse af jder i det offentlige rum omkring jdiske institutioner, herunder Kbenhavns Synagoge, hvor mange af hndelserne har fundet sted. Det tyder p, at antallet af antisemitiske hndelser ges, nr jders synlighed i det offentlige rum stiger. Det er uklart, hvorvidt de registrerede antisemitiske hndelser afspejler det egentlige niveau af antisemitisme i Danmark. For det frste er der en vis usikkerhed, om det registrerede antal antisemitiske hndelser afspejler det virkelige antal hndelser. Der er formentlig et vist mrketal p omrdet, da AKVAH som hovedregel kun registrerer hndelser, hvor folk selv henvender sig. For det andet er det en mulighed, at antallet af antisemitiske hndelser holdes kunstigt nede, fordi mange jder undgr synlighed af frygt for antisemitisme. Med andre ord kunne man formentlig forvente, at antallet af hndelser var hjere, hvis danske jder var mere synlige i gadebilledet.

Rapport om antisemitiske hndelser i Danmark 2013

-5-

2. Indledning
2.1. Om AKVAH Det Jdiske Samfund i Danmarks1 sikkerhedsorganisation Jdisk Sikkerhed Danmark (JSD) oprettede i 2011 en Afdeling for Kortlgning og Videndeling af Antisemitiske Hndelser (AKVAH). AKVAH arbejder med at kortlgge forekomsten af antisemitisme i Danmark. Denne indsats er en del af en generel europisk politik om at synliggre et omfattende problem med hadforbrydelser, herunder antisemitisme, i Europa2,3. AKVAH deltager derfor p vegne af organisationen Nordic Jewish Security Council (NJSC) som samarbejdspartner i det EU-sponsorerede europiske anti-hadforbrydelsesprojekt Facing Facts4, der handler om at f civilsamfundsorganisationer til at engagere sig i samt ensrette arbejdet med at registrere hadforbrydelser.
AKVAH tilbyder ogs forskellige former for sttte til ofre for antisemitisme, herunder hjlp med kontakt til offentlige myndigheder, juridisk rdgivning og henvisning til krisehjlp. Desuden arbejder AKVAH med at oplyse om forekomsten af antisemitisme i Danmark. AKVAH deltager af denne grund i to projekter omhandlende diskrimination og hadforbrydelser i Danmark. Det ene er et diskriminationsvejlederprojekt, der afholdes af Kbenhavns Kommune, og AKVAH har i dette regi holdt flere oplg om antisemitisme i Danmark. Det andet projekt, der afholdes af Fyns politi, omhandler hadforbrydelser p Fyn, og AKVAH deltager heri som samarbejdspartner p vegne af Det Jdiske Samfund i Danmark. Udover disse to projekter tager AKVAH ud til interesserede i 2013 besgte AKVAH bde foreninger og gymnasier forskellige steder i landet og fortller om antisemitisme i Danmark. 1) metodisk stringent, 2) s ben som mulig uden at kompromittere ofrenes anonymitet og skal 3) resultere i brugbar viden om forekomsten af antisemitisme i Danmark. Rapporten er opbygget p flgende mde: I rapportens afsnit 3 redegres der for udvalgte, vigtige aspekter af den teoretiske og metodiske baggrund for arbejdet med at registrere antisemitiske hndelser. Frst og fremmest redegres der for, hvad der menes med begrebet antisemitisme. Dernst beskrives, hvordan man i denne rapport har valgt at behandle sprgsmlet om, hvornr en hndelse kan kategoriseres som antisemitisk. Til sidst redegres der for, hvordan indsamlingen af informationer om antisemitiske hndelser finder sted i praksis samt visse implikationer heraf. I rapportens afsnit 4 beskrives og analyseres det registrerede antal antisemitiske hndelser i 2013. Disse hndelser sammenlignes med det registrerede antal fra 2012 ved at undersge, om det samlede antal har ndret sig, om fordelingen af hndelserne p forskellige kategorier har ndret sig og om fordelingen af hndelserne p de forskellige mneder har ndret sig. Desuden analyseres disse ndringer samt mangel p samme. Denne del af rapporten afsluttes med et afsnit, hvor det overvejes, i hvilket omfang de registrerede hndelser afspejler niveauet af antisemitisme i Danmark. I rapportens afsnit 5 finder man en oversigt over registrerede antisemitiske hndelser i

2.2. Indholdet i denne rapport

Denne rapport beskriver og analyserer antallet af antisemitiske hndelser i Danmark i 2013, som er registreret af AKVAH ud fra de anmeldelser, man har modtaget i rets lb. Rapporten er udarbejdet p grundlag af et omfattende antisemitismekortlgningsarbejde, der har forudsat en lang rkke teoretiske og metodiske valg om indsamling, sortering, behandling og prsentation af data om antisemitiske hndelser. AKVAH har i den henseende struktureret sit arbejde i denne rapport ud fra flgende tre principielle mlstninger: indsamling, sortering, behandling og prsentation af data skal vre

Rapport om antisemitiske hndelser i Danmark 2013

-6-

Danmark i 2013. Alle hndelserne er beskrevet og kategoriseret efter hndelsestyper, og de indeholder sfremt sdanne oplysninger er givet af informanterne desuden en rkke forskellige oplysninger, som potentielt kan bruges til at videreudvikle forstelsen af antisemitismen som fnomen i Danmark. I rapportens afsnit 6 redegres der for terrortruslen mod danske jder. Srligt fokuseres der p tilflde af mistnkelig adfrd, der er registreret ved jdiske institutioner i Danmark. AKVAH har valgt at offentliggre informationer om dette emne, da dansk-jdiske institutioner lever med en terrortrussel, som det er vigtigt at synliggre.
Jeg har ar. Ikke p kroppen, men p sjlen
(Udtalt af dansk jdisk offer for antisemitisme ved hringen p Kbenhavns Rdhus i februar 2013)

Hring om chikane af jder p Kbenhavns Rdhus i februar 2013.

Rapport om antisemitiske hndelser i Danmark 2013

-7-

3. Teori og metode
Ethvert arbejde med at registrere antisemitisme forudstter en forstelse af, hvad begrebet antisemitisme dkker over. Kort sagt kan antisemitisme beskrives som negative fordomme om jder, samt fjendtlighed eller had rettet mod jder, fordi de er jder. Der er imidlertid ikke generel enighed om, hvor bredt begrebet antisemitisme skal forsts5. Et centralt problem er, hvordan man skal skelne mellem antisemitiske hndelser og anti-israelske hndelser. AKVAH har valgt at benytte sig af en forholdsvis bred forstelse af antisemitisme, sledes at negative hndelser, hvor tilfldige jder enten gres ansvarlige for den israelske stats politik eller direkte identificeres med Israels eksistens, kategoriseres som vrende antisemitiske.

3.1. Begrebet antisemitisme

etc.), der s smittes af det antisemitiske indhold i den frste handling. Hvis det konstateres, at der i en hndelse foreligger sdanne primre antisemitismeindikatorer, har AKVAH besluttet at opstille den formodningsregel, at gerningsmanden har handlet ud fra et antisemitisk motiv, og hndelsen betegnes i s fald som vrende antisemitisk, med mindre der er forhold ved situationen, som klart taler imod dette. Ved sekundre antisemitismeindikatorer forsts de resterende forhold ved en situation, som kan indikere, at en hndelse er antisemitisk. Det kan for eksempel vre tidspunktet for handlingen, omstndigheder ved personen, som udfrer handlingen, lokaliteten, handlingen finder sted p, og mange andre faktorer9. I situationer, hvor der kun foreligger sekundre antisemitismeindikatorer, er det AKVAHs metodiske politik, at der ikke glder nogen formodningsregler. I stedet m det vre et forsigtigt skn i den enkelte situation, som afgr, om der er tale om en antisemitisk hndelse eller ej. Sfremt der er forhold, som peger p, at der er tale om en antisemitisk hndelse, men hvor der stadigvk mangler det afgrende bevis, inddrager AKVAH sdanne potentielt antisemitiske hndelser i sin oversigt over registrerede antisemitiske hndelser, dog med det eksplicitte forbehold, at der er en vis uklarhed, om der ligger et antisemitisk motiv bag gerningsmandens adfrd. I oversigten over registrerede antisemitiske hndelser i 2013 (se afsnit 5) har AKVAH inddraget seks potentielt antisemitiske hndelser, hvor det eksplicit fremhves, at det er uklart, om der ligger et antisemitisk motiv bag hndelserne. Fire af disse hndelser omhandler for eksempel hrvrk p jdiske begravelsespladser, hvor der i ingen af disse tilflde forel primre antisemitismeindikatorer i form af antisemitisk graffiti eller lignende. Begrundelsen for alligevel at inddrage disse fire tilflde i oversigten over registrerede antisemitiske hndelser i 2013 med det eksplicitte forbehold at gerningsmndenes motiv ikke kan fastsls med sikkerhed er, at hrvrk p jdiske begravelsespladser er klassiske antisemitiske

Nr AKVAH modtager en anmeldelse om en potentiel antisemitisk hndelse, vurderes det, om hndelsen skal registreres eller ej. I den sammenhng er det ndvendigt at overveje, hvilke forudstninger som skal vre opfyldt, for at hndelsen kan betegnes som antisemitisk. AKVAH har valgt at betegne en hndelse som antisemitisk, hvis gerningsmanden har haft et antisemitisk motiv6. Hvorvidt et antisemitisk motiv foreligger i en given situation, kan aldrig med fuldkommen sikkerhed fastsls. I stedet m man foretage et skn, som tager udgangspunkt i en fortolkning af de informationer, man har til rdighed. Som et fortolkningsvrktj er det brugbart at kategorisere ens informationer ud fra skaldte antisemitismeindikatorer, dvs. forhold ved en hndelse som indikerer, om gerningsmanden har vret antisemitisk motiveret eller ej7. I den teoretiske litteratur vgtes de forskellige typer af indikatorer ikke indbyrdes8, men AKVAH har truffet den metodiske beslutning at skelne mellem primre og sekundre antisemitismeindikatorer. Ved primre antisemitismeindikatorer forstr AKVAH en gerningsmands handlinger, der via ord, symboler, billeder eller lignende udtrykker et antisemitisk indhold. En sdan handling (for eksempel at sige jdesvin) kan st alene eller ske i forbindelse med en anden handling (for eksempel et overfald, hrvrk

3.2. Kategorisering af en hndelse som antisemitisk

Rapport om antisemitiske hndelser i Danmark 2013

-8-

foreteelser. P den mde er det alts sknnet, at den sekundre antisemitismeindikator lokaliteten, hvor hndelsen fandt sted samt manglen af forhold, som kunne modbevise, at der var tale om en antisemitisk hndelse, har vret tilstrkkeligt grundlag for at inddrage disse hrvrkstilflde i hndelsesoversigten for 2013. AKVAH inddrager disse potentielt antisemitiske hndelser i sin oversigt over registrerede antisemitiske hndelser, fordi formlet med oversigten er at bidrage med viden om antisemitisme som fnomen i Danmark. Hvis man stiller for hje krav til sine data, viser de, at der er et for lille problem i forhold til problemets reelle omfang10, og modsat hvis man stiller for lave krav til sine data. AKVAHs lsning har vret at flge middelvejen, og i denne rapport inddrages sledes disse seks potentielt antisemitiske hndelser i oversigten over registrerede antisemitiske hndelser, men p grund af usikkerheden omkring dem bruges vendingen, at AKVAH har registreret op til 43 antisemitiske hndelser. Ligeledes understreges det eksplicit i de specifikke beskrivelser af hver af de seks potentielt antisemitiske hndelser, at der i de pgldende situationer har vret usikkerhed om gerningsmandens motiv.

3.3. Indsamlingen af data

Antisemitiske hndelser rapporteres til AKVAH via telefon, mail og personlige mder, og AKVAH modtager sdanne henvendelser fra ofre, vidner samt bekendte til ofre. Hver anmeldelse undersges i form af uddybende interviews, nr dette er muligt, samt analyse af billede- og videomateriale, nr sdan materiale foreligger. P trods af disse undersgelser af anmeldelserne m det erkendes, at det kun er ofres og vidners opfattelse af situationerne, som ligger til grund for denne rapport om antisemitisme i Danmark. Dette skal man selvflgelig have in mente, nr man lser om hndelserne i rapporten. Det skal ogs understreges, at AKVAH som hovedregel kun registrerer tilflde, hvor folk selv henvender sig, hvorfor den egentlige forekomst af antisemitiske hndelser sandsynligvis er hjere. Der forventes sledes at vre et vist mrketal p dette omrde. Derudover forholder AKVAH sig som udgangspunkt ikke til antisemitisme p internettet, da omfanget har net sdanne hjder, at registreringen ville udgre et uoverkommeligt projekt. Undtagelsen til dette udgangspunkt er, hvis der er en srlig anledning til at beskftige sig med en specifik hjemmeside eller lignende11.

Rapport om antisemitiske hndelser i Danmark 2013

-9-

4. Beskrivelse og analyse af de registrerede antisemitiske hndelser i 2013

4.1. Antisemitiske hndelser i 2013
I 2013 har AKVAH registreret op til 43 antisemitiske hndelser i Danmark. Hndelserne kan fordeles ud p flgende kategorier12, 13: 1. Overfaldssituationer og fysisk chikane 2. Trusler 3. Antisemitiske ytringer 4. Hrvrk

AKVAH har registreret fire tilflde, som kan placeres i kategorien overfaldssituationer og fysisk chikane, tre tilflde af trusler, 31 tilflde af antisemitiske ytringer og fem tilflde af hrvrk (se figur 1 for en grafisk fremstilling). Det kan sledes konstateres, at antisemitiske ytringer kendetegner nsten 75% af det samlede antal antisemitiske hndelser i 2013.

Figur 1: Registrerede antisemitiske hndelser i 2013

Ud af de 43 hndelser er der som nvnt i afsnit 3.2. seks hndelser, hvor det er vurderet, at de alene kan betegnes som potentielt antisemitiske. Disse seks hndelser kan fordeles p flgende kategorier: En af de disse seks hndelser er kategoriseret under rubrikken overfaldssituationer og fysisk chikane, mens de resterende fem hndelser er kategoriseret som hrvrk. Hvis man vlger at sortere disse seks potentielt antisemitiske hndelser fra det samlede

antal registrerede hndelser, kommer man sledes ned p 37 antisemitiske hndelser i 2013. De flgende sammenligninger i afsnit 4.2., 4.3. og 4.4. med de registrerede hndelser i 2012 foretages dog p baggrund af antallet p 43 hndelser, da AKVAH som nvnt i afsnit 3.2. finder det relevant at inddrage de seks potentielt antisemitiske hndelser i denne rapports oversigt over registrerede antisemitiske hndelser i 201314.

Rapport om antisemitiske hndelser i Danmark 2013

-10-

Antallet p 43 antisemitiske hndelser, som AKVAH har registreret i 2013, svarer omtrent til det antal hndelser, AKVAH registrerede i 2012, der var p 4115. Der er sledes ikke sket nogen vsentlig ndring i det samlede antal af registrerede antisemitiske hndelser i Danmark fra 2012 til 2013. Det er bemrkelsesvrdigt, at antallet ikke er faldet siden 2012. Problemet med antisemitisme i Danmark har fet omfattende dkning i medierne og har derfor ogs vret p den politiske dagsorden ved flere anledninger. I februar 2013 afholdt politikere fra Kbenhavns Kommunes Borgerreprsentation for eksempel en hring om antisemitisme i Kbenhavn, efter at det havde vret omtalt i pressen, at danske jder blev anbefalet ikke at stte deres brn p skoler i den kbenhavnske bydel Nrrebro. Formlet med hringen var at stte fokus p antisemitisme i Kbenhavn, men det har paradoksalt nok senere vist sig, at hringen selv har vret rsag til, at nye antisemitiske hndelser er indtruffet. En ung dansk jde, som valgte at st frem og fortlle om sine erfaringer med antisemitisme ved hringen og dermed ogs p nationalt tv, har efterflgende vret udsat for trusler og adskillige antisemitiske ytringer fra folk, som har genkendt ham fra fjernsynet (disse tilflde er beskrevet mere udfrligt i afsnit 5). Denne historie illustrerer klart, at det ikke er omkostningsfrit at stte fokus p antisemitisme i Danmark.

4.2. Udviklingen fra 2012 til 2013 samlet set

Afslutningsvist kan det nvnes, at der i 2012 blev registreret tre hndelser omhandlende mistnkelig eller truende adfrd ved den jdiske skole i Kbenhavn. I 2013 er det blevet besluttet ikke at medregne sdanne hndelser i det samlede antal af registrerede antisemitiske hndelser18. Hndelserne er dog stadig relevante at offentliggre, og de vil blive prsenteret i slutningen af denne rapport (afsnit 6)19. Det kan sledes konstateres, at p trods af ndringerne fra 2012 til 2013 er det stadigvk antisemitiske ytringer, som er den dominerende antisemitiske faktor i Danmark. For s vidt angr ndringen i fordelingen af hndelserne p de forskellige kategorier, kan der ikke gives nogen srlige grunde, hvorfor det formentligt m antages, at naturlige udsving fra r til r er hovedforklaringen. Det er ikke desto mindre bemrkelsesvrdigt, at antallet af antisemitiske ytringer er steget til nsten det dobbelte fra 2012 til 2013.

4.3. Udviklingen fra 2012 til 2013 fordelt p kategorier

Selvom der ikke er sket en vsentligt ndring i det samlede antal af registrerede antisemitiske hndelser, har fordelingen af hndelserne p de forskellige kategorier dog ndret sig fra 2012 til 2013 (se figur 2 for en grafisk fremstilling). En positiv ndring er, at antallet af overfaldssituationer og fysisk chikane er blevet halveret fra otte i 2012 til fire i 2013. Hrvrksepisoderne er ogs nsten blevet halveret med otte i 2012 til fem i 2013, og mens der var to tilflde af diskrimination af jder i 2012, har der ikke vret registreret tilflde i 2013. Til gengld er antallet af trusler undret med tre registrerede hndelser i bde 201216 og 2013, og antallet af antisemitiske ytringer er steget fra 17 til 31 hndelser17.
Rapport om antisemitiske hndelser i Danmark 2013

-11-

Figur 2: Udviklingen fra 2012 til 2013 fordelt p kategorier

4.4. Udviklingen fra 2012 til 2013 fordelt p rets mneder

Hvis man ser p fordelingen af hndelserne p rets 12 mneder, er der tale om en nogenlunde jvn og identisk fordeling i bde 2012 og 2013 (se figur 3 for en grafisk fremstilling). I begge r sker der med undtagelse af september (2012 og 2013) og februar (2013) mellem 0-4 antisemitiske hndelser per mned. Srlig september mned (begge r) adskiller sig fra resten af ret, fordi der her sker markant flere antisemitiske hndelser. I 2012 fandt 1420 hndelser sted i september, mens 16 hndelser fandt sted i september i 2013. Omkring en tredjedel af rets hndelser finder alts sted i september.

Rapport om antisemitiske hndelser i Danmark 2013

-12-

Figur 3: Udviklingen fra 2012 til 2013 fordelt p rets mneder

En mulig forklaring p dette er, at der begge r l mange jdiske helligdage i september21, og at der derfor har vret en strre tilstedevrelse af jder i det offentlige rum omkring jdiske institutioner, herunder Kbenhavns Synagoge. Nr man analyserer indholdet af hndelserne i september, fremgr det ogs, at flere af disse hndelser finder sted omkring synagoger (fem af hndelserne i september 2012 og ni af hndelserne i september 2013). Det kan derfor rimeligvis formodes, at nr danske jders synlighed stiger i det offentlige rum, stiger antallet af antisemitiske hndelser ogs.

i Danmark, da AKVAH som hovedregel ikke selv opsger informationer om antisemitisme. AKVAH kortlgger desuden som udgangspunkt heller ikke antisemitisme p internettet, da dette arbejde er for ressourcekrvende. Udover disse problemer med det registrerede antal, er der ogs en usikkerhed om, i hvor hj grad de registrerede antisemitiske hndelser kan bruges til at fortolke det egentlige niveau af antisemitisme i Danmark. Det kan i den henseende bemrkes, at de fleste danske jder kun sjldent viser deres religise tilhrsforhold offentligt. Samtidig ansls det, at kun omkring en tredjedel af det samlede antal jder i Danmark er tilknyttet et jdisk trossamfund22, hvorfor synlige jdiske institutioner ssom synagogen kun besges af et begrnset antal af de danske jder23. Sammenholder man de to sidstnvnte oplysninger med konklusionen i afsnit 4.4. om, at get jdisk synlighed i gadebilledet tilsyneladende medfrer en stigning i antallet af antisemitiske hndelser, er der alts meget, som tyder p, at det ikke er manglen p mulige gerningsmnd, men derimod den lave synlighed blandt danske jder i almindelighed, der er en hovedrsag til, at antallet af registrerede antisemitiske hndelser ikke er hjere. Med andre ord kunne man forvente, at antallet af antisemitiske hndelser var hjere, hvis danske jder var mere synlige i gadebilledet.

4.5. Antallet af antisemitiske hndelser som ml for antisemitismen i Danmark

Det er afslutningsvist vrd at komme med nogle betragtninger om, i hvilken grad de registrerede antisemitiske hndelser kan bruges til at fortolke niveauet af antisemitisme i Danmark. Som det fremgr af afsnit 3.3., er der en vis usikkerhed forbundet med, hvorvidt antallet af de registrerede antisemitiske hndelser afspejler det reelle antal, der har fundet sted i 2013. I afsnittet fremgik det, at de registrerede hndelser kun bygger p ofres og vidners opfattelser af situationen. Det fremgik ogs, at der formentligt er mrketal p omrdet vedrrende antallet af antisemitiske hndelser

Rapport om antisemitiske hndelser i Danmark 2013

-13-

Et afgrende sprgsml er nu, hvorfor danske jder ikke er mere synlige i offentligheden? AKVAH har ikke undersgt dette systematisk, og selvom man formodentlig kan pege p mange forskelligartede faktorer som forklaring p dette, er det ikke desto mindre en rimelig formodning, at mange danske jder i hj grad er bevidste om risikoen forbundet med synlighed i offentligheden. En mulig fortolkning er derfor, at antallet af antisemitiske hndelser holdes kunstigt nede, fordi mange danske jder bevidst undgr synlighed af frygt for antisemitisme. Sfremt denne fortolkning accepteres, afspejler det registrerede antal p op til 43 antisemitiske hndelser i 2013 sledes langt fra niveauet af antisemitisme i Danmark.

5. Oversigt over registrerede antisemitiske hndelser i 2013

I dette afsnit prsenteres de op til 43 antisemitiske hndelser, der er registreret i 2013. Ud af de 43 hndelser er der som nvnt seks hndelser, hvor det er vurderet, at de alene kan betegnes som potentielt antisemitiske. Det vil i nedenstende eksplicit fremg, hvilke specifikke hndelser der er tale om.

5.1.1. Overfaldssituationer og fysisk chikane

Kategorien dkker over enhver form for overfald p eller fysisk chikane mod en eller flere personer, herunder stenkast. Kategorien inkluderer blandt andet tilflde, hvor et overfald mislykkedes, fordi offeret formr at forsvare sig eller flygter, samt tilflde, hvor offeret eksempelvis ikke bliver ramt af en kastet sten. Der er i 2013 registreret fire hndelser, der kan karakteriseres som overfaldssituationer eller fysisk chikane. I en af disse fire hndelser er det uklart, om der ligger et antisemitisk motiv bag gerningen.

De op til 43 hndelser er inddelt i fire forskellige kategorier: 1. Overfaldssituationer og fysisk chikane 2. Trusler 3. Antisemitiske ytringer 4. Hrvrk Hver hndelsesbeskrivelse indeholder, sfremt sdanne oplysninger er givet, informationer om gerningsmanden, offeret, mneden og omrdet, hvor hndelsen fandt sted, og informationer om hndelsen mere generelt, herunder forhold som bruges til at kategorisere hndelsen under en af de fire kategorier, samt forhold, der viser det antisemitiske motiv i hndelsen. En kortlgning af disse oplysninger vil potentielt kunne bruges fremadrettet til at videreudvikle forstelsen af antisemitismen som fnomen i Danmark.

5.1.2. Oversigt over overfaldssituationer og fysisk chikane

Januar 2013: En gammel jdisk mand, der brer kalot, bliver overfaldet af en etnisk dansk mand p en togstation i Kbenhavn. Gerningsmanden rber antisemitiske ytringer i form af fucking jde eller jdesvin, og han slr og sparker offeret gentagne gange. Offeret fr slet flere tnder ud. Forret 2013: Under en skoleturnering i softball, hvor flere hundrede elever fra mange forskellige skoler i Kbenhavn deltager, str en 13-rig jdisk dreng i en gruppe, der bde tller hans klassekammerater samt en gruppe palstinen-

Rapport om antisemitiske hndelser i Danmark 2013

-14-

siske drenge fra en anden skole. Nogle af den jdiske drengs klassekammerater siger i den forbindelse til de palstinensiske drenge, at det er sjovt, at de er palstinensere, og at han er jde. En af de palstinensiske drenge siger herefter til den jdiske dreng: Hvad hedder du? For s kommer min far og slr dig ihjel. Den jdiske dreng svarer ikke, men gr i stedet vk fra gruppen, hvorefter en af de palstinensiske drenge kaster en sten efter ham. Maj 2013: En ldre dansk jdisk mand bliver i Kbenhavn antastet af en gruppe p seks mellemstligt udseende unge mnd, der bemrker, at manden har et Holocaust (Jizkor) mindeemblem med et israelsk flag siddende p sin frakke. De sprger ham om er du Israel?, hvortil den jdiske mand svarer, at han er dansker. Gruppen sprger herefter til, om han er jde, hvilket manden ikke svarer p, samtidig med at han bevger sig vk fra gruppen. En af de unge mnd lber efter den jdiske mand og slr hans hat og kalot af. Den jdiske mand lber efter den pgldende, men forgves. En anden af de unge mnd flger herefter tt efter den jdiske mand hele vejen hjem til hans hoveddr. Der sker ikke yderligere, da de vrige medlemmer af gruppen til sidst overbeviser deres ven om, at han skal stoppe. Juni 2013: En gruppe skoleelever fra en naboskole gr forbi grunden, hvor den jdiske skole og brnehave i Kbenhavn er placeret, og mens de passerer, beslutter de to bagerste mellemstligt udseende drenge at stoppe op og kaste tre sten ind mod brnehaven. Lreren, der frer gruppen af skoleelever, ser det ikke. Den ansvarlige skoles leder bliver efterflgende kontaktet om hndelsen, og han fortller, at drengenes forldre vil blive kontaktet. Det er imidlertid uklart, om

der ligger et antisemitisk motiv bag drengenes adfrd.

5.2.1. Trusler

Kategorien dkker over konkrete trusler rettet mod specifikke personer, persongrupper eller institutioner. Uklare eller generelle trusler er ikke omfattet og er i stedet medtaget som generelle antisemitiske ytringer. Der er i 2013 registreret tre hndelser, der kan karakteriseres som konkrete trusler mod specifikke personer, persongrupper eller institutioner.

Juni 2013: Under et besg i Kbenhavn gr en israelsk rabbiner, der synligt brer kalot, ind i 7-Eleven p Strget ved Rdhuspladsen kl. halv ni om aftenen. Her mder han to mellemstligt udseende mnd, hvoraf den ene ser p ham og stryger en pegefinger over halsen som tegn p halsoverskring. Rabbineren skynder sig herefter vk. September 2013: En formodet grnlandsk mand gr forbi Kbenhavns Synagoge og siger til en vagt, der str ude foran, at Alle jder skal d. Der er en bombe i synagogen i aften og alle jder i synagogen i aften vil d. Politiet blev kontaktet, og de henter den formodede grnlandske mand, der var tydeligt beruset. Oktober 2013: En jdisk teenager, som adskillige gange i 2013 har oplevet at blive tilsvinet efter at vre stet frem som offer for antisemitisme ved en hring arrangeret af politikere fra Kbenhavns Kommunes Borgerreprsentation (se nedenstende), bliver ringet op fra et hemmeligt nummer af en mand, der prsenterer sig som vrende fra TV2. Manden siger, at man gerne vil lave et

5.2.2. Oversigt over trusler

Rapport om antisemitiske hndelser i Danmark 2013

-15-

show med teenageren om hans oplevelser, og at de br mdes. Den jdiske teenager hrer arabisk tale i baggrunden og siger derfor, at han ikke tror p, at opkaldet kommer fra TV2. Det fr manden til at kalde ham et jdesvin og sige, at han ved, hvor han er. Den jdiske teenager lgger herefter p.

hvorefter den anden rber Jdesvin. Til hringen fortalte den jdiske teenager blandt andet til flere tv-medier om utallige antisemitisk motiverede chikanerier og overfald, som han havde vret udsat for. Februar 2013 (udgr tre hndelser): Den samme jdiske teenager oplever ved flere andre efterflgende lejligheder at blive tilsvinet af forskellige brugere p det sociale medie, Facebook. En persons tilsvining lyder: Din fucking luder, hvem fuck tror du, du er? Fucking jdesvin, Nazist svin! Fucking klamme luder! G og knep dig selv og skyd dig selv din jde hund. En anden persons tilsvining indebrer blandt andet udtalelsen: F dig et liv dig g hen og skyd dig selv24. En tredje persons tilsvining lyder: Fucking jde. Marts 2013: En jdisk dreng p ni r beder en etnisk dansk klassekammerat i den lokale kommuneskole et sted p Sjlland om vedkommendes telefonnummer. Klassekammeraten ngter, fordi han ikke m give sit nummer ud til jder. Klasselreren informeres og konfronterer efterflgende eleven med sin udtalelse. Eleven forklarer, at han blot har handlet, som han har fet besked p hjemmefra. Marts 2013: En ikke-jdisk beboer i et ejendomskompleks p Nrrebro fr besg af en ikke-jdisk bekendt fra Belgien, der har mrke trk. I ejendomskompleksets grd fr nogle mellemstligt udseende mnd je p belgieren, hvilket fr dem til at rbe Jdesvin efter ham. Maj 2013: En svensk mand stter tidlig om morgenen en dse fast til det hegn, der str ude foran Kbenhavns Synagoge. Dsen var formet, s den lignede en Zyklon B-gas, som var en gastype, der blev brugt af nazisterne i udryddelseslejrene. Den svenske mand har tidligere gjort det samme i Stockholm, hvor han blev retsforfulgt, men frikendt, da domstolen mente, at det l inden for rammerne af kunstnerisk ytringsfrihed.

5.3.1. Antisemitiske ytringer

Kategorien er en overordnet samlebetegnelse for nedsttende, hadefulde, fordomsfulde og lignende ytringer rettet mod en enkelt person, en persongruppe eller en institution. Antisemitiske ytringer kan dog godt overhres, lses eller generelt opfattes af personer, som ytringen ikke specifikt er rettet imod. Kategorien omfatter bde skriftlige og mundtlige ytringer, samt ytringer, der anvender et mere symbolsk sprog i form af billeder, lyd eller lignende. Der er i 2013 registreret 31 hndelser, der kan karakteriseres som antisemitiske ytringer.

5.3.2. Oversigt over antisemitiske ytringer

Februar 2013: Syv unge mnd med mellemstligt udseende gr forbi Kbenhavns Synagoge ved aftenstid. Da de passerer vagten foran indgangen til synagogen, rber n af de unge mnd pludseligt Israel skal nok d. Februar 2013: En dansk jdisk mand p vej til synagogen overhrer, at en mellemstligt udseende dreng, der sammen med en lignende gruppe drenge befinder sig p fortovet over for indgangen til Kbenhavns Synagoge, siger jdesvin, mens drengen kigger ned i jorden og spytter. Den jdiske mand henvender sig derefter vredt til drengene og siger, at han selv er jde, og at de skal se at skrubbe af, hvilket fr drengene til at fordufte. Februar 2013: En ung dansk jdisk teenager bliver i Kbenhavn genkendt af to mellemstligt udseende mnd nogle uger efter at have deltaget i Kbenhavns Kommunes offentlige hring om antisemitisme i februar 2013. Den ene af mndene udpeger den jdiske teenager som Det er ham dr,

Rapport om antisemitiske hndelser i Danmark 2013

-16-

Juni 2013: Fire 15-17-rige drenge med mellemstligt udseende tager opstilling foran Kbenhavns Synagoge, hvor de slr p hegnet og spytter ind p grunden. Gentagne opfordringer om at forlade omrdet og advarsler om tilkaldelse af politiet bliver kun besvaret med spyt og rb af fuck Israel, fuck jderne og Allah U Akbhar. Juni og september 2013 (udgr re hndelser): En dansk jdisk ungdomsfodboldklub bliver mdt af grove antisemitiske ytringer i forbindelse med fire forskellige fodboldkampe i Kbenhavn (den ene kamp er i juni, de tre andre er i september). Der bliver for eksempel ved en af fodboldkampene sagt Heil Hitler. Juli 2013: En professionel fodboldspiller med dansk mor og israelsk far oplever, at der til en fodboldkamp i 1. division bliver rbt jdesvin af ham. Gerningsmanden viste sig at vre en fan af fodboldspillerens egen klub. Klubben reagerede ved at idmme gerningsmanden karantne fra alle klubbens aktiviteter. August 2013: En gruppe med blandt andet belgiske jder gr p gaden efter at have deltaget i gudstjenesten i Kbenhavns Synagoge lrdag morgen. De er en gruppe p 8-10 personer med kalot p hovedet. De oplever, at en slvfarvet bil snker farten, da den krer forbi dem, og at chauffren rber vredt efter dem. August 2013: P sterbro oplever en gruppe jder, hvoraf nogle af dem har kalot p, at der ud af vinduet p en bil bliver rbt Fucking jder med tydelig mellemstlig accent. September 2013: En formodet steuropisk mand rber ude foran Kbenhavns Synagoge: The jews have their own country. Now, they are taking over everything. Make room for the jews. They took over Ukraine. And now, they are taking over Europe og Heil Hitler. September 2013: To ldre, etnisk danske mnd gr forbi Kbenhavns Synagoge, hvorefter en af dem i en hadsk

tone siger flgende til en vagt, som str ude foran synagogen: Serverer I svin her? Den anden mand siger til den frste, mens de fortstter, at De der er alts gode nok. September 2013: En midaldrende etnisk dansk mand gr forbi porten til Kbenhavns Synagoge og hvser enten Nazister eller Racister. September 2013: En forbipasserende rber Death to the Jews og Kill the Jews ude foran Kbenhavns Synagoge. September 2013: En forbipasserende rber Fucking Jews og Tag hjem til jeres land ude foran Kbenhavns Synagoge. September 2013 (udgr to hndelser): Den formodede grnlandske mand, der tidligere er fremkommet med en bombetrussel mod synagogen, rber ved mindst to forskellige lejligheder antisemitiske ytringer til jder, der brer kalot, i Kongens Have og ved Kbenhavns Synagoge. September 2013: En gruppe unge danske jder kommer i snak med en grsk mand p en bar i Kbenhavn, og her finder han ud af, at de er jder. Senere p aftenen vender grkeren tilbage til gruppen og begynder umotiveret at erklre, at Israel delgger hans verdensbillede; at han undrer sig over, hvordan man som jde kan acceptere Israels behandling af palstinensere; at man er et drligt menneske, hvis man holder med Israel; at jder er urlige og prver at snyde, og at Israel har skabt en apartheidstat. September 2013: Tre mellemstligt udseende unge mnd passerer Kbenhavns Synagoge, og i den forbindelse vlger en af dem at heile. Oktober 2013: En gruppe etnisk danske mnd, der alle var ikldt en form for camouflageoutfit med grnne jakker, kasketter og lignende, gr ved hjlys dag forbi Kbenhavns Synagoge og rber forskellige antisemitiske slagord, herunder Seks

Rapport om antisemitiske hndelser i Danmark 2013

-17-

mil-li-oner ha ha ha // seks mil-li-oner ha ha ha. De stter ogs flere stickers op ved indgangen til synagogegrden, hvor der blandt andet str Danmark for danskerne og Danskere, det er dit land, bliv aktiv, Danmarks Nationale Front. Oktober 2013: I forbindelse med en fejring af redningen af de danske jder i oktober 1943 p Det Kongelige Teater, finder man et hagekors indridset p en indervg i teatret. Det har dog ikke vret muligt at fastlgge, om det nazistiske symbol havde vret der lnge, eller om det var indridset til denne specifikke anledning. Oktober 2013: En jdisk lrer p en skole i Kbenhavn oplever efter en klassetur til Tyskland, at to elever med mellemstlig baggrund heiler i klassen, og de udtaler samtidig, at det var en skam, at Hitler ikke fik gjort arbejdet frdigt. November 2013: I samme skole, hvor en jdisk skolelrer oplever heilende elever, udtaler en muslimsk pige i en time, at alle jder skal d. Den jdiske skolelrer hrer om dette fra lrerkollegaen, der var til stede i timen. Da den jdiske skolelrer konfronterer eleven med sin udtalelse, undskylder eleven. November 2013: I forbindelse med en brnehaves lanternefest, der gr ud p, at alle brnene gr med en lille lanterne med et batterilys i og synger en srlig lanternesang, knkker en af brnenes lanterner. Barnet bliver ked af det, men hendes yndlingspdagog trder straks til og trster hende. Barnets jdiske bedstemor overhrer imidlertid pdagogens trstende ord, som blandt andet lyder: det er fordi, det er en jde, der har lavet den.

kes, at det i samtlige tilflde er uklart, om der ligger et antisemitisk motiv bag gerningerne.

5.4.2. Oversigt over hrvrk

Maj 2013: En jdisk begravelsesplads p Nrrebro i Kbenhavn udsttes for hrvrk i forbindelse med den kbenhavnske gadefestival, Distortion. September 2013 (udgr tre hndelser): En jdisk begravelsesplads i Horsens udsttes for hrvrk tre gange inden for to uger, idet der frst bliver vltet syv gravsten, der derefter blev rejst og limet fast, og en uge senere bliver 15 gravsten vltet. Den tredje gang bliver der ogs vltet et antal gravsten. December 2013: I forbindelse med et arrangement p Kbenhavns Rdhus, hvor man fejrer den jdiske lysfest Chanukah bliver en stor ottearmet lysestage sat op og tndt p Rdhuspladsen. Efter lystndingen gr deltagerne indenfor, og lysestagen str ubeskyttet tilbage udenfor. Da arrangrerne senere vender tilbage til lysestagen, var den vltet og lettere beskadiget. Det formodes, at lysestagen grundet sin vgt bevidst er blevet vltet.

5.4.1. Hrvrk
Kategorien dkker over hrvrk typisk udvet mod jdisk ejendom eller jdiske institutioner. Der er i 2013 registreret fem hndelser, der kan karakteriseres som hrvrk mod jdisk ejendom eller jdiske institutioner. Det bemrRapport om antisemitiske hndelser i Danmark 2013

-18-

6. Antisemitisme og terrorisme

6.1. Mistnkelig adfrd ved jdiske institutioner

Antisemitisme og terrorisme har i mange r vret forbundne. I en rapport fra 2010 fastslr den britiske NGO Community Security Trust, at der siden 1968 har vret 437 registrerede terrorangreb samt mislykkede eller afbrudte terrorplaner rettet mod jdiske og israelske ml uden for Mellemsten25. For s vidt angr den mere specifikke terrortrussel mod danske jder, kan der peges p en lang rkke forhold, der bekrfter dennes eksistens gennem tiden. I 1980erne oprettede den danske terrorgruppe Blekingegadebanden et i pressen navngivet jdekartotek, der indeholdt oplysninger om en lang rkke danske jder26. I juli 1985 blev Kbenhavns Synagoge udsat for et bombeangreb af arabiske terrorister, hvilket har betydet, at alle jdiske institutioner i Danmark siden da har mttet etablere sikkerhedsinstallationer. Senere i 1985 blev en jdisk forretning ogs udsat for et bombeangreb. I 1988 blev en polsk-jdisk klub udsat for et alvorligt brandattentat. I 1989 blev den danske kvinde, Ulla Lyngsby, tilbageholdt i Israel, fordi hun havde forsgt at smugle penge ind i landet. Det viste sig senere, at kvinden havde samarbejdet med en palstinensisk terrorgruppe, der blandt andet havde planer om at myrde den davrende danske overrabbiner Bent Melchior og Politikens chefredaktr Herbert Pundik27. I 2009 rejste den senere terrordmte amerikanske muslim David Headley til Danmark, hvor han filmede en rkke forskellige steder, herunder Kbenhavns Synagoge28. Da der alts findes en reel terrortrussel mod danske jder en trussel som typisk forudstter en indsamling af oplysninger, fr den kan realiseres finder AKVAH det relevant at offentliggre informationer om mistnkelig adfrd ved jdiske institutioner i Danmark. Der er registreret en rkke hndelser, der kan karakteriseres som mistnkelig adfrd ved jdiske institutioner. Da det vurderes, at der er en meget stor usikkerhed forbundet med hensigten bag disse tilflde af mistnkelig adfrd, har AKVAH besluttet, at hndelserne i denne kategori ikke skal tlles med i det samlede antal af antisemitiske hndelser i 2013. Eftersom det imidlertid stadig findes relevant at synliggre denne type hndelser, er det i stedet blevet besluttet, at prsentere et illustrativt uddrag i dette srskilte afsnit i rapporten.

6.2. Uddrag af mistnkelig adfrd ved jdiske institutioner

Januar og juni 2013: I to tilflde i 2013 gr uvedkommende kvinder rundt om den jdiske skole i Kbenhavn, der er omgivet af hegn og metaldre. Ved begge lejligheder tager kvinderne billeder ind mod skolens grund. Marts 2013: En bil krer op foran en jdisk forenings hoveddr i Kbenhavn. En uvedkommende mand str ud af bilen, gr over p det modsatte fortov og tager billeder af bygningen. Manden krer derefter igen. April 2013: En uvedkommende mand stopper foran indgangen til Kbenhavns Synagoge og tager en rkke billeder af portens ls.

Rapport om antisemitiske hndelser i Danmark 2013

-191

Mosaisk Troessamfund besluttede i januar 2014 at skifte navn til Det Jdiske Samfund i Danmark. I bde England og Frankrig udgiver de jdiske samfund ogs rapporter om antisemitisme, for eksempel: http://www.thecst.org.uk/docs/Incidents%20Report%202012.pdf http://dl.antisemitisme.org/REPORT%202012.pdf Det Europiske Agentur for Grundlggende Rettigheder lavede i 2013 en undersgelse af, hvordan jder i en rkke europiske lande (dog ikke Danmark) erfarer og opfatter antisemitisme: http://fra.europa.eu/en/publication/2013/technical-report-fra-survey-discrimination-and-hate-crime-against-jews-eu-member. http://www.ceji.org/facingfacts/

at jderne er skyld i den konomiske ruin i Europa, og at de styrer verden konomisk; at Israel bomber sm brn og slr sm brn ihjel; at Barack Obama ogs er jde; at hun skulle sls ihjel, og at alle jder skal sls ihjel, og at alle jder skal udryddes. Kvinden forsger indledningsvist at protestere, men bliver mere og mere chokeret i takt med, at han hidser sig mere og mere op. Hun ender med at tage pizzaerne og nrmest lbe fra pizzeriaet, mens hun kigger sig over skulderen. Han flger til hendes store lettelse ikke efter hende. Kvinden er efter denne episode holdt op med at g med en davidstjerne (hun bar dog ikke en davidstjerne den pgldende dag).
16

Bemrk, at en af disse 2012-trusselshndelser alene er beskrevet i denne rapports fodnote 15. I sidste rs rapport fremgik det, at der var registreret 19 tilflde af verbal antisemitisme i 2012. Verbal antisemitisme har i denne rapport ndret betegnelse til antisemitiske ytringer. To af disse 19 tilflde angik trusler, som i denne rapport er blevet udskilt til en srskilt kategori. For at kunne sammenligne antallet af antisemitiske ytringer nvnt i denne rs rapport med antallet nvnt i sidste rs rapport, er det alts ndvendigt at udskille antallet af trusler fra det antal antisemitiske ytringer, som blev nvnt i sidste rs rapport. P den mde kommer man alts frem til, at der i 2012 blev registreret 17 tilflde af antisemitiske ytringer. Foranlediget af terrorangrebet p en jdisk skole i Toulouse, Frankrig, i marts 2012, valgte AKVAH i sidste rs rapport at medregne hndelser kategoriseret som mistnkelig eller truende adfrd ved den jdiske skole i Kbenhavn i det samlede antal antisemitiske hndelser. I dette rs rapport har AKVAH besluttet, at sdanne hndelser ikke tlles med i det samlede regnskab, da det m erkendes, at der er for stor usikkerhed forbundet med det antisemitiske element i disse hndelser. P denne mde bringer AKVAH sin metode i (strre) overensstemmelse med antisemitismeregistreringen, som foregr i andre lande i Europa. Se for eksempel http://www.thecst.org.uk/docs/Incidents%20Report%202012. pdf, s. 29. AKVAH har besluttet, at det er relevant at oplyse om mistnkelig adfrd ved alle jdiske institutioner i Danmark. Mistnkelig adfrd ved den jdiske skole bliver alts prsenteret under denne mere generelle kategori i rapportens afsnit 6. Bemrk, at en af disse septemberhndelser alene er beskrevet i denne rapports fodnote 15. Den jdiske kalender adskiller sig fra den gregorianske, s de jdiske helligdage kan variere i forhold til denne. Se for eksempel http://www.mosaiske.dk/om-mt og http://jewmus.dk/faq/

17

Der er i den teoretiske litteratur uklarhed om, hvordan man skal denere antisemitisme. Det Europiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad (nu Den Europiske Unions Agentur for Grundlggende Rettigheder) opstillede i 2005 en arbejdsdenition af antisemitisme, som mange europiske NGOer har benyttet sig af: http://www.european-forum-on-antisemitism.org/working-denition-of-antisemitism/dansk-danish/. For baggrund om denitionen, se eventuelt ogs: http://www.thecst.org.uk/index.cfm?Content=6. Den Europiske Unions Agentur for Grundlggende Rettigheder har dog i 2013 valgt at droppe denne arbejdsdenition uden at opstille et alternativ: http://www.jta.org/2013/12/04/ news-opinion/world/eu-anti-racism-agency-unable-to-dene-anti-semitism-ofcial-says. AKVAH har i denne rapport valgt at lade sig inspirere af den nvnte arbejdsdenition af antisemitisme, dog med det forbehold at man i praksis kan blive konfronteret med situationer, der gr, at man midlertidigt m udvide eller indskrnke sin forstelse af antisemitisme. Ogs i denne sammenhng er AKVAH inspireret af den nvnte arbejdsdenition, dog med samme forbehold som nvnt i fodnote 5. For et eksempel p en bredere forstelse af, hvornr man skal klassicere en hndelse som antisemitisk, se tilgangen hos den britiske NGO Community Security Trust: http://www. thecst.org.uk/index.cfm?Content=6 AKVAH er i denne sammenhng inspireret af begrebet om fordomsindikatorer, der anvendes til at undersge, om der er beget hadforbrydelser. Se for eksempel: http://www.ceji.org/media/Guidelines-for-monitoring-of-hate-crimes-and-hate-motivated-incidents-PROTECTED.pdf, s. 13-15 Ibid., s. 13-15 Ibid., s. 14-15

18

19

20

21 8

22

10

Selvom AKVAH frst blev stiftet i 2011, har Det Jdiske Samfund i Danmark (tidligere Mosaisk Troessamfund) registreret antisemitisme i Danmark de sidste ti r, og disse tal viser, at der er et problem med antisemitisme. For en oversigt over disse tal, se for eksempel: Nielsen, Flemming Steen & Therkel Strde ( red.) (2009): Jdehad i danske medier. Danmarks Mediemuseum (udg.). Kbenhavn, s. 58. Som et eksempel kan nvnes, at en jdisk teenager i 2013 oplever at blive tilsvinet af forskellige brugere p det sociale medie Facebook (tilfldene er beskrevet mere udfrligt i afsnit 5). Der er foretaget en rkke ndringer af kategorierne siden sidste rs rapport. For det frste har kategorien antisemitiske overfaldssituationer ndret navn til overfaldssituationer og fysisk chikane. For det andet har kategorien verbal antisemitisme ndret navn til antisemitiske ytringer. Disse ndringer foretages af hensyn til sproglig njagtighed. For det tredje er kategorien trusler, der indgik som en underkategori i kategorien verbal antisemitisme, blevet udskilt til sin egen kategori. Denne ndring skyldes, at hndelser, som hrer ind under kategorien trusler, vurderes at vre af en sdan alvorlig karakter, at de adskiller sig fra andre typer af antisemitiske ytringer og derfor br fremst som en selvstndig kategori. ndringerne har samlet set ikke betydning for sammenligningen af antallet af hndelser i 2012 og 2013. I sidste rs rapport blev der desuden ogs registreret tilflde af diskrimination og tilflde, der blev kategoriseret som mistnkelig eller truende adfrd ved den jdiske skole. Mens der ikke er registreret tilflde af diskrimination i 2013, har AKVAH i forhold til den anden kategori, mistnkelig eller truende adfrd ved den jdiske skole, i dette rs rapport valgt ikke at medregne sdanne hndelser i det samlede antal af antisemitiske hndelser i 2013. Se afsnit 4.3 og fodnote 18 for en uddybende betragtning. Det skal i den forbindelse bemrkes, at selv hvis analysen i de flgende afsnit tog udgangspunkt i det lavere antal, som man fr ved at frasortere de potentielt antisemitiske hndelser i bde 2012 og 2013, ville det ikke have betydning for rapportens overordnede konklusioner.

23

Selv hvis man tager i betragtning, at en del ikke-medlemmer af de jdiske trossamfund i Danmark besger de synlige danske jdiske institutioner, er det rimeligt at antage, at man endda med inddragelsen af dette antal, ikke nr op p det samlede antal jder i Danmark. Udtalelsen er forkortet af anonymitetshensyn.

24

11

25

http://www.thecst.org.uk/docs/CST%20Terrorist%20Incidents%201968%20 -%202010.pdf, se s. 3 Ls for eksempel: Knudsen, Peter vig (2008): Blekingegadebanden. Samlet udvidet udgave. Gyldendal. Kbenhavn, s. 476 ff. Ls for eksempel http://www.information.dk/214425

26 12

27

28

13

Ls for eksempel http://ekstrabladet.dk/112/article1245390.ece. Det er vrd at bemrke, at det i en artikel i Berlingske, http://m.b.dk/?article= 1837155-Hvor-er-den-danske-forbindelse, indirekte fremfres, at synagogen aldrig var et ml i sig selv, men derimod blot et middel som David Headley kunne bruge til at komme nrmere sit ml, Jyllands-Postens kulturredaktr Flemming Rose, som han fejlagtigt troede var jde. AKVAH nder imidlertid, at selv hvis man lgger denne tese til grund, kan det p ingen mde afvises, at David Headley eller hans medsammensvorne i Pakistan i deres vildfarelse om Roses religion kunne have fundet p at udstte synagogen for et terrorangreb. Billeder: Forsidebillede: En malet konservesdse, hvis fremtoning giver klare associationer til Holocaust, fundet opsat p hegnet foran Kbenhavns Synagoge i maj 2013. Foto: JSD. Side 2: Eksempel p en ud af ere stickers med hjrenationalistiske budskaber fundet opsat ved indgangen til Kbenhavns Synagoge i oktober 2013. Foto: JSD. Side 6: vre billede - Slideshare.net/NarendraMalhotra Nedre billede - Martin Lehmann/Politiken Side 8: JustNu Side 11: Jspace Side 13: Paul Prescott/Fotolia.com Side 14: Foto: JSD Side 17: Foto: Horsens kommune/JSD Side 18: B.T. - Jan Sgaard, Bent Melchior skulle myrdes, tirsdag 28. marts 1989 Side 20: Foto: JSD

14

15 I sidste rs rapport fremgik det, at der var registreret op til 40 hndelser. Derudover har AKVAH efterflgende registreret yderligere en hndelse i 2012, kategoriseret som en trussel, hvorfor tallet kommer op p 41 hndelser. Hndelsen kan p baggrund af offerets udsagn beskrives sledes: I september 2012 gr en jdisk kvinde ind p et pizzeria i Kbenhavn. Kvinden har en lang nederdel p og en hjhalset bluse, og en anden etnisk dansk mandlig kunde, der er midt i fyrrene, henvender sig til hende og sprger, hvad det er for noget mrkeligt tj, hun har p, og om det er fordi, hun har en eller anden underlig religion, for eksempel amish. Kvinden svarer, at hun er jde, s det mener hun ikke er en underlig religion. Kunden hidser sig herefter meget op og hver stemmen overfor hende i 7-8 minutter. Han siger, at hun skal ytte tilbage til Israel, hvor alle jder kommer fra;

Rapport om antisemitiske hndelser i Danmark 2013

NULTOLERANCE

OVERFOR INTOLERANCE