§ 22. Et af folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse
stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.
§ 23. I særdeles påtrængende tilfælde kan kongen, når folketinget ikke kan samles, udstede foreløbige love,
der dog ikke må stride mod grundloven og altid straks efter folketingets sammentræden skal forelægges dette
til godkendelse eller forkastelse. → Ikke konstitutionel nødret!
2) GRL §41, stk. 2 – lovforslag kan ikke vedtages endeligt uden tre behandlinger i FT.
1. Behandling: Principiel drøftelse, ikke ændringsforslag
Normalt udvalgsbehandling
Nærmere drøftelse
Spørgsmål til ministeren, evt. ministersamråd
Udenforstående rette henvendelse
Ændringsforslag
Betænkning
2. Behandling:
Drøftelse af lovforslaget som helhed, de enkelte paragraffer og stillede ændringsforslag
Afstemning om ændringsforslag
undertiden udvalgsbehandling
Principielt om 1. udvalgsbehandling – navnlig vedrørende nye spørgsmål
(tillægs)betænkning
3. Behandling:
Afstemning om foreliggende ændringsforslag
(fornyet udvalgsbehandling)
Forhandling om lovforslaget som helhed
Afstemning om lovforslagets endelige vedtagelse
Tidsfrister:
Minimum 2 dage mellem de forskellige led
3. behandling tidligst 30 dage efter fremsættelsen
fravige i ”særdeles påtrængende tilfælde” (¾ tilslutning)
GRL § 41, stk. 3
§42-afstemninger:
1/3 kan indenfor 3 søgnedage efter endelig vedtagelse begære folkeafstemning – visse lovforslag
undtaget
Blandede forslag (både der kan og ikke kan undergives folkeafstemning) – kan godt stemmes om, ellers
mindretalsbeskyttelsen i § 42 illusorisk. Gælder ikke finansloven.