Anda di halaman 1dari 4

FADERSKAB – noter Udgangspunkt: sandhedsprincippet: Den retlige far er den genetiske far.

Modificeret sandhedsprincip: Den sociale far er den retlige far

GENErelt:
Der er fir principper i Børneloven (BL)
*Gifte og ugifte ligestilles ved fastslåelse af faderskab
*Ethvert barn skal så vidt muligt have en far og en mor
*Behandlingen af faderskabssager skal være smidig, uformel og borgervenlig
*Faderskabssagerne skal indrettes efter de nye retsgenetiske muligheder

DE TRe faderskabstyper:
*genetisk – den hvis sædcelle har udviklet barnet
*retlig – en retlig relation mellem far og barn (arv, forsørgerpligt osv)
*social - det forhold at manden reelt er faderfigur i barnets hverdag

Børneloven indeholder regler om det retlige faderskab. I særlige tilfælde tillægges den sociale fader,
og ikke den genetiske, det retlige faderskab.

REGIstrering af faderskab
Fødes et barn af en gift kvinde, anses ægtemanden som barnets far jf. BL § 1, stk. 1, 1. pkt.
I tre tilfælde sker dette ikke automatisk, jf. BL § 1, stk. 2:
1) Ægtefællerne ved fødslen er separerede
2) Hvis moderen inden for 10 mdr. af fødslen har være gift uden separation med en anden
mand
3) Hvis begge ægtefæller anmoder om faderskabssag

Fødes et barn af en ugift kvinde kan hende og partneren indgive en omsorgs- og ansvarserklæring
jf. BL § 2, stk. 1, medmindre de umyndige eller tilfælde 2) ovenfor gør sig gældende jf. stk. 2
Derefter har parret fælles forældremyndighed jf. FOL § 7, stk. 1, nr. 1
Erklæringen indsendes sammen med fødselsanmeldelsen.

BL § 3 bestemmer, at faderskabet kan anerkendes overfor statsforvaltningen før fødslen.

BL § 13 bestemmer hvornår Statsforvaltningen sender sagen til retten. Bemærk stk. 1, nr. 2 efter
hvilken statsforvaltningen ikke kan modtage en anerkendelse om faderskab hvis det findes
betænkeligt.

Genetik
Kan man ikke uden videre ligge til grund, at barnet kun har én mulig far (efter forklaring fra
moderen), skal der foretages retsgenetiske undersøgelser.
Undersøgelserne skal udpege en fader (eller ikke-fader) med 1/10.000 sikkerhed, svarende til
99,99% sikkerhed.

Flere mulige fædre


Moderen og en partner af flere mulige kan underskrive en omsorgs- og ansvarserklæring jf. §14,
stk. 3 og dermed få forældremyndigheden – også selvom partneren ikke er den genetiske fader, og
dette kan bevises ved retsgenetisk undersøgelse. Reglen bygger på accept af, at den sociale fader
kan bestemme barnets retlige stilling, og det er op til parterne selv at beslutte om sagen skal ende på
denne måde. Det er dog en betingelse at ingen anden mulig fader ønsker at påtage sig faderskabet.
Sagens behandling ved statsforvaltningen
Grundprincipper
Statsforvaltningen skal efter BL § 7 stk. 1 rejse faderskabssag såfremt ingen fader er fastslået ved
barnets fødsel og ingen berettiget har rejst sagen.
OPLysningspligten – moderens:
I denne forbindelse er moderen forpligtet til at komme med oplysninger om sine seksuelle partnere i
tiden omkring graviditetens begyndelse jf. BL §8 stk. 1. Der er ingen straffe-sanktioner mod
nægtelse
Statsforvaltningen opfordrer parterne til at deltage i retsgenetiske undersøgelser, men kan ikke
tvinge dem dertil jf. BL § 11.
Vil moderen ikke, indbringes sagen for retten. Retten kan gennemtvinge retsgenetiske
undersøgelser, dog ikke mekanisk jf. RPL
Kan moderen ikke identificere en mulig fader henlægges sagen. Politiet kan yde bistand med
eftersøgning af en mulig fader jf. RPL §456 h stk. 3.
I forbindelse med en omsorgs- og ansvarserklæring jf. §14 stk 1 gælder oplysningspligten ikke jf.
§8 stk. 2, 1. pkt. Dette er fordi det antages at den sociale fader straks vil deltage i barnets opvækst,
samt for at beskytte moderen mod at udstille sit seksualliv unødigt.

Faderskabssagens parter – søgsmålsret


BL §9 stk. 1 nr. 1-5 bestemmer sagens parter. Ifølge BL §6 kan en mand der har haft en seksuelt
forhold til moderen omkring graviditetens begyndelse kræve faderskabet prøvet .
Anmodning derom fremsættes skriftligt inden seks mdr. fra barnets fødsel, medmindre der på
tidspunktet verserer en faderskabssag. Denne søgsmålsret gælder kun såfremt der ikke er en
anerkendt fader jf. §§ 1,2,3 jf. §14 stk. 1.

Bevismidler
faderskabsdiagnostikken er baseret på genetiske undersøgelser. 1/10.000-reglen gælder.
Dette kaldes faderskabsindekset. Kan en mand udelukkes med 99,99% sikkerhed er han utvivlsomt
ikke barnets far jf. BL §12

Retten
Statsforvaltningen alene kan sende sagen til retten, jf §15 jf dog §13 stk. 1 nr. 1
BL §16 pålægger moderen og mulige fædre at møde i retten under ansvar af vidnepligtreglen i RPL
§178 (”Udebliver et vidne uden lovligt forfald eller uden i tide at have meldt sit forfald ”) efter hvilken udeblivelse
sanktioneres med bøde.
Retten kan bestemme at retsgenetiske undersøgelser skal foretages jf. §18. Retten kan modsat
statsforvaltningen pålægge tvang jf. RPL §178 (”vægrer vidnet sig uden lovlig grund ved at svare ”) jf. RPL §456
h. stk. 7
Er det ikke muligt at finde en fader er situationen omfattet af BL §20, stk. 2, hvorefter sagen afgøres
ved bevisernes vægt.

Indsigelse
BL §5 stk. 1 bestemmer, at moderen eller faderen eller barnets værge inden 6 mdr. efter barnets
fødsel kan gøre indsigelse mod registreringen eller anerkendelsen af faderskabet.
Den foreløbige (retlige) fader beholder sin forældremyndighed indtil sagen er afgjort.

Genoptagelse
Hvis der efter de 6 mdr. fremkommer nye oplysninger kan sagen gå om jf. BL §§21-26.
Statsforvaltningen beslutter om sagen kan gå om. Statsforvaltningens beslutning kan indbringes for
retten indenfor 4 uger efter afgørelsen jf. §26 stk. 2. Reglerne er ens for børn af gifte og ugifte
forældre.
ADOPTION
FORMål: Fuldt familieskifte jf. ADL §16
Et-familieprincippet: Det retlige forhold mellem barnet og den biologiske familie bortfalder
KRAV: Til gavn for barnet jf. ADL §2
Betingelser: 14-40-års regel, Ansøger fyldt 25 år, 2½ års samliv (registrerede partnere, stedbørn –
samliv med barnet i 2½ år)
det skal være et ”godt hjem” (sociale og helbredsmæssige betingelser – ikke økonomisk)

IKKE adpotion:
1) Kan ikke adoptere eget barn jf. §3,
2) Ugifte samlevende kan ikke adoptere sammen jf §5 stk. 2
3) Registrerede partnere kan ikke adoptere sammen jf. partnerskabsloven §4 stk. 1
4) Større børn nægter samtykke ADL § 6 (12 år ca.)
5) Ikke samtykke fra forældremyndighedsindehaveren jf ADL §7

Forældremyndighedens placering
Grundprincip: Myndighederne ønsker fælles forældremyndighed
1) Hovedregel: Fælles jf. FOL § 6 stk. 1
2) Undt. Separation ved fødsel – mor alene jf FOL § 6 stk. 2
2.1) Modificering: FOL § 6 stk. 2 nr 1 og nr 2
3) Samlevende: FOL §7 stk. 3 fælles folkeregisteradresse 10 mdr. for fødsel
4) Ikke-samlevende: fælles hvis omsorgs- og ansvarserklæring jf FOL § 7 stk 1 el. der er aftalt
fælles forældremyndighed jf. FOL § 9
Fælles forældremyndighed: Enighed om afgørende forhold jf. FOL §3
Væsentlige/afgørende forhold, f.eks. om barnet skal bo i Tyskland
Bopælsforælderen har (stort set) den daglige bestemmelse, herunder indenlands bopæl,
skolepsykolog, børnesagkyndig rådgivning, fritidsaktiviteter, daginstitution osv.
(varslingspligt 6 uger inden flytning)
Enighed omkring: Risikobetonet fritidsaktivitet, medicinsk behandling, skolevalg,
skolefritidsordning
Samværsforælder: Kun ret til fritidsaktivitet i samværsperioden
Fælles forældremyndighed fortsætter efter separation og skilsmisse.

Uenighed om forældremyndighed og/eller bopælsforælderen


Hovedregel: Forældremyndighed fortsætter
FOL §11: Fælles forældremyndighed
Undt. Tungtvejende grunde, f.eks. vold mod barnet
FOL§14: Eneforældremydnighed
Retten bestemmer fælles forældremyndighed eller overførsel ex.vis samværssabotage

I tilfælde af dødsfald:
FOL §15 stk. 1
1. pkt.: barnet bor hos efterlevende
2. pkt.: barnet bor ikke hos efterlevende – men denne har fortrinsret
Afdøde havde forældremyndighed alene – FOL §15 stk. 2
Efterlevende har fortrinsret og afgive erklæring jf. FOL §36

Børnetestamente: Hvorfor anden ægtefælle ikke skal have forældremyndighed, væsentlige grunde
– en anden kan tillægges forældremyndighed (f.eks. papfar).

FOL§17: Barnets bopæl


Retten bestemmer ud fra hvad der er bedst for barnet jf §4 ex.vis status quo
barnets synspunkter jf. FOL §5
Barnets initiativret FOL §35
Ved store uoverensstemmelser bestemmer retten midlertidig forældremyndighed og bopæl jf §26,
samt midlertidigt samvær jf §29

Hvordan bestemmes samvær


Forælder kan nægte samvær
Udgangspunkt: Forældrenes egen aftale
I statsforvaltningen:
Møde
Børnesagkyndig rådgivning/undersøgelse
Konfliktmægling
Forlig
Resolution – om vilkår og transport

Fastsættelse af samvær
Udgangspunkt: Individuel afgørelse jf. FOL § 21, stk. 1
Samværsformer
Hverdagssamvær – weekendsamvær
Feriesamvær – julesamvær
Overvåget samvær
Afslag/ophævelse/ændring jf. FOL §21 stk. 4 ud fra hvad der er bedst for barnet jf.§4
FOL §39 – ændring kan afvises hvis forholdende ikke har ændret sig væsentligt

Overvåget samvær: Mistanke om misbrug, vold o.a. ”grælle” ting herunder bortførelsesrisiko,
meget længe uden kontakt til forælder.
Overvåget af børnesagkyndig.