32

32

A k t u e l

L O G I K ,

N a t u r v i d e n s k a b

M A T E M A T I K

&

6 |

2 0 0 6

D A T A L O G I

Logikkens
muligheder
og grnser
Et afgrende gennembrud i logikkens historie var,
da den strigske logiker og matematiker Kurt Gdel
publicerede sine bermte ufuldstndighedsstninger.
Gdels arbejder er vigtige for at forst logikkens muligheder
og grnser inden for matematik og datalogi.

Af Torben Braner

Logisk rsonneren bruges af

alle mennesker og logisk korrekt
argumentation er et uomgngeligt krav i al videnskab. Logik
handler om normer for korrekt
argumentation, og derfor spiller
logik en vsentlig rolle i mange
videnskaber og fag specielt
inden for datalogi og matematik.
Nutidens forstelse af logikkens muligheder svel som
grnser inden for matematik
og datalogi hviler i hj grad p
den strigske logiker og matematiker Kurt Gdels (19061978) arbejder. Det var sledes en afgrende begivenhed i
logikkens udvikling, da Gdel i
1931 publicerede de to bermte
matematiske stninger, som kaldes Gdels ufuldstndighedsstninger.
Den frste af disse to stninger siger groft set, at matematik
ikke fuldt ud kan mekaniseres.
Beviset herfor gr brug af en

matematisk stringent formulering af et selvrefererende paradoks i familie med det bermte

lgnerparadoks: Dette udsagn
er falsk (alts, hvis udsagnet er
sandt, s m det ogs vre falsk,
og omvendt, hvis udsagnet er
falsk, m det ogs vre sandt).
Den frste ufuldstndighedsstning siger mere prcist, at
ethvert modsigelsesfrit system af
matematiske aksiomer og logiske regler (se boks), der er strkt
nok til at kunne regne med de
naturlige tal, er ufuldstndigt
i den forstand, at der findes
sande matematiske stninger,
der ikke kan bevises i systemet.
Om ethvert sdant bevissystem
glder, at selvom almindeligt
forekommende sande matematiske stninger kan bevises, for
eksempel 2+2=4, s findes
der alts ogs meget indviklede
sande stninger, som ikke kan
bevises. Det er det, der menes

Man finder ikke bare selvreference

i Gdels og Turings matematiske stninger.
Her er et eksempel fra en pakke havregryn.
med ufuldstndighed. Det flger deraf, at matematisk sandhed ikke kan indfanges af noget
fast bevissystem.
Ufuldstndighedsstningen
fastlgger sledes en absolut

begrnsning for matematikkens

logiske rkkevidde.
Gdels anden ufuldstndighedsstning er en konsekvens af
den frste, og den handler om
bevissystemer, der tilfredsstil-

Artiklen kommer fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab. Se mere p www.aktuelnat.au.dk

A k t u e l

N a t u r v i d e n s k a b

L O G I K ,

ler samme krav det vil sige, at

de ikke m modsige sig selv, og
at de skal vre strke nok til at
kunne regne med naturlige tal.
Den anden ufuldstndighedsstning siger, at man ikke ved
hjlp af et sdant systems egne
metoder kan bevise, at systemet
faktisk er modsigelsesfrit. For
at bevise, at systemet er modsigelsesfrit, skal man derfor have
fat i strkere metoder end dem,
systemet selv stiller til rdighed.

Bristede illusioner
Ufuldstndighedsstningerne
kom som en stor overraskelse for
samtiden, hvor en bestemt filosofisk opfattelse af matematikken
var udbredt, nemlig formalismen. Iflge samtidens formalister var matematik udelukkende
et helt mekanisk, formelt spil
med symboler i overensstemmelse med fastlagte regler, der
udelukkende afhnger af symbolernes form. Derfor var nsket
om, at matematikken skulle vre
modsigelsesfri, et nske om, at
selve matematikspillet var modsigelsesfrit. Formalisternes hb
var sledes at opstille et formelt
bevissystem for matematikken,
som man var helt sikker p, var
modsigelsesfrit. Planen var, at
den nskede modsigelsesfrihed
skulle bevises ved hjlp af en
lille og meget trovrdig del af de
metoder, bevissystemet stiller til
rdighed, nemlig ved hjlp af
skaldte finitte (endelige) metoder. Populrt sagt var hbet, at
man kunne trkke sig selv op
ved hrene.
Gdels anden ufuldstndighedsstning delagde dette hb,
fordi stningen jo netop siger,
at man ikke ved hjlp af systemets egne metoder kan bevise,
at systemet er modsigelsesfrit.
Selv var Gdel ikke formalist,
men derimod tilhnger af en
platonisk opfattelse af matematikken. Iflge denne filosofiske
skole er matematik ikke udelukkende et mekanisk spil med
symboler, men handler derimod
om noget virkeligt, objektivt
eksisterende, nemlig abstrakte
mngder. For eksempel mngden af alle naturlige tal. Platonikernes abstrakte mngder
eksisterer sledes uafhngigt af
mennesker og menneskers mate-

matiske tnkning. Den platoniske skole har ingen problemer

med ufuldstndighedsstningerne, idet der ingen tvingende
grund er til, at objektivt eksisterende abstrakte mngder skulle
have en sdan beskaffenhed, at
udsagn om dem lader sig indfange af et fast bevissystem.

Computerens grnser
Gdels frste ufuldstndighedsstning er nrt beslgtet med
det skaldte standse-problems
uafgrlighed. Dette resultat blev
publiceret af matematikeren og
logikeren Alan Turing i 1936, og
har siden vist sig at vre af stor
betydning inden for teoretisk
datalogi. I en nutidig formulering handler standse-problemet
om computere, der er supercomputere i den forstand, at
de tager computerprogrammer
som input. Computere kan tage
mange forskellige typer input,
eksempelvis tal, men denne
slags computere tager alts computerprogrammer som input
for eksempel leveret i form
af tekst-filer. Turings resultat
drejer sig nu om, hvorvidt et
sdant inputprogram p et eller
andet tidspunkt standser, eller
om det bare bliver ved med at
kre om det, populrt sagt,
gr i en uendelig lkke. Turings
resultat siger nu, at man ikke
kan bygge en supercomputer,
der tager et vilkrligt program
som input og som afgr, om det
pgldende program gr i uendelig lkke. Supercomputeren
skal indikere, at inputprogrammet gr i uendelig lkke ved selv
at standse, og supercomputeren
m kun standse under sdanne
omstndigheder. Bemrk rkkeflgen: Det drejer sig om n
enkelt supercomputer, der for
ethvert inputprogram skal vre
i stand til at afgre, om det gr
i uendelig lkke. Men en sdan
supercomputer kan ikke bygges.
Dette kan bevises ved for enhver
supercomputer at finde et ikkestandsende program, der nr det
gives til supercomputeren som
input bevirker, at supercomputeren ikke standser. Tricket i
beviset er at bruge selvreference:
Man fodrer supercomputeren
med sit eget program som input!
Ligesom logiske bevissystemer

M A T E M A T I K

&

6 |

2 0 0 6

D A T A L O G I

Aksiomer
Et aksiom er en ubevist antagelse. Der findes mange forskellige slags
aksiomer: Aksiomer der handler om tal, abstrakte mngder, geometri,
computer programmer, og meget andet. Et fllestrk er, at aksiomer
er byggestenene i matematiske stninger om det aksiomerne nu
handler om. Faktisk er enhver matematisk stning bevist ud fra aksiomer ved hjlp af logiske regler, og man kan ikke bevise noget uden
aksiomer.
Et godt eksempel p et st af aksiomer er Peanos aksiomer, der
er opkaldt efter den italienske matematiker Guiseppe Peano (18581932), og som handler om de naturlige tal, dvs. tallene 0, 1, 2, 3, ....
Peanos ml med aksiomerne var at indfange de vsentligste egenskaber ved de naturlige tal, og aksiomerne giver da ogs tilstrkkelig
regnekraft til at bevise Gdels ufuldstndigsstninger. Aksiomerne,
af hvilke der er fem, kan formuleres som flger.
1.
2.
3.
4.
5.

0 er et tal.
Efterflgeren til et tal er et tal.
0 er ikke efterflger til noget tal.
To forskellige tal har ikke den samme efterflger.
Hvis nul har en bestemt egenskab - og der om ethvert tal glder, at
hvis tallet har egenskaben, s har efterflgeren ogs egenskaben
- s har alle tal egenskaben.

Det er vigtigt at bemrke, at aksiomerne er formulerede ved hjlp af

tre begreber, nemlig tal, 0 og efterflger, som ikke er definerede
eksplicit, men som aksiomerne siger noget om. Med andre ord definerer aksiomerne ikke de naturlige tal eksplicit, men siger derimod
noget om dem, nemlig at de har bestemte egenskaber. For eksempel
siger det fjerde aksiom, at hver gang man tager to forskellige tal (for
eksempel 3 og 8), glder det, at ogs tallenes efterflgere (dvs. 4 og
9) er forskellige.
Et fllestrk ved logiske regler er, at de reprsenterer logisk korrekte slutninger og gyldige argumenter. Man kan derfor bruge dem til
at udlede ny information fra allerede kendt information. Logiske regler
kan spores tilbage til Aristoteles syllogismer (384-322 f. Kr.), for
eksempel flgende.
Alle Athenere er grkere, Alle grkere er mennesker
Alle Athenere er mennesker

Stningerne Alle Athenere er grkere og Alle grkere er mennesker kaldes prmisserne, og stningen Alle Athenere er mennesker kaldes konklusionen. Det vigtige er her, at hvis prmisserne
er sande, er konklusionen det ogs. Med andre ord, hvis man allerede
ved, at prmisserne er sande, kan man udlede, at ogs konklusionen
m vre sand.
Moderne logiske regler er mere generelle, men de er baserede p
njagtigt samme princip, nemlig at hvis prmisserne i en logisk regel
er sande, skal konklusionen ogs vre det. En anden vigtig egenskab
ved moderne logiske regler er, at de er helt formelle, hvilket blandt
andet har den fordel, at de let kan implementeres i en computer.

har deres absolutte grnser, har

computere det alts ogs.

Tnkning og beregnelighed
Turings og Gdels resultater kan
mske forekomme udelukkende
at vre af interesse for nrder
inden for matematisk logik og
teoretisk datalogi, men de har
faktisk givet anledning til filosofiske overvejelser af interesse for
meget bredere kredse.
Mest kendte er argumenter
for, at Gdels og Turings resul-

tater giver principielle grunde

til, at menneskers bevidsthed og
bevidst matematisk tnkning
ikke fuldt ud kan forsts i termer af beregnelige modeller (et
eksempel p den bevidste matematiske tnkning, der her er tale
om, er nr et menneske regner
ud at 2 plus 2 er lig med 4, alts
at 2+2=4 er en sand matematisk stning). Som flge deraf
kan en computer ikke tnke og
bedrive matematik som et menneske. Allerede Gdel og Turing

Artiklen kommer fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab. Se mere p www.aktuelnat.au.dk

33
33

34
34

A k t u e l

L O G I K ,

N a t u r v i d e n s k a b

M A T E M A T I K

&

6 |

2 0 0 6

D A T A L O G I

Kurt Gdel
Kurt Gdel blev fdt den 28.
april 1906. Gdel er en af de
store tnkere i vor tid, og han
regnes for at vre den betydeligste logiker i det 20. rhundrede.
Gdels 100 rs fdselsdag i r
har givet anledning til fejring af
ham p forskellig vis.
Gdel er mest bermt for sit
arbejde inden for matematisk
logik. Udover de her i artiklen nvnte resultater, er han ogs kendt
for afgrende resultater inden for mngdelren. Hans interesser
spndte vidt. Han publicerede flere artikler med fysiske og kosmologiske overvejelser om tidens natur. Mere prcist var han interesseret i forholdet mellem Einsteins relativitetsteori og det filosofiske
sprgsml om, hvorvidt tiden eksisterer objektivt, eller om tidens gang
er et subjektivt fnomen. Af srlig interesse for Gdel var filosoffen,
matematikeren og naturforskeren G.W. Leibniz arbejde (1646-1716),
herunder Leibniz planlagte characteristica universalis, der var et symbolsk sprog, hvori man skulle kunne formulere al videnskab, matematik og metafysik. Ideen om et sdant altomfattende universelt sprog
foregreb p mange mder udviklingen af de flgende 300 rs logik. Af
interesse for Gdel var ogs Leibniz ontologiske bevis p Guds eksistens, som Gdel gav en eksakt, logisk formulering.
Kurt Gdel dde den 4. februar 1978 i Princeton, USA. Gdel var
hele sit liv meget tilbageholdende med at offentliggre sine filosofiske
synspunkter, men det str klart, at de har spillet en betydelig rolle i
hans videnskabelige arbejde. Gdels samlede vrker, hvis udgivelse
afsluttedes i 2003, kaster mere lys over dette sprgsml, og det er
bemrkelsesvrdigt, at Gdels arbejde fortsat diskuteres inden for
mange forskellige fag, specielt filosofi, datalogi og matematik.

diskuterede disse argumenter:

Gdel var enig i konklusionen,
nemlig at menneskers bevidste matematiske tnkning ikke
er beregnelig. Han mente, at
menneskers bevidsthed hidrrer fra en ikke-materiel sjl p
linje med de ikke-materielle og
objektivt eksisterende mngder
i hans platoniske matematikfilosofi. Turing accepterede derimod
ikke konklusionen, men mente,
at argumentet hvilede p en forkert prmis, nemlig at menneskelig matematisk tnkning ikke
begr fejl, som ikke kan korrigeres. Tvrtimod mente Turing, at
menneskelig matematisk tnkning er grundlggende fejlbarlig,
og at dette gjorde, at argumentet
ikke holdt.
En prominent nutidig fortaler
for sdanne argumenter er den
engelske matematiker og fysiker Roger Penrose. P linie med
Gdel mener Penrose ikke, at
menneskers bevidste matematiske tnkning er beregnelig. Men

i modstning til Gdel mener

Penrose, at menneskers bevidsthed skal forklares i materielle,
fysiske termer, nemlig i termer af
endnu ukendte kvantemekaniske
fnomener, der alts m have en
ikke-beregnelig karakter. Konsekvenserne af Gdels og Turings
resultater har det sidste halve
rhundrede givet anledning til
heftig debat inden for den gren
af datalogien, som kaldes kunstig intelligens.

Fuldstndige
bevissystemer
Et andet afgrende bidrag fra
Gdel var hans skaldte fuldstndighedsstning (som ikke
skal forveksles med de to ovenfor beskrevne ufuldstndighedsstninger). Gdels fuldstndighedsstning blev publiceret i
hans ph.d.-afhandling fra 1930,
og handler om en bestemt og
srligt vigtig slags logik, nemlig den logik, der kaldes frsteordens logik, og som groft set er

en formalisering og generalisering af Aristoteles syllogismer (se

boks). Fuldstndighedsstningen siger, at der for frste-ordens
logikken godt kan opstilles et
modsigelsesfrit og fuldstndigt
bevissystem. Ufuldstndighedsstningen holder derfor ikke for
frste-ordens logikken. Dette
skyldes, at frste-ordens logikken
ikke har s strk en udtrykskraft
som den logik, ufuldstndighedsstningerne handler om.
Man kan nemlig ikke p den
krvede mde regne med naturlige tal i frste-ordens logikken. Frste-ordens logikken har
imidlertid en tilstrkkeligt strk
udtrykskraft til mange forml,
herunder mange forml inden
for datalogien, hvor et fuldstndigt bevissystem ofte er et afgrende kriterium for at implementere en logik i en computer.
For eksempel er programmeringssproget Prolog (Programming in
logic) baseret p et fuldstndigt
bevissystem for en del af frsteordens logikken. Inden for datalogien er man faktisk ogs interesseret i logikker, der er mindre
strke end frste-ordens logikken, idet sdanne logikker som
regel kan implementeres mere
effektivt i en computer.

Om forfatteren

Torben Braner er lektor i

datalogi ved Roskilde Universitetscenter og tilknyttet forskningsgruppen: Programmering,
Logik og Intelligente Systemer
E-mail: torben@ruc.dk
Tlf.: 46743840

Logiske argumenter er
stadig gode
Gdels resultater er med til at
afklare bde logikkens muligheder og grnser: Gdels fuldstndighedsstning viser, at
man for frste-ordens logikkens
vedkommende kan opn fuldstndighed, hvilket siden hen
er blevet fulgt af et vld af fuldstndighedsresultater for andre
logikker, der er videnskabeligt
interessante i sig selv svel som
brugbare i mange praktiske
sammenhnge. P den anden
side viser ufuldstndighedsstningerne, at der er en absolut grnse for logiske bevissystemers rkkevidde, og at
computere ikke kan beregne
alt. Men det vil vre en misforstelse, hvis dette leder til, at
man opgiver logikken og logisk
rsonneren. Et logisk korrekt argument er nu engang et
godt argument, hvad enten det
underliggende bevissystem er
fuldstndigt eller ej.

Mere information
Kurt Gdel. Collected Works,
Vol. I-V, Solomon Feferman
(red.). Oxford University Press,
1986-2003.
Ernest Nagel og James R. Newman. Gdels Proof. New York
University Press, 1958.
Roger Penrose. Shadows of the
Mind. Oxford University Press,
1994.
Mikkel Willum Johansen:
Matematik kvadratisk,
praktisk god. Aktuel Naturvidenskab nr. 4/2006.
The Kurt Gdel Society:
http://kgs.logic.at

Artiklen kommer fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab. Se mere p www.aktuelnat.au.dk