Velkommen

til den obligatoriske

arbejdsmiljuddannelse
1 Arbejdsmiljgruppen
Introduktion
2 Arbejdsmiljgruppen
Deltagernes forventninger til
arbejdsmiljuddannelsen
Snak med sidemand og fortl bagefter hvad I har
talt om
3 Arbejdsmiljgruppen
Den tidsmssige vgtning af indholdet:

Emneomrde Tidsmssig vgtning
1. Introduktion. 1 time
2. Det formelle grundlag. 1 time
3. Arbejdsmiljorganisation og- reprsentanter. 1 time
4. Arbejdspladsvurdering. 2 time
5. Arbejdsmiljarbejdet i praksis. 2 timer 1. dag
6. Arbejdsmiljledelse og styring. 1 time
7. Arbejdsskader og ulykkesundersgelse. 2 timer
8. Sygefravr / sundhedsfremme. 2 timer
9. Samarbejde og virkemidler. 2 timer 2. dag
10. Introduktion og oplring. 1 time
11. Psykisk arbejdsmilj. 2 timer
12. Praktisk opgave. 3 timer
13. Evaluering / afslutning. 1 time 3. dag
Samlet tidsanvendelse 22 timer

Den samlede tidsanvendelse er 22 timer, inklusiv afholdelse af korte pauser. Frokost medregnes
ikke i de 22 timer.
4 Arbejdsmiljgruppen
Godt og drligt arbejdsmilj
Gruppeopgave:
Hvad er arbejdsmilj?
Hvad skal vre til stede for at man har et godt
arbejdsmilj?
Hvad giver et mindre godt/drligt arbejdsmilj?
15 min. drftelse i grupper + kort fremlggelse
5 Arbejdsmiljgruppen
Ml med arbejdsmiljuddannelsen
Deltagerne skal f et bredt kendskab
til arbejdsmiljomrdet.
Deltagerne lrer om de opgaver og
krav, der stilles til dem som
medlemmer af AMO.
6 Arbejdsmiljgruppen
7 Arbejdsmiljgruppen
Det formelle grundlag
Beskftigelsesministeriets lovbekendtgrelse nr.
1072 af 7. september 2010
Kapitel 2 - Samarbejde om sikkerhed og sundhed
5. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet i den enkelte
virksomhed varetages gennem samarbejde mellem
arbejdsgiveren, arbejdslederne og de vrige ansatte.
8 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdsmiljloven
9 Arbejdsmiljgruppen
P
O
W
E
R
P
O
I
N
T
-
S
K
A
B
E
L
O
N
A
R
B
E
J
D
S
M
I
L
J

.
2010 Den nuvrende arbejdsmiljlov
1977 Den moderne arbejdsmiljlov det udvidede sundhedsbegreb
1990erne en rkke EU direktiver ogs p arbejdsmiljomrdet bl.a.
APV kravet.
1990erne Psykisk arbejdsmilj til forhandling
2001: kravet om BST udfases.
2010: Kravene til sikkerhedsorganisationen ndres.
10 Arbejdsmiljgruppen
P
O
W
E
R
P
O
I
N
T
-
S
K
A
B
E
L
O
N
A
R
B
E
J
D
S
M
I
L
J

2010: Arbejdsmiljloven
1 1. Et sikkert og sundt arbejdsmilj, der til enhver tid er i overensstemmelse med den
tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt
2. Grundlag for, at virksomhederne selv kan lse sikkerheds og sundhedssprgsml,
med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra
Arbejdstilsynet
Bekendtgrelserne der skal sttte op om loven vedtages lbende i de efterflgende r.
Arbejdets
udfrelse
Arbejds-
stedets
indretnig
Stoffer
og
materi-
aler
Hvileperi-
ode og
fridgn
Tekniske
hjlpe-
midler
11 Arbejdsmiljgruppen
O
p
b
y
g
n
i
n
g

a
f

l
o
v
e

o
g

r
e
g
l
e
r
EU-direktiver
Arbejdsmiljloven (AML)
Bekendtgrelser
Vejledninger
Arbejdsmiljdomme
12 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdsmiljloven
Arbejdsmiljloven indeholder de generelle
bestemmelser om arbejdsmiljet.
Loven er bindende for borgerne.
Det kan medfre straf, hvis reglerne overtrdes.
13 Arbejdsmiljgruppen
Bekendtgrelser
Bekendtgrelser
Loven er udmntet i bekendtgrelser.
Bekendtgrelser er bindende for borgerne.
Det kan medfre straf, hvis bekendtgrelserne
overtrdes.
14 Arbejdsmiljgruppen
At-vejledninger
At-vejledninger
AT-vejledninger beskriver, hvordan reglerne i
Arbejdsmiljlovgivningen skal fortolkes.
At-vejledninger er ikke bindende, men vejledningerne
bygger p regler (lov og bekendtgrelser), der er bindende.
Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer,
hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning.
15 Arbejdsmiljgruppen
Forebyggelse er hovedprincip
Grundprincippet i arbejdsmiljloven er at forebygge. Det er bedre at undg en
risiko end at beskytte sig mod den
Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for s vidt angr udformningen af
arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder,
Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.
Planlgning af forebyggelsen for at gre den til en sammenhngende helhed,
Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til
individuel beskyttelse.
16 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdets udfrelse
Hovedbekendtgrelsen i arbejdsmiljarbejdet beskriver
hvordan virksomhederne skal arbejde med forebyggelse.
Selve bekendtgrelsen kan lses her
Bilaget med forebyggelsesprincipperneher
17 Arbejdsmiljgruppen
Brancherettede regler
Arbejdstilsynet har en oversigt over de regler,
der er srligt relevante i brancherne
Se brancheindgangen
18 Arbejdsmiljgruppen
19 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdsmiljorganisationen
Valg, opbygning, opgaver og
kompetencer
20 Arbejdsmiljgruppen
Valg af arbejdsmiljreprsentant
Arbejdsmiljreprsentanten (AMR) vlges af de ansatte.
Ledelsen m ikke deltage i valget.
Vlges for to r og kan ikke vltes
Alle omrder i en virksomhed skal have en
arbejdsmiljreprsentant. Ingen der kan st udenfor.
AMR har beskyttelse mod afskedigelse (i lighed med en
tillidsmand)
21 Arbejdsmiljgruppen
Husk at arbejdsmiljreprsentanten
Ikke skal vide alt om arbejdsmilj
Ikke skal kontrollere sine kolleger, men mere vre deres dialog- og
sparringspartner
Ikke str alene, men at alle skal samarbejde om arbejdsmiljet
Vil opleve, at der faktisk sker noget, nr man engagerer sig
Vil f nye kompetencer og udvikle sig med rollen.
22 Arbejdsmiljgruppen
Hvem kan vlges som
arbejdsmiljreprsentant?
Alle medarbejdere, der arbejder over 10 timer
ugentligt, kan vlges som arbejdsmiljreprsentant.
Dog ikke elever. Arbejdsledere og arbejdsgivere kan
heller ikke vlges.
Arbejdsmiljloven anfrer ikke krav om anciennitet og
kvalifikationer, men som "tommelfingerregel" flges
ofte retningslinjerne for valg af tillidsreprsentant fra
det pgldende overenskomstomrde.
23 Arbejdsmiljgruppen
Udpegning af arbejdslederen
Arbejdslederen (AL) i arbejdsmilj-
organisationen udpeges af
arbejdsgiveren. Er ledelsesreprsentant
Arbejdslederen skal have det forndne
kendskab til virksomheden eller den
pgldende del af virksomheden.
24 Arbejdsmiljgruppen
Uddannelse
Arbejdsleder og
arbejdsmiljreprsentanten
skal gennemg en lovpligtig
uddannelse af tre dages
varighed
Skal samarbejde i det daglige
om arbejdsmiljet
25 Arbejdsmiljgruppen
Uddannelse
Medlem AMO:
Inden 3 mdr.:
3 dages kursus
KRAV
Medlem AMO:
Inden 1 r:
2 dages
opflgning
TILBUD
AMO:
Hvert r:
1 dages
relevant
uddannelse
TILBUD
26 Arbejdsmiljgruppen
Samarbejde om sikkerhed og sundhed
Sikkerheds- og sundhedsarbejdet i den enkelte virksomhed varetages gennem samarbejde
mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de vrige ansatte.
1-9 ansatte
I virksomheder med 1-9 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed ske ved
lbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle
arbejdsledere.
Medarbejder
Medarbejder
Arbejdsleder
Arbejdsgiver
Medarbejder
27 Arbejdsmiljgruppen
ARBEJDSMILJORGANISATION
AMR AL
AMR AL
Formand : Arbejdsgiver
Samarbejde om sikkerhed og sundhed
10-34 ansatte
I virksomheder med 10-34 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed organiseres
i en arbejdsmiljorganisation bestende af arbejdsledere og valgte
arbejdsmiljreprsentanter med arbejdsgiveren eller en reprsentant for denne som
formand. Arbejdsmiljorganisationen varetager bde de daglige og de overordnede
opgaver vedrrende sikkerhed og sundhed.
Obs. P byggepladser glder kravet ved 5 ansatte p opgaver af mere end 14 dages
varighed.
28 Arbejdsmiljgruppen
Samarbejde om sikkerhed og sundhed
Virksomhed > 35 ansatte
AMG
1 udpeget AL
1 valgt AMR
AMG
1 udpeget AL
1 valgt AMR
AMG
1 udpeget AL
1 valgt AMR
AMR
AL
AL
AMR
AMG
1 udpeget AL
1 valgt AMR
AMU
Formand: Arbejdsgiver
2 udpegede AL
2 valgte AMR
29 Arbejdsmiljgruppen
Hvor stor skal AMO vre
Stk. 2. Antallet af medlemmer og arbejdsmiljgrupper skal
faststtes sledes, at arbejdsmiljorganisationen til enhver tid kan
lse sine opgaver p tilfredsstillende mde
Stk. 3. Antallet af arbejdsmiljreprsentanter skal endvidere
faststtes, sledes at alle ansatte kan komme i kontakt med deres
arbejdsmiljreprsentanter, og sledes at de ansatte kan drfte
arbejdsmiljforhold med medlemmer af
arbejdsmiljorganisationen inden for de ansattes arbejdstid.
Stk. 4. Antallet af arbejdsledere i arbejdsmiljorganisationen skal
faststtes, sledes at der sikres viden om virksomhedens
produktion og ydelse. "
30 Arbejdsmiljgruppen
31 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdspladsvurdering
APV
32 Arbejdsmiljgruppen
APV
Forml
At arbejde systematisk og forebyggende med
arbejdsmiljet
At synliggre sine arbejdsmiljproblemer
At finde lsninger p problemerne
At beskytte den enkelte medarbejder
At skabe interesse for arbejdsmiljarbejdet
33 Arbejdsmiljgruppen
Igangstning
information til vrige ansatte
forml
plan for APV forlb
evt. instruktion i metode
Skema til planlgning af APV
Forberedelse
valg af metode (metodefrihed)
ressourcer
materialer udarbejdes
hvem har ansvar for hvad
Evaluering
tilbagemelding til alle
handlingsplan gres tilgngelig
evaluering af processen
Gennemfrelse
hvad er problemet/ rsagen
hvilken lsning vlges og
hvornr
hvem er ansvarlig
34 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdspladsvurdering
METODEFRIHED
Identifikation og kortlgning
hvilke problemer har vi?
Prioritering og handlingsplan
hvad skal lses frst og hvornr?
hvordan skal problemerne lses?
hvem skal sikre de bliver lst?
Beskrivelse og vurdering
problemernes art, alvor og omfang
hvad er rsagerne?
Opflgning p handlingsplan
hvornr og hvordan kontrolleres
den nskede effekt?
Sygefravr
er der forhold i arbejdsmiljet, der
kan medvirke til sygefravr?
35 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdspladsvurdering
Fysiske forhold
Ergonomiske forhold
Biologiske forhold
Psykiske forhold
Kemiske forhold
Ulykker
Prioriterede emner aktuelt i plan 2020:
Ulykker
Muskelskeletbesvr
Psykisk arbejdsmilj
Handlingsplanen skal vre tilgngelig for de ansatte
36 Arbejdsmiljgruppen
APV - Kortlgning
Hjlpevrktjer:
Arbejdsmiljvejviser
Tjekskemaer + handlingsplaner
Der findes mange forskellige former og metoder, og
nogen udvikler og tilpasser kortlgningsvrktjer og
handlingsplaner til det specifikke behov p deres
virksomhed.
37 Arbejdsmiljgruppen
APV - Handlingsplan
Kortlgning

Vurdering og prioritering

Underskrevet og dateret handlingsplan

Handlingsplanen skal vre tilgngelig for de ansatte
HUSK!
Opflgning lbende i den 3-rige periode jeres APV er
gldende.
38 Arbejdsmiljgruppen
Gruppeopgave.
39 Arbejdsmiljgruppen
Gruppeopgave om APV
(Walk and talk)
1. Hvad er de vigtigste arbejdsmiljproblemer hos jer?
2. Hvordan kan man bruge APV aktivt, som et levende vrktj til
at forbedre arbejdsmiljet?
3. Hvordan inddrager i medarbejderne/AMO hos jer?
4. Diskuter ulemper og fordele ved forskellige APV-metoder.
40 Arbejdsmiljgruppen
41 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdsmiljarbejdet i praksis
Strategiske:
Indsatserne ndres fra at vre specifikke til helheds-
orienterende overordnede.
Eksempel:
rlige AM-drftelse, deltage i gennemfrelse af APV, deltage i faststtelsen af
AMO, rdgive arbejdsgiver
Operationelle:
Det daglige AMO-arbejde.
Eksempel:
Forebyggende aktiviteter, kontrollere at arbejdsforholdene er fuldt forsvarlige,
pvirke den enkeltes adfrd, vre kontaktled mellem de ansatte om AMO
42 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdsmiljorganisationens opgaver
Den rlige arbejdsmiljdrftelse.
At kontrollere arbejdsmiljarbejde
At lave arbejdspladsvurdering (APV)
At deltage i faststtelse af AMO's strrelse.
At rdgive arbejdsgiveren om lsning af arbejdsmiljsprgsml og om, hvordan arbejdsmilj kan integreres
i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift.
At udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden en gang om
ret.
At opstille principper for oplring og instruktion.
At srge for, at der bliver udarbejdet en plan over AMOs opbygning med oplysning om medlemmer og
srge for, at de ansatte kender planen.
43 Arbejdsmiljgruppen
AMOs skal deltage i ndringer
AMO skal deltage i planlgningen af ny produktion fx,
hvis virksomheden skal udvides eller bygges om
hvis der skal anskaffes og/eller ske ndringer af maskiner og tekniske
hjlpemidler
hvis der skal indfres ny teknologi
hvis der skal indkbes og bruges ikke tidligere anvendte stoffer og
materialer
hvis nye eller ndrede arbejdsgange, -processer og -metoder skal
indfres.
44 Arbejdsmiljgruppen
rsplan
Vrktj til at fremme det strategiske arbejde
samt koordinere de operationelle aktiviteter.
De ml der opstilles br vre
konkrete
fremadrettede
handlingsorienterede
Det er vigtigt, at alle kan se mlene og arbejder
hen imod dem, flger op p dem, s virksom-
heden er p rette vej.
45 Arbejdsmiljgruppen
rshjul
Vrktj der kan
synliggre jeres
indsatsomrder
det nste r
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
46 Arbejdsmiljgruppen
Gruppeopgave.
47 Arbejdsmiljgruppen
Rollen i arbejdsmiljorganisationen
Hvordan skal sammenstningen af arbejdsmiljorganisationen vre hos jer?
Hvilke problemer eller omrder i arbejdsmiljet vil i prioritere hjt?
Hvordan forestiller I jer at arbejdsmiljet kan integreres i virksomhedens
planlgning og daglige drift?
Hvilke resultater forventer I at opn?
Hvordan vil I informere om jeres rolle, arbejde og resultater?
Hvordan vil I inddrage kolleger ?
Hvordan vil I samarbejde internt i arbejdsmiljgruppen?
48 Arbejdsmiljgruppen
49 Arbejdsmiljgruppen
Velkommen - igen
Den obligatoriske
arbejdsmiljuddannelse
dag 2
50 Arbejdsmiljgruppen
Dagen i gr?
Summegruppe
2 og 2 snak om hvad I har fet ud af
dagen i gr 2 ting I har lrt og 1 ting
der trnger til at blive taget op igen
51 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdsmiljledelse og
styring
52 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdsgiveren
Arbejdsgiveren er plagt de fleste pligter.
At arbejdsgiveren er plagt de fleste pligter er en naturlig
flge af ledelsesretten.
Arbejdsgiveren kan iflge sin ledelsesret bestemme, hvordan
arbejdet skal foreg, men arbejdsgiverens ledelsesret
begrnses af arbejdsmiljloven, idet den ikke m udves p
en sdan mde, at loven overtrdes.
53 Arbejdsmiljgruppen
54 Arbejdsmiljgruppen
Objektivt og subjektivt ansvar
Det objektive ansvar betyder, at selv om arbejdsgiveren har gjort
alt for at overholde arbejdsmiljlovgivningen, er han objektivt
ansvarlig for, hvad der kan ske eller hnder medarbejderne.
Ved subjektivt ansvar skal den enkelte person have optrdt
uagtsomt, groft uagtsomt eller forstligt.
55 Arbejdsmiljgruppen
Straf
Arbejdsgiveren kan f en bde, selv om
overtrdelsen ikke skyldes at arbejdsgiveren
har handlet forstligt eller uagtsomt.
Hvis arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter,
kan arbejdsgiveren ikke plgges
bdeansvar, hvis ansatte overtrder
lovgivningens krav om
1) anvendelse af personlige vrnemidler,
2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,
3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller
sikkerhedsforanstaltninger,
4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
5) certifikater til kran og gaffeltruck.
56 Arbejdsmiljgruppen
Straf 82
Overtrdelser af arbejdsmiljloven
straffes med bde eller fngsel
indtil 1 r
Straffen kan stige til fngsel i indtil
2 r, hvis overtrdelsen har
medfrt en ulykke med alvorlig
personskade eller dden til flge.
57 Arbejdsmiljgruppen
Gruppeopgave.
Eksempler p subjektivt ansvar fra jeres
virksomhed.
Eksempler p objektivt ansvar fra jeres
virksomhed.
58 Arbejdsmiljgruppen
59 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdsskader og
risikovurdering
60 Arbejdsmiljgruppen
61 Arbejdsmiljgruppen
Risikovurdering
Risikoanalyse
62 Arbejdsmiljgruppen
FASE 1 - Identifikation af fare via
Rutinemssige
sikkerhedsrunderinger
Analyser og statistik i forbindelse
med Ulykker og Tt-p-ulykker
APV-arbejdet (fysisk og psykisk)
Systematisk mling og overvgning
af arbejdsmiljforhold
Arbejdsproces-gennemgang
Nyheder i TV, aviser og blade
Internt og eksternt audit
(rapporter)
Arbejdstilsynets screening og
andre besg (rapporter)
Sygefravr
ATs vejvisere m.m.
Daglig dialog blandt kollegaer
63 Arbejdsmiljgruppen
FASE 1 Vsentlige risikofaktorer
Arbejde i hjden
Arbejde ved eller
brug af maskiner
Niveauforskelle
Elektricitet
Tryk
Varmt arbejde, brand og
eksplosion
Strling
Kemiske og biologiske
pvirkninger
Ergonomi
Indeklima
Varme, kulde og trk
Stj
Stv
Vibrationer
Vold og psykosociale forhold
Farlig adfrd grundet
manglende viden og/eller
trning
64 Arbejdsmiljgruppen
FASE 2 Risikovurdering
Vi tager afst i en vurdering af.
Alvorlighed
Sandsynlighed
65 Arbejdsmiljgruppen
Vurdering af alvorlighed
Gennemtnke konsekvensen af en mulig unsket situation
det vil sige hvilke mulige skader, den unskede situation kan
medfre:
Hvad kan konsekvensen i vrste fald vre?
Hvilke mindre alvorlige skader vil kunne forekomme?
Nr konsekvenserne er fundne skal de bedmmes efter
alvorlighed, f.eks. p en skala A D som vist p hjlpeskemaet
p nste slide:
66 Arbejdsmiljgruppen
Risikovurdering af:
A:
Ubetydelige skader,
gener
B:
Lettere, reversible
skader
C:
Store, irreversible
skader
D:
Katastrofale skader
Alvorligste
tilflde,
Andre mulige,
Eksempler: - Hudafskrabninger
- Bl mrker
- Hovedpine
- Hudirritationer
- Slimhindeirritationer
i jne eller luftveje
- Forbigende
ubehag (f dage)
- Flnger/sr
- Forbrndinger
- Hjernerystelse
- Hudsygdomme
- Mindre brud
- Forstuvninger
- Forbigende skader
i vrigt/ Skader
uden alvorlige
varige mn
- Uarbejdsdygtighed i
flere uger
- Amputationer
- Strre brud
- Forgiftninger
- Alvorlige
- virussygdomme
- Flere skader
samtidig
- Dvhed/blindhed
- Astma/-
luftvejsskader
- Varige alvorlige
mn
- Livsforkortende
skader
- Uarbejdsdygtig i
flere mneder
- Elektrisk chok
- Arbejdsbetinget
krft
- Alvorlige
forgiftninger
- Ofte ddelige
skader
- Ddelige
sygdomme
Vurdering af alvorlighed
67 Arbejdsmiljgruppen
Skema vurdering af sandsynlighed
Frste trin i systematisk risikovurdering bestr i at vurdere sandsynligheden for en unsket
situation dvs. hvor stor sandsynligheden er for, at Abejdsmiljforholdet vil medfre en situation
som er unsket.
Husk at flere forskellige ting ofte skal ske samtidig fr den unskede situation reelt er tilstede.
Risikovurdering af . Bedmmelse
Forekomst af unsket situation Relativ sandsynlighed
Mindre end 1 gang rligt USANDSYNLIGT
Mindre end 1 gang i mneden, men mere end 1
gang rligt
TNKELIG
Mindre end 1 gang om ugen, men mere end 1
gang i mneden.
SANDSYNLIGT
Mere end 1 gang om ugen. MEGET SANDSYNLIGT
68 Arbejdsmiljgruppen
Model til systematisk risikoanalyse trin 3
Sidste trin i systematisk risikovurdering bestr i at bedmme den samlede risiko, nr bde den
unskedes situations sandsynlighed og konsekvens tages med i betragtning.
Hjlpeskemaet nedenfor bruges til at bestemme risikoniveauet, som et udtryk for den samlede
risiko.
G ind fra hjre i rkken, der svarer til den vurderede sandsynlighed ( fra trin I).
G ned fra oven i den kolonne, der svarer til den vurderede konsekvens ( fra trin II)
Feltet, hvor kolonnen og rkken skrer hinanden angiver risikoniveauet, resultatet aflses
Ubetydelige
skader/gener
Lette/reversible
skader
Store/irreversible
skader
Katastrofale skader
Usandsynligt Ubetydeligt Ubetydeligt Moderat Moderat
Tnkeligt Ubetydeligt Acceptabelt Moderat Alvorligt
Sandsynligt Acceptabelt Moderat Alvorligt Ikke acceptabelt
Meget sandsynligt Moderat Alvorligt Ikke acceptabelt Ikke acceptabelt
69 Arbejdsmiljgruppen
Hvilken handling skal ivrksttes og hvornr skal der
tages initiativer for at forebygge en unsket
situation?
Risikoniveau Handlings - og tidsplan
Ubetydeligt
Der krves ingen handling.
Acceptabelt Der krves ingen yderligere forholdsregler.
Eventuelt kan forbedringer overvejes.
Kontrol med arbejdsforholdene skal fortsat opretholdes.
Moderat Der skal ivrksttes handlinger for at mindske risikoniveauet.
Tidspunktet for ivrksttelse skal fastlgges.
Sfremt det moderate risikoniveau er forbundet med livsforkortende eller
ddelige konsekvenser br sandsynligheden
for, at den farlige situation indtrffer fastlgges mere prcist.
Alvorligt Arbejdet m ikke sttes i gang, fr risikoniveauet er
nedbragt. Ivrksttelse af handlinger skal vre omgende.
Ikke acceptabelt Arbejdet m ikke pbegyndes eller fortstte, fr risiko-
niveauet er nedbragt.
Hvis risikoen ikke kan nedsttes, skal arbejdet forbydes.
70 Arbejdsmiljgruppen
De 15 mest almindelige ulykker er:
Fald og snublen i samme niveau
Fald til lavere niveau
Manuel hndtering af ting og sager
Manuel hndtering af andre mennesker
Intern transport
Trafikulykker
Anvendelse af hndvrktj
Stationre maskiner og tekniske anlg
Udskridning og nedfald af genstande
Brand og eksplosionsrisici
Voldsulykker
Kontakt med elektricitet
Mangel p ilt
Ekstreme kemiske eller biologiske risici
Ekstreme temperaturpvirkninger
71 Arbejdsmiljgruppen
Undersgelse af ulykker
Principper for analysen/undersgelse af en ulykke:
Gennemfres trin for trin med udgangspunkt i ulykken
Man skal ikke g for hurtigt frem, men gennemfre analysen i
sm trin
Man skal p hvert trin give samtlige rsager til en given
konsekvens
Analysen skal fortsttes, helt indtil man har afdkket de
bagvedliggende rsager, som der kan gres noget ved
Kilde: AT
72 Arbejdsmiljgruppen
Hv-sprgsml
Hvem kom til skade?
Hvad skete der?
Hvordan skete det?
Hvor skete det?
Hvornr sket det?
Hvilke skader skete der?
Hvorfor skete ulykken? bliv ved at sprge
Det normale arbejde og afvigelserne
Er det sket fr? Har der vret tillb til ulykker?
Er der gjort nok ved forholdene efter evt. tidligere
ulykker?
73 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdsmiljgruppen 74
Kdsr p underarm
Kommer i klemme
i transportbnd
Bndet gr i gang
mens han har hnden
under bndet
Han renser bndet
med hnd og
tommestok
Beskyttelsesskrm
er fjernet
Det er lettere at
udfre arbejdet
uden skrmen
Der er ingen fast
procedure for denne
opgave
Der er tillid til
procedure for
eftersyn af maskinen
Bndet er sandet til
og er derfor get i st
Det er hurtigt
at fjerne sandet
manuelt
Der er ikke slukket
for transportbndets
fremdrift
Han glemte at
slukke for bndet
Bndet str stille p
grund af sand og der
er ingen automatisk stop
Bndet er konstrueret
uhensigtsmssigt til
opgaven
Hvad er skaden?
Hvad er ulykken?
Hvordan sker skaden?
Hvorfor er hnden
under bndet?
Hvorfor rense bndet
med hnden?
Hvorfor renser
han bndet?
Hvordan fr han hnden
ind til bndet?
Hvorfor er skrmen
fjernet?
Hvorfor er det nemmere at
rense uden skrm?
Hvorfor risikere at
fjerne skrmen?
Hvorfor starter
bndet?
Hvorfor er der ikke
slukket for bndet?
Hvorfor krer
bndet ikke?
Hvordan skal bndet renses?
Nrved ulykker
En nrved ulykke er en
ulykke hvor det kunne vre
get helt galt, men
heldigvis ikke gjorde det.
Det skal vi lre af og forebygge
at det ikke sker igen!
75 Arbejdsmiljgruppen
Beredskabsplan for traumatiske
hndelser
I de brancher hvor der er risiko for at
traumatiske hndelser som vold, rveri og
ulykker skal der udarbejdes en beredskabsplan.
Indeholder: straksprocedurer, umiddelbart efter
ulykken og opflgning fx anmeldelse til
Arbejdstilsynet.
76 Arbejdsmiljgruppen
Hvad er en arbejdsulykke?
En arbejdsulykke er en pludselig, uventet og
skadevoldende hndelse, der sker i forbindelse
med arbejdet, og som medfrer personskade.
Hvad er en arbejdsskade?
En arbejdsskade dkker over to forskellige
begreber:
Arbejdsulykker
Erhvervssygdomme
77 Arbejdsmiljgruppen
Pludseligt / inden for 5 dage?
Pludselige begivenheder:
At skre sig
Hvis en erhvervsdykker drukner
Inden for 5 dage
Psykisk chok efter en hndelse, trussel med vben, finder
person der har hngt sig er blevet anerkendt
Chokerende begivenhed hvor man ikke selv har vre i fare,
eks. Finde en dd person i vedkommendes seng, eller vret
vidne er ikke blevet anerkendt som ulykke.
78 Arbejdsmiljgruppen
79
Anmeldelse af arbejdsskader
Ulykke
Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde en arbejdsbetinget ulykke, der
medfrer en dags sygefravr eller mere. Ulykken anmeldes til:
Arbejdstilsynet/Arbejdsskadestyrelsen
Virksomhedens interne statistik
Anmeldelse skal ske inden 9 dage via EASY
Erhvervssygdomme
Alle kan anmelde, men lger og tandlger har pligt (under bdestraf) til at
anmelde konstaterede og formodede erhvervssygdomme
Anmeldelse sker via EASY, nr erhvervssygdommen er konstateret.
79 Arbejdsmiljgruppen
Anmeldelse af arbejdsskader
Kun elektronisk anmeldelse via
EASY
Hvis en ansat nsker at anmelde en arbejdsskade, skal det gres via skema der kan
rekvireres fra arbejdsskadestyrelsen p www.ask.dk
80 Arbejdsmiljgruppen
Udsdvanlige afvigelser
Hvis en skade sker fordi man er uforsigtig, vil
den normalt blive anerkendt. Eks. Hvis en
afskrmning er fjernet, og der sker en skade, vil
den blive anerkendt, da skaden ikke sker med
vilje
81 Arbejdsmiljgruppen
82
Arbejdsskade erhvervssygdom
Listesygdomme anerkendes automatisk, fx asbestarbejde,
isoleringsarbejde, filetskrearbejde, posttraumatisk
stressreaktion, hresygdomme, ..
Andre erhvervssygdomme anerkendes konkret, fx
psykosociale lidelser, indeklimalidelser.
82 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdsulykker
Registreringsr
Skadetype
(alvorlighed)
2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt
Dd 59 61 66 44 44 39 313
Andre
alvorlige
ulykker
5.249 5.778 5.536 5.664 4.843 5.641 32.711
Andre
ulykker
41.798 42.865 43.212 43.811 37.642 38.702 248.030
I alt 47.106 48.704 48.814 49.519 42.529 44.382 281.054
Tabel 1: Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010, fordelt p skadetype (alvorlighed) og
registreringsr
Man regner med en underrapportering p omk. 50%
83 Arbejdsmiljgruppen
Ulykkesstatistik pr. 3. august 2011
Danmark
Ddsulykker
2011
2010
Amputationer
2011
2010
Knoglebrud
2011
2010
Ulykker i alt
2011
2010
At.dk
84 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdsulykker i 2009 fordelt p
skadetype
Kilde: Arbejdstilsynet
Ulykker fordelt p brancher
Uoplyst og andet 26%
I alt 11.139
Termisk skade,
tsning, forgiftning,
amputation, dd 2%
I alt 1.124
Knoglebrud 10%
I alt 4.413
Blddelsskade
(bl mrker, slag) 7% -
I alt 2.958
Srskade 13%
I alt 5.691
Forstuvning 42%
I alt 17.744
85 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdsulykker pr. 1.000 beskftigede i 2009
Arbejdsulykker fordelt p
brancher
Kilde: Arbejdstilsynet
86 Arbejdsmiljgruppen
Erhvervssygdomme
En erhvervssygdom er en sygdom, der
skyldes pvirkninger i arbejdet eller
arbejdsforholdene gennem lngere tid.
Det krver medicinsk dokumentation
for at kunne f en lidelse anerkendt
som en erhvervssygdom.
87 Arbejdsmiljgruppen
r 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Anmeldt til
Arbejdstilsynet
12.606 13.967 17.111 17.263 16.689 15.596
Erhvervssygdomme 2004-2009
Kilde: Arbejdstilsynet
88 Arbejdsmiljgruppen
Udsdvanlige afvigelser
Ulykker der sker i fritiden, p vej til/fra arbejde, under
leg/slagsml eller private greml i arbejdstiden bliver
normalt ikke anerkendt.
Alts:
- Hvis man dyrker almindelig motion i sin arbejdstid,
betragtes det som et rent privat anliggende, der ikke har
noget med arbejdet at gre, og derfor er det ikke en
arbejdsskade.
OBS: arbejdsgiverens lovpligtige arbejdsskadeforsikring
dkker ikke i den situation.
89 Arbejdsmiljgruppen
Gruppeopgave
Tag et konkret eller tnkt eksempel fra jeres
virksomhed, og foretag en risikovurdering.
Foretag en analyse af en arbejdsulykke.
90 Arbejdsmiljgruppen
91 Arbejdsmiljgruppen
Sygefravr / sundhedsfremme
92 Arbejdsmiljgruppen
Sundhedsfremme definition
EU-landenes Luxembourg-deklaration:
"Sundhedsfremme p arbejdspladsen er den kombinerede
effekt af arbejdsgiveres, arbejdstageres og samfundets
samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende
hos den arbejdende befolkning."
93 Arbejdsmiljgruppen
Sundhedsfremme: de fem trin
Trin 1: Fx frugtordning, deltagelse i DHL-stafet, ryge- og alkoholpolitik.
Trin 2: Tilbud om motion uden for arbejdstid, rygestopkurser.
Trin 3: Motion i arbejdstiden, diverse sundhedspolitikker og rygestopkurser.
Indsatsen er organiseret i fx samarbejdsudvalget, medarbejdernes behov og
nsker analyseres, og en ngleperson er ansvarlig for indsatsen.
Trin 4: Omfatter en organiseret indsats. Virksomheden har sat tid og penge af
til en projektleder eller koordinator. Tilbuddene markedsfres over for de
ansatte.
Trin 5: Medarbejdernes nsker og behov afdkkes. Indsatsen er koordineret.
Der er ansat en projektleder eller sundhedskonsulent og afsat penge til
eksterne rdgivere og relevante aktiviteter. Sundhedsfremme er et led i
virksomhedens strategi og markedsfres professionelt.
Kilde:Sundhedsstyrelsen
94 Arbejdsmiljgruppen
Sygefravr definition
Man kan vre syg p arbejde (syg og
nrvrende)
Man kan vre syg og blive hjemme (syg og
fravrende)
Man kan vre rask p arbejde (rask og
nrvrende)
Man kan vre rask og blive hjemme (rask og
fravrende).
95 Arbejdsmiljgruppen
Sygefravr ATs tjekliste
Er en vsentlig del af
sygefravret:
korttidssygefravr?
langtidssygefravr?
Er der sket ndringer i
sygefravret?
Er sygefravret lokaliseret fx til bestemte
afdelinger eller jobfunktioner?
Er der aktuelt et sygefravr,
som formodes eller mistnkes for at have sammenhng
med forhold i arbejdsmiljet?
96 Arbejdsmiljgruppen
Fokus p sygefravr virker
Hos Christiansen & Essenbk A/S er sygefravret er reduceret med 69 %
Virksomheden har fokuseret p : Sundhed, trivsel, arbejdsmilj og
kompetenceudvikling.
Holbk kommune: antallet af langtidssyge medarbejdere faldet fra 830 til
100.
Kortlgning af rsager til sygefravret
Sygefravrspolitik,
Samtalekurser for den svre samtale med de langtidssyge.
workshops og forbedrede IT-systemer
lbende opflgning p sygefravr gav alts nogle rigtig fine resultater.
Struer Kommunes indsats p arbejdsmiljomrdet har blandt andet bevirket, at
sygefravret er faldet med 25 %.
97 Arbejdsmiljgruppen
Gruppeopgave
Hvad gr din arbejdsplads i forbindelse med
det sundhedsfremmende arbejde.
Hvilke tiltag kunne du som AMR tnke dig at
foretage.
Hvordan hndterer man sygefravr p din
arbejdsplads.
98 Arbejdsmiljgruppen
99 Arbejdsmiljgruppen
Samarbejde og virkemidler
100 Arbejdsmiljgruppen
Hvad fr min indsats til at virke?
Vis engagement og arbejd systematisk
G foran i ord og handling
Brug AMO, ledelse og medarbejdere
Fokuser bde p det akutte, det forebyggende og
fremadrettede
Opstil f og klare ml og gr dem synlige
Mlene skal give mening
Flg op p mlene
Pluk de lavest hngende
frugter frst
101 Arbejdsmiljgruppen
Hvad fr min indsats til at virke?
Vr synlig i arbejdsmiljarbejdet
Hav klare, tilgngelige og opdaterede handlingsplaner
indeholdende:
rsag til problem eller problemer
Lsning
Ansvarlig
Frist og prioritering
102 Arbejdsmiljgruppen
Hvad fr min indsats til at virke
Informer bde mundtlig og skriftlig brug den
formidlingsform du har gode erfaringer med
Fastlg hvem, der gr hvad, hvordan og hvornr
St arbejdsmiljet p dagsordenen
Hold viden a jour og del viden med andre
Vr forberedt til mderne
Skriv referater fra mderne
Husk de gode historier
103 Arbejdsmiljgruppen
Flere kompetencer?
Medlemmerne af AMO skal have tilbudt 1
dags relevant uddannelse. G efter kurser der
klder jer p til opgaven:
Mdeledelse
Konfliktlsning
Frstehjlp
APV brush-up
Ergonomi hvad og hvordan?
Psykisk arbejdsmilj hvad og hvordan?
Kommunikation.
104 Arbejdsmiljgruppen
Udvalgte arbejdsmiljaktrer
Beskftigelsesministeren
Arbejdsmiljrdet
Det Nationale
Forskningscenter
for Arbejdsmilj
Videncenter for arbejdsmilj
Arbejdsmedicinske klinikker
Arbejdsmiljklagenvnet
Autoriserede arbejdsmiljrdgivere
Arbejdstilsynet - AT
Branche-arbejdsmiljrd
Arbejdsskadestyrelsen
105 Arbejdsmiljgruppen
Gruppeopgave
Hvordan vil du gre dig synlig
som AMR?
Hvilke samarbejdspartnere vil du
umiddelbar tage kontakt til ud
fra en konkret episode?
Hvordan synes du samarbejdet i
AMO fungerer i dag?
106 Arbejdsmiljgruppen
107 Arbejdsmiljgruppen
Velkommen - igen
Den obligatoriske
arbejdsmiljuddannelse
dag 3
108 Arbejdsmiljgruppen
Dagen i gr?
Summegruppe
2 og 2 snak om hvad I har fet ud af
dagen i gr 2 ting I har lrt og 1 ting
der trnger til at blive taget op igen
109 Arbejdsmiljgruppen
Introduktion og instruktion:
Introduktion af nye medarbejdere:
For en ny medarbejder er alt ubekendt ogs
arbejdspladsens arbejdsmilj.
Udarbejd f.eks. en liste over forhold som den
nyansatte br have viden om i forhold til
arbejdsmiljet, og aftal hvem der skal instruere
den nye.
110 Arbejdsmiljgruppen
Introduktion
Virksomheden
Administrative rutiner
Information
Lokaler og arbejdsomrder
Sociale forhold / kolleger og ledere
Faglige arbejdsforhold
Arbejdsmilj generelt
Arbejdsopgaven
Arbejdsmiljbelastninger og risici
Uddannelse og instruktion
Pkldning og vrnemidler
Frstehjlp
Unge / Alenearbejde / Andet
111 Arbejdsmiljgruppen
Instruktion i arbejdets udfrelse
For den der kender det er det let, men for en ny
kan det vre vanskeligt. Derfor er det ikke
ligegyldigt hvordan en instruktion sker.
1. Forberedelse
2. Selve instruktionen hele processen
3. Opflgning
112 Arbejdsmiljgruppen
Instruktion i arbejdets udfrelse
For hvem/hvornr:
Nye ansatte
Ved forflyttelse eller ved ndring af
opgaver
Indfrelse eller ndring af arbejdsudstyr
Indfrelse af ny teknologi
Brug af ansatte fra en fremmed virksomhed
113 Arbejdsmiljgruppen
114 Arbejdsmiljgruppen
Psykiske arbejdsmiljpvirkninger
Alt det dr sludder
om psykisk arbejdsmilj
har ikke noget p sig
Lektor B. Lomme, Den Sorte Skole
JO DET HAR!
115 Arbejdsmiljgruppen
Psykiske arbejdsmiljpvirkninger
hvad er det?
Det psykiske arbejdsmilj handler om de forhold
p arbejdspladsen, der har betydning for den
enkeltes helbred, trivsel og udviklingsmuligheder.
116 Arbejdsmiljgruppen
Psykisk arbejdsmilj - omrder
Arbejdsbetinget stress
Udbrndthed
EGA og monotont overvgningsarbejde
Skiftearbejde
Chokerende begivenheder i arbejdet
Mobning og seksuel chikane
Det udviklende arbejde
117 Arbejdsmiljgruppen
Psykiske arbejdsmiljpvirkninger
Udviklende
Stor indflydelse p eget arb.
Bruger sine frdigheder
Klare ml
Variation
Social sttte
Fysisk sikkerhed
m.m.
udfordring
udvikling
engagement
glde og trivsel
Belastende
For store og modsatrettede krav
Manglende mening
Drlig arbejdsorganisering mangel p: information,
indflydelse p eget arbejde, for lidt tid afsat til opgaven
Manglende social sttte/hjlp fra ledelse og kolleger
Mistillid og manglende trovrdighed
Uretfrdighed og manglende respekt
Store flelsesmssige krav
Mobning og chikane
utryghed
drlig trivsel
stress
psykisk sammenbrud
sygdom
118 Arbejdsmiljgruppen
De evige forandringer..
Forandringer - et af den moderne verdens grundvilkr?
Jo, men:
Forandringshastigheden m ikke vre for hj (krav)
Forandringer skal have et acceptabelt og forsteligt forml
(mening)
Forandringer skal gennemfres p en retfrdig og ordentlig
mde (indflydelse, forudsigelighed, social sttte, belnning)
119 Arbejdsmiljgruppen
Psykiske arbejdsmiljpvirkninger
Stress er et misforhold mellem de krav, der
stilles til n og de ydre og indre resurser man
rder over.
(arbejdsmediciner Bo Netterstrm)
120 Arbejdsmiljgruppen
3 typer af stress
Kortvarig stress:
Kan vre hensigtsmssig giver energi til at hndtere
udfordringer. Mulighed for at restituere.
Langvarig stress:
Har alvorlige konsekvenser for den enkeltes helbred,
livskvalitet og prstationer. Vil ofte vre kostbar for
virksomheden og samfundet.
PTSS - Posttraumatisk stresssyndrom:
Kortvarig men kraftig pvirkning i forbindelse med
traumatiske oplevelser ved ulykker, vold og trusler.
121 Arbejdsmiljgruppen
Psykiske arbejdsmiljpvirkninger
Stress er relateret til arbejdet
men er lige s tit relateret
til hjemmet
skal bearbejdes flere steder
122 Arbejdsmiljgruppen
Psykiske arbejdsmiljpvirkninger
.
123 Arbejdsmiljgruppen
Psykiske arbejdsmiljpvirkninger
Signaler p stress og udbrndthed
Adfrdsmssige signaler
Negativitet
Kynisme
Mental- og fysisk distancering
get brug af stimulanser som kaffe, cigaretter, alkohol, grovderi/madlede
124 Arbejdsmiljgruppen
Stresshndtering
Organisatorisk plan
ndre arbejdspresset
Tilfre ressourcer
Tage fat p interne medarbejderkonflikter
Personlig- og kompetenceudvikling
Klarhed om flles visioner og vrdier
Udarbejde stresspolitik
Ledelsesplan
Tilpas opgaver og ressourcer i en dialog
med de involverede medarbejdere.
Kommuniker klart og tydeligt, s
medarbejderne har klare ml.
Tal om trivsel bde med den enkelte
medarbejder og med gruppen/teamet
Positiv feedback fra ledelsen
Gruppe plan
Forbedre social sttte.
ben kommunikation.
Kollegial supervision.
Individuel plan
Vre bevidst om egne
reaktioner og signaler.
Kropslige, svel som
interkollegialt.
125 Arbejdsmiljgruppen
Coping - stresshndtering
Prioriter opgaverne
Prioriter de vigtigste opgaver frst
Planlg din tid
Folk med stress fr ofte et urealistisk optimistisk forhold til tiden Planlg med at der kan komme uforudsete
opgaver
St personlige ml
Stressede mennesker har mistet ml, forkus og retning med deres arbejde Hvis ikke du ved, hvad du gerne
vil blive bedre til i dit arbejde, begynder du at fle det trivielt
Brug lysten som drivkraft i arbejdet
at lave det man har lyst til reducerer nemlig stressen
Dyrk motion og afspnding, hold pauser
Jo bedre form man er i, desto bedre er man til at mestre stress. Og s er det vigtigt at holde pauser. Pauser
er ndvendige, fordi vi i praksis kan arbejde til vi segner.
126 Arbejdsmiljgruppen
Gruppeopgave om stress
A. Hvilke tegn eller signaler p stress kan man spotte hos
medarbejdere og ledere?
B. Hvordan bliver vi bedre til at spotte og opdage
signalerne p stress, fr det er for sent?
C. Hvordan nsker du/I at f omsorg fra en kollega, hvis
du er stresset?
D. Hvilke forventninger, har du/I til din leder, hvis du bliver
stresset?
127 Arbejdsmiljgruppen
Symptomer p stress
Fysiske symptomer
Psykiske symptomer
Adfrdsmssige/sociale
symptomer
Hjertebanken
Nervs Ubeslutsomhed
Hjere blodtryk ngstelig Aggressivitet
Muskelspndinger Rastls Parti i sknderier
Hovedpine Irritabel Isolerer sig socialt
Mavesmerter Srbar overfor kritik Svnproblemer
get svedproduktion Koncentrationsbesvr get sygefravr
ndend Svrt ved at huske Hjere forbrug af
stimulansmidler
Svimmelhed Mangel p overblik
Mangel p appetit Flelser som magteslshed,
tristhed, udmattelse
Forvrring af eksisterende
sygdomme/lidelser, fx allergier,
astma, mavesr
Ved stress over lang tid er der
risiko for depression eller andre
psykiske lidelser Kilde: AT
128 Arbejdsmiljgruppen
Fra stress til trivsel
Kampagne fra Arbejdsmiljviden:
Fra stress til trivsel
129 Arbejdsmiljgruppen
Vold et meget udbredt problem
En fjerdel af af alle voldsepisoder finder sted
p arbejdet. Folk som hjemmehjlpere,
socialrdgivere og politibetjente er de mest
udsatte.
Risikoen er strst, nr man har direkte kontakt
med klienter, patienter, indsatte eller kunder.
130 Arbejdsmiljgruppen
Chokerende begivenheder
Fysisk vold er fx slag, spark, bid, kvlningsforsg
eller knivstik, rveri.
Psykisk vold er episoder, hvor medarbejderen
udsttes for verbale trusler, krnkelser, truende
adfrd, systematisk fornedrelse, ydmygelse e.l.
131 Arbejdsmiljgruppen
Metoder til forebyggelse af vold
Tekniske foranstaltninger fx alarmer i taxaer og busser,
personbrne alarmer
Indretningsmssige foranstaltninger: fysisk adskillelse af
klient og sagsbehandler
Arbejdsorganisatoriske foranstaltninger: Bedre
tilrettelggelse af klientsamtaler, bedre tidsstyring
Klare retningslinjer for, hvordan de ansatte forholder sig i
situationer med vold eller ved trusler om vold. Lav
procedurer for, hvordan man kommer ndstedte kolleger til
hjlp. Desuden retningslinjer, som sikrer hurtig tilkaldelse
af hjlp fra fx vagtberedskab eller politi.
Uddannelse lring om konflikthndtering
132 Arbejdsmiljgruppen
Mobning p arbejdspladsen
Definition p mobning:
At man gentagne gange bliver udsat
for ubehagelig, srende eller
nedvrdigende behandling fra en
eller flere personer, som det er
svrt at forsvare sig imod.
133 Arbejdsmiljgruppen
Mobning
Mobbehandlinger
Tilbageholdelse af ndvendig information
Srende bemrkninger, latterliggrelse, skldud
Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver
Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige
fllesskab
Angreb mod ofrene eller kritik af deres privatliv
Fysiske overgreb eller trusler herom
Fjendtlighed eller tavshed som svar p sprgsml eller forsg
p samtale
Nedvurdering af ofrenes job, deres arbejdsindsats eller deres
kompetence
Krnkende telefonsamtaler eller skriftlige meddelelser
Ubehagelige drillerier
Nedvurdering eller umyndiggrelse, grundet alder eller kn
134 Arbejdsmiljgruppen
rsager til mobning
Uklar arbejdsorganisering
Fravrende ledelse
Destruktive magtkampe
Mere materiale: Link
135 Arbejdsmiljgruppen
Sexchikane
En undersgelse fra Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmilj fra 2004
viser, at ca. 3 procent af danske kvinder havde
vret udsat for unsket seksuel
opmrksomhed p arbejdspladsen inden for
de sidste 12 mneder.
I hele arbejdsstyrken havde 1,8 procent vret
udsat for unsket seksuel opmrksomhed.
136 Arbejdsmiljgruppen
Seksuel Chikane
Typiske mobbehandlinger i forbindelse med
seksuel chikane er:
Unskede berringer
Unskede verbale opfordringer
til seksuelt samkvem
Sjofle vittigheder
Uvedkommende foresprgsler om seksuelle
emner.
137 Arbejdsmiljgruppen
Mobning og seksuel chikane
Forebyggelse
Mobning og seksuel chikane kan opst p alle arbejdspladser i
alle brancher.
Ledelsen br udtrykke klare holdninger omkring
mobning/seksuel chikane.
APVen skal omfatte en vurdering af, om der forekommer
mobning og seksuel chikane p arbejdspladsen.
Den bedste mde at forebygge mobning og seksuel chikane p
er ved at kombinere information og diskussion.
138 Arbejdsmiljgruppen
Mobning og seksuel chikane
Nr der er konstateret mobning:
AMO skal drfte konkrete foranstaltninger til at hndtere
mobning og seksuel chikane.
Den enkelte arbejdsplads m udvikle klare og synlige vrdier og
holdninger, som formidles bde i mlstninger, regler og i
praktisk handling.
Afdelingsledere har et srligt ansvar for at sikre et godt
psykosocialt arbejdsmilj i deres afdeling. Det m derfor sikres,
at lederne er i stand til at tage konflikter op og hndtere dem
konstruktivt.
139 Arbejdsmiljgruppen
Udsagn:
Bag ethvert
problem
gemmer sig en drm og et
nske
om en forandring
140 Arbejdsmiljgruppen
Den problemorienterende
tnkemde
Problemidentifikation hvad er
problemet?
rsagsanalyse hvorfor er der
et problem?
Lsningsforslag hvad kan vi
gre ved det?
Handleplan Hvad gr vi og
hvordan?
Den anerkendende
tnkemde
Anerkendelse hvad er du
gladest for?
nsker og ider hvilke nsker
og ider har du for fremtiden?
Samtale hvilket flles billede
kan vi skabe for fremtiden?
Klarsyn og handlinger - hvad er
mere klart for jer og hvad skal I
gre?
141 Arbejdsmiljgruppen
Mangeltnkning Ressourcetnkning
Fokus Problemet sttes i forgrunden nsket om forandring sttes i
forgrunden
Filosofi Finder vi ind til problemets
kerne, kan vi ogs finde en
lsning
nsker om fremtiden er med til at
forme fremtiden og skaber energi
til forandring
Sprgsml Hvad er problemet Hvad er dit/vores nske
Det vi ser og
hrer
Fejl og mangler Kollegernes konstruktive nsker
for fremtiden
Organisationens livskraft
Det vi taler om Det vi synes kolleger eller
ledere ikke gr godt nok eller
ikke kan
Egen og andres indsats og
vellykkede resultater
Indre tale og tanker hos den
enkelte om mangler
Indre tale og tanker om mangler,
bliver til indre tale og tanker om
muligheder
142 Arbejdsmiljgruppen
Utilsigtede konsekvenser
der kan vre ved en rationel problemlsningsmodel
finde skyldige
forsvarsposition
drnes for energi
opmrksomheden er bagudrettet
fejlfindingskultur
mangelsprog
143 Arbejdsmiljgruppen
Anerkendelse
en positiv tilgang til arbejdslivet
Hvad synes du fungerer godt p din arbejdsplads?
(Kan f.eks. indeholde arbejdets indhold og organisering, det at f udfordringer,
lre nyt, det at have indflydelse, det at have kollegaer, samarbejdet med dem,
samarbejde med ledelsen, m.m.)
Hvad gr dig glad/giver energi/fungerer godt for dig p din
arbejdsplads?
Hvad tror du dine kollegaer/medarbejdere vil pege p som noget, der giver dem
energi/fungerer godt?
Hvad tror du ledelsen trives med?
Anerkendelse p Rigshospitalet
Sygefravr med vgt p anerkendelse
144 Arbejdsmiljgruppen
Klip om psykisk arbejdsmilj
Om trivsel Irma indflydelse p eget arbejde
http://agent.dril.dk/agent/style/dr_dk/?play56118

Sttte og opbakning i svre situationer Gentofte Hospital

http://agent.dril.dk/agent/style/dr_dk/?play56120

Arbejdet skal give mening kassedame Irma

http://agent.dril.dk/agent/style/dr_dk/?play56123

Drligt arbejdsmilj betaler sig ikke Tage Sndergaard Christensen

http://agent.dril.dk/agent/style/dr_dk/?play56122
145 Arbejdsmiljgruppen
146 Arbejdsmiljgruppen
Vurdering af det psykiske
arbejdsmilj
Det kan AT reagere p:
Stor arbejdsmngde og tidspres
Hje flelsesmssige krav
Uklare krav og rammer
Mobning og seksuel chikane
Vold og traumatiske hndelser
Skifteholdsarbejde og arbejde p
forskudte tider
147 Arbejdsmiljgruppen
Vurdering af det psykiske
arbejdsmilj
Det kan AT ikke reagere p:
Ledelsens ret til at lede og fordele arbejdet
Personlige (private) konflikter mellem
enkeltpersoner
Ln, pension, avancement, uddannelse
Manglende mening og forudsigelighed
Jobusikkerhed
Overvgning af medarbejdere
148 Arbejdsmiljgruppen
Sprgeskema om psykisk arbejdsmilj
NFA har udviklet et sprgeskema om psykisk
arbejdsmilj. Sprgeskemaet findes i tre
udgaver: et kort, et mellemlangt og et langt og
er udviklet i forbindelse med undersgelsen af
danske lnmodtageres psykiske arbejdsmilj.
149 Arbejdsmiljgruppen
Kortlgning
Nr man har gennemfrt en kortlgning, er det
vigtigt at forholde sig til, hvilken type af
belastninger, der er tale om. Normalt skelner man
mellem tre typer:
Belastninger, man umiddelbart kan g i gang med
at ndre.
Belastninger, der udspringer af den verste
ledelses beslutninger.
Belastninger, der ikke kan ndres, idet de
hnger sammen med arbejdets karakter
150 Arbejdsmiljgruppen
Indsats for psykisk arbejdsmilj
Hvilket niveau skal der arbejdes p?
1. Det organisatoriske niveau,
som omfatter virksomhedens organisering, lnformer, overenskomster
mv.
2. Det interpersonelle niveau, der dkker samarbejde,
omgangsformer, kommunikation mv.
3. Det individuelle niveau, hvor man kan arbejde med stress-
hndtering, individuel planlgning, prioritering osv. Disse metoder p
forskellige niveauer kan meget vel komplimentere hinanden.
151 Arbejdsmiljgruppen
152 Arbejdsmiljgruppen
Den praktiske opgave
153 Arbejdsmiljgruppen
Baggrund i loven
Formlet med arbejdsmiljuddannelsen er at styrke det forebyggende
arbejde og at effektivisere sikkerhedsorganisationens arbejde.
Uddannelsens forml er at sikre, at medlemmerne af sikkerheds-
gruppen erhverver sig den forndne viden om arbejdsmilj, at varetage
metoder til sikkerheds- og sundhedsmssige opgaver og skal medvirke
til, at arbejdsmiljarbejdet sker p en systematisk mde.
I tilknytning til et kursus gennemfres en praktisk opgave, som kobler
kursets indhold med den enkelte kursusdeltagers arbejde i
sikkerhedsgruppen.
(Bekendtgrelse om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljuddannelse nr.
457 af 14. juni 1999 1)
154 Arbejdsmiljgruppen
Hvad er formlet med den praktiske
opgave?
Formlet er at kursisten i praksis fr arbejdet med en relevant problemstilling i
forhold sin arbejdsmiljgruppe og til virksomhedens arbejdsmiljarbejde.
Hvordan skal opgaven lses
Her er ikke tale om en undervisningssituation, derfor er formulering og
planlgning vigtig. Opgaven lses individuelt eller i samarbejde med
relevant person. Kursisten skal gerne komme igennem en erkendelses-
og forandringsproces.
Hvorfor hjemmeopgave - og hvordan den kan bruges
Relevans, muligheder og begrnsninger og hvad kan der gres ved
dette.
Afrapportering valg af form. Kontrol / lring
155 Arbejdsmiljgruppen
Emnet?
Emnet er valgfrit.
Find et emne, din arbejdsplads har brug for at
f taget fat p / arbejde videre med.
Arbejdsmiljorganisationen (arbejdsgiver) skal
acceptere opgaven og inddrages.
156 Arbejdsmiljgruppen
Formen p opgaven er op til dig,
men flgende bedes fremg:
Hvad handler opgaven om?
Hvorfor har du valgt den?
Hvordan har du arbejdet med den?
Hvad har du fundet ud af undervejs? Hvor har du
sgt information/hjlp?
Hvilke regler glder for omrdet?
Hvad har du/din arbejdsplads lrt af opgaven?
Hvordan skal/kan der arbejdes videre med
emnet?
157 Arbejdsmiljgruppen
Formen p opgaven er op til dig,
men flgende bedes fremg:
Du m gennemfre opgaven alene,
sammen med andre fra uddannelsen eller
med andre fra din arbejdsplads.
Der er ikke noget omfangskrav til
opgaven og det forventes at tidsforbruget
ligger p omkring 4-6 timer
158 Arbejdsmiljgruppen
159 Arbejdsmiljgruppen
Tak for denne gang!
www.arbejdsmiljgruppen.dk
160 Arbejdsmiljgruppen
161 Arbejdsmiljgruppen
162 Arbejdsmiljgruppen
Regler for kontorarbejde
163 Arbejdsmiljgruppen
Sprgsml og svar om arbejdsmilj p kontor
Hvor varmt m der vre i kontoret?
Kan jeg f betalt mine skrmbriller?
Skal skranker kunne indstilles i hjden?
Er der tilstrkkelig plads til mine materialer?
M man bruge brbare computere ved en fast arbejdsplads?
Kan der stilles krav om, at computerborde er hve-/snkeborde?
Hvor meget plads skal der vre pr. ansat i et arbejdsrum?
164 Arbejdsmiljgruppen
Faste arbejdssteders indretning
Regler for arbejdspladsens indretning og inventar
p faste arbejdssteder findes bl.a. i
bekendtgrelserne om
A )faste arbejdssteders indretning, B) indretning af
tekniske hjlpemidler C) om arbejde ved
skrmterminaler.
Beskrevet i vejledning om: Arbejdspladsens
indretning og inventar
165 Arbejdsmiljgruppen
Regler om kontorarbejde
At-vejledning D.2.3.-Arbejde ved skrme
Bekendtgrelse nr. 96 om faste arbejdssteders
indretning
Bekendtgrelse nr. 1108 om arbejde ved
skrmterminaler
Bekendtgrelse om arbejdets udfrelse - 559
af 17. juni 2004
166 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdsrum p kontoret
Rummet:
Hjden til loftet skal vre min 2,5 meter og gulvarealet
minimum 7 m2.
Der skal vre 12 m3 luft i arbejdsrummet per person
En tilstrkkelig tilgang af dagslys og udsyn til omgivelserne
167 Arbejdsmiljgruppen
Personalefaciliteter
Der skal iflge Arbejdstilsynets vejledning ogs
vre adgang til flgende personalefaciliteter:
Toilet og hndvask
Spiseplads og forsvarlig opbevaring af medbragt
mad og drikke
Mulighed for at anvende telefon
Garderobe
Mulighed for at lse sine ting inde i fx skuffe eller
skab
168 Arbejdsmiljgruppen
Krav til arbejdsbordet
Der skal vre plads til skrm, tastatur,
pegeredskab (computermus o.l.), dokumenter og
andet tilbehr, og samtidigt skal du kunne hvile
hnder og arme p bordpladen
Der skal vre tilstrkkeligt plads til
hensigtsmssige arbejdsstillinger og -bevgelser
Bordet skal let kunne indstilles, hvis det benyttes
til forskellige arbejdsopgaver eller af forskellige
personer. Det er ikke et krav, at der skal vre
hve-snkeborde.
169 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdsstolen
Stolen skal vre stabil og sikre dig
bevgelsesfrihed og en hensigtsmssig
arbejdsstilling.
Bde stolesdet og stoleryg skal kunne indstilles i
hjden. Stoleryggen skal kunne skrtstilles.
Sdedybde, sde og rygln skal kunne justeres
hver for sig.
Der skal stilles en egnet fodskammel til rdighed,
hvis du nsker det.
Fakta om arbejdsstol BAR-kontor
170 Arbejdsmiljgruppen
Mus og tastatur
Mus og pegeredskaber skal kunne bruges med
hensigtsmssige arbejdsstillinger og -bevgelser.
Tastaturet skal kunne skrtstilles og vre adskilt
fra skrmen,
Der skal vre plads foran tastaturet til at du kan
hvile hnder og underarme p bordpladen.
171 Arbejdsmiljgruppen
Krav til belysning
Lyset skal vre tilpasset arbejdets art, s arbejdet kan foreg forsvarlig
Belysningen m ikke give generende blnding eller reflekser eller medfre
generende varme
Gang- og frdselsarealer skal vre belyst, s frdslen kan foreg
forsvarligt. Belysningen skal have en styrke p mindst 25 lux.
At-vejledning A.1.5-Kunstig belysning
At-vejledning D.2.3. Skrmarbejde
Bekendtgrelse nr. 96 om faste arbejdssteders indretning.
Bekendtgrelse nr. 1108 om skrmterminaler
DS700
172 Arbejdsmiljgruppen
Eksempler p lysstyrke (DS 700)
Gange og trapper
50 lux
Kassepladser i banker
500 lux
Bedmmelse af farveprver
1.500 lux
Trykformkorrektion i grafisk industri
1.000 lux
Svejsning
200 lux
Kontorarbejde, vedvarende lsning
500 lux
Biblioteksreoler (p bogryggene)
200 lux
ed de fleste typer arbejde ligger de krvede vrdier p 200 eller 500 lux, mens der krves 1.000 eller 1.500 lux ved mere lyskrvende arbejdsopgaver.
Som eksempler p typiske krav til belysningsstyrker fra Dansk Standard 700 kan nvnes:
173 Arbejdsmiljgruppen
Gode rd om belysning
Udnyt dagslyset bedst muligt - placr s vidt muligt arbejdsborde,
s dagslyset kommer ind fra siden
Srg for at dagslyset ikke blokeres af store ting i vindueskarmen
Srg for solafskrmning i tilflde af gener fra blnding og for
meget lysindfald
Srg for, at den kunstige belysning p kontoret er centreret der,
hvor arbejdet primrt bliver udfrt, fx ved skrivebordet og omkring
computerskrmen
Zoneopdel belysningen i strre arbejdslokaler, s det bliver muligt
at tnde/slukke for dele af belysningen
Srg for, at lyskilderne rengres og vedligeholdes
Indtnk arbejdsmilj ved nyindkb af nye belysningskilder -
anskaf fx en arbejdslampe med asymmetrisk lysfordeling, hvor lyset
bliver sendt skrt ud til siden. og loftarmaturer med direkte-
indirekte belysning, hvor hovedparten af lyset bliver sendt nedad.
174 Arbejdsmiljgruppen
Temperatur - mindste
Stillesiddende og stillestende arbejde og
arbejde med let legemlig anstrengelse ikke br
komme under 18 C
Arbejde med begrnset legemlig anstrengelse
ikke br komme under 15 C
Arbejde med strk legemlig anstrengelse ikke
br komme under 10 C, opnet senest en
time efter arbejdstids begyndelse.
175 Arbejdsmiljgruppen
Temperatur - hjeste
Generelt br temperaturen under normale klima- og arbejdsforhold
holdes p 20-22 C ved stillesiddende arbejde og m ikke overstige 25
C.
Kan denne temperatur ikke holdes, selv ved normale udetemperaturer,
br det undersges, hvad rsagen hertil kan vre.
Det kan fx skyldes belysning, varmeafgivende maskiner eller solindfald
.
Der skal i disse tilflde trffes passende foranstaltninger, s
temperaturen nedbringes.
176 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdsmiljrundering
177 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdsmiljrundering
Under runderingen kan man f.eks.:
Rette p forkerte rutiner og arbejdsstillinger
Fotografere fejl og mangler (til videre behandling i AMO)
Fotografere gode ideer og vellykkede lsninger
Dokumentere og anerkende eksempler p godt psykisk
arbejdsmilj
OBS p jvnlige runderinger, s man ikke falder tilbage i
gamle rutiner og uvaner.
178 Arbejdsmiljgruppen
Kontrol af arbejdsforhold
Jvnligt, lbende og nr det er ndvendigt, skal der
ske kontrol af, at forholdene er i orden.
Hvad:
Risikofaktorer
Arbejdsforhold
Farlige stoffer og materialer
Smittefarer
Undige pvirkninger
Er vrnemidlerne i orden
179 Arbejdsmiljgruppen
ULYKKER
180 Arbejdsmiljgruppen
En arbejdsmiljpolitik kan ogs:
Beskrive redskaberne til udviklingen af arbejdsmiljet:
konomiske ressourcer
Certificering
Arbejdspladsvurderinger
Aftaler, retningslinjer og regler
Initiativer p arbejdsmiljomrdet
Uddannelse
Mling af indsatser og arbejdsmiljegenskaber
Handlingsplaner
182 Arbejdsmiljgruppen
Pvirkninger i
Arbejdsmiljet
183 Arbejdsmiljgruppen
Pvirkninger i arbejdsmiljet
Fysiske Kemiske
pvirkninger pvirkninger
Psykiske Biologiske
pvirkninger pvirkninger
Ulykker Ergonomiske
pvirkninger
184 Arbejdsmiljgruppen
Kemiske pvirkninger
Kemiske stoffer indgr
mange steder i
arbejdsmiljet, og kan
vre farlige og skade
helbredet.
185 Arbejdsmiljgruppen
Kemiske pvirkninger
Farlige stoffer i arbejdsmiljet
Kemiske stoffer og naturligt forekommende
stoffer som f.eks. trstv og asbest, kan vre
farlige for helbredet, nr vi gr p arbejde.
Isr medarbejdere i industrien bliver udsat for
farlige stoffer, der kan vre skadelige.
186 Arbejdsmiljgruppen
Kemiske pvirkninger
Stoffer = grundstoffer og deres forbindelser,
f.eks. saltsyre, acetone eller styren
Blandinger = blanding af to eller flere stoffer,
f.eks. maling, lim eller rengrings-midler
187 Arbejdsmiljgruppen
Kemiske pvirkninger
KRAN - skadelige stoffer
KRAN er en flles betegnelse for de farligste og mest
skadelige stoffer i arbejdsmiljet
Vi ved, at kemiske stoffer i arbejdsmiljet kan skade
helbredet p flere forskellige mder:
Krftfremkaldende
Reproduktionsskadende
Allergifremkaldende
Neurotoksiske
188 Arbejdsmiljgruppen
Kemiske pvirkninger
Med Arbejdstilsynets bekendtgrelse om arbejde med stoffer og
materialer er der pligt til at:
Supplere den eksisterende arbejdspladsvurdering (APV) med en
srlig vurdering af arbejdet med farlige stoffer og blandinger
Erstatte (substituere) farlige stoffer og blandinger
Undg undige pvirkninger af stoffer og blandinger
Nedbringe pvirkninger fra stoffer og blandinger under arbejdet s
meget, som det er teknisk muligt
Overholde fastsatte grnsevrdier
189 Arbejdsmiljgruppen
Kemiske pvirkninger
Husholdningssprit 93 %
Ethanol
Meget brandfarlig
Opbevares utilgngeligt for brn.
Emballagen skal holdes tt lukket.
Holdes vk fra antndelseskilder
Rygning forbudt.
Ved indtagelse kontakt omgende lge
og vis denne beholder eller etiket.
PR-nr. 309711
Sikkerhedsregler for malearbejde
(1993) 2-1
Leverandr
Faresymbol (F)
Sort p orange baggrund
R-stning, R11
Produktets navn/
Stofnavn
S-stninger,
S2, S7, S16, S46
PR-nr.
Kodenummer
(MAL-kode)
Leverandrnavn
og telefonnummer
190 Arbejdsmiljgruppen
Hvad fortller MAL-koden?
Kodenr. Eksempel
00- Vandbaseret plastmaling
0- Vandbaseret alkydmaling; 10 % sprit
1- Trbeskyttelse med op til 20%
oplsningsmiddel; 50 % sprit
2- Terpentinbaseret alkydmaling; ren
sprit
3- Ren mineralsk terpentin; Petroleum
4- Ren acetone; Isopropanol
5- Salmiakspiritus; ren styren;
cellulosefortynder
Tallet fr bindestregen er et
udtryk for
sundhedsrisikoen ved
indnding af dampe og
angiver et stigende behov
for ventilation og
beskyttelse af
ndedrtsorganerne
2-1(1993)
191 Arbejdsmiljgruppen
Kemiske pvirkninger
Kode
nr.
Eksempel Beskrivelse af sundhedsrisikoen.
-0 Vand Ingen
-1 Sprit, acetone Ingen nvnevrdig risiko, men risiko
ved indnding af sprjtetger
-2 Ethylenglycol Risiko ved indtagelse og indnding af
sprjtetger, men uden risiko ved
kontakt med hud og jne.
-3 Syre, indhold <5%
Acrylater, indhold <1%
Risiko ved kontakt med hud og jne og
ved indnding af sprjtetger. Evt.
allergisk reaktion.
-4 Syre, indhold >5%
Lsket kalk
Kaustisk soda
Produkter med risiko for tsninger.
-5 Epoxy
Acrylater indhold>1%
Risiko for fremkaldelse af strk allergisk
reaktion ved hudkontakt eller risiko ved
kontakt med hud og jne.
-6 Styren
Formaldehyd
Giftig ved kontakt med hud og jne og
ved indnding af spraytger samt ved
indtagelse.
Langtidsvirkende effekter som f.eks.
Krft.
Tallet efter bindestregen er
et udtryk for sundheds-
risikoen ved kontakt med
hud, jne og luftveje eller
ved indtagelse gennem
munden og angiver et
stigende behov for
sikkerhedsforanstaltninger.
2-1(1993)
192 Arbejdsmiljgruppen
Kodenumre og vrnemidler
Tallet fr bindestregen fortller hvilken type
ndedrtsvrn du skal vlge.
Stigende tal fr bindestregen indebrer strre fare
for indnding af dampe og medfrer derfor
stigende behov for ndedrtsvrn.
Tallet efter bindestregen fortller hvilke vrige
vrnemidler du skal bruge for at beskytte dig mod
kontakt med produktet (hud, jne, luftveje
(indnding af stv og sprjtetge) Bekendtgrelse
om kodenumre
193 Arbejdsmiljgruppen
Personlige vrnemidler
Eksempler
ndedrtsvrn
jenvrn (Beskyttelsesbriller eller ansigtsskrm)
Handsker
Forklder, rmebeskyttere, overtrksdragter
OBS!
P instruktion, holdbarhed, korrekt brug og rengring/vedligeholdelse
194 Arbejdsmiljgruppen
Sikkerhedsdatablad
Eksempel:
Saltsyre
195 Arbejdsmiljgruppen
Kemiske pvirkninger
Gode rd
F overblik!
Hvilke produkter anvendes.
Hvor farlige er produkterne? - Datablade
Er der nogen, der kan erstatte hinanden?
Tag stilling til!
Er der nogle produkter, vi ikke vil anvende f.eks. giftige eller
krftfremkaldende
Hvordan forholder vi os i.f.t. gravide og ammende?
Vlg produkter med:
Lav MAL-kode
Neutral pH-vrdi d.v.s. pH 6-8 ved hudkontakt 5-8
Miljmrkede produkter, hvis det er muligt
196 Arbejdsmiljgruppen
http://www.youtube.com/watch?v=xcHPEIT_
wq4&list=PLCCAF0278727C2AA0
197 Arbejdsmiljgruppen
Srlig uddannelse:
Der krves en srlig uddannelse for at mtte
arbejde med og anvende:
Styren
Asbest
Asfalt
Epoxy
Isocyanat
198 Arbejdsmiljgruppen
Unge
Unge m ikke arbejde med stoffer mrket:
Meget giftig
Giftig
tsende
Eksplosiv
199 Arbejdsmiljgruppen
Nye mrkningsregler
200 Arbejdsmiljgruppen
Ergonomi
201 Arbejdsmiljgruppen
Ergonomi
Ngleord for ergonomi og arbejdsmilj er:
Tunge lft
Samlet daglig lftemngde
Bring
Trk og skub
Arbejdsstillinger
Ensidigt gentaget arbejde
Ensidigt belastende arbejde
202 Arbejdsmiljgruppen
Ergonomi
Gruppearbejde
Hvilke ergonomiske udfordringer findes p
jeres virksomhed og hvordan arbejder I
med dem?
Drftelser 15 min herefter fremlggelse
203 Arbejdsmiljgruppen
Tunge lft
204 Arbejdsmiljgruppen
Vurdering af lft
Rdt omrde: Er lftet i rdt omrde er der
sundhedsrisiko og der vil der normalt skulle
afgives pbud.
Gult omrde: Lftene skal vurderes nrmere
Grnt omrde: Intet at bemrke vedr.
lftearbejdet i forhold til tunge lft.
Jo lngere byrdens afstand er fra kroppen, jo
strre bliver belastningen af lnderyggen.
205 Arbejdsmiljgruppen
Vurdering af lft
Faktorer med betydning for vurderingen:
Foroverbjning
Vrid/asymmetri
Lftede arme
Lftefrekvens
Varighed
206 Arbejdsmiljgruppen
Tjek dine lft
Er de tunge lft du udfrer p dit arbejde
sundhedsskadelige?
Arbejdstilsynets app. tager hjde for vgt,
arbejdsstillinger, frekvens og varighed.
207 Arbejdsmiljgruppen
At forst et budskab!
208 Arbejdsmiljgruppen
Lfteteknik er godt
men tekniske hjlpemidler er bedre
209 Arbejdsmiljgruppen
Trk og skub
Flgende elementer skal blandt andet indg i
vurderingen:
Transportmateriellets design og vedligeholdelse
Underlaget, pladsforhold , synsforhold
Uforudsete hndelser
Vgt og stabilitet af materiel og byrde/ls
Hastigheds- og retningsndringer
Arbejdsmetode (trk/skub,
byrden foran/bag ved personen)
Arbejdsstillinger og -bevgelser
Arbejdets frekvens og varighed.
210 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdsstillinger
Arbejdsstillingen kan vre:
Stende/gende
Siddende
Hugsiddende/knlende/knliggende
Liggende
Der vurderes p nakke, ryg, arme og ben
211 Arbejdsmiljgruppen
Stende arbejdsstilling
Foroverbjet stilling
Der forekommer et stort tryk p discus i en
foroverbjet stilling
212 Arbejdsmiljgruppen
Kontorergonomi
Den bedste arbejdsstilling er den nste:
Variation
Lyt til kroppen
Stolen, Bordet, PCeren, Lys, Indeklima, Stj
Job og krop
Elastikvelser
213 Arbejdsmiljgruppen
Eksempler fra nettet
Manuel hndtering
Eksempler intruktionsfilm
214 Arbejdsmiljgruppen
Natarbejde
215 Arbejdsmiljgruppen
Tidsrum
Natperioden er tidsrummet mellem kl.
00.00-05.00
En ansat udfrer natarbejde nr han
- Arbejder mindst 3 timer af sin daglige
arbejdstid i natperioden
- Udfrer natarbejde i mindst 300 timer
inden for et r
216 Arbejdsmiljgruppen
Helbredskontrol
Medarbejderne har ret til en gratis
helbredskontrol inden beskftigelse ved
natarbejde begynder.
Herefter gratis lgekontrol med regelmssige
mellemrum og mindst hvert tredje r.
Arbejdstilsynet skal orienteres fire uger inden
undersgelsen.
Resultaterne skal indsendes til AT. M ikke gives
til arbejdsgiveren.
217 Arbejdsmiljgruppen
Aftaler og vejledninger
Arbejdsgiver og
arbejdstagerorganisationerne p det
offentlige arbejdsmarked har indget en
rammeaftale om arbejdstidsaftaler, med en
rkke anbefalinger.
At-vejledning om natarbejde og
helbredskontrol I-Bar pjece om
Natarbejde
218 Arbejdsmiljgruppen
Unges arbejde
Bekendtgrelse om unges arbejde
Vejledning om unges arbejde
Lov om arbejdsmilj
Ved arbejde i bningstiden i grillbarer, o.l. m
unge ikke arbejde alene mellem kl. 18.00 og
kl. 6.00 p hverdage og mellem kl. 14.00 og kl.
6.00 p lrdage, sn- og helligdage
219 Arbejdsmiljgruppen
Srlige hensyn
Ved beskftigelse af unge under 18 r skal der ved arbejdets
planlgning, tilrettelggelse og udfrelse tages hensyn til den
unges alder, udvikling og helbredstilstand.
Unge, der er fyldt 15 r og ikke lngere gr i skole, m udfre
alle former for arbejde, som ikke er farligt
220 Arbejdsmiljgruppen
Hvileperiode og fridgn 50
Arbejdstiden skal tilrettelgges sledes, at de
ansatte fr en hvileperiode p mindst 11
sammenhngende timer inden for hver periode
p 24 timer. Den ansatte skal have mindst 1
fridgn om ugen.
221 Arbejdsmiljgruppen
Besg af
Arbejdstilsynet
222 Arbejdsmiljgruppen
Besg af Arbejdstilsynet
Hvornr kommer At p virksomheden?
Risikobaseret tilsyn
Detailtilsyn (psykisk arbejdsmilj, klager,
arbejdsbetingede lidelser, ulykker, kontrol af
pbud, indsatser)
Opflgningstilsyn
Ved behandling af klager og arbejdsbetingede klager tages hensyn til anonymitet
223 Arbejdsmiljgruppen
Besg af Arbejdstilsynet
Fra 1. januar 2012
Risikobaseret tilsyn
2 spor:
Virksomheder der vurderes at have de strste problemer med
arbejdsmiljet fr flere tilsyn
Alle virksomheder med flere end 2 ansatte fr besg inden 2020
Ca. halvdelen af virksomheder med 1,0-1,9 rsvrk ansat vil via stikprve
blive udtaget til tilsynsbesg.
Tilsynene vil blive gennemfrt efter den nuvrende screeningsmodel, men
begrebet screening erstattes af risikobaseret tilsyn
Virksomhederne kan som hidtil f tilsynsbesg som flge af ulykker og
klager.
224 Arbejdsmiljgruppen
Hvad ser Arbejdstilsynet p?
APV, AMO
Arbejdsmiljvejviseren viser,
hvilke omrder der er i fokus
(psykisk arbejdsmilj er altid i
fokus)
De prioriterede emner
ulykker, ergonomi, psykisk
arbejdsmilj
Overholdelse af lov om rgfri
miljer
225 Arbejdsmiljgruppen
Bagateller og mrkbare bder
Fra 1. januar 2012
Arbejdstilsynet indfrer en bagatelgrnse, der
betyder, at mindre og ubetydelige
arbejdsmiljforseelser i fremtiden ikke vil medfre
pbud fra Arbejdstilsynet.
Samtidig skal bdesystemet differentieres. Det
betyder at store virksomheder skal have strre
bder end sm virksomheder, s bderne rammer
mere ensartet.
226 Arbejdsmiljgruppen
Mere dialog med virksomhederne
Fra 1. januar 2012
P tilsynsbesg skal Arbejdstilsynet fokusere p
dialog med udgangspunkt i virksomhedernes egne
erfaringer med arbejdsmiljet. Det skal understtte
virksomhedens forebyggende arbejdsmiljarbejde og
lsningen af virksomhedernes konkrete
arbejdsmiljproblemer.
Arbejdstilsynet vil dog fortsat give pbud m.m., nr
virksomheder har vsentlige overtrdelser af
arbejdsmiljloven.
227 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdstilsynets reaktioner
Akutte alvorlige overtrdelser
- forbud, strakspbud, evt. direkte retslig tiltale,
administrative bder
Efterkommes inden for en periode
- Pbud med frist
- Rdgivningspbud
- Undersgelsespbud ( 21 pbud)
vrige forhold
- Vejledninger Link
228 Arbejdsmiljgruppen
Rdgivningspbud
Mange arbejdsmiljproblemer > 5 pbud
> 3 pbud indenfor ergonomi/ulykker
Alvorlige og komplekse
arbejdsmiljproblemer
Fremadrettet rdgivningspligt
229 Arbejdsmiljgruppen
Hvad sker der nr reglerne er
overtrdt?
Konstatering ved besg fra AT
Besgsrapport
Rapport i hring 14 dage
Klage over afgrelse 1 mned (dato p
rapport)
Frist til at efterkomme pbud
Tilbagemelding til AT om hvordan pbuddet er
efterkommet
230 Arbejdsmiljgruppen
Vurdering af psykisk arbejdsmilj
Forebyggelse
Arbejdsmssige
konsekvenser
Forekomst af
risikofaktorer
231 Arbejdsmiljgruppen
Reaktioner ved problemer med det
psykiske arbejdsmilj
Konstatering af problem
Besgsrapport
Afgrelse om psykisk arbejdsmilj
Hringsfrist 2 uger
Klagefrist 4 uger
Tilbud om procesvejledning
Tilbagemelding tids og handleplan
Hvis accepteret: virksomheden afvikler planen og
melder tilbage inden for egen frist
Hvis ikke accepteret: Rdgivningspbud
232 Arbejdsmiljgruppen
Vurdering af det psykiske
arbejdsmilj
Det kan AT reagere p:
Stor arbejdsmngde og tidspres
Hje flelsesmssige krav
Uklare krav og rammer
Mobning og seksuel chikane
Vold og traumatiske hndelser
Skifteholdsarbejde og arbejde p
forskudte tider
233 Arbejdsmiljgruppen
Vurdering af det psykiske
arbejdsmilj
Det kan AT ikke reagere p:
Ledelsens ret til at lede og fordele arbejdet
Personlige (private) konflikter mellem
enkeltpersoner
Ln, pension, avancement, uddannelse
Manglende mening og forudsigelighed
Jobusikkerhed
Overvgning af medarbejdere
234 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdstilsynets Smiley ordning
Virksomheden har et eller flere alvorlige
problemer med arbejdsmiljet og har fet et
forbud eller et rdgivningspbud
Virksomheden har fet et strakspbud, et pbud
med frist eller rapport om psykisk
arbejdsmilj
Virksomheden lever op til lovens krav om
arbejdsmilj
Virksomheden har et arbejdsmiljcertifikat
235 Arbejdsmiljgruppen
Forebyggelsesfonden
Fonden blev etableret 1. marts 2007 med en kapital p 3 mia. kr.
Der kan uddeles op til 350 mio. kr. rligt.
Fonden er en del af Velfrdsforliget fra 2006.
Forebyggelsesfonden sttter:
Projekter, der forbedrer arbejdsmiljet inden for
nedslidningstruede brancher og jobgrupper.
Projekter, der forbedrer genoptrning og rehabilitering.
Projekter, der ger bevidstheden om risikoen ved rygning,
alkohol, fedme og fysisk inaktivitet.
Projekter til forebyggelse af psykisk nedslidning.
www.forebyggelsfonden.dk
236 Arbejdsmiljgruppen
Rygeloven
Alle arbejdspladser skal have en skriftlig rygepolitik.
Alle ansatte skal have klar besked om, hvorvidt de m
ryge p arbejdspladsen, hvor de i givet fald m ryge
og konsekvenserne af ikke at flge rygepolitikken.
En virksomhed, der ikke flger reglerne om
rygeforbud, kan blive pbudt straks at efterleve
reglerne.
Mere information: www.at.dk
Blanket
237 Arbejdsmiljgruppen
Kontakt til Arbejdstilsynet
Pr. telefon:
70 12 12 88
Pr. e-post:
E-post at@at.dk (sikker e-post)
Information, viden og oplysninger om reglerne:
www.at.dk
Hotline om mobning p jobbet 70 12 12 88 tast 4 .
Alvorlige arbejdsulykker Arbejdstilsynet kan i tilflde af akutte og alvorlige
arbejdsulykker uden for normal arbejdstid kontaktes p tlf. 70 12 12 88.
238 Arbejdsmiljgruppen
Gruppeopgave
P et tilsynsbesg kontrollerer Arbejdstilsynet
om virksomheden lever op til
arbejdsmiljreglerne. Diskuter hvordan I kan
forberede jer p besget. Er der nogle regler I
er i tvivl om? Er der nogle omrder, hvor I tror
I ikke lever op til reglerne?
Tnkt bde p det fysiske, det psykiske og det
formelle (lovpligtige eftersyn,
brugsanvisninger mv.)
239 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdsmiljcertificering
240 Arbejdsmiljgruppen
Fordele
Arbejdsmiljledelse
Flere og flere virksomheder
ser en fordel i at kunne
styre sin
arbejdsmiljindsats.
241 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdsmiljledelsesessystem
Mlet med indfrelse af et
arbejdsmiljledelsessystem er typisk at:
Forudse, forebygge og forhindre
arbejdsmiljproblemer
Forbedre ressourceudnyttelsen med
deraf flgende omkostningsreduktion
ge virksomhedens produktivitet
242 Arbejdsmiljgruppen
Fordele ved certificering
Fordelene ved en certificering af
arbejdsmiljet:
God udvikling af arbejdsmiljet
Giver et godt image
Arbejdstilsynet besger ikke s tit
virksomheden
get medarbejdertilfredshed
Lavere sygefravr
Positive relationer til interessenter
243 Arbejdsmiljgruppen
Sdan bliver man certificeret
Et arbejdsmiljcertifikat kan opns gennem en
skaldt "akkrediteret certificering", enten
gennem
Et arbejdsmiljledelsessystem
Inspektion
Certificering efter DS/OHSAS 18001
244 Arbejdsmiljgruppen
Generelle krav
Der m ikke vre vsentlige arbejdsmiljproblemer
Virksomhedens egen arbejdsmiljindsats skal vre p
et hjt niveau
Virksomheden skal arbejde for sundhedsfremme p
arbejdspladsen
Medarbejderne eller deres reprsentanter skal
inddrages i certificeringsprocessen
Virksomheden skal kunne dokumentere, at den lever
op til kravene
Arbejdstilsynet offentliggr p sin hjemmeside, hvilke
virksomheder der har opnet et certifikat.
245 Arbejdsmiljgruppen
Specifikke krav
Der skal vre en arbejdsmiljpolitik, som alle i virksomheden kender
De skriftlige arbejdspladsvurderinger skal overholde de givne regler
Et medlem af den verste ledelse skal vre formand for det verste udvalg i
arbejdsmiljorganisationen
Srlige uddannelser krvet af arbejdsmiljloven skal vre gennemfrt
Det skal vre angivet, hvem der har ansvar for instruktioner
Retningslinjer for systematiske undersgelser af ulykker og nr-ulykker, risikoanalyser
og retningslinjer for forebyggelse skal vre fastsat og arbejdsmiljorganisationen skal
vre inddraget i arbejdet
Plan for hvordan tekniske hjlpemidler bliver efterset
Systematiske fysiske gennemgange i arbejdsomrdet med lbende kontrol
Arbejdsmilj skal inddrages tidligt i planlgning
Retningslinjer for information om arbejdsmiljkrav til fremmede virksomheder p
omrdet
Ingen vsentlige psykiske arbejdsmiljproblemer - dokumenteret via kortlgning
Initiativer og aktiviteter til fremme af sundheden p arbejdspladsen

246 Arbejdsmiljgruppen
Lovgrundlag for certificering
Ledelsesmodellen:
Bekendtgrelse nr. 923 af 21. oktober 2001
Inspektionsmodellen:
Bekendtgrelse nr. 924 af 21. oktober 2001
DS/OHSAS 18001:
Bekendtgrelse nr. 87 af 31. januar 2005 af 21.
oktober 2001
247 Arbejdsmiljgruppen
IS0 14001
Identify and control the environmental impact
of its activities, products or services;
Improve its environmental performance; and
implement a systematic way to set and
achieve environmental objectives.
248 Arbejdsmiljgruppen
IS0 9001
Systemledelse
Ledelsen er ansvarlig for opstilling af ml
Involvering af de ansatte
Kontinuerlig forbedring
Dokumentation
Faktuel tilgang til ledelse
PDCA
249 Arbejdsmiljgruppen
ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS
18001
Kvalitetshndbog, miljhndbog og
arbejdsmiljhndbog kan med fordel vre
samlet i en.
Politikker for alle tre omrder.
Lbende forbedringer og ml.
Dokumentstyring
Ledelsens ansvar
250 Arbejdsmiljgruppen
Arbejdsmilj strategi
2020
251 Arbejdsmiljgruppen
Bredt forlig bag strategien for 2020
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre
har i marts 2011 indget en aftale om en strategi for
arbejdsmiljindsatsen frem til 2020.
De vsentligste initiativer er:
Risikobaseret tilsyn i to spor
Mere dialog med virksomhederne
Bagatelgrnser
Differentierede bdestrrelser.
252 Arbejdsmiljgruppen
Ml for de tre vsentligste
arbejdsmiljproblemer frem mod 2020
Partierne bag aftalen har fastsat ml for de tre
vsentligste arbejdsmiljproblemer p
arbejdsmarkedet. I 2020 skal der vre:
25 procent frre alvorlige arbejdsulykker
20 procent frre psykisk overbelastede
20 procent frre med overbelastninger af
muskel og skelet fx af ryggen.
253 Arbejdsmiljgruppen
Metoder i
Arbejdsmiljarbejdet
254 Arbejdsmiljgruppen
Hvad skal AMO?
Pvirkning, formidling og udvikling af
arbejdsmiljet
Udarbejde ml, gennemfre APV, udarbejde
politikker og rammer for arbejdsmiljet
Sttte og ideer til arbejdet:
Arbejdsmiljbutikkken
255 Arbejdsmiljgruppen
Metoder i arbejdsmiljarbejdet
Arbejdsmiljgruppens
problemlsningsmodel
Arbejdsmiljgruppens
problemlsningsmodel
Ved Kan Vil Gr
(FAKTA om arbejdsmilj 2010)
256 Arbejdsmiljgruppen
Ved Kan Vil Gr
Problemlsningsmodel
1. HVAD VED VI ?
Beskriv det I ved lige nu.
Situationsanalyse
Tag kun det med der er
kendsgerninger: det skal vre
konkret, mlbart, og informationer
der er fakta og korrekte.
Oplysningerne m ikke bygge p
tror nok at eller har vistnok
hrt, mener det er i orden
osv.
Det er kun det I ved der skal med her.
Hvis I ikke ved nok, m der sges
information.
2. HVAD KAN VI ?
Hvilke muligheder har I for at kunne
lse problemet?
Menneskelige ressourcer som I
kan trkke p?
konomiske ressourcer?
Tekniske muligheder?
andre muligheder?
I m gerne foresl lsninger I kan
komme i tanker om. Tnk nyt.
Tnk det umulige. Find p mange
lsninger.
257 Arbejdsmiljgruppen
Ved Kan Vil Gr
Problemlsningsmodel
3. HVAD VIL VI ?
Beslut jer nu for:
Hvilke ml I vil n?
Hvilke lsninger I vil gennemfre?
Hvad der fremmer og hindrer
jeres lsningsforslag?
Hvad der bliver konsekvenser af
jeres lsningsforslag?
P kort og p langt sigt.
4. HVAD GR VI ?
Nr I har valgt et lsningsforslag
skal I finde ud af hvordan det kan
gennemfres.
Hvordan vil I gre det?
Hvem skal deltage i lsningen?
Hvem gr hvad hvornr?
Hvem har ansvaret for, at det
sker?
Hvad er konsekvenserne ved, at I
handler p den valgte mde?
P kort og p langt sigt.
258 Arbejdsmiljgruppen