C N T Arbejdernes Landsforbund

Oversættelse Jens Falkentorp

fra den franske udgave:Collectivisations
LØuvre Constructive de la
Revolution Espagnole 1936 - 1939
Recueil de documents
Layout Ole Bidsted
Tryk Specialtrykkeriet Viborg

Beboertryk
Redaktion Ole Bidsted
Sverrigsgade 49 Kbh. S 2300
Tlf. ol 578605 giro 8060843

I SBN 87 80 e O 4
 C N T
KOLLEKTIVISERINGER
Selvstyre og selvforvaltning i Spanien
under borgerkrigen.

I dette historiske kildemateriale er der

mulighed for at vurdere problemer, strategier
og erfaringer fra kollektiviseringerne under
den spanske borgerkrig på aktØrernes egne
betingelser.
"Collectivisations" er referater fra mØderne
mellem kollektiverne i uet frie Spanien.
OVersættelsen omfatter bogens teoretiske ind-
ledning,afsnittene om retningslinierne for
kOllektivisering af transport og landbrug og
det afsluttende afsnit om landsbyernes konkre-
te problemer og erfaringer med selvstyre og
selvforvaltning.
Ud over denne udvælgelse, der dækker bogens
hovedemner og omfatter omkring halvdelen af
bogens samlede tekst er der ikke sket redige-
ring af materialet.
OVersættelsen er den fØrste samlede fremstil-
ling på dansk af dette enestående eksempel på
anarkistisk fungerende samfund.

Indledning
KOLLEKTIVISERINGEN I SPANIEN

Indhold side I

Indledning 3 Militæroprøret af 19. juli fik vidtrækkende følg er

Transportens kollektivisering
Landbrugets
Eksempler på landsby kollektiver
for det Økonomiske liv i Spanien. Kampen mod den kir-
17 kelig-militære klan var kun mulig med arbejderkl ass nu
28 hjælp. Hvis det republikanske borgerskab havd e vær L
over ladt til sine egne kræfter alene, var det bl v L
36 knu st. Derfor måtte det stille sig på proletar i L s
side . I 1934, da det Katalanske Venstre ville før kdm-
pen mod Madrid uden arbejderne, og endda imod nn,rk1.-
Lerne og syndikalisterne, var det jo Madrid d r vandt

2 3
 omgangen. Forkæmperne for katalansk selvstyre ' blev knust.
Efter deres nederlag tog Madrid revanche. De katalanske
leder , med Companys i spidsen, blev idØmt flere års
fæng sel .
For at undgå den samme fare denne gang, måtte små-
bo ger skabet alliere sig med syndikalisterne og anar-
kisLerne.
Denne alliance kunne ikke afgrænses til det politiske
område. Syndikalisterne og anarkis terne havde dårlige er-
fari nger med den borg er lig e republik. Man skulle altså
ikke gøre sig h å b om, at d ville lade sig nøje med at
knægte det kirke lig-mil iLurls 1ske oprør. Man måtte også
regne med, at der ville bJJv' g nnemfØrt ændringer af
det Økonomisk e system. D' kunn ikke fortsat tolerere den
Økonomiske udbytning, d r i d'r s øjne var grundlaget for
den politiske und ertrykkcls .
Gejstligheden, d n miliLær kamarilla og de storka-
pitalister som stod i l dLog med d Lo fØrstnævnte klaner,
var klar over detL . De vidsLe godt, hvad der stod på
spil. En sejr for militaris terne viII have fØrt ti l op-
rette lse af et mi litærdiktatur , en forstærket udgave af
Primo de River as diktatur. på den måd e vj lJ den privi -
ligerede klass e ikke blot have b e var e L sin e positioner ,
men man måtte også have forudset en forværring af arbej -
derklassens udbytning. Ud fra det motiv sluttede den pri-
viligerede klasse sig til de oprØrske militære ledere .
Mens generalerne agerede, trak storkapitalistern e i '
trådene. De holdt sig i baggrunden. En hel d e l af dem
befandt sig ikke engang på skuepladsen for operatione r-
ne. Juan March, Francois Cambo og andre folk af den slags
var ikke engang i Spanien, da oprøret brØd ud. De afven-
tede begivenhedernes gang fra udlandet. Hvis oprØrs-
lederne havde sejret, ville disse kommanditister straks
være vendt hjem.Men i Katalonien, såvel som i stØrst~­
delen af Spanien, blev militæroprØret knust. Og bagmænd-
ene blev i udlandet.
DirektØrerne for de store firmaer og selskaber anså
det ligeledes for klogest at rejse til udlandet og af-
vente udfaldet af militæroprøret. Den 19. juli og de
fØlgende dage blev alle større virksomheder forladt af
deres direktØrer. DirektØrerne for jernbaneselskaberne,
byernes trafikselskaber, rederierne, jernindustrien, tek-
stilindustrien - formændene og bestyrelsesmedlemmerne i
arbejdsgiverforeningerne - alle var de væk. General-
strejken, som arbejderklassen satte i gang for at for-
svare sig mod oprøret, lammede i otte dage hele det Øko-
nomiske liv.
Såsnart oprøret var nedkæmpet, besluttede arbejdernes
organiqationer at afblæse strejken. CNTs medlemmer i Bar-
celona var enige om, at genoptagelsen af arbejdet ikke
kunne ske på de samme betingelser som fØr. Generalstrej-
ken var ikke en strejke for at forsvare eller forbedre
lØnnen. Det drejede sig ikke om at opnå hØjere lØn eller
4 idee r, som også FAI accepterede. på sine konf r n c " oc)
bedre arbejdsbetingelser. Alle fabrikant erne var væk.
Arbe jderne skulle ikke blot genindtage deres pladser ved
sam lebåndet, i lokomotivet, i sporvognen eller på kon-
to ret. De måtte også påtage sig ledelsen af fa brikkerne,
værkstederne, virksomhederne o.s.v. Med andre ord: ledel-
sen af industrien og hele de~ Økonomiske liv påhvilede
fra nu af arbejdere og funktionærer i alle land ets Øko-
nomiske sektorer.
Men man kan ikke tale om en socialisering elI r kol-
lektivisering indfØrt efter en velforberedt plan. Faktis k
var intet forberedt på forhånd, alt måtte improvi s r s.
Som i alle revolutioner overgik praksis teorien. Teori-
erne blev overgået og ændret i overensstemmelse med vjr-
kelighedens Øjeblikkelig krav. Tilhængerne af den opf L-
telse, at man kun kan oprette en ny samfundsordning ad
den fredelige udvikling~ vej, fik uret i lige så hØj gr d
som de der troede, at man kun kan gØre det med vold.
Begge opfattelser blev afslØret som forkerte. Den eneste
ide som blev bekræftet var denne: Den kapitalistisk e
stats militære, politimæssige og offentlige magt må
knuses for at vejen til nye samfundsformer kan åbnes.
Og man konstaterede at det også var nØdvendigt, at de der.
skal skabe det nye Økonomiske liver forberedt både på
det teoretiske og det praktiske plan, så de kan have en
klar og tydelig ide om deres opgave. Enhver samfunds-
teori indeholder en god del utopi. Og det er godt det
samme, for ellers ville der aldrig blive skabt noget nyt.
De præcise ideer, begreber og fortolkninger på den
valgte vej må være undfanget på forhånd.
Spaniens anarkister og syndikalister havde en ganske
bestemt samfunds-doktrin. For marxisterne bestod socia-
liseringen i at overlade Økonomien til staten, indu-
strierne skulle gØres statsejede. Anarkisterne mente
tværtimod, at socialiseringen skulle gennemføres af ar-
bejderne på værkstederne, fabrikkerne, i alle sektorer
af Økonomien. Denne vej fØrer fra bund til top, fra peri-
feri til centrum, mens marxisternes fØrer fra oven og
ned, fra staten til folket.
I Spanien, og især i Katalonien, begyndte sociali-
seringsprocessen ad den anden vej, ved kollektivisering.
Man må ikke tro, at det var en forudfattet plan der kom
til udfØrelse. Det skete spontant. Men den anarkistiske
doktrins indflydelse på denne omformning er ubestridelig.
Igennem mange år har anarkisterne og syndikalisterne i
Spanien betragtet en samfundsændring som deres hØjeste
mål. på deres fagforenings- og gruppemøder, i deres
blade, brochurer og bØger er problemet social revo lu tion
blevet diskuteret uafbrudt og systematisk. Hvad sk, I d(ot
ske dagen efter prc:letariatets sejr? Re;rerings app '"" 1(' 1
skal knækkes. ArbeJderne skal selv tage sig af d' li
v irksomheds drift, selv administrere den, fag[or '11IIll J ('1 11\'
skal kontrollere hele det Økonomiske liv. Indu8 1"1 -
fo rbund skal styre produktionen; lokal e fag[ot 'n I nq 'I
ska l regulere forbruget. Det var anarko-syndik, I j n i 1' 1 'l;'! 1
5
 kongresser havde denne organisation til stadighed er-
klæret, at det Økonomiske liv skal regul e res af fag-
foreningerne.
Hvis man ser på kæden af begivenheder i Barce-
lona og mange andre steder i Katalonien og Spanien,
konstaterer man at virkeligheden nærmer sig disse teo-
ri r stærkt. Statsmagten er overg P. et til de anarko-
syndikalistiske fagforeninger, rbejderklassens poli-
tiske partier og småborg rskab L. De Antifascistiske
Militsers Komite, som bl v sat i spidsen for denne
nye organisation, rummed repræsentanter for Det
Katalanske Venstre (Esqu r ra), De Katalanske Selv-
styretilhængere (Autonomi s ter) , Landmandsforeningen,
CNT og FAI, Det Foren d Socialistiske Parti og
Arbejderpartiet for M rxistisk Forening. Anarkisterne
og syndikalisterne kunn i de fØrste uger efter den 19.
juli have fået hel sL tsmagten i deres hænder. Men de
tog den ikke de vill ikke have den. Den katalanske
regering havde ing n reel magt. Parlamentet trådte slet
ikke sammen læng r . To en halv måned senere forsvandt
regeringen helL. D n blev den 28. september erstattet af
en ny regering n ' Jn:mensat af repræsentanter for alle. de
antifascistiske organisationer, som havde deltaget l
bekæmpelsen f militærets oprØr.
Det var ændringerne på det politiske område. på det
Økonomiske Vtr fagforeningerne de eneste agerende. Efter
den 19. juli 1936 påtog CNT-fagforeningerne sig produk-
tionen og ] vn dsmiddelforsyningen. Fagforeningerne be-
stræbte sig l fØrsLe omgang på at lØse det mest påtræn-
gende problem, nemlig at sikre forsyningen af befolk-
ningen. I alle kvarterer blev der indrettet kØkkener i
fagforeningernes lokaler. Forsyningskomiteer sØrgede fo:
at hente levnedsmidler i byens centrale depoter eller pa
landet. Disse levnedsmidler blev betalt med bon'er, hvis
værdi var garanteret af fagforeningerne. Alle fag fore- o
ningsmedlemmer, militssoldaternes koner og bØrn, og ~gsa
befolkningen i almindelighed, alle blev ernæret gratls.
Under strejken fik arbejderne ingen lØn. De Antifascisti-
ske Militsers Komite besluttede at udbetale arbejderne og
funktionærerne en sum svarende til hvad de ville have
tjent hvis de havde arbejdet de dage. Dette Økonomiske
liv uden omlØb af kontanter varede to uger. Da arbejdet
blev genoptaget og det Økonomiske liv kom i gang igen,
begyndte også pengeomlØbet igen. En uge senere måtte man
også betale for den nØdvendige benzin til bilerne. Men
fagforeningerne kontrollerede fortsat anvendelsen af
benzinen.
Den fØrste fase af kollektiviseringen begyndte, da
arbejderne overtog ledelsen af virksomhederne. I hvert
værksted, fabrik, kontor, butik blev der udnævnt fag-
foreningsdelegerede, som tog sig af ledelsen. Ofte havde
disse nye virksomhedsledere ingen teoretisk uddannelse
og næsten ingen viden om nationalØkonomi. Men de havde
et nØje kendskab til deres egne personlige behov og til
6
Øjeblikkets krav. Spørgsmålet om lØn, priser og produk-
tion og deres indbyrdes forhold havde de aldrig studeret
videnskabeligt. De var hverken marxister eller proudon-
nianere. Men de kendte deres metier og produktionspro-
cessen inden for deres industri. Og de forstod at give
råd. Deres initiativrigdom og opfindsomhed erstattede
manglen på uddannelse. på nogle tekstilfabrikker frem-
stillede man sort-rØde silketØrklæder med påtrykte anti-
fascistiske tekster. Disse tØrklæder blev udbudt til
salg.
"Hvordan har I beregnet prisen? Hvordan har I fastl gt
profitmarginen?" spurgte en udenlandsk, marxistisk jour-
nalist.
, "Jeg aner intet om prof.itmargen," svarede en arbejder.
"I bØgerne fandt vi prisen på råstofferne, de lØbende
udgifter beregnede vi, så lagde vi noget på til reserv -
fonden og noget til lØnninger, og så et tillæg på 10% til
de Antifascistiske Militsers Komite, og så havde vi
prisen."
TØrklæderne blev solgt til en lavere pris end de ville
have kostet under det foregående regime. LØnnen var sat
op, og profitmarginen, dette hellige begreb indenfor bor-
gerlig Økonomi, var brugt til fordel for kampen mod
fascismen.
på denne måde blev arbejdernes ledelse af produk-
tionen gennemfØrt på de fleste virksomheder. Fabrikan-
terne blev smidt på porten, hvis de modsatte sig den nye
Økonomiske driftsrnåde. De blev accepteret som arbejdere,
hvis de godtog den nye tingenes tilstand. I så fald blev
de beskæftiget som teknikere, handelsdirektØrer eller
endog som almindelige arbejdere. De fik en lØn svarende
til en arbejders eller teknikers, alt efter det arbejde,
de udfØrte.
Denne begyndelse og disse forandringer var relativt
enkle. Vanskelighederne viste sig senere. Efter ret kort
tid var der ikke flere råvarer at få. De fØrste dage
efter revolutionen blev råvarerne beslaglagt. Senere
måtte man igen betale for dem, d.v.s. tage dem med i be-
regningerne. Fra udlandet ankom der kun meget få råvarer,
og det medfØrte en prisstigning på råvarer og færdige
produkter. LØnningerne blev forhØjet, men ikke for alle.
I nogle industrier var lØnfremgangen anselig. I kollek-
tiviseringens fØrste fase var der forskel på arbejder-
eller funktionær lØnninger selv inden for samme industri.
Kollektiviseringen begrænsede sig til afskaffelse af
visse arbejdsgiveres privilegier, eller bestod simp lL-
hen i inddragelse af aktieudbyttet i et aktieselskab.
Arbejderne i disse virksomheder eller selskaber ov r <4
altså de tidligere ejeres fordele. Denne forandriny V~l
en legitim forbedring i forhold til den tidliger ul u-
ation, for nu hØstede arbejderne virkelig frug Ir
deres arbejde.
Men denne forbedring, denne Økonomiske ordninc], Vdl
hverken socialistisk eller kommunistisk. En k ' pi dl f ~Jl:
7
 var erstattet af en slags kollektiv kapitalisme. Hvor
der havd e været en enkelt indehaver af en fabrik eller
en caf6, kom der nu en kollektiv indehaver bestående af
fabrikk ens arbejdere eller cafepersonalet. Personalet
på n velbesØgt cafe har meget større indtægt end per-
son let på et mindre velkendt etablissement.
Kolle ktiviseringen kunne ikke standse på dette trin.
D t blev fastslået overalt. Fagforeningerne besluttede
selv at tage sig af kontrollen med virksomhederne.
Klubberne på virksomhederne blev omdannet til industri-
fore tagender. Byggefagenes [ gforening i Barcelona påtog
sig ledelsen af alt erhv rsbyggeri i byen. FrisØrsalon-
erne blev kollektiv iser . ! hver eneste frisørsalon var
der en fagforeningsd l q c t. Hver uge bragte han hele
indtægten til fagfor ningen Økonomiske komite, som så
betalte udgifterne , indb fattet lØnningerne.
Arbejdernes fag o ninger erstattede arbejdsgiver-
foreningerne. Ind n for rammerne af hver enkelt industri
indfØrte man soct~1 lighed. Men nogle brancher klarede
sig bedre end and '. Der var rige og fattige industrier,
hØje og lave lØnninCj r.
KOllektivis'rlnCjsprocessen kunne heller ikke standse
på dette trin.
I det lokale CNT-forbund i Barcelona talte man om at
oprette en forbind lseskomite. Den skulle omfatte alle de
forskellige fagforeningers Økonomiske komiteer, pengene
skulle koncentereres på et sted, en udligningskasse skul-
le sØrge for en rim lig fordeling af midlerne. I nogle
industrier eksister de denne forbindelseskomite og denne
udligningskasse all rede fra starten. Barcelonas bussel-
skab, et rentabelt foretagende, der blev administreret af
arbejderne, havde overskud. En del af det blev indsat i
en reservefond til indkØb af varer i udlandet. En anden
del blev afset til at stØtte sporvejsselskabet, hvis Øko-
nomiske afkastning er ringere end busselskabets. Et fore-
tagende, der slet ikke kan svare sig, er tovbanen der fØrer
fra bjerget Montjuich ned til Barcelonas havn. Af Økono-
miske grunde indstilles dens drift i vintermånederne.
Da der indtraf benzinmangel, blev 4000 taxichauf-
fØrer arbejdslØse. Deres lØn skulle alligevel udbetales
af fagforeningen. Det blev en tung byrde for transport-
faqforeningen. Den måtte bede to andre fagforeninger og
Barcelonas kommune om hjælp. I tekstilindustrien blev man
på grund af råvarernanglen nØdt til at indskrænke arbejds-
tiden. I nogle fabrikker blev der kun arbejdet tre dage
om ugen. Og alligevel skulle arbejderne have lØn. Da
tekstil-fagforeningen ikke havde midler til sin rådighed,
betalte Generalitetet i stedet arbejderne.
Kollektiviseringsprocessen kunne ikke standse på
dette trin. Syndikalisterne kræver socialisering. Men
med socialisering mener de ikke nationalisering eller
statslig styring af Økonomien. Socialiseringen skal være
en generalisering af kollektiviseringen. Det gælder om
at samle de forskellige fagforeningers kapitaler i en
8 9
central kasse; koncentrationen indenfor rammen af det
lokale forbund forvandles til en slags kommunal Økonomisk
virksomhed. Det gælder om at socialisere fra neden.
Uden organisering af arbejderne ingen socialisering.
II
Man taler ikke meget om ekspropriering. Man mener at
dette negative begreb som angiver indlemmelse i den nye
Økonomi, ikke giver nogen præcisering af den nye ord-
nings form. Den marxistiske formel "Ekspropriering af
ekspropriatØrerne" er ikke særlig velkendt i Spant n.
Kollektivismen, derimod, har gamle traditioner. Den ksi -
sterede allerede i gamle former fØr den moderne arbej-
derbevægelse. I den FØrste Internationale dukkede den op
igen. I modsætning til hvad der var tilfældet i andre
lande med romerrets-traditioner, fandtes der i Spanien
en feudal udbytningsform der grundede sig mindre på den
private ejendomsret til jorden, end på brugsretten til
jordens afgrØder. Denne form eksisterede lige til revo-
lutionen. IfØlge det katalanske forpagtningssystem skulle
forpagtningsafgiften erlægges i naturalier. De forhØj ede
skattesatser på landbrugsejendomme gav i 1934 anledning
til en alvorlig konflikt mellem Katalonien og Madrid.
Madrid gjorde krav på at udnævne alle de dommere, der
blev beskikket til at dØmme om jordejernes fordringer.
SmåbØnderne gjorde fælles sag med de katalanske selv-
styretilhængere. Kampen for Kataloniens politiske uaf-
hængighed havde altså en Økonomisk side. Godsejerne
solidariserede sig med Madrid.
Ikke kun i Katalonien, men også i alle andre dele
af Spanien, havde kollektivismen rod i traditionerne.
Da generalernes magt var slået ned, konstaterede man
i hele landet et udbredt Ønske om at kollektivisere de
eksisterende storgodser. Fagorganisationerne og de anar-
kistiske grupper stillede sig i spidsen for denne kol-
lektiviseringsbevægelse. De forblev trofaste over for
deres traditioner. på CNTs kongres i Madrid i juni 1931
blev kollektiviseringen af jorden erklæret for et af de
vigtigste mål for landarbejderne. Vedtagelsen på denne
kongres angav klart den vej, landarbejderne skulle fØlge
i juli og august 1936.
I den udtalelse, der blev vedtaget i juni 1931,
krævede man:
"al Alle græsgange, godser, jagtområder og andre jord-
besiddelser skal eksproprieres uden erstatning og er-
klæres for samfundsejendom. Alle kontrakter vedrØrend
tiende at betale til ejerne annulleres og erstattes [
andre kontrakter oprettet af fagforeningerne i over-
ensstemmelse med hvert enkelt distrikts behov.
bl Det slagtekvæg, den udsæd, de landbrugsredsk b'
og maskiner der befinder sig i privateje, eksproprl
cl Afskaffelse af skatter, tiende, gæld og p nL h, I I (' 1 ('l
der påhviler sådanne landbrugsejendomme der udnyt I f
ejeren selv uden stadig hjælp eller lØnn et Lj n ,t
 andre arbejdere.
e) Afsk ffelse af landbrug s skatter og afgifter af anden
art som småbØnde rne er tvunget til at betale til stor-
bØnd erne eller til mellemmænd."
"At forberede landarbejd erne på indførelsen af vore
principper er syndikalismens vigLigste og vanskeligste
opgave på landet. Det er den vigligste, fordi uden denne
forberede lse er det umuligt at [remme fuldbyrdelse n af
samfunds revolutionen. Det er d n vanskeligste på grund
af en række stærke fordomme og barrierer af traditions-
mæssig og kultur el art: t i i b gestående kulturelt
niveau, et hØjtudv iklet ndomsinstinkt, en fanatisk
ego isme, som gør det m q v nskeligta t vinde masserne
på landet for vort soci l og kollek tive mål. Men fag-
bevægelsen kan og skal ov rvinde disse vanskeligheder
ved hjælp af en klar og omfattende propaganda for vore
ideologiske mål, og v d hjælp af en social opdragels e af
bØnderne for at få l m til at anerkende den kollektive
solidaritet, for n forberede dem til og sætte dem i
stand til at samnrb jde , i deres egen interesse og uden
fordomme, om udv iklingen af det kollektive styr e og den
libertære (anarkistiske) kommunisme.
Kongressen erklrer at social iseringen af jorden og alle
midler og redskaber vedrØrende landbrugsproduktionen og
frugtbargørelsen og udnyttelsen af jorden ved landar-
bejdernes fagforeni n ger er en afgØrende betingelse for
organiser ingen af e n Økonomi der kan sikre arbejdernes
fællessk ab det fulde pr odukt og udbytte af deres arbejde."
Koll ektiviseringen af jorden antog i Spanien andre
former end i Rusland. Landbr u gs jorden blev, indenfor en
kommunes rammer , kollektivi seret forsåvidt den tilhØrte
en godsejer, der havde stillet sig på den kirkelig-
mili taristi ske klans side mod folket. De jordejere som
havde accepteret den Økonomiske ændring, kunne fortsætte
med at arbejde inden for rammerne af fagforeningen, som
stillede sig i spidsen for ko llektiviseringen. Ekspor-
tØrerne sluttede sig også til fagforeningen, og flere
steder ligeledes de små jordejere.
Jorden og ejendommen bliver bearbejdet i fællesskab
af landarbejd erne, alle produkterne afleveres til fag-
Fodnote
I Valencia-provins en overværede jeg en generalforsamling
i landarbejdernes fagforening, hvor også de små jordejere
var repræsenteret. De fik også lov til at deltage i dis-
kussionen. De beklagede sig over at mangle det ene eller
det andet. Man opfordr ede dem til at melde sig ind i fag-
foreningen. En kommission fremlagde en rapport om de for-
bedringer der skulle indfØres i landbrugsarbejdet Det
var meget lærerigt at se, hvordan de tilstedeværende ar-
bejdere kunne komplettere kommissionens forslag med deres
personlige erfaringer.
10
foreningen der udbetaler lØn og sælger produktionen.
Nogle små jordejere, som ikke vil melde sig ind i fag-
foreningen, arbejder uden for fællesskab et . De må slide
hårdt i det for at sikre sig udkommet. Man har ikke lagt
noget pres på dem, men man giver dem heller ikke andel i
de Økonomiske lempelser. I fagforeningen, derimod, er
arbejdet rationelt organiseret. Der hersker virkelig
princippet: En for alle og alle for en. Den lille jord-
ejer lever altså uden for fællesskabet. Ved fordeling af
landbrugsmaskiner, næringsmidler o.s.v. står han bagest
i kØen.
Landarbejderens tilværelse er blevet Økonomisk for-
bedret ved kollektiviseringen af arbejdet og den nye for-
brugsordning. Politisk er landarbejderen i dag fri.
Landboen har fået lov til at beholde sine skikke, hans
individuelle rettigheder er ikke blevet indskrænket.
Ingen indkvartering i store kaserner, ingen koll ektive
kØkkener. Men besidder-ånden, ejendoms-dæmonen, som på
landet meget ofte fØrer til den kradseste egoisme, er
blevet trængt tilbage.
Landarbejdernes fagforening er i dag en økonomisk
virksomhed. RengØring og indpakning af forskellige frug-
ter beregnet til transport foregår under fagforeningens
ledelse. Arbejderne modtager deres lØn fra fagforening en.
I nogle kommuner er hele det Økonomiske liv lagt i fag-
foreningernes hænder. Fagforeningen har nedsat forskel-
lige komiteer til at sØrge for arbejdet, forbruget, for-
delingen af ejendom og kampen mod fascismen. Cafeer og
biografer er, forsåvidt som de overhovedet eksisterer,
under fagforeningskontrol. på små steder er der ingen
skelnen mellem forskellige professioner eller håndværk.
Alle er forenet i det lokale forbund, som udgØr kommunens
Økonomiske livsnerve og samtidig dens politiske og kul-
turelle centrum.
Fodnote
En lille erindring: Under en rejse i Levant-provinsen kom
vi forbi en appelsinplantage, og en af mine rejsekamme-
rater fik lyst til at kØbe nogle appelsiner.
"Vi sælger ikke", svarede de bønder der var i færd med a~
hØste appelsinerne.
"Man kan altså ikke få appelsiner her?"
"Du kan få ligeså mange du vil, men ikke for penge ", lØd
svaret. Og de tilbØd os gratis en sæk med 50 kg app l 'lu r.
Alle forsøg på at få dem til at tage imod betaling vc\r
for gæves.
"':lår vi kommer til Barcelona," tilfØjede de, " s k In I
glve os noget af det, som I har overflod af!"
11
 III
I Barcelona blev sejren over fascismen betrag tet som
en befriel se fra et meget tungt åg . ~ll var h enrykte.
Mange troede at de nu kunne begynd . l nyde livet og lade
stå til. Fabrikker, værksteder og ror r ninger , hvis
inde havere var fascist er , stod omm. D wrbejds løse for-
vandledes hurtigt til gadesælg .1 . Forlovshandelen bredte
sig som en epidemi. Alle byens or v<r hus blev tømt
for varer, som så til gengæld bL v [albudl pu gadern e .
Byen ændrede uds eende . For cl bulikshandl nd udgjorde
denne friluftsh andel en alvo l- l! g konkurr nc . Men de
fandt snart et middel til L bøde på denne lingenes til-
stand: De ansatte gades,lg r lil også at sælge deres
varer på fortov e n e . G cl ., I g rnes fagforening øgede sit
medlemstal helt enorm t.
Fra nogle hundr do, om d fØrst var , blev de mange
tusinde. Kun de der h<l vcl en fagfore ning sbog havd e lov
til at beskæftige s l cJ m d gadehande l. CNT- fagforeningen
bar hele ansvaret fo d nne udvikl ing. Til sidst beslut-
ted e den at lukk ror tilgangen af nye medlemmer. Men
så dannede gad . il' I g rne en ny fag forenin g tilknyttet
UGT, som optog, I l der var blevet afvist af CNT. Af
denne omfangsrig gadehandel opstod rivaliseringen me ll e m
de to orqanis . on r. Sagen blev forelagt CNTs lokal-
forbund som b 'sluttede al gøre en ende på denne inflation
i friluft shundel. Der blev fra nu af kun tolereret et
bestemt anlul sælgere , og de fik anvist bestemte stade-
pladser på de forske lli ge offentl ige steder. Denne fag-
foreningsbeslutning gjaldt som et dekret. på en dag så
Bar celona flere hundrede af sine gadesælgere forsvinde
fra gad rne.
Denne fase af den økonomiske udvikling fik en vis
betydning for Kataloniens hovedstad generelt. Fagfore-
ningernes energ i fik ved denne l ej lighed endog afgØrende
betydning. Fagforeningerne markerede den Økonomiske ud-
viklings forlØb og rytme; de regulerede hovedstadens
erhve rvsliv ; de kontrollerede ikke blot arbejderne på
fabrikkerne, men også sælgerne på gaderne.
IV
Der var en branche, hvor der ingen kollektivisering
skete: i bankerne. Af grunde , som vi kommer ind på senere,
blev koll ektiviseringen ikke dekreteret af de overordnede
organer, den blev besluttet af arbejderne og funktio-
nærerne i der es egen virksomh eder .
Hvorfor blev bankerne så ikke kollektiviseret? Bank~
funktionærerne var svagt organiseret. De var ikke til-
knyttet CNT-fagforeningerne, men UGT-fagforening~rn~, ~om
er modstandere af kollektiviseringen. UGT er soclallstlsk
og har andre traditioner. Dens ideologi er socialdemokra-
tisk, den Ønsker statsovertagelse. IfØlge den~e doktrin
bØr socialiseringen foretages af staten ved hJælp af de-
kreter. Reqeringen dekreterede ikke nogen kollektivise-
12
ring af bankerne. Bankfunktionærerne vidste ikke, hvad
de skulle gØre. Derfor blev bankerne ikke kollektiviseret.
En kollektivisering eller socialis e ring af bankerne
ville uden tvivl have fået et specielt forlØb. Bankernes
ejendom består ikke af maskiner og arbe jdsredskaber, men
af omsætningsmidler, nominelle værdier, peng e. Beslag-
læggelse af bankernes formue ville have muliggjort en
central, unik fordeling af finansmidlerne og udarbejdelse
af en finansplan. En reguleringscentral kunne være b levet
stablet på benene. Efter tilskyndelse fra repræsentanter
for industri-fagforeningerne kunne bankfunktionær erne
have udarbejdet en plan for finansieringen af de livs-
vigtige sektorer i landets Økonomi. Finansinstituttet
kunne omgående have stillet landets pengemagt i kol-
lektiviseringens tjeneste. Kollektiviseringen ville ikke
være forblevet partiel, den havde kunnet udstrække sig
til hele det Økonomiske liv. Kollektiviseringsproc essen
kan sammenlignes med bygningen af et boligkvarter; sten
bringes til fra mange steder, og små uafhængige bygninger
opfØres. Hvis bankerne var blevet kollektiviseret, kunne
kvarteret være blevet opfØrt efter en samlet arkit e kt-
plan. Desværre gik det ikke sådan, og der blev spildt
tid.
Men hvad man tabte på den ene side, vandt man ind på
den anden. Det at de enkeltes initiativer var afgØrende
gjorde, at der ikke blev skabt hindringer for andre.
Efter 7 måneders kollektivisering konstaterede fagfor-
eningerne i lyset af deres erfaringer, at det var nØd-
vendigt at koordinere alle de kollektiviserede virksom-
heder i de forskellige industrier. De byggede altså på
indhØstede erfaringer. Den centralstyrelse, som er under
indfØrelse i dag, behØver ikke bekymre sig om at oprette
underordnede organer. De eksisterer allerede. Toppen af
kollektiviseringen hviler på et solidt fundament, der
som grundlag har industri-fagforeningen, dens klubber på
de enkelte virksomheder og værksteder. Det er det der
skaber styrken i kollektiviseringen i Spanien.
V
I udviklingen af kollektiviseringen konstaterer man
det samme forlØb som i den politiske udvikling, navnlig
afvisningen af enhver totalitær tendens. Fagforeningerne
fremsatte fx deres krav om at regulere levnedsmiddel-
forsyningen uden at ville have monopol på den. Nærings-
middelindustriens fagforening påtog sig ansvaret for
bageriernes funktion. (Der er i Barcelona ingen stor
bagerier, ingen brØdfabrikker).
Ved siden af disse eksisterer endnu de små b ag r-
butikker, der arbejder som fØr. Mælketransport en fr
land til by sikres også af fagforeningerne, som d rud -
over også sØrger for de fleste ismejerier. Næring -
middel-fagforeningen kontrollerer landbrug svi ksomhl'dt I -
ne og samarbejder med de kollektivisered e g rd . N cl-
13
 gangen i importen af kondenseret mælk medfØrte mælke-
mangel i Barcelona. r Rusland var forretningerne lukket
den fØrste tid efter revolutionen . ·sådan var det ikke
i Spanien. Storhandelen overgik til fagforeningerne.
De småhandlende fik deres varer fra fagfore ningen. For
detailhandelen blev priserne fasLsat genere lt. Den or-
ganiserede indenrigshandel kom under kontrol. r spidsen
for levnedsmiddel-monopolet s år "la Consejeria de
abastos", Levnedsmiddelråd el. MAlet var at organisere
og forene den samlede levnedsmlddelforsyning i Kata-
lonien på en måde, så ehver lokalitet blev betjent i
overensstemmelse med sine b hov. En enhedspris blev fast-
sat af de kollektivis er cl kommuner , fiskernes fagfor-
eninger og andre levneosrnldd lbrancher, i overensstem-
melse med udbuddet af I c'vn dsmidler. At undgå en for-
hØjelse af fødevarepri. rne var målet med denne økono-
miske politik. Spekul nLer og pugere skulle også eli-
mineres.
Midt i decemb bl v denne politik suspenderet.
Den 16. december bl v der dannet en ny katalansk regering.
Kommunisterne opn. d aL få udelukket POUM (Arbejder-
partiet for Marxl Lisk Enhed) af regeringen. Ved rege-
ringsdannels en bl v forsyningsministeriet givet til
Comorera, m dl m f D L Forenede Socialistiske Parti
(tilknyttet 3. lnL rnaLionale). Et andet ministerium blev
givet til Dom ncch, repræsentant forCNTs syndikalister .
Comorera afJk ffede levnedsmiddel-monopolet. Handelsfri-
heden bl v i.g n indfØrt. Man banede vej for en pris-
stigning. på dette område blev kollektiviseringen sus-
penderel. D L var, i lille målestok, en slags spansk NEP.
r Ku lonien gik udviklingen hurtigere end i Rusland.
Hvad d r der tog år, tog her kun nogle måneder. Men med
den nye vej , med den katalanske NEP, er udviklingen ikke
slut. Arbejderbefolkningen vil ikke gøre tingene halvt
eller gå tilbage. Kollektivismen kan ikke tilintetgØres
i Spanien. Samfundsudviklingen bestyrker den. Selv krig
kan ikke standse denne udvikling.
vr
r denne bog præsenterer vi på systematisk vis for-
lØbet af kollektiviseringen i dens fØrste faser og i
nogle industrier. Med støtte i dokumenter vil vi vise,
hvordan arbejderne overtog virksomhedernes drift og sik-
rede deres udbytt e. Vi vil også i lyset af kendsgernin-
ger søge at påvise kollektiviseringens resultater. Har
kollektiviseringen haft en gavnlig eller en uheldig virk-
ning på produktionen? Svaret på dette spørgsmål ligger i
dag ikke længere inden for teoriens område. Vi har resul-
tater fra mange virksomheder. Talrige arbejderes mening
udgØr ligeledes et vidnesbyrd. Er arbejdernes tilfredse?
r så fald vil deres produktivitet forØges. FØler de sig
virkelig som kammerater ansvarlige for virksomheden?
De vil i så fald have større interesse i at øge produk-
14
Lionen.
r transportsektoren er kollektivisering ens heldige
virk ning iØjnefaldende. på trods af en generel prisstig-
ning er Barcelonas transportselskabers takster ikke
steget. r Barcelonas gader ser man nye, helt friskmalede
sporvogne såvel som nye busser. Talrige taxier er blevet
nyistandsat.
Situationen er ikke lige så god i tekstilindustrien.
på grund af råvarernangel arbejdes der kun 2-3 dage om ugen
i mange.fabr~kker, men der udbetales lØn for 4 d geo Hvis
denne sltuatlon trækker i langdrag, vil det svækk disse
indus~rier. Arb~jdsindtægten på kun 4 dages lØn om ugen
er utllstrækkellg. Det er ikke en fØlge af kollektivi-
seringen, men af krigen. Kataloniens tekstilindus tri har
mistet sine vigtigste afsætningsmarkeder. En del af ~nd _
lusien, Extremadura, Gammel Kastillien og hele Nordspanjen
med den fOlkerige industriregion Asturien er faldet i
fascisternes hænder. Det er ikke muligt at finde et nyt
marked.
Det er forklaringen på krisen i Kataloniens tekstil-
industri. r lØbet af de fØrste måneder af 1937 har situ-
ationen bedret sig en smule. Man arbejder for hæren. r
Sa~adell, en tekstilby på 60.000 indbyggere, er alle ar-
beJdere beskæftiget. r nogle spinderier i Barcelona er
arbejdstiden stadig reduceret.
Kollektiviseringen af landbruget og industrien åbner
nye udviklingsveje for samfundets strukturelle forandring.
Men det er for tidligt at afsige en definitiv dom over
denne udvikling, som er en af de mest interessante sam-
fundsbegivenheder i vor tid.
KOllektiviseringen åbner nye perspektiver, nye veje.
r ~usland s~og revolutionen ind på statsovertagelsens
veJ. r rtallen og Tyskland har fascismen sat sin lid til
det korporative system. r de demokratiske stater tænker
man også på at finde en lØsning på den aktuelle Økonomi-
ske krise i at give samfundets Økonomiske og politiske
grundlag nye former. r Amerika er .. Roosevelt slået ind
på en ny vej; i Belgien har de Man foreslået en delvis
socialisme. r Frankrig låner de demokratiske teoretikere
nogle ~f ~eres ideer fra det korporative system. Man
fore~lar lndfØrelse af et kollektivt valg system til af-
lØsnlng af det individuelle; man foreslår også indfØrel-
se af et Økonomisk parlament som skal fungere sidelØbende
med det politiske. Borgeren bØr ikke blot være repræsen-
teret som forbruger; arbejderen bØr også være repræsen-
teret som producent i de nationale organer.
Gennem disse nyopfindelser skimter man en udvej af
de n politiske, Økonomiske og åndeliqe krise, en he]br _
delse af det Økonomiske liv. r Spanien har man ikk op-
sti llet nye teorier. Folket selv, bØnderne på land L
~rbe jderne i byerne, har selv overtaget udnitt ]s n ~I
Jorden og produktionsmidlerne. Omgivet af store v< JlHk ,_
ligheder, famlende, og med en masse fej l tagels r CJ,'\r cl
15
 stadig fremad og forsØger at opbygge er retfærdigt Øko-
nomisk system, hvor arbejderne selv nyder godt af deres
arbejde. ... . .
Det er meningen med kollekt~v~ser~ngen ~ Span~en.
Det mx-man ikke glemme, når man læser denne bog.

Transportens kollektivisering

al TO JERNABNEBESLAGLÆGGELSER I KATALONIEN

Den 24. juli 1936 blev der i byen Manresa holdt et

møde mellem fØlgende organisationer: Landsforbundet fo
Jernbaneindustrien (FNIFl tilknyttet CNT (Arbejderl nl' -
forbundet ) og Jernbanelandsforeningen (SNFl tilknyL 'L
UGT (Den Almene Arbejderunionl. I enighed og på v Cjnt' d I
personalet ved Kataloniens Jernbaneselskab, linj n~
Barcelona-Manresa, Martorell- Igualada, Manres, -Ol V,Ul I
Olvan-G~ardiola, Manresa-Suria og Bordeta-Puer o, hlc'v

16 17
 det enstemmigt vedtaget at foretage en fuldstændig og
officiel beslaglæggelse af sammes driftmidler og tilbehØr,
idet man samtidig med Øjeblikkelig virkning påtager sig
det fulde ansvar for administration, l delse og normali-
sering af ovennævnte linjers drift.
Der er ligeledes enighed om l give FNIFs forbindel-
sesudvalg og forretningsudvalg l for. SNFs 9. zone, samt
den Antifascis tiske Regional R voluLionskomite og Gene-
ralitetsregringen meddelels om d nn k ndsgerning af
hensyn til de virkninger d n vil afsledkomme.
Dette er en kopi af oriqin len , som er. behØrigt
underskrevet og stempl et, r cl respektiv organisationer.
TIL HELE PERSONALET
Til oplysning og tilfr 'd ' ~Lillelse for all vore kammera-
ter: Vi har den glæd Il m d i fuld ordlyd at gengive det
dokument der med f J .,L mulig juridiske garantier hjemler
beslaglæggelsen af cl L Lidligere Kataloniens Jernbane-
selskab, et dokum n d r er udfærdiget og und erskrevet af
os og af Kataloni ns G neralitet den 27. ds.
"Barcelona, d-n 28. juli 1936. Landsforbundet for
JernbaneindusLr i n (FNIF), medlem af CNT, og Jernbanelands-
foreningen (SNl-'), medlem af UGT, som har beslaglagt alt
driftsrnateri l i Kataloniens Jernbaneselskab, linjerne
Barcelona, M.r orell og Manresa, Manresa, Olvan og Guar-
diola, Marlo r ll-Igualada, Manresa-Suria og Bordeta-
Puerto, og som ligeled s har overtaget al drift på samme
linjer, s~v l teknisk som kommercielt og administrativt,
meddeler h rved dette Lil Kataloniens Generalitet, som
intet har al indvende og som godkender beslaglæggelsen
på fØlg nde betingelser:
a) Der skal udfærdiges en fortegnelse over alt mobilt
materiel samt alle andre ting, der indgår i de nævnte
jernbanelinjers drift. Fortegnelsen skal være færdiggjort
og berigtiget inden ti dage.
b) Der skal foretages regnskabsmæssig status for be-
slaglæggelsestidspunktet, hvori anfØres kassebeholdningen
samt andet hertil henhØrende.
c) Alle aktiver i de pågældende jernbanelinjer, som
ikke omfattes af de ovenstående afsnit, specificeres i et
særskilt notat.
d) Kataloniens Generalitet godkender denne beslag-
læggelse, idet det dog forbeholder sig ret til at gribe
ind på fØlgende måde:
Kataloniens Generalitet vil udnævne en delegeret,
hvis eneste opgave skal være at fØre tilsyn med driften
og indtægterne af denne, i det væsentlige med det formål
at sØrge for, at disse bruges til vedligeholdelse og for-
bedring af personalets ejendom, samt til at dække udgif-
ter ved driften, hvilke vel at mærke naturligvis ikke
indbefatter forpligtelser i henhold til aktionærers og
obligationsindehaveres tidligere rettigheder.
e) Samtidig anerkender Kataloniens Generalitet, at
18
de ovennævnte faglige organisationer har retten til at
organisere alt arbejde i den form der måtte være mest
hensigtsmæssig for den hØjst mulige effektivitet i drif-
ten og for nedbringelse eller afskaffelse af al gæld, af
hvilken art den end måtte være.
f) Under denne form vil Kataloniens Generalitet
godkende denne beslaglæggelse og give al sin hjælp og
al den tekniske rådgi~ning, som det anser for nØdvendig,
såfremt det bliver anmodet herom.
Dette aktstykke er udfærdiget i tre eksemplarer,
underskrevet dels af Generalitetsregeringens højtærede
rådmand, og dels af repræsentanter for SNF og FNIF
på dato ut supra.
Underskrevet:
For Kataloniens Generalitet: Rådmand Jose Maria Espan
For FNIF: Emiliano Martinez, Antonio Casanovas, Pedro
Rius, Jose Pericas og Eduardo Casals.
For SNF: Miguel Salvador, Isidro Medina, Pedro Corrons,
Miguel Canals og - Julio Guardiola.
Barcelona, den 31. juli 1936.
Direktionskomiteen.
b) HVORDAN VORE KAMMERATER GJORDE SIG TIL HERRER
OVER JERNBANERNE OG ORGANISEREDE DERES DRIFT.
Mandag den 21. juli bemægtigede arbejderne sig jern-
banelinjerne Madrid-Zaragoza-Alicante (MZA) og Nord-
banerne. De oprettede revolutionskomiteer og organiserede
forsvaret af banegårdene med vagter, karabiner er og
maskingeværer. på MZA-linjen var kammeraterne fra CNT
de fØrste der gav sig i kast med den opgave at reorgani-
sere driften. I Banegårdens Revolutionskomite blev der
dog givet UGT ligelig repræsentation.
Også nordpå var det CNT-fagforeningen der tog ini-
tiativet til besættelsen, og også der gav man senere UGT
en plads svarende til dens indflydelse. I denne region
bar man sig således ad:
Via jernbanetelegrafen meddelte man alle stationerne,
at CNT-fagforeningen havde gjort sig til herre over virk-
somheden. Denne meddelelse blev modtaget med tilfredshed
af alle. Der blev udnævnt en CNT-banegårdskomite som po-
litiet og samtlige ansatte stillede sig til rådighed for.
Om tirsdagen meldte UGT sig for at indtræde i komi-
teen, der tilsidst kom til at bestå af seks kammerater,
tre fra hver organisation og to forbindelsesfolk, en fr
hver fagforening.
Derefter udsendte man et cirkulære der bekræfted d
ordr er der var udsendt i fØrste Øjeblik og udnævnl
under-revo lutionskomiteer på de vigtigste station
Sabadell, Tarrasa, Manresa, Granollers, Vich og Rjpol l.
Der blev etableret forbindelse med Lerida , hvor kc IIun -
rate rne havde dannet en komite.
19
 Banegårds-revolutionskomiteen påtager sig det direkte
ansvar for at organisere arbejdet og administrere virk-
somheden. Borgerkrigen raser i Spani n, og den fØrste
forholdsregel der vedtages er bepansring f to l okomo-
tiver og to jernbanevogne på værksL ti rn i San Andres .
Der ar bejdes ekspres. Arbejdern s ill r d res begej-
string i sagens tjeneste, og o dag IL r er opgaven
udfØrt. Disse to første 10komoLiv r og de Lo LilhØrende
waggoner anvendes af den fØrR L ' kolonne , der operere r ved
Huesca. Æren for dette iniL i , tv og dets udfØrelse til-
kommer udelukkende CNT.
Man afsætter alle afd'lingschefer og giver dem besked
om ikke at mØde på arb jd , fØr de bliver tilkaldt.
Ad San Juan-lin jen B nder man en en vogn på rekog-
noscering fra Vich Li l lU pollog fra Vich til la Fran-
cuesca.
Efter anmodning Ir Militskomiteen organiserer man
et hospitalstog m ti indlagt e l e ktricitet og med påmalede
rØde kors.
Operationsbo d installere s i en jernbanevogn, i
andre vogne anbringer man sygesenge. Toget består af syv
enheder. LokomoLivet bærer et stort rØdt kors foran.
Det hospit alsp rsonale der skal med toget er så tilfreds
at de forsink r Logets afgang for at de regeringsrepræ-
sentanter d' har tilkaldt kan nå at se og værdsætte kva-
liteten af det friv illig e arbejde, arbejderne har ydet.
Man opretter fØlgende tjenestekomiteer:
En værkstedskomite
En komite for depoter og rullende materiel.
En Logpersonale-komite.
En banelegeme- og reparationskomite.
En driftskomite
En lokomotivfØrer-komite.
Disse tjenestekomiteer mØdes hver dag og består af
e n delegeret fra hver komite og en delegeret fra revolu-
tionskomiteen.
En ansvarlig kommission nedsættes til at foretage en
undersØgelse af chefernes officielle og private dokumen-
ter. Efter undersØgelsens afslutning beslutter man ikke
længere at ville beskæftige disse chefer. Et antal af
dem tilbyder imidlertid deres tjeneste som teknikere i
komiteerne.
Stations-revolutionskomiteen organiserer et vagthold
til bevogtning og beskyttelse af stationen. En vigtig og
presserende opgave blev det at efterse de varer der ho-
bede sig op i jernbanevogne, som blev tilbageholdt på
banegården som fØlge af den fascistiske fremrykning og
generalstrejken. Man tager letfordærvelige varer fra og
lader levnedsmiddelforsynings-komiteen tage sig af dem.
Såsnart ekspresopgaverne var udfØrt, genoprettede
man normal trafik i overensstemmelse med forbundsorgani-
sationen. FØrst organiserede man nærtrafikken Barcelona-
Manresa og forlængede den siden til Lerida.
Man indfØrte streng kontrol med de rejsende, som ikke
20
fik lov til at medbringe mere e nd 200 pesetas.
Senere blev en forbindelse fra Barcelona til San Juan
de las Abadesas organiseret. Efterhå nd en forbe dredes
dr iften, indtil den opnåede det normal e niveau på det
landområde, hvor det fascistiske oprØr er blevet besejret.
Uden for dette område kØrer der ikke og. Per son- og
godstog kØrer helt til Tardienta, d.v. s . der hvor de
a ntifascistiske kolonner opererer. Den Økonomiske situa-
tion kan betragtes som stort set tilfr edsstill nd trods
de for en normal jernbanetrafik lidet g unstig e forhold .
Man kan for Øjeblikket ikke på noget konkret grund -
lag afgØre den nØjagtige opstilling mell em indtægL r oq
udgifter. De umiddelbare og fremtidige projekter skal
s tuderes af de respektive fagorganisationers general-
for samlinger. Indtil da opretholdes det samme lØnniv <u
og den samme arbejdstid som fØr juli-bevægels e n.
Personalets sindstilstand er fortrinlig og persona-
let er parat til at give sig i kast med den koll ektivi -
se rede Økonomiske genopbygning.
c ) BARCELONAS HAVN
De nye arbejdsbetingelser, der blev skabt af den
omvæltning der har rystet hele byen, har også bredt sig
til Barcelonas havn. Hovedmålet var at afskaffe mellem-
mændene (mæglerne), disse snyltere som levede på arbej-
de rnes bekostning ved at stå for organiseringen af al
lastning og losning og forbeholde sig selv broderparten
af de belØb, som skibsredere, skippere og dampskibs-
age nter betalte.
Mellemmændenes eneste arbejde bestod i at danne
arbe jdssjak. For at give en ide om, hvor tykt de tjente,
ka n man blot tage manipulationen med bomuld og æg som
eksempel. Her var mellemmændenes profit oppe på 200
pese tas pr. dag pr. sjak. (Et sjak bestod af 11 mand
om bord og 5 på kajen). Nogle både krævede 4-5 sjaks
ar bejde, og i de tilfælde fik mellemmændene ca. 1000
pese tas pr. dag, blot for ulejligheden med at ansætte
arbe jderne.
Det er denne kategori snyltere man nu er ved at be-
fr i Barcelonas havn for. Man har indfØrt en direkte kon-
tra kt med skibsredere, skippere og dampskibsagenter. Og
ma n betragter ikke anerkendelsen af disse som en ind-
rØmme lse til kapitalismen, men som en fØlge af, at det
er en fysisk umulighed for fagforeningen at handle direk-
te med eksportfirmaer som har deres sæde i andre byer i
Span ien eller i andre lande i verden. Dampskibsagenten
fx er udenlandske firmaers repræsentant i Barcelonas
havn , og man er nØdsaget til at forhandle med ham. Men
nu er det fagforeningen der forhandler arbejdskontr akt n
og ikke mellemmændene, for hvem denne kontrakt var L
p,\skud for den rene udplyndring.
Styrelsen inddriver betalingen for lastning og 10,,-
ning efter de gældende tariffer. Den organiserer arb jclfl -
ojakkene og betaler daglØnningerne. Skibsrederne , ski!)
21
 perne og dampskibsagenterne anerke nd er ikke andre en-
heder end CNTs Transportarbejdern es Enheds-fagforening.
Ved således at tage et stort skridt h nimod socialisering
af rigdommene gør Forbundet sin magL bsolut gældende.
I den kontrakt der er ind gåeL m J1 m skibsrederne og
dampskibsagenterne og fagfor e n ing n c bl. a. fØlgende
punkter præciseret:
I) Undertegnede skibsr ed r , skipp r og dampskibs-
a genter forpligter sig til kun t n rk nde arbejdere fra
Transportarbejdernes Enheds-f,gfor n ing , havnesektionen,
til udfØrelse af alt arb jd m cl 1asLning og losning af
skibe, transport af v ar r 1 1 modtager n og modtagelse af
varer til indskibning. D cc pterer de gældende tariffer,
som er godkendt af Ha n d ls- og Søfatskamm ret , og med-
regner de belØb, som nf.nitLene 4 og 9 omhandler .
II) Der vil bliv udn vnt en styrelse, som får til
opgave at undersØg og b kræfte slutopgØrelsen efter hver
operation. Varemod "cg ren vil være forpligtet til at af -
regne med denne syrelse.
III) FØr arb jdet påbegyndes, er var emodtageren for-
pligtet til til styre lsen a t indsende en kopi af losnings-
tilladelsen s mt enhver anden instruks af interesse for
det arbejde d c ska l udfØres.
IV) Det r afta lt, at man for at dække omkostningerne
ved forsik ring mod arbejdsulykker opkræver 50 centimer
pr. ton af lle varer.
V) Man vil fortsat onkræve belØb på mellem 40 Oq 70
centimer pr. ton for at dække arbejdsstandsnings-omkost-
ninger, ifØlge aftalen af 7. juli 1936.
Dette dokument rummer 19 paragraffer, som bl. a. fast-
sætter en syv timers arbejdsdag fordelt på timerne kl.
8-12 og kl. 14-17. Overarbejdstimer afskaffes.
Denne kollektive kontrakt giver indseende med alt
hvad der foregår i Barcelonas havn: skibs-ankomster og
afgange, varernes tonnage og kvalitet O.S.V., eftersom
Transport-fagforeningen sikres fuld kontrol.
d) DET TRANSATLANTISKE KOMPAGNI
Det Transatlantiske Kompagni, der engang var det
stærkeste internationale dampskibsselskab i Spanien,
havde gennem de seneste år mistet sin fØrsteplads på SØ-
ruterne, fordi regeringen havde nedskåret sin stØtte til
det. Denne situation havde indflydelse på den sindsstem-
ning arbejderne befandt sig i, da de overtog forvalt-
ningen af hovedkontoret i Barcelona.
Den 27. juli satte de ansatte sig i besiddelse af
kontorerne og meddelte dette til Generalitetet. De Øko-
nomiske vanskeligheder gjorde det formålstjenligt at lade
beslaglæggelsen munde ud i et indgreb udefra, og så ind-
trådte kammeraterne fra CNT i komiteen.
Centralkomiteen blev sammensat på fØlgende måde:
3 kammerater fra CNT, 2 fra UGT, l underordnet funktio-
nær fra UGT og to delegerede fra Generalitetet, en for
22
Madrid og en for Barcelona.
Det var komiteen der fik pålagt organiseri ng og ad-
ministration, de officielle deleger ede blev udelukket fra
disse funktioner.
Da man skred til undersØgelse af kassen, fa ndt man
63.000 pesetas og små mængder udenlandsk valuLa.
I de lokale banker havde selskabet en kr ditsaldo på
1.800.000 pesetas, hvoraf en million omgående blev hen-
lagt til udbetaling af lØnninger og forskuds afr gninger
til mæglere. Desuden blev der i bankerne fundet v ksel-
konti på 1,700.000 pesetas med en fast rente og b 1ings-
terminer på mellem l og 3 måneder.
Selskabet ejer 6 skibe i aktiv tjeneste med n s mi et
tonnage på 100.000 tons. Intet af fartØjerne er f ld i
fascisternes hænder.
Såsnart det blev besluttet at genoptage arbejdet,
satte komiteerne alt ind på at genoprette den regelmæs-
sige sejlads fra fØr samfundsforandringen. Til det for-
mål fik de arrangeret en sejlads til Mellemamerika med
"Comillas" og en anden til New York med "Havana".
Senere besluttede Militskomiteen at indrette
"Comillas" til hospitalsskib. Da de nØdvendige foran-
dringer var gennemfØrt, sejlede skibet ud i retning mod
Mahon, medbringende hospitalspersonale og parat til at
deltage i erobringen af Mallorca, når den blev besluttet.
Det Transatlantiske Kompagni havde aldrig haft noget
imod præster og religiØs pomp ombord på deres både.
Straks efter beslaglæggelsen blev alle præster sat i
land, skØnt deres lØn var betalt frem til 18. juli, og
afskediget. Dette blev gennemfØrt af skibskaptajnerne.
I Øvrigt blev hele bestyrelsen sat fra bestillingen,
og ligeledes forretningsudvalget, som bestod af medlemmer
af samme bestyrelse, som sad og delte fede summer mellem
sig: dels deres honorarer, og dels salærer som de ind-
kasserede fra anden side. Den samlede besparelse, der
blev opnået herved, er på 262.300 pesetas om året.
De ansattes funktioner er blevet opretholdt, med und-
tagelse af chef-myndigheden, som er blevet ændret til
teknisk bisidder uden nogen som helst udØvende myndighed,
medmindre den udgår fra komiteen. Som i alle andre be-
slaglagte virksomheder samarbejder det tekniske personale
med arbejderne.
Da det var nØdvendigt omgående at bestride en udgift
på 400.000 pesetas til forsikring af bådene, ansØgte
centralkomiteen centralregeringen om Økonomisk stØtte.
Chefen for søfartsdepartementet svarede undvigende på
gentagne ansØgninger fra komiteerne. Senere erklærede
han, for at redde sin anseelse, at dampskibsselskabernes
kontorer i republikkens hovedstad var blevet overtaget af:
F~ rbundet af Maritime FØderationer. Ydermere havde reg -
rl ngen udnævnt en socialistisk deputeret til direktØ r fOl '
det Transatlantiske Kompagni.
Komiteen har til hensigt at sende en kommission I I
Va lencia med det formål at sØge en tilfredsstill end
23
 lØsning på dette problem, så regelmæssig sej lads kan gen-
etableres . IfØlge oplysninger fremskaffet af en kammerat
tillader man faktisk ingen skibsa fgang fØre nd forsikrings-
præm i e n er betalt, af hensyn til det tilfælde at skibet
skul l e gå tabt og Kompagni e t befind sig ude af stand til
at udbetale ofrenes famili er de skyldige pensioner.
Det er muligt, at man, still t ov rfor borgerkrigens
krav, vil henvende sig til komite n ror at få stillet
nogle af dette kompagnis både til rådigh d for krigs-
ministeriet, således som det allerede cr tilfæ ldet med
"Uruguay" og "Argentina", d r r ombygget til fængsler,
og med hospitalsskibet " Coml li as ". Arbejderne i det
Transatlantiske Kompagni v i I i så fald gØre deres yderste
for at organisere arbejd L hurtigst muligt.
Det personale som Komp gmiet har hj e msendt som re-
pressalie under samfundskonflikten, vi l blive geninte -
greret i de stilling de beklædte før, og det gælder og-
så de ansatte, d er blev bortvist på grund af uoverens-
stemmelser med Kompagniet.
80% af Kompagn ' cts arbejdere tilhør er vores CNT .
De gamle skibskomiteer bevares i deres funktioner som
tekniske komit e r tilknyttet centralkomiteen. Der skal
indkaldes en g n e ralfo rsamling der skal træffe beslutning
angående opretholdelse eller ændring af komiteerne.
Udbetal ingen af måneds lØnninger belØber sig til
næsten 450.00 0 pesetas . Man kan endnu ikke give nØjagtige
tal, for skibskaptajnernes budgetter varierer efter hvil-
ke havn e de an lØber, og hvor længe ' de ligger der.
Man håber at opnå et resultat af de skridt den oven-
for omtalte kommission kan foretage i Madrid for at op-
n å støtte fra regeringen og Forbundet af Maritime FØde-
rationer.
Bland t de opgaver, det nye styre har taget op, er der
en som vil betyde arbejde for metal- og snedkerfaget,
n emlig en sanering af personalekahytterne. Denne for-
bedring har det aldrig været muligt at opnå tidligere
trods strejker og protester.
Arbejdstidens varighed er blevet nedsat til 40 timer
om ugen i Barcelonas havn, undtagen ombord på skibene,
hvor personalet ikke har Ønsket at gå ned i timetal, og
hvor der arbejdes 48 timer. Spørgsmålet om en lØnfor-
hØjelse er under overvejelse, idet arbejderne endnu ikke
engang har opnået den 15 % forhØjelse, som Generalitetet
har fastsat.
26. december 1936.
e) CNTs ARBEJDE FORBEDRER SPORVEJSDRIFTEN
I BARCELONA.
Om morgenen den 24. juli, da befolkningen i Barcelona
forsvarede sin frihed med våben i hånd, var der nogle
kammerater fra CNT der forlod deres udsat~e poster og i
pansret lastbil begav sig til sporvejsselskabets kontorer
for at overtage denne arbejdsplads, i forståelse med
24
Transportarbejdernes Enheds-fagf orening .
De affyrede nogle maskingeværsalver ved ankomsten til
kontorerne, for de vidste ikke hvil ke elem nter de ville
stØde på. De fandt en korporal fra civilgarden og fire
bevæbnede mænd, som stillet over for vore kammera ters
faste holdning trak sig diskret tilbage .
Nogle minutter senere blev den forsvundn bestyre lses
herskabelige kontorer i bygningens b e l etage omskabt til
en pragtfuld arbejdsplads for vore kammerater , hvor de
kunne sætte hele deres intelligens og initiativ ind i den
påbegyndte revolutions tjeneste.
EN HUMAN HANDLING
Da vore kammerater gennemgik kontorerne med lilliq -
gender, traf de på en fascistisk advokat, det enesl m d -
lem af den gamle bestyrelse, som var blevet i bygning n.
Mere dØd end levende og stammende af sindsbevægelse r-
klærede denne ulyksalige, at han ikke vidste hvor hans
kolleger fra bestyrelsen var flygtet hen. De havd e ladl
ham i stikken. Vore kammerater aflagde endnu engang prØv
på den godhed og ædelhed, som de skulle hØste så ringe
tak for fra visse hadefulde militærpersoners side, og gav
manden hans frihed, skØnt han havde været en af dem der
havde tilfØjet arbejderklassen mest ondt.
INGEN PENGE!
FORHØJEDE GAGER OG HEMMELIGE UDGIFTER.
Da beslaglæggelseskomiteen nåede frem til kassen,
fandt de den komplet tom for kontanter. Forklaringen på
denne uregelmæssighed var let at opdage. Få dage fØr
beslaglæggelsen havde de magnater som ledede selskabet
bortfjernet betragtelige summer. En vis Nadal havde så-
ledes tildelt sig selv 32.000 pesetas; Veiga 28.000;
Victor Mesa, bestyrelsesformand, 35.000 pesetas o.s.v.
Denne afslØring fremgik af en lang fortegnelse i kasse-
bØgerne. Fra andre bØger og dokumenter fik man håndgribe-
lige beviser på, at den bande der havde været forenet
under betegnelsen bestyrelse havde tildelt sig selv helt
utrolige gager. DirektØren indkasserede således 11.000
pesetas om måneden i fast lØn, hvortil kom hemmelige
e molumenter. Og alle forØgede de i Øvrigt deres måneds-
gage fra midler som de henlagde til "hemmelige udgifter".
I den dokumentation man fandt herom figurerer regnin-
ger fra store banketter, kvitteringer for penge udbetalt
til en politiembedsmand og betroede hjælpere, der havde
haft til opgave at fængsle og dræbe arbejdere. Andre
detaljer er påfaldende afslØrende for den umoralske atmo-
sfære der herskede blandt blodsugerne i den hØje ledelse.
NEDSLIDT MATERIEL, ARSAG TIL ALVORLIGE ULYKKER.
Mens direktionen plejede deres egne interesser så
godt de formåede, var der inqen der bekymrede sig om
25
 selskabets materiel. Det fik lov at forfalde. Skinnernes
tilstand var elendig. Nogle af dem viste sig at være så
ubrugelige, at man måtte spørge sig selv, hvorfor der
ikke dagligt var indtruffet alvorlige katastrofer.
Værkstederne var berØvet deres bedste maskineri.
Vognene var beskadigede, et storL a ntal stod uden motor.
Repa rationsmateriellet var af Sd dårlig kva litet, at man
ved gennemgangen af det forstod årsagerne til de mange
kollisioner og ulykker af forsk llig art . Kun en ting var
i god stand: BestyrelsesmedI mm rnes kontore r, hvor en
eventyrlig luksus klart b vis t , at de havde beklædt deres
poster for fornØjelsen s og rorlystels~rnes sky ld mere end
for at udfØre et seriØst arb jde .
CNTs ARBEJDE BEGYNDER. DE FØRSTE VANSKELIGHEDER OVERVUNDET.
Der måtte rydd es op i dette rod, sporvognene måtte ud
og kØre. Til de ma 'ri lle vanskeligheder korn de vanske-
ligheder, revolut 'onen affØdte ; flere steder i byen var
der barrikader, d r gjorde sporve ne ufarbar e . Mange l ed -
ningsmaster var væltet .
Men CNT- arb jdern e veg ikke tilbage for h årdt og slid-
somt arbejd e . De tilbØd spontant at sætte det hele i stand
igen. De r var hverke n timetælling, arbejdskontrakt er eller
specialis ering. Alle forenedes i en kraftpræstation og
beviste på nogle timer overfor befolkningen i Barcelona,
Spanien og hele verden, at arbejdere kan regere sig selv
og l ede deres ege t arbejde uden mestre og pisk over nak-
ken.
Tre dage efter beslaglæggelsen demonstrerede Barce-
lon as befolkning sin sympati med arbejderne i anledning
af at sporvognene igen var i gaderne.
FORBEDRINGER I DRIFTEN OG TAKSTNEDSÆTTELSE.
- Har I så gennemfØrt forbedringer i driften?
spØrger vi en kammerat.
- Driften er forbedret med 25 %.
- Har I kunnet nedsætte billetprisen på visse strækninger?
- på linje 37 og 38 er der gennemfØrt en 40% nedsættelse.
Vi har afskaffet natbilletterne, der betød et tillæg på
5 centimer til normaltaksten, og vi har taget under over-
vejelse at indfØre en Økonomibillet for arbejdere. Den
skal være gyldig kl. 4-8 og kl. 18-20. Vi overvejer også
en enhedsbillet, der vil betyde 40% nedsættelse af den
ordinære takst.
OM HVORDAN DET GAR ARBEJDERNE.
Kammeraten er så hyggelig, at vi fortsætter inter~
viewet:
- Er arbejdernes lØnninger blevet forhØjet?
- Vi har forhØjet lØnnen for de lavestlØnnede med 35%,
26
mens andre har fået forhØjelser på 20, 15 og 10%.
- Er personalet blevet udvidet?
- Ja, 25% på ruterne og 200% i værksted erne.
- Hvilke planer har I nu?
- Vi gik fØrst i gang med at istandsætte alle beskadigede
spor. Men der er ingen grænser, vi sætter hele tiden os
selv nye arbejdsrnål, vi studerer planer til u dvide lse
af bytrafi~ken til fordel for sporvejene, organisationen
og bef~lknlngen i ,almindelighed. Vi studer er også - og
det bllver hovedhJØrnestenen i vores arbejd e - ind-
førelse af en enhedsbillet for hele byen. Vi regn r med
s~ri~s stØtte til ~enn~mf~relsen af vores planer . D n
vlgtlgste stØtte vll Vl fa fra alle arbejdere. D v I
slutte helhjertet op om den ændring, vi er i gang m'l,
for de ved at de selv bliver de fØrste der får gavn Ir
de~. Kontrolkomiteens må~ er at nå frem til e n fejlfri
drlf~, en,takst der er sa lav som muligt, og at vores
arbeJde tJener fællesskabet bedst muligt.
- Har I tænkt på nye vogn typer?
- For Øjeblikket er der otte typer i drift. Men vi til-
stræber at få en enhedsmodel. For at nå til det har vi
~åttet overvinde nogle vanskeligheder i forbindelse med
lmporten af materiel fra udlandet. FØrhen blev 85 % af
materiellet importeret; i dag har vi fundet råmateria-
lerne inden for Spaniens grænser og importerer kun 10 %.
- Er antallet af ansatte ved sporvejene steget?
- Da,sporve~ene blev beslaglagt, talte vi 3.100 sporvejs-
arbeJdere; l dag er vi 3.800. De nye arbejdere er blevet
ansat med samme rettigheder og pligter som de gamle.
- Og hvad med den administrative ordning?
- Den er blevet meget forenklet. Det tekniske personale
og kontorpersonalet yder maksimalt arbejde takket være
denne forenkling. Den bureaukratiske luksus er ligeledes
forsvu~det. Vi har ikke afskediget nogen. Da vi overtog
sporveJsselskabet, samlede vi hele det tekniske og admi-
~istr~tive p;rsonale og ~eddelte dem, at alle de der var
lnds~lllet pa at samarbeJde med os ville blive modtaget
med abne arme og kunne beholde deres stillinger. Alle
reager~de positivt, og i dag er alle uvejrsskyer trukket
væk. Vl nærmer os vore fremtidsrnål, som er fOlkets selv-
organisation.
27

&_._.
------~
Landbrugets kollektivisering
a) UDTALELSE VEDTAGET PÅ KATALONIENS
LANDARBEJDERES PLENARFORSAMLING.
Efter en grundig gennemgang af de forskellige særtræk
der kendetegner det katalanske landbrug, og efter en dybt-
gående analyse af egnens bØnd e rs psyko l og i, tillader Kon-
gressen sig at opridse fØlgende r e tningsli nj e r i håb om
at de kan tjene som rettesnor for og l eL~e de t arbejde,
som vil fØre frem til den fuldstændig e ko l le ktivisering
af jorden, som er vort endemål ifØlg e CNT s prin c ipper.
Den lille katalanske landejendoms sær t ræk h a r deres
oprindelse i den uafhængihedsånd, der e r så dy b t rod-
fæstet hos vore bØnder. Ledet af et stær kt ø n ske om at
frigØre sig fra det lØnarbejdets og åg e rre n tern s s laveri
som forpagtnings- og fæsteafgifter betød for d em, havd e
de kun en ide og et mål tilbage: JORDEN. Der es n sL
stræben gik ud på at blive jordejere.
Og ligesom en bejler, hvis lidenskab bl a nd es m d n d-
arvet egoisme, lagde landarbejderen al sin kr a f t i ti
erobre og nå det, han begærede. Han sparede hverken p~
sine anstrengelser, sit slid dØgnet rundt ell e r s in g n
og sin families nØd. Han ernærede sig kun nØdtØrftig L,
Ødelagde sit helbred og levede en skyggetilværels e som
et trækdyr.
Når vi betænker al den selvfornæqtelse oq opofre l se ,
ledes vi til at forstå, at hvis vi ville gennemtvinge
en Øjeblikkelig kollektivisering af jorden, også den som
disse arbejdsmartyrer har erhvervet sig, ville vi stØd e
på en række hindringer, som i sidste instans ville umu-
liggØre de mål, vi har sat os.
Den lille jordejer er så tæt knyttet til sin jordlod,
som for ham er en del af hans eget liv, at vi er overbe-
vist om, at han ville betragte enhver der forsØgte at
tage den fra ham som en tyv, selvom hensigten var at
skaffe ham stØrre velfærd.
En - række grunde retfærdiggØr denne mistænksomhed.
Arbejderen har kunnet konstatere, at mange af dem der
tidligere har lovet at hjælpe ham, kun har snydt ham så
vandet drev for at trække mere fortjeneste ud af ham.
Også politikerne har bidraget til dannelsen af denne ego-
istiske mentalitet, som mere er en småborgers end en
proletars, og den tilstand af sky mistænksomhed, som
landarbejderen isolerer sig selv i.
Og ud fra alle de ovennævnte betragtninger foreslår
kommissionen forsamlingen fØlgende:
l) Når kollektiviseringen af jorden påbegyndes, må
man - for at de små jordejere ikke et Øjeblik skal tvivle
.på at vor hensigt er frigØrelse, og som fØlge deraf blive
til fjender og sabotØrer af vort arbejde - principielt
respektere den bondes ejendomsret, som selv vil dyrke sin
jord, dog naturligvis på den betingelse, at han ikke
lægger hindringer eller vanskeligheder i vejen for ud-
viklingen af den kollektivistiske kernegruppe.
Vi er af den overbevisning, at det som vi måske
kunne opnå med magt, skal opnås ved at vi i praksis
beviser, at kollektivisering af jorden samt forbedr e d e
dyrkningsmetoder og brug af maskiner, kemi og egnet
teknik vil give en bedre produktion med mindre arbejd -
indsats, og som fØlge deraf et bedre, mere værdigt,

29
28

mere behageligt og moralsk hØjnet liv for landarbejderen.
2) Alle beslaglagte jorder skal kontrolleres og ad-
ministreres af fagforeningen, som skal dyrke den kollek-
tivt, idet udbyttet skal gå direkte til fagforeningerne
og derigennem til alle arbejdere.
3) Fagforeningen villigeled s udØve kontrol med
hele produktionen såvel som med indkØb af produkter fra
de små jordejere.
4) Ved hjælp af samarbejde mellem flere fagforeninger
og kollektiviserede kerner vil man bestræbe sig på.at
overføre landarbejdere til gne, hvor der er mere Jord og
færre arme til at dyrke d n, fra egne hvor der er over-
skud af arbejdskraft, id L man således praktiserer prin-
cippet om lighed arbejd r imellem. . mæssigt.
5) Fagforeningerne i hver landsby bØr eksperlmentere
med og indfØre fagfor ningernes og CNTs frihedsprincipper
i deres eget område, idet de tilpasser dem til arbejder-
nes lokale skikke. Por at det skal lykkes dem, må de tage
hensyn til følgeno anvisninger:
A) Hvis de h r mulighed for at gennemføre en kollek-
tivisering i landsbyen uden frygt for at støde på de van-
skeligheder, vi nævnte fØr, skal de skride til fuldstæn-
dig og øjeblikk lig kollektivisering.
B) Hvis fl rtallet af arbejdere på stedet, eller nog-
le af dem, r imod det, skal fagforeningerne respektere
de små jord jeres jord som ovenfor angivet. Imidlertid
skal de så skride til overtagelse af store ejendomme og
oprørske elementers jord, som ligeledes skal kollektivi-
seres.
C) Fagforeningerne er bemyndiget til, hvis særlige
forhold i deres landsby taler for det, at lade de små
fæstebØnders gårde drive efter samme regler som dem der
gælder for de små jordejere, sålænge det e~ nødvendigt.
inden den endelige kollektivisering, idet Jorderne altld
kan kollektiviseres med ganske kort varsel.
Oprettelsen af kollektivgårde vil være fuldendelsen
af bondens befrielse. Her vil man bringe alle de frem-
skridt der er sket inden for dette erhverv i anvendelse.
Desuden vil elektrificering, lokalplanlægning og dræning
bidrage til de nyoprettede enheders fuldstændige succ~s,
og det vil være den bedste tilskyndelse for alle ~rbeJ­
dere til at slutte sig til de ædle idealer, der llgger
i CNTs projekter.
For at slutte denne rapport i den brede fØderalismes
ånd, mener forsamlingen at det er rigtigt at tilbyde hver
landsby den største frihed i valget af former og omstæn-
digheder, forudsat at det endelige mål stedse holdes for
øje.
30
b) REGLEMENT FOR DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSSEKTION
INDEN FOR FAGFORENINGEN I VALLS
§ l - For at sikre arbejdernes almene interesser og
lette det fælles landbrugsarbejde, som det er meget van-
skeligt at indfØre på en så opdelt jord som denne, og af
mange andre overordnede grunde, oprettes nærværende
kollektive Arbejdssektion.
§ 2 - Dette reglement er gyldigt for et landbrugsår,
d.v.s. fra l. november til 31. oktober. Efter denne dato,
eller fØr, hvis man anser det for formålstjenligt, skal
det drØftes ved en generalforsamling, som skal godkende
det eller rette alt det, der ikke forekommer hensigts-
§ 3 - Det kollektive arbejde skal begynde på alle b -
slaglagte jorder (også selvom de er bortforpagtet), p~
de jorder som man har inddraget, fordi de lå brak, og de
jorder som arbejderne medbringer ved indmeldelse i Sek-
tionen.
§ 4 - For alle arbejdere der indtræder i Sektionen
vil der blive udfærdiget en fortegnelse over alle de red-
skaber, vogne, dyr og jorder, som de medbringer, idet det
præciseres, om det drejer sig om ejendom eller forpagt-
ning. Denne fortegnelse udfærdiges i to eksemplarer:
Originalen forbliver i vedkommendes besiddelse, kopien
opbevares på fagforeningens kontor.
§ 5 - Såsnart et års hØst er i lade, skal man såfremt
et medlem Ønsker at udtræde, tilbagegive ham alt hvad der
er opfØrt på fortegnelsen ved hans indtræden. Det betyder
at det kollektive arbejde er fuldstændig frivilligt.
§ 6 - Landbrugsarbejdet udfØres af brigader, som
består af arbejdere, dyr og vogne i et antal der svarer
til jordens areal og arbejdsdagens længde.
§ 7 - I hver brigade udpeges en delegeret, og disse
delegerede udgØr tilsammen Ledelsen, der har til opgave
at styre det kollektive arbejde. Mindre beslutninger
m.h.t. arbejdets udfØrelse træffes med flertal i hver
brigade.
§ 8 - Sektionen fastsætter en minimums- og maxi-
mums-familielØn. MinimumslØnnen baseres på fØlgende:
FØrste kategori: Medlemmer uden bØrn eller mindre-
årige brØdre, 32 pesetas om ugen, også under fravær -
på grund af sygdom.
Anden kategori: Medlemmer med et barn eller en
mindreårig bror, 36 pesetas om ugen.
Tredje kategori: Medlemmer med mere end et barn
eller en mindreårig bror, 39 pesetas om ugen.
Tilfælde med meget store familier eller familier
der ikke er i stand til at arbejde afgØres af Rådet i
samstemmighed med den forsamlede Sektion. Ud over
lØnnen ydes også brænde.
Som maximumslØn anses den enhedslØn, som arbejder-
organisationerne fastsætter. Hvis den endnu ikke er
fastsat, sættes den til 8 pesetas om dagen.
31
 § 9 - For at kunne tilmelde sig sek~ionen, må man
være medlem af Landarbejdernes Fagforenlng. Intet med-
lem af fagforeningen kan nægtes optagelse i Sektionen,
hvis han opfylder følgende betingelser:
a) Er mindst 14 år gammel.
b) Ved sin indtræden i Sektionen medbringer al den
jord og alle de vogne og arbejdsredskaber, han måtte være
ejer af.
c) Optagelse nægtes medlemmer af en f~milie, hvo~
et andet familiemedlem har nægtet at arbeJde kollektlvt.
§ 10 - I tilfælde af et medlems dØd kan hans familie
fortsat oppebære hans lØn indtil påfølgende h~st: Der-.
efter må familien vælge m llem at overdrage Sln Jord tll
fællesskabet eller at arbejde for sig selv.
§ 11 - Medlemmer m llem 14 og 16 år får halvdelen af
den fastsatte lØn. Fr 16 til 18 år 3/4, og fuld lØn
mellem 18 og 60 år. Fra 60 til 65 år 3/5, og over 65
halvdelen.
§ 12 - Sektionen skal også have en administrations-
komite dannet på samme måde som koordinationskomiteen,
nemlig af en de] geret fra hver brigade; efter behov kan
denne komite ansætte en sekretær til at tage sig af Sek-
tionens regnskaber .
§ 13 - Der skal også være en gartnerbrigade, som får
til opgave at drive et grØnsagsudsalg på torvet for med-
lemmerne i særde leshed og beboerne i almindelighed.
Prisen på disse grønsager skal holdes så langt nede som
muligt.
§ 14 - Hvis et dyr der er medbragt i kollektivet dØr
i lØbet af det fØrste år, og ikke bliver erstattet med et
andet, skal man refundere dets ejer halvdelen af dets
værdi i tilfælde af, at han Ønsker at forlade fælles-
skabet. Ved fastsættelsen af erstatningen henholder man
sig til dyrets værdi lige fØr dets dØd.
§ 15 - Sektionen får en kreditkasse, hvor medlemmer-
ne kan indsætte deres sparepenge. De oppebærer i så fald
3% rente.
§ 16 - De jordstykker som Sektionens medlemmer har
dyrket som daglejere skal fortsat dyrkes af dem, på den
betingelse at de overlader deres lØn herfor til Sektionen.
Hvis de efter hØsten Ønsker at trække sig ud af det kol-
lektive arbejde, kan de fortsætte med at dyrke dem for
egen regning.
§ 17 - Når fØrst det kollektive arbejde er påbegyndt,
kan ingen tilmeldinger til fællesskabet ske fØr næste år.
Indmeldinger modtages i hele oktober måned. Derefter
lukkes medlemslisten, undtagen for de kammerater der kæm-
per ved fronten. De kan indtræde i fællesskabet på en
hvilken som helst dato. De får samme rettigheder som de
Øvrige medlemmer, hvis de underkaster sig nærværende reg-
lement.
§ 18 - Enhver som Ønsker at indmelde sig i det kol-
lektive arbejde, og som ikke i den fØrste del af året kan
forlade sit lØnarbejde, kan fortsætte med at passe det
32
på betingelse af at han overlader sin indtjening til
fællesskabet og nØjes med at indkassere den lØn, der
svarer til den kategori, han tilhØrer. Dette gælder dog
ikke militsfolk, der kæmper ved fronten.
§ 19 - Hvis et medlem ikke opfylder sin pligt. kan
Sektionen ved en generalforsamlingen vedtage de nØdven-
dige sanktioner. Vedtagelsen af disse sanktioner skal
ske med 75% af stemmerne på generalforsamlingen.
Tillægs-§ - Hvis der ved indfØrelsen af dette regle-
ment opstår vanskeligheder, kan medlemmerne på en gene-
ralforsamling ændre alt, hvad der måtte forekomme dem
at stå i vejen for en god udvikling af det kollektive
arbejde.
c) PLAN FOR ORGANISERING AF SOLLANAS RIGDOMME
INDENFOR LANDBRUG, HUSDYRAVL OG INDUSTRI
FØRSTE KAPITEL
§ l - De faglige organisationer CNT og UGT på dette
sted forpligter sig til at organisere produktionen, uden
skelen til fagorganisatorisk tendens, og til at respek-
tere alle således vedtagne aftaler.
§ 2 - Fra dette Øjeblik at regne erklæres al beslag-
lagt jord for socialiseret. Desuden socialiseres alle
jordlodder der overstiger 20 hanegadas i flademål, hvis
den der dyrker dem er ene-producent, og 30 hanegadas,
hvis der er to eller flere producenter.
§ 3 - De kammerater der ikke vil deltage i fælles-
skabet, og hvis jordareal overstiger henholdsvis 20 og
30 hanegadas, skal dyrke den jord de ejer, og vil ikke få
del i nogen af fællesskabets fordele, sålængde de ikke
indtræder i sammenslutningen.
Note - Det arbejde de uafhængige kammerater udfØrer
vil blive kontrolleret af administrationsrådet, ligesom
også deres produkter og afgrØder.
§ 4 - En ufravigelig betingelse for indtræden i fæl-
lesskabet er, at man medbringer alle arbejdsredskaber,
afgrØder o.s.v., idet enhver dog beholder genstande til
personligt brug.
Noter - a) Fællesskabet svarer på kammeraternes vegne
for enhver debet- eller kreditsaldo.
b) Fællesskabet påtager sig at forsØrge alle som ikke
er i stand til at arbejde, eller som er gamle eller syge,
såfremt de tilhØrer medlemmernes familier.
c) Gamle og syge, hvis familie ikke indgår i fælles-
skabet, må ligge deres egne familier til byrde og får
ingen ret til at nyde godt af fællesskabets fordele.
d) Industridrivende kammerater som måtte Ønske at
indtræde i fællesskabet, må medbringe alle deres arbejds-
redskaber og produktionsmidler, idet sammenslutningen Sd
overtager udgifter og indtægter på deres vegne. Selv-
stændige industridrivende vil blive kontrolleret af admi-
33
,

nistrationsrådet. De vil ikke kunne dyrke jord eller ud-
fØre andet arbejde end det der hØrer til deres eget fag,
og de kan heller ikke benytte lØnnet arbejdskraft udover
deres egen familie.
ANDET KAPITEL, OM ADMINISTRATIONEN
§ 5 - Med henblik på fællesskabets forsyning med livs-
fornØdenheder indfØres der familie-bon'er med en basis-
tarif på 5.50 pesetas til et hjem med to personer.
Familierne får derudover 50 centime r for hvert ikke-pro-
duktivt medlem, 1.50 peseta for hver produktiv mand og
l peseta for hver produktiv kvinde. Ugifte uden famili~
får 4 pesetas. Familier b stående udelukkende af uarbe]ds-
dygtige personer får 3 p setas for et hjem med to perso-
ner, og 50 centimer fo hvert ekstra medlem. Hvis det
drejer sig om et voks nt medlem, får han en peseta.
En enligtstillet uarb jdsdygtig får 2 pesetas.
§ 6 - Administ r Lionsrådet indfØrer en type penge,
der svarer til Øj blikkets behov.
§ 7 - Alle produktive medlemmer af familier der er
tilsluttet fæll skabet udfØrer villigt det arbejde, som
administration srådet beder dem om.
§ 8 - For t undgå kapitalflugt fra egnen omveksler
man de bon' er , der er sat i omlØb til statens mØnt i et
forhold, som dministrationsrådet fastsætter for hver
familie.
§ 9 - Fællesskabet udarbejder ved medlemsforsamling
et regl em nt, hvori det enkelte medlems rettigheder og
pligter nedfældes.
FEMTE KAPITEL, OM FORDELINGEN AF ARBEJDET
§ 12 - Arbejdet fordeles på fØlgende måde:
al Administrationsrådet, bestående af en generalsekretær,
en sekretær og nogle funktionærer - bl Dyrkningsrådet,
bestående af flere landbrugskyndige kammerater, som får
ansvaret for landbrugsdriften. - cl Arbejderne, opdelt i
grupper på 10 til 15. - dl Staldfolkene, med en eller
flere ansvarlige, alt efter behov. - el Skomagerne med
deres ansvarlige. - fl Slagterne med deres ansvarlige. -
gl Handel og Økonomi med ansvarlige - hl Ansvarlige for
mekanikere, smede og elektrikere. - il Ansvarlige for
byggeriet.
§ 13 - Den stØrste myndighed har administration s-
rådet.
§ 14 - Dyrkningsrådet får den fulde myndighed hvad
angår arbejdet; ordrer modtages af de ansvarlige for
grupperne, som skal sØrge for at de bliver udfØrt.
§ 15 - Forsyningskommissionen, som er tilknyttet til
den ansvarlige for handel, sØrger for at befolkningen
ikke mangler noget.
§ 16 - Administrationsrådet påtager sig ansvaret for
en god udvikling af fællesskabet i alle henseender.

TREDJE KAPITEL, OM BYGNINGER

§ 10 - Alle bygning er overgår til fællesskabet. De
uafhængige kammerater får ret til et hus med det strengt
nØdvendige til dem og deres familie, alt efter deres akti-
vitet. De kollektiviserede kammerater får nytte af de
huse der tilhØrer fællesskabet, og som fordeles så lige-
ligt som muligt.

FJERDE KAPITEL, OM INDUSTRI OG H1\.NDVÆRK

§ 11 - Industri og håndværk inddeles og ordnes i
grene, og disse grene igen i sektioner, på fØlgende måde:
Næringsmidler: bagere, slagterier, slagterbutikker og
ismejerier. - Byggeri: murere og arbejdsmænd. - Træfag:
tØmrere, polerere, møbelsnedkere og vognmagere. - Metal-
fag: mekanikere, blikkenslagere, smede, elektrikere. -
Transport: chauffØrer, kuske. - Læderfag: garvere og
sadelmagere. - Handel: maskinskrivere, kontorfunktionærer.
- Beklædning: skræddere, syersker, skomagere. - Hygiejne
og sundhed: læger, dyrlæger, apotekere, drogister, fri-
sØrer, malere. - Undervisning: lærere og lærerinder. -
Husdy~- og fjerkræavl: røgtere, hyrder o.s.v.

34 35

o sagt, det er et problem der eksisterer endnu, for vi
Eksempler pa
landsby kollektiver
DEN LIBERTÆRE (ANARKISTISKE) KOMMUNISME
I LECERA
En b e folkning af eksemplarisk godhed
Lecera er den vigtigste landsby i provinsen Zaragoza.
Retsligt hØrer den under Belchite, som ligger 12 km fra
den .
Lecera tæller 2.400 indbyggere og har en smule indu-
stri, mest gips-industri. Hele resten er landbrug, hvis
vigtigste produkter er hvede, vin, safran og nogle andre
kornsorter, dog kun i små mængder.
36
Lecera, hvo r man ikke kend t e CNTs fØ d era l e bevægelse
fØr revolutionen, er en flittig o g hj erten sgod landsby .
I kraft af sine indbyggeres godhe d og fors t åe lse vil
Lecera utvivlsomt blive et forbill e d e f o r ma n ge a ndre
landsbyer i Aragon.
En snak med folkekomiteen
Det fØrste vi foretager os efter ankomsten til de tt e
sted, som i dag er omdannet til lejrpl a ds fo r mi l its -
styrkerne, er at opsØge Komiteen.
Her finder vi den på det gamle kommune k o n to r.
Det er kammerat Pedro Navarro Jarque, fol k esko l elærer
fØdt i Lecera, som besvarer vore spørgsmå l.
- Komiteen har fået navnet Den Antifascistiske Re v o l u-
tionskomite, og den består af syv medlemmer, all e fra d n
lokale fagforening, der er tilknyttet CNT. Den har f u ld-
stændig handlefrihed og bliver hverken holdt i tØmme
eller påvirket af noget politisk parti. Vi blev udnæv n t
ved en landsbyforsamling, og vi repræsenterer hele l a nd s -
byens bestræbelser. Vi har samme myndighed som et kom-
munekontor hvad angår administrationen og landsbyens l iv .
Der er et lokalt administrationsråd med fem medlemmer,
der også tilhØrer CNT-fagforeningen, og som tager sig af
at organisere arbejdet i Leceras marker og industrier.
Vi har udnævnt en arbejdsdelegeret som i samarbejde med
12 under-delegerede beskæftiger sig med at dække de behov,
som den kolonne, der kæmper ved fronten, har, og med det
kollektive arbejde. Alle er naturligvis enige med Revo-
lutionskomiteen.
- Har I kollektiviseret jorden?
- Det har været et meget vanskeligt problem, eller rettere
Ønsker at folk skal komme tilos, overbevist om det frem-
ragende og fordelagtige ved vore ideer.
Vi har kollektivseret storgodserne, og foreløbig
respekteret de mindre ejendomme. Hvis omstændighederne
er gunstige for os, håber vi at den lille jordejer vil
komme af sig selv for at indgå i kollektiviseringen.
For leceranerne er gode og forstandige, hvilket de har
bevist ved at skænke en masse af deres afgrØder til fæl-
lesskabet.
For Øjeblikket plukkes der safran på alle de mindre
gårde. Man lægger hØsten sammen og opmagasinerer den
kollektivt til eget brug og til salg.
SmåbØnderne, som fØr knap havde det daglige brØd,
fordi næsten hele hØsten gik til godsejerne, som alle
stod i gæld til, Ønskede fØrst at beholde deres jord.
Men på en generalforsamling fik vi dem til at forstå, at
det var nødvendigt at lægge afgrØderne sammen i en f æl l
pulje, og det blev enstemmigt vedtaget.
Man må respektere folks vilje og ikke Øve pres mod
dem, men tiltrække dem med eksemplets magt.
37
 Revolutionskomiteen Ønsker at udbrede kendskabet til
det kolossale arbejde kammerat Manuel Martinez, social
under-delegeret på Lecera-fronten, har udført. Hele lands-
byen er ham taknemlig for det.
- Har han arbejdet længe i Komiteen?
- Næsten tre måneder. Den 25. august indtrådte han i sine
funktioner, og indfØrte fra samme dato den anarkistiske
(libertære) kommunisme og afskaffede pengene i landsbyen.
Vi udveksler forskellige produkter med Tortosa og
Reus. Til militsen på den front slagtede vi 5000 får og
leverede dem desuden 280.000 kg hvede. Den komite, der
sørger for forsyninger, skaffe de til gengæld en mængde
forskellige varer til civilbe folkningen.
- Hvordan klarer de små jordejere at dække deres forskel-
lige behov uden pengeomlØb?
- Som sagt så prædiker vi eksemplets magt. Her er hverken
klasser eller kategorie r. For os er småbonden ved at op-
hØre med at være småbonde og blive producent.
Gennem de underde legerede for arbejdet, som også er
område-delegerede, kender vi udmærket alle dem der ar-
bejder, og den del e gerede for forsyningen, som har en
. familiefortegnels e i levnedsmiddelbutikken, giver hver
familie det som e r nØdvendigt. Fordelingen sker på den
mest retfærdige måde, slutter Navarro, formand for Komi-
teen, og det vil lykkes os at bevise vores systems over-
legenhed på alle områder.
Lecera har a ltid været en meget liberal landsby
I denne lille landsby med sin ideelle måde at leve
og styre sig selv på, har der altid levet mænd med libe-
rale ideer. Man fortalte os anekdoter helt tilbage fra
forrige århundrede, da hverken CNT eller FAI havde ladet
deres agitatorers stemmer hØre. De ideer, vores orga-
nisationer repræsenterer, var altså ukendte for Leceras
indbyggere lige til for ganske nyligt.
- FØr den grusomme fascistiske bevægelse, fortalte kam-
meraterne os, eksisterede her en venstrerepublikansk og
en socialistisk gruppe. CNT var ikke kendt.
Nu er alt det forsvundet, og arbejderne har alle
sluttet sig til CNT.
Vi har 512 medlemmer, næsten samtlige arbejdere,
således at det er umuligt at oprette nogen anden fag-
forening. I Øvrigt er der god forståelse blandt os alle,
og har altid været det.
på det kulturelle plan har vi Ønsker om at oprette
gode skoler og biblioteker.
- Har der været fascistiske angreb på byen?
- Ikke på selve landsbyen, men i de omliggende bjerge har
kampene været hårde, navn l ig på r-10n t Lobo, hvor op-
rØrerne har lidt svære tab.
I de fØrste dage rejste alle byens fascister med en
del af kommunalbestyrelsen til Belchite. Resten forblev
i Lecera, og det uundgåelige skete. Folket tog retfær-
38
digheden i egen hånd. Det drejede sig ikke om den folke-
valgte kommunalbestyrelse, for den var bl e v e t opløst den
samme 19. juli af fascisterne, som havde udnævnt en anden.
på forsyningsdepotet
Ikke langt fra Revolutionskomiteens lokal e r ligger
Leceras depot. Det optager en stor sal og nogl e lejlig-
heder i en bygning, der kaldes Salon Pompeya, og s om
skulle have været indviet til dansehal. Magasinern e e r
fulde af levnedsmidler - bØtter med mælk, grØns a g er i
sække, oliedunke, store stabler af kasser med kØd
k onserv~s o.s.~., og pa• etagen ovenover er der depo
' t for
bekl~dnl~gsartlkler og landbrugsredskaber. Forsyningern e
er rlgellge.
I dette . lokale mØdte vi kammerat Antonio Gonzal e z
d~r har posten som generaldelegeret i Lecera. Alt bliver
g~ort.for at ,civilbefolkningen intet skal mangle. For
Ø]ebllkket glver landsbyerne intet til forsyningskomit ee n
fordi de havde givet alt allerede fØr den blev oprett et . '
Men de kommer med en stor mængde olie, som de havde op-
magasineret .
- Forsyningskomiteen, siger kammerat Gonzalez, består af
15 medlemmer plus en generaldelegeret og en underinten-
dant. Alle er delegerede ved Milits-centurierne.
Den ene af dem repræsenterer desuden Lokalkomiteen.
Som du har kunnet forvisse dig om, er der rigeligt
med fØdevarer. Spørgsmålet om levnedsmidler og klæder er
det ~neste, Komiteen tager sig af. Den blander sig hver-
ken l sundhedsvæsenet eller i krigen.
II F RAGA
En anden lille by, temmeligt dårligt forsynet med rig-
~omme og komfort. Ved vejen Barcelona-Zaragoza-Madrid,
l det aragonske bondeland, på skrænten af en af de
bakker m~n find~r i hele denne egn, ligger Fraga, en
f~ække pa 900? lndbyggere, centrum i en af Aragons pro-
Vlnser. Den llgner en forvokset landsby med dårligt bro-
lagte gader og gamle fattige huse. Ud af husene kommer
jævne, sympatiske arbejdere; gaderne er fulde af liv·
byen, der fØrlå som dØd hen, er i dag fuld af aktivitet.
Det skyldes, at også her har de, der altid har været
undertrykte, de som altid har slidt for en sultelØn for
at holde liv i dovenkroppene, også her har disse arbejder e
på markerne og i værkstederne taget deres kæbne i deres
egne hænder. Det var ikke særligt vanskeligt: Såsnart
de fØrste nyheder om militærets oprØr og folkets reak-
tion var nået frem, forsvandt de få aktive fascister
hurtigt. Nogle andre, som tidligere havde profiteret af
regimet, f~lk der ejede nogle huse eller butikker, e lI r
som sympa~lserede med den kapitalistiske udbytning, for. _
trak at tle og acceptere det liv, som byens arbejd ere
indførte.
39

Landarbejderne følger alle CNT og FAI. Der er ingen
anden gruppering i byen, hverken politiske partier eller
UGT, bortset fra Det Katalanske Venstre, som har et lille
kontor, hvor en snes småborgere mØdes. 1000 arbejdere er
med i CNT, alle de som er samfundsbevidste. Der er kun
en fagforening for alle medlemmerne. Arsagen hertil er
ganske ligetil. Næsten samtlige Fragas indbyggere er be-
skæftiget med landbrugsarbejde. Derudover er der nogle få
håndværksvirksomheder som er nØdvendige i en by med 9000
mennesker: en smedje, et skomagerværksted, en tØmrer o.s.v.
Disse få håndværkere, hvis tilværelse og arbejdsbetingel-
ser er så nært knyttet til landbruget, har helt naturligt
sluttet sig tillandarbejdernes fagforening.
Men denne fagforening er noget helt andet end de
fagforeninger man kender i et hvilket som helst kapi-
talistisk land. Det er ikke kun en fagforening i ordets
snævre betydning, men er samtidig en kollektiviseret virk-
somhed. Alle fagforeningens medlemmer er også medlemmer
af et arbejdskollektiv. Resultatet af deres arbejde går
til fagforeningen, som fordeler livsfornØdenhederne til
alle. 40% af byens jorder dyrkes af dette kollektiv.
Indmeldelse er gratis. Men de der vil dyrke deres jord
individuelt, beholder så meget af deres ejendom, som de
selv og deres familie kan overkomme at dyrke uden lØnnet
medhjælp. En sindrig liste fastslår, hvilke jordstykker
og hvormange husdyr der tilhØrer disse enkeltfamilier:
tallene varierer efter om det drejer sig om den frugtbare
jord nede i dalen, eller den magre jord på bakkerne; om
det er hvedemarker eller haver (figendyrkningen er ganske
særligt vigtig på denne egn). Alle hensyn er taget for at
gøre fordelingen retfærdig, og for at alle kan have lige
betingelser.
FamilielØnnen udgØr en anden side af denne fordelings-
politik. Hvis arbejdet er ligeligt fordelt, så er leve-
standarden det også. Produktet af eget arbejde: korn,
frugt, oliven o.s.v. står til fri rådighed. Til at dække
Øvrige behov får hver familie en ugentlig sum der varierer
med familiens stØrrelse og antallet af voksne arbejdere
I
I
i familien.
Denne sum udbetales ikke i pengesedler fra Spaniens
Bank. De ville ikke være særligt bevendte, for de har
ingen værdi i byens seddelomlØb. Små papirlapper trykt
af fagforeningen med en pålydende værdi varierende fra
10 centimer til 25 pesetas fungerer som kØbe-bon'er. Kun
disse lapper modtages hos frisØren, skomageren eller på
udleveringsstedet for levnedsmidler i byen.
En rejsende som vil gØre ophold i byen, må gå til
Komiteen for at veksle sine spanske penge til lokale
bon 'er. på samme måde, hvis en indbygger vi l forlade byen,
må han også henvende sig til Komiteen og angive formålet
med rejsen og hvormange penge han har brug for. så veks-
ler Komiteen hans lokale bon'er til spanske pengesedler.
I Øvrigt, når Komiteen således har koncentreret han-
40
•
--
delen med omverdenen i sine hænder, når den sælger produk-
ter og såvidt muligt indkØber alt hvad byen har behov for
udefra, så gØr den det heller ikke altid ved hjælp af
penge. Til dækning af byens allervigtigste behov forsØger
man sig med direkte byttehandel: Man fylder nogle last-
biler op med lokale produkter, navnlig hvede, majs og
frugt, og sender dem ud til egne der har behov for disse
produkter. Der bytter man så hos fagforeningskomiteerne
med produkter som der er overflod af der, og som man
mangler i Fraga.
Landarbejdernes fagforening i Fraga fungerer altså
ikke kun som arbejdern~s organisation indenfor det kol-
lektive arbejde. Den organiserer også al forsyning til
byen og alt forbrug.
Men denne lokale CNT-afdeling har også andre opgaver .
Den tager sig af hele byens administration.
I samarbejde med Kommissionen til Fordeling af Land-
brugsjord, hvis aktivitet er omtalt ovenfor, fungerer d e r
en anden kommission med den opgave at fordele boligerne
retfærdigt. Ingen kan bevare ejendomsretten til flere
huse, eller i det hele taget optage mere plads, end der
tilkommer ham efter hans families stØrrelse. Kommissionen
ove:våger omh~ggeligt denne fordeling for også på det
omrade at opna stØrst retfærdighed. Og det er også fag-
foreningen der tager sig af kulturlivet. En biograf,
en teater trup og nogle nydannede orkestre vidner om den
indsats kammeraterne - effektivt bistået af ivrige Fri
Ungdom-medlemmer, gØr for at give alle del i den kultur
som hidtil har været dem nægtet - trods den "sociale
Republik". Også en skolegruppe er dannet. Den har taget
navn efter hele byens lærer: Francisco Ferrer.
Efter denne kammeratlige og venskabelige modtagelse,
som svarer til den man får overalt hos vore revolutionære
kammerater i Spanien, vil den besØgende fortsætte sin
rejse. Min inden kammeraterne lader ham forlade byen
vil de lige vise ham to af deres nyeste frembringels~r.
. Den.før~te: Da det fascistiske luftvåben for nylig
vlste Slg pa egnen for fØrste gang - endnu langt fra
Fraga - gik man straks i gang med sikkerhedsforanstalt-
ninger for indbyggerne. Overalt i byen bygger man beskyt-
telsesrum efter de mest moderne principper. Og lad os
i forbifarten nævne, at der ikke er en tekniker, ikke
en specialist i Fraga, hverken på dette område eller
andre. Alt er arbejdernes eget værk.
• Den anden: Disse arbejdere og unge mennesker, som er
s~ b~gærlige efter ny viden, har oprettet et offentligt
blbl;ot~k. Alle og enhver har sat sine egne bØger derhen,
de fa blnd som de med besvær har skaffet sig gennem et
langt liv i illegal kamp. Dertil kommer alt hvad der
havde nogen værdi på boghylderne hos de rigmænd, der nu
er flygtet fra byen. I lyse, behagelige sale viser de d n
besØgende rundt mellem bØgerne - med berettiget stolth d.
Fraga har givet et godt eksempel på, hvordan revoltl -
tionære arbejderes fagforeninger kan organisere det ny
liv.
41
 III MEMBRILLA
I det stenede la Mancha, sydvest for Ciudad-Rea1,
ligger Membri11a. I de usle hytter bor en fattig pro-
vinsbefolkning. 8000 indbyggere, men gaderne er ikke
asfalteret, byen har ingen avis, ingen biograf, ingen
cafe, intet bibliotek. Til gengæld havde den mange
kirker, men de er blevet brændt.
I 1920 oprettede nogle arbejdere en CNT-fagforening.
Aktivisterne var genstand for konstant forfØlgelse.
Organisationen blev endda opløst under Primo de Riveras
regime.
Republikken genindfØrte de politiske friheder, men
det Økonomiske liv blev ikke forbedret, og befolkningen
blev ved med at være lige så fattig som den hele tiden
havde været. Således gik der fem år uden nogen forandring.
Da militæret gjorde oprØr den 19. juli 1936, var der
syv civilgardister og nogle dusin fascister i Membri11a.
SmåbØnderne, som var organiseret i en katolsk gensidig
~æ1peforening, skyldte tilsammen tre millioner til ban-
kerne. Den 22. juli blev godserne eksproprieret og små-
bØndernes ejendomsret ophævet. Al jord overgik til kom-
munen. SmåbØnderne anerkendte alle disse skridt, som fri-
gjorde dem for deres gæld og deres bekymringer m.h.t.
lØn.
Kommunekassen var tom. I privat besiddelse fandt man
i alt 30.000 pesetas, som blev beslaglagt. Alle fØdevarer,
klæder og redskaber blev fordelt ligeligt mellem folk.
Pengene blev afskaffet, arbejdet blev kollektiviseret,
al ejendom overgik til fællesskabet, forbruget blev
socialiseret. Men det var ikke en socialisering af rig-
domme, det var en socialisering af fattigdom. Lad mod-
standerne af den anarkistiske (libertære) kommunisme
være klar over det: Man uddelte alt det, som der var
overflod af, og rationerede kun mangelprodukterne.
Arbejdet går videre som fØr. De få værksteder arbej-
der 8 timer i dØgnet. på markerne varierer arbejdstiden
efter sæsonen.
Kommunalrådet er sammensat af 15 medlemmer, hvoraf
de 10 er fra CNT og de 5 er venstrerepublikanere. Fire
komiteer styrer kommunens liv. En tager sig af det lille
samfunds forsyning, en anden af dets forsvar, en sØrger
for landbruget, og endelig er der en boligkomite.
Levnedsmidler og nØdvendige dagligartikler uddeles i 4
lokaler. Forsyningskomiteen tager sig af at indkØbe rå-
stoffer og produkter som ikke fremstilles på stedet.
Der er ikke længere nogen detailhandel. Den anarkistiske
(libertære) kommunisme hersker. Apoteket drives af sin
forhenværende ejer, men hans Økonomi kontrolleres af
kommunen.
Kommunens medlemmer modtager lokale produkter gratis.
De fordeles som i en stor familie. Man har sendt mange
produkter til Madrid, men for Øjeblikket er der ratio-
nering. Der uddeles tre liter vin pr. person pr. uge.
42
Husleje, elektricitet, vand, lægehjælp og medicin er
gratis. Konsultation hos en specialist udenfor kommunen
betales om nØdvendigt af Komiteen. Jeg sad ved siden af
sekretæren, da en kvinde kom ind og bad om tilladelse
til at tage ind til Ciudad-Rea1 og gå til specialist
for sin mavesygdom. Uden bureaukratiske betænkeligheder
fik hun omgående udbetalt pengene til rejsen.
Den lokale kornproduktion rækker kun til ni af årets
måneder. I dag er det endnu mindre, fordi man holder liv
i et stort antal flygtninge fra Andalusien. Der er tre
læger i Membri11a, hvoraf den ene er medlem af eNT.
I nogle uger har skolebygningen været optaget af 600
soldater. Derfor kan bØrnene ikke blive undervist. For
til en vis grad at råde bod på det, er der oprettet en
tegneskole takket være en kammerats initiativ. Frem-
skridtene i de sidste fire måneder er forblØffende.
KØbebon'er på 5 og 25 centimer muliggØr det for en-
hver at kØbe hvad man vil udover de livsnØdvendige pro-
dukter, som uddeles gratis. Enhver modtager 50 centimer
om dagen. Et kg ris koster en peseta, sukker 2.50, en
liter olie 1.50.Hver familie har en bog, hvori modtagne
produkter opfØres hver måned.
Formanden for forsyningskomiteen, en gammel venstre-
republikaner, finder sig vældig godt til rette i denne
situation, og han ofrer al sin energi på opbygningen af
den anarkistiske (libertære) kommunisme.
Et skomagerværksted beskæftiger 7 mænd, 12 kvinder
og tre bØrn på henholdsvis 11, 13 og 14 år. Ingen får
lØn, og alle giver indtryk af stort velvære. Faderen til
den 13-årige dreng er stolt over at se sin sØn lære et
håndværk.
Kommunen ejer 3.200.000 liter vin til en værdi af
1 million pesetas, men man mangler stof til klæder. Hvis
man får held til at sælge vinen, vil man kØbe tøj og red-
skaber for pengene.
, I,oktober 1936 dannede nogle småbØnder en UGT-orga-
nlsatlon. Den tæller i dag 100 medlemmer. Modstanderne af
d~t nye regime organiserer sig i UGT, navnlig fhv. jord-
eJere, som vil have deres privatejendom igen.
~NT-fagforeningen har 900 medlemmer. Der betales ikke
kontlngent, fordi der ikke er penge i omlØb.
Der var ikke noget bibliotek i Membri11a. Nu har fag-
foreningen kØbt bØger for 1000 pesetas og indrettet et
offentligt bibliotek.
Hele befolkningen lever altså som en stor familie.
Funktionærerne, de delegerede, fagforenings sekretærer-
ne og kommunalrådsmedlemmerne fungerer som familiefædre
men familiefædre under kontrol. Man ville ikke tolerere'
protektion eller korruption.
Membri11a er måske nok Spaniens fattigste by, men
den er den mest retfærdige.
43

FORORD: Ni Liv -
Det er en problematisk sag både at genoptrykke gamle artikler og skrive
forord til dem. Men jeg tror det er vigtigt at huske tilbage og bearbejde
de erfaringer som så mange fik i 1968 og årene umiddelbart op til den
varme sommer. I den flodbølge af aktiviteter der skyllede ind over os
blev der skabt meget nyt, men i nedbrydningen af det gamle røg der ini-
tiativer og grupper med i købet, som burde have levet videre. Jeg tænker
først og fremmest på Studentersamfundet, en ærværdig organisation
som havde bevist sin levedygtighed så godt, at offentlige institutioner
påtog sig at medvirke til dens opløsning. Ingen ny organisation har
været i stand til at give den ramme som Studentersamfundet gav og som
nu viser sig at være nødvendig for at kunne bearbejde kamperfaringerne
i fællesskab. 1970'ernes græsrødder fungerer stærkt og selvstændigt
både·i provinsen og hovedstadsområdet, men før eller senere blir det
nødvendigt for det første at formulere erfaringerne systematisk og for
det andet skabe en ramme inden for hvilken dette arbejde kan foregå.
Drømmen om en anden og bedre verden er som en kat - den har ni liv.
I krise-Danmark er drømmen blevet forstærket og 1970'erne har frem-
bragt folkelige grupper og bevægelser, der har påtaget sig at fungere
som samfllndsmoralens vogtere - det er fra græsrødderne kritikken af
og korrektivet til vanviddet omkring os er kommet.
Græsrødderne defineres ikke ved hvad de er men ved hvad de gør. Med
den opfattelse lægger jeg ikke afstand til traditionel klasseteori, jeg ud-
trykker kun med ord det vi oplever i praksis, at det ikke er samfundets
herskende lag og grupper der kæmper for at give hverdagen en mening
for mennesker. Efter min bedste overbevisning er magtstrukturen kun
optaget af at bevare sin magt hvadenten den er politisk eller økonomisk
eller begge dele. Mellem græsrødder og herskere findes mellemlag som
er følelsesmæssigt frygtsomme og så tynget af en vanemæssig selv-
foragt, at de er let bytte for sjælefiskere, som kan tilbyde aflad. Jeg har
mere end en lørdag formiddag set pæne borgere sælge venstreorien-
terede blade og aviser på torve og foran i~dkøbscentre. De var ilde tilpas
og lignede den berømte hængte kat - for at udstille sigselv på den måde
er en lidelse! Men lidelsen i sigselv linder på samvittighedsnaget over at
have arbejde i en arbejdsløshedsperiode, uddannelse når der er adgangs-
begrænsning på uddannelsesstederne, mad når resten af verden sulter
osv.
Rent bortset fra at politiske masokister er et sørgeligt syn, så siger det
noget om tiden, for sjælefiskeri bygger på en formodning om, at hvis
folk er nede i skidtet kan. man tilbyde dem hvadsomhelst og få bid.
Forringelsen af vore daglige livskvaliteter er en frodig grobund for ned-
trykthed og pessimisme og længslen efter opskrifter på hvor og hvordan
tingene skal gøres er stærk. Vores avancerede produktionsprocesser
kræver at mennesket underordner sig maskinerne. Men det er ikke gjort
med at underordne sig maskinerne, vi skal også underordne vores
bevidsthed både den herskende samfllndsideologi og det politiske ideo-
logimarked, som anonymiserer os lige så meget som samlebåndet.
44
Det kan ikke være meningen at vi frivilligt skal gå ind på at reducere os
selv til noget mindre end vi er. Mennesker er alting og for at handle
direkte i forhold til sin hverdag er det ikke nok at forstå et problem med
sin intelligens alene, man må føle noget, sanse, kæmpe for at opnå et
minimum af selvrespekt. Hverdagen er et existentielt problem og det er
politik også, for så vidt som politisk kamp er et skærpet udtryk for
hverdagens overvejelser, irritation, vrede og visioner udviklet til et
fælles anliggende og lejlighedsvis kollektive handlinger. Sagt på en
anden måde: en politisk tænkning' og praksis, der tar udgangspunkt i
ideen, principperne, organisationen eller staten har en tenden s til at gøre
mennesket til et lydigt vedhæng til parti maskinerne og fratage det lysten
til at tage hånd om sit eget liv. Mens den politiske handling der springer
ud af dagligdagen bevarer mennesket som målestok, som begyndelse,
midte og slutning.
Den hellige graver ikke vel forvaret, hvis samfundets kritikere nøjes
med at frembære et andet politisk budskab end deres modstandere
kommer med. Form og indhold kan ikke skilles ad, organisationsformer
og kampmål må være forbundet både på et ydre og indre plan. Vi ser
hver dag skræmmende exempler på hvad den delte bevidsthed kan føre
til: politikere siger et og gør noget andet, mennesker med et progressivt
kvindesyn køber dukker til deres døtre og plasticrevolvere til deres
sønner, videnskabsmænd laver neutronbomber fra 9 til 17 og går hjem
og sår persille i køkkenhaven. Den delte bevidstheds mest groteske
produkt var nazisten og lejrkommandamen Eichmann - en god, kærlig
familiefar og fin musiker i sin fritid samt bureaukrat og massemorder i
sin arbejdstid.
Anarkistiske og anarkosyndikalistiske bevægelser og grupper har altid
fungeret på et existentielt grundlag - menneske og mening, liv og ar-
bejde, følelser og fornuft er ikke blevet adskilt, mennesket er blevet
opfattet som en totalitet der er i stand til at handle selvstændigt. En
enkel men brugbar tommelfingerregel har været, at ens nabo såmænd
ikke var så farlig meget klogere eller dummere end en selv. På det or-
ganisatoriske plan er den økonomiske og politiske kamp ikke blevet
splittet - det vil sige, at bevægelserne har fornægtet de organisations-
former vi kender fra Vesteuropa, hvar fagbevægelser og politiske
partier på dogmatisk vis holdes hver for sig.
Der har været undtagelser. Den bedst kendte er fra spansk historie før
anden verdenskrig og udvalget her bringer en kort studenteropgave om
spansk anarkosyndikalisme. De øvrige tekster er i det store og hele fra
1968 og er alle skrevet i kampsituationer , som på mange måder er for-
skellige fra den form for kampe der foregår idag.
Noget af det jeg selv er optaget af er det enkelte menneskes private
drømme om en anderledes tilværelse end den vi kender så godt. Jeg er
foreløbig kommet dertil, at det er hver enkelts politiske ansvar at
arbejde med sine drømme så godt det nu kan lade sig gøre at dele dem
45
/

med andre. Ingen kan fortælle hvordan man gør sådan noget, men de I vest har vi priyatkapitalisme: konkurrence, akkordarbejde,
fleste har erfaringer med noget så simpelt - og vanskeligt - som sam- arbejdsløshed, umyndiggørelse, kriser. Det kaldes demo-
talen nogen få mennesker imellem. Man kunne tale om visioner i stedet
krati.
for stigende priser på fødevarer af og til. Samtalen kunne udvides ti l at
være samtale i brevform og udveksnling af dagbogsnotater - det kan
I øst har de statskapitalisme: akkordarbejde, partidiktatur,
være befriende at beskrive de oplevelser man har på ganske almindelige
dage med det sprog man føler sig tryg ved, nemlig ens eget. Der er umyndiggørelse. Det kaldes kommunisme eller socialisme.
mange andre muligheder og med de få bemærkninger her har jeg kun Både i øst og vest har vi oprust'ling. Det kaldes forsvar af
ønsket at antyde, at der ikke behøver at stables store sager på benene for
freden.
at få gang i vigtige overvejelser.
Det er nødvendigt men ikke tilstrækkeligt at forsvare så indlysende in-
2/3 af jordens befolkning lider nød, mens vi har et over-
teresser som arbejde, bolig og personlig frihed. Det er heller ikke til-
strækkeligt at gå til angreb mod forurening, energispild, højrente- forbrug, som er ved at kvæle os. Det kalder vi retfærdig
byggeri, atomkraftværker og lukning af børneinstitutioner. Der kom- fordeling af goderne. Vi fylder gift i vores madvarer. Det
mer et tid spu nkt, hvorgræ srødd erne må fortælle hvad der skal til i ste-
kalder vi at forskønne maden. Drikkevandet tilsættes gifte,
det for det nuværende kaos på en måde som ikke er til at misforstå.
det gøres for at fremme folkesundheden .
Inge Eriksen
Alle kæmper mod alle, for at få højest mulig løn, størst
mulig forbrug. Det kaldes frihed, lighed og broderskab.

Vi kalder det KAOS - og det er KAOS!

Alternativet er ophævelse af ejendomsretten, indførelse af

brugsr€t~en. Fælles kontrol med produktion og ressourcer.

Afskaffelse af militær og magtkoncentrationer. Decentrali-

s8ring, international koordination. Afskaffelse af akkord-
arbejde og pengespekulation. AI viden og ekspertice står
til rådighed for folket, og ikke omvendt. Den eneste auto-
ritl1t vi respekterer, er fællessk<lbet og det enkelte menne-
skes selvstændighed.
Ingen skal tvinge os til at handle mod vor overbevisning,
og ingen må have magt over andre. Hverken økonomisk
eller arbejdsmæssigt. Vi skal i fæl!esskab lede og fordele
arbejdet, styre produktionen, fylde arbejde og fritid med
mening, kærlighed og fællesskab. Dette kræver, at vi hver
især og i fællesskab overskrider de grænser og normer,
som er sat for os af magthavere og autoriteter. Stol på dig
selv og pil dine kammerater.
ANARKISTISK INFORMATIONSGRUPPE
Anarkistisk-Syndikalistisk Bogcafe
Studiestræde 18 Kbh. K 1455

47
46
 Beboertryks udgivelser om
selvstyre og selvforvaltning

NI LIV Inge Eriksen kr.24.00

Beretninger fra anarkiets lange sommer.
Beskrivelse af ideerne og holningerne
hos anarkisterne i den spanske borger-
krig.Om oprøret i 1968 og om de antiau-
torirære bevægelsers bydelsaktioner i
KØbenhavn i 1968.
BYDELSAKTIONER,TAKTIK OG STRATEGI
Ole Bidsted kr.20.00
Hvad er hovedprobl emerne i bydelsakti-
onerne,hvilken taktik og strategi benyt-
ter beboergruppe rne og hvordan er organi-
seringen?
BORGERDELTAGELSE I PLANLÆGNINGEN
Ole Bidste d kr.20.50
Hvor går nærd emo kratiets grænser?Magtha-
verne er bl e v e t nervøse for grædsrods-
bevægels e rne 'og forsøger at pasivisere
miljØ-og beboergrupper ved at afgive en
begrænset magt. For at udnytte denne situ-
ation optimalt er det nØdvendigt at kende
systemets arbejdsmetoder.

HUSE FOR MENNESKER

Carsten Hoff og Susanne Ussing kr. 23.00
Kan der indføres reeelt demokrati i bolig-
byggeriet?Ved at bygge i åbne systemer
kan beboerne organisere sig ud fra egne
forudsætninger. Erfaringerne fra konkrete
utopier kan bruges i andre samfundsstruk-
turer.
BYEN DER SATTE RODSKUD
Helle Carlslund Andersen kr. 15.00
Science fiction tegneserie om en større
bys udvikling.Fra opløsning,over reog a -
nisering fra bunden til den genopstår som
færdigudviklet og stort set selvstyrende
bykollektiv,et levedygtigt anarki.

48
I dette historiske kildemateriale er qer
mulighed for at vurdere problemer,strategier
og erfaringer fra kollektiviseringerne under
den spanske borgerkrig på aktØrernes egne
betinge.lser.
"Collectivisations" er referater fra mØderne
mellem kollek"tiverne i det frie Spanien.
Oversæ~telsen omfatter bogens teoretiske ind-
ledning,afsnittene om retningslinierne for
kollektivisering af transport og landbrug og
det afsluttende afsnit om landsbyernes konkre-
te problemer og erfaringer med selvstyre og
selvforvaltning.
Ud over denne udvælgelse,der dækker bogens
hovedemner og omfatter omkring halvdelen af
bogens samlede tekst er der ikke sket redige-
ring af materialet.
Oversættelsen er den fØrste samlede fremstil-
ling på dansk af dette enestående eksempel på
anarkistisk fungerende samfund.

Bogen kan fås gennem bogcafeer og

boghandlere eller ved at sætte kr.
18.00 på giro 8060843 Beboertryk
Sverrigsgade 49 Kbh. S 2300

FORLAGET " Pris kr. 18.00

BEBOERTRYK ISBN 87 98053094