Spørgsmål til Regeringen

1. Hvorfor står GRL øverst i den retlige trinfølge?

Den har den højeste grad af demokratisk legitimation, den er sværest at ændre

2. Hvorfor er det berettiget, at en lov kan bestemme, hvilken minister, der skal varetage
administrationen af en lov, når det efter GRL § 14 er kongen der træffer denne beslutning?

Fordi GRL § 14, stk. 1, 2. pkt. - ”Han bestemmer deres antal og forretningernes
fordeling imellem dem.”
Regeringen kan undlade at stadfæste en lov pga. prærogativet i §14 stk. 2

3. Er statsministeren berettiget til at træffe beslutning efter GRL § 14 om overførelse af

administrationen af en lov til en anden minister end den, der efter pågældende lov skal
administrere loven?

Ja – det er et prærogativ statsministeren har, jf. GRL §14 2. pkt. smh.

Statsministerns særlige stilling jf. GRL §14 1. pkt. Normalt kan kun en lov ændre en lov

4. Kan FT tvinge en regering til at gå af?

Ja - ved et mistillidsvotum til statsministeren efter GRL §15, stk. 2, 1. pkt.

Eller dvs. regeringen kan vælge at gå af eller udskrive nyvalg

5. Er en minister forpligtiget til at gå af, hvis et flertal i FT har udtalt deres mistillid til
ministeren med den begrundelse, at han har været sin hustru utro?

Ja – det er et ubetinget ansvar(!)

6. Kan Folketingsmedlemmer være medlemmer af Rigsretten?

Nej, jf. GRL § 59, stk. 1, 3. pkt. - det ville i øvrigt bryde med magtens tredeling i §3