Indholdsfortegnelse

1 Indledning....................................................................................................................................... 4 1.1 Problemformulering............................................................................................................... 4 2 Redegrelse......................................................................................................................................5 2.1 Oprindelsen............................................................................................................................. 5 2.2 Udbruddet................................................................................................................................6 2.3 Epidemien................................................................................................................................ 7 2.4 Livet Efterflgende................................................................................................................. 7 3 Analysering......................................................................................................................................8 3.1 Guy de Chauliac......................................................................................................................8 3.2 William Bramley......................................................................................................................9 3.3 Montellier Research................................................................................................................ 9 3.4 Igangvrende Research......................................................................................................... 9 4 Vurdering....................................................................................................................................... 10 4.1 Middelaldermenneskets mentalitet....................................................................................10 4.2 Levn og evidens.................................................................................................................... 10 5 Konklusion.....................................................................................................................................11 6 Perspektivering............................................................................................................................. 11 7 Litteraturliste................................................................................................................................. 12 8 English Summary......................................................................................................................... 13

fig. 1 Epidemidoktor fra det 14. rhundrede

"A sickly season," the merchant said, "The town I left was filled with dead, and everywhere these queer red flies crawled upon the corpses' eyes, eating them away." "Fair make you sick," the merchant said, "They crawled upon the wine and bread. Pale priests with oil and books, bulging eyes and crazy looks, dropping like the flies." "I had to laugh," the merchant said, "The doctors purged, and dosed, and bled; And proved through solemn disputation The cause lay in some constellation. Then they began to die." "First they sneezed," the merchant said, "And then they turned the brightest red, Begged for water, then fell back. With bulging eyes and face turned black, they waited for the flies." "I came away," the merchant said, "You can't do business with the dead. So I've come here to ply my trade. You'll find this to be a fine brocade" And then he sneezed.

1 Indledning

1 Indledning
Jeg vil i dette dokument undersge historien bag den sorte dd, herunder hvorfor og hvordan denne opstod og hvordan problemet blev hndteret. Der vil endvidere blive stillet sprgsmlstegn ved frstehndsberetninger, grundet af tidens meget religise mentalitet under plagen. Emner som stadig debateres vil blive taget op til overvejelse med henblik p at argumentere for alle de mulige rsager, herunder vil nyere fortolkninger af myter afledt ogs blive nvnt og diskuteret. Der vil perspektiveres til andre epidemier af byldepest, for at sammenligne symptomer og transmissionen af sygdommen.

1.1 Problemformulering
Herunder er en liste over de sprgsml der vil blive stillet og besvaret i opgaven. Hvordan og hvorfor opstod epidemien? Hvordan hndterede man problemet? Hvordan s samfundet ud fr, under og efter epidemien? Spekulation om hvorvidt den generelle opfattelse af, og rsag til, den sorte dd er korrekt udfordres p baggrund af teorier ud fra evidens der kunne tyde p andet. Frstehndskilder meget prget af fantasi, religion, etc. (senere kilder mske mere plidelige i denne sammenhng, analyse og kildekritik). Perspektivering til tidligere epidemier af pest og nyere udbrud, samt afledte myter.

2 Redegrelse

2 Redegrelse
I midten af det 14. rhundrede oplevede menneskeligheden en af verdens vrste katastrofer, ikke alene p grund af antallet af omkomne, men ogs fordi de dengang stod magteslse overfor problemet og p grund af omfanget, som simpelthen var s overvldende at man knapt nok kunne n at begrave en, fr den nste dde. Det antages at mindst en tredjedel af Europa's befolkning omkom i perioden, hvor den sorte dd hrgede, senere eftersgning mener dog at det er tttere p halvdelen. Men antallet af dde er ikke det eneste emne der stadig diskuteres i dag. Bde det at rotter ikke findes nogle af de steder, hvor epidemien spredte sig til (f. eks. Island), og at nogle beskrivelser af symptomerne ikke stemmer overens med sygdommen forskyldt af Yersinia Pestis skaber nogen kontroverser, som endnu ikke er afklaret fuldt ud. Der er senere ogs blevet etableret en sammenhng mellem Yersinia Pestis og HIV/AIDS virussen, selvom det ene er en bakterie og det andet er en virus. Begge angriber vrten p samme mde og for begge glder det, at genet CCR5-321 gr vrten resistent, eller helt ikke-modtagelig. ii

2.1 Oprindelsen
Bakterien der angiveligt skulle have vret rsagen til den sorte dd, Bacillus Yersinia Pestis2, opkaldt efter Alexandre Emile Jean Yersin 3 som opdagede bakterien, stammer faktisk fra et harmlst bakterie, som normalt lever i jorden. Den muterede patogene bakterie derimod er yderst farlig idet den ikke bliver bekmpet af de hvide blodlegemer, men derimod stter sig fast p dem og bliver transporteret direkte til immunsystemets centrum i kroppen, hvor den s formerer og breder sig i kroppen. Det er den generelle overbevisning, at inficerede rotter sledes kunne transportere bakterien over lngere afstande, f. eks. handelsruter, skibe, osv. Rotten er sledes en smittebrer, men ikke den der smitter. Loppen derimod, som suger blodet fra den inficerede rotte, er s den smittende mekanisme, idet den bider mennesker og andre rotter, og derved transmitteres bakterien ind i blodstrmmen p den der bliver bidt.
1 CCR5-32 er en gen-mutation forekommende hovedsageligt i omrder, hvor pesten hrgede 2 Bacillus Yersinia Pestis er det bakterie som forrsager pest 3 Schweizisk og Fransk lge og bakteriolog, opdager af pestbacillen

2 Redegrelse

2.2 Udbruddet
I begyndelsen af det 14. rhundrede er Europa p sit hjeste, og befolkningsvkst har vret stigende fra omkring r 1000 frem til r 1340. Men i de flgende r, vil Europerne se disse store befolkningstal og vkst dale voldsomt. Efterfulgt af klimatiske ndringer, i det der bliver omtalt som den lille istid4, er Europa i hungersnd da forsyningen af afgrder ikke mder eftersprgslen p grund af vedvarende, voldsomme regnskyl forrsaget af klima ndringerne, der simpelthen ruinerede afgrderne i Nord Europa i rene 1315 1317. Hungersnden efterlader Europerne med et svkket immunforsvar idet ernring ikke lngere er tilstrkkeligt forsynet, hvilket giver den perfekte anledning til bakteriers trivsel i kroppen. I rene op til udbruddet i Europa begynder man i udkanten at hre rygter om epidemien, som tager sine frste ofre i midt-asien, og bliver beskrevet som at hele menneskeligheden er ved at blive udryddet. Mongoliet som har var i krig med omkringliggende lande, bliver ramt af epidemien under slaget med den kristne by Caffa, og man hrer her om verdens frste eksempel p biokemisk krigsfrelse, idet de dde pest inficerede soldater blev kastet med katapulter over til fjenden, hvorved fjenden da dr af samme. Som flge af Mongoliets ekspansion er handelsruter nu bnet op og blandt handelsvarerne er nu en ny rvare pest. Sledes invaderede pesten asien, og senere Europiske lande over land.i I r 1347 ankommer pestbacillen via skib fra Caffa ved Sortehavet til Messina i Sicilien, og begynder frst her at tage fart. Grundet af Europas storhed opbygget forinden, er handel, og isr handel via skibe, mekanismen der fr epidemien til at brede sig voldsomt indenfor et meget kort tidsrum i forhold til asien. Handelsskibe ankommer til Italien som sdvaneligt, men ombord finder Italienerne bestningen enten dde eller i sent stadie af pestsygdommen. Idet Italien fandt ud af dette, beordrede de alle ankomne skibe forlade havnen men forgves, bacillen var allerede get i land. Ikke alene handel er til grund for den hurtige spredning af pest, men ogs det at, hvis den inficerede person nr at f organbldninger og den spredes til lungerne, kan en person inficerer en anden person ved hoste med respiratoriske blodpartikler og opkast af blod. Dette er den anden type pest, lungepesten denne type krver hverken rotter eller lopper for at sprede sig.

4 Kilde: Verden Fr 1914, Carl-Johan Bryld

2 Redegrelse

2.3 Epidemien
Som pesten bredte sig, sgte folket en forklaring p deres lidelser, og mente at det var Guds straf for menneskets synder, hvilket gav anledning for en sekt kaldet Flagellanterne 5, som havde til forml at rense mennesket for dets synder. Denne sekt gav den katolske kirke drlig smag i munden, fordi folket begyndte at fle at kirken havde svigtet dem. Kristne beskyldte jderne for at forgifte deres vandforsyninger, og jder blev derfor uretfrdigt tortureret under denne periode for denne ugerning, som de overhovedet ikke havde noget at gre med. Ikke nok med at torturerer jder, s brndte man ogs kvinder der angiveligt skulle have vret hekse, som s ogs fik skylden for at bringe epidemien til deres landsby. P sit hjdepunkt i 1350, var det svrt at holde trit med at begrave folk der dde, bde fordi ingen ville rre ved de pest inficerede, og fordi folk dde hurtigere end de kunne begraves. Til sidst kom man til det punkt, hvor en begravelse var ren afskaffelse af lig, og der blev derfor ikke givet nogen kristen, jdisk eller anden traditionel begravelsesceremoni her begynder vi at grave massegrave og stable lig i lag.

2.4 Livet Efterflgende

Ved epidemiens aftagen, kommer samfundet hurtigt i balance igen. Der er dog vsentlige strukturalle ndringerne at finde, som flger af epidemiens hrgen. Fr epidemien var Europa meget stratificeret socialt og klassemssigt, men efter epidemien ser vi at kun de af tidligere lavere rang i samfundet er godt stillet. Grunden til dette er at, frhen var grde ejet og drevet af den vre middelklasse, som indfrte fattige arbejdere til at drive grdens produktion af rvare, dette har de ikke lngere rd til, da lnnen for arbejde er steget og land kan nu kbes billigt. Disse tidligere arbejdsgivere er nu tvunget til enten at opgive deres grde, eller arbejde selv. Rige har vret vant til hje indkomster i form af skatteopkrvninger, og da befolkningen er dalet s meget som op til halvtreds procent, har de ikke lngere samme midler at gre godt med. De fattige derimod, nyder dog godt af disse ndringerne. Tidligere fattige kan nu kbe ejendom og opdrive egne afgrderne, hvilket bde sparer og tjener dem penge, som tidligere var kun tjente hos arbejdsgiveren.

5 Sekt for selvpinsel, selve ordet 'Flagellant' kommer af Latin (flagellare) og betyder 'at piske'

3 Analysering

3 Analysering
I dette afsnit vil vi se p nogle kilde- tekster og evt. levn, og analysere deres indhold.

3.1 Guy de Chauliac6

Frstehndsberetningen om den sorte dd af Guy de Chauliac, som var lge og kirurg i middelalderen, er en af de bedste beskrivelser vi har p symptomerne p sygdommen, og han er den der fastlgger at der er to typer af sygdommen. Guy de Chauliac var pavens tilknyttede lge i Avignon, og han beretter om hvordan han forsgte at forst og behandle pesten da den ankom til Avignon i r 1348. Som flge af hans kontakt med de inficerede personer ender Guy de Chauliac med selv at blive inficeret. Under hans sygdom skriver han om og dokumenterer, hvordan han oplever symptomerne p egen krop og behandler sig selv under hele sygdomsforlbet. Til hans overraskelse bliver han rask igen, og det er her at det gr op for ham at der er to typer af pesten, og at han havde haft den mindre farlige. Man kan sige om Guy de Chauliac at han er beskrevet som en slags helt, eftersom han forbliver i byen Avignon hos paven, som ikke vil forlade byen, selvom byen er blevet advaret p forhnd. Ikke mindst det, at han overlever at blive ramt af pesten ham selv, er noget af en fantastisk ting men vi kan, med nuvrende videnskabelig forstelse for bakterien, konkludere at det er muligt at overleve denne hvis genet CCR5-32 er tilstede. Udbruddet var hovedsageligt opfattet af kristne som et angreb p dem af jder, som blev beskyldt for at have forgiftet vandforsyningerne i brndene. Dette var en id som Guy de Chauliac ikke troede p, og kmpede strkt for at bryde. P grund af indsigten i sygdommen, som Guy de Chauliac giver os i hans skrifter, er han en af de allervigtigeste og mest trovrdige kilder vi har af frstehndsberetningerne. Hvis vi ikke havde hans beretning, ville Alexandre Emile Jean Yersin 7 ikke have kunnet sammenligne symptomerne fra den sorte dd til Yersinia Pestis bacillen, som er hovedkandidaten af bakterier tiltnkt at vre rsagen til pesten deraf navnet Pestis.

6 Guy de Chauliac, lge og kirurg i middelalderen http://en.wikipedia.org/wiki/Guy_de_Chauliac 7 Schweizisk og Fransk lge og bakteriolog, opdager af pestbacillen

3 Analysering

3.2 William Bramley

Inddraget for perspektivering til myter og for at give kontrast til frstehnderetningerne, ser vi de uoverensstemmelser fundet i tidligere kilder, ppeget i hans bog 'The Gods of Eden'iv. I samme nd som Eric von Dniken8, hrer vi nogle vilde teorier til grund for de grusomme begivenhederne der fandt sted i rene 1348 1350. Iflge forfatter William Bramley er en del frstehndberetninger blevet afvist af historikere fordi de simpelthen har ladet til at vre det rene fantasi og overtro af svrt skrmte sind. Herunder antyder Bramley at middelalderfolket kunne 'se den [epidemien] komme i en ildelugtende tge', strke lys og kometer blev endvidere observeret i perioden op til og under den sorte dd. Herunder kan vi sagtens angive de kometer der passerede i de rstal, og det er dokumenteret, men mere fantastisk er det at, han pstr frstehndberetninger fortller om skikkelser ifrt sort klde med htte og en le, blev set forinden epidemien udbrd i landsbyer heraf myten om manden med leen. Om ikke sandt og baseret p rigtige kilder, s er disse teorier i hvert fald underholdende at lse, og tanken om rumvsener der blander sig i vores verden er bestemt ikke s lidt spndende at hre om men dette er ren spekulation.

3.3 Montellier Research

I Frankrig er der blevet fundet og undersgt massegrave fra tiden under den sorte dd, og ved hjlp af de nyere teknologier vi har i dag har man kunnet, ud fra de afddes tnder, finde spor af Yersinia Pestis bacillen hvilket indikerer at det rent faktisk var denne bakterie som var rsagen til epidemien. Men da epidemier har vret flere gange i historien skal der mere til at sl det fuldkommen fast (se punkt 3.4 Igangvrende Research, s. 9).

3.4 Igangvrende Research

P grund af den ufattelige fart epidemien overtog Europa, mener nogle videnskabsfolk det ikke er muligt at det kan have vret byldepest forrsaget af Yersinia Pestis. En rkke af andre mulige kandidater er oppe til overvejelse, imellem dem er f.eks. Ebola og miltbrand.
8 Erich von Dniken, forfatter http://en.wikipedia.org/wiki/Erich_von_Dniken

4 Vurdering

4 Vurdering
I dette afsnit vil vi tage kildeteksterne tidligere analyseret op til vurdering, om hvorvidt disse kan betragtes som vrende trovrdige eller ej, og ikke mindst begrunde hvorfor.

4.1 Middelaldermenneskets mentalitet

Det Europiske menneskes mentalitet i middelalderen var strkt prget af religion og fantasi, det var f. eks. meget almindeligt at g i kirke hver eneste dag i den tid. Nr vi hrer frstehndsberetninger om den sorte dd, ser vi ofte at skrifterne er meget farvet af denne mentalitet. Tilfldigvis var epidemiens udbruddet forudget af en begivenhed d. 20. Marts 1345, hvor de tre planeter Saturn, Jupiter og Mars, sammenfaldt med konstellationen Vandbreren, som datidens lger brugte som forklaring p hndelserne med epidemien. Forklaringen ld p at den vde og varme planet Jupiter, sugede onde dampe op fra Jorden. Mars, en tr planet, antndte disse dampe og spredte dem i luften dette gjorde at Europa blev omgivet af en tge af dd de kaldte denne skadelige luft for Miasma 9. Disse vilde teorier, som endda er rapporteret af lger, noget vi ser i dag som en yderst plidelig kilde, er et eksempel p at vi ikke kan stole alt hvad der bliver beskrevet af frstehndsberetningerne om den sorte dd man skal derfor vre forsigtig at sortere fantasien fra, og lytte kun til de fakta der nu engang bliver opgivet i skrifterne.

4.2 Levn og evidens

Jeg er en person af videnskab, og som s, m jeg tilst at ligegyldigt, hvor mange skrifter og hvor trovrdige de kan tnkes at vre, s vil jeg altid stole mere p levn og evidens. Der er en rkke uafklarede ting ved den sorte dd, som krver yderligere eftersgning og opbakkende evidens for, fr jeg kan fle mig helt overbevist. Jeg tager sjlent ord, skrift eller lignende for gode vare. Jeg vil hellere se nogle levn, noget der umuligt kan vre fabrikeret fantasi, som mange af beretningerne i middelalderen var. Religion kan f folk til at se ting der ikke er der, og bre vidne til noget der reelt set ikke skete p prcis den mde det er fortalt og derfor mener jeg at levn er bedst at stole p.
9 Miasma er en teoretisk luftart, som iflge middelalder lger var rsagen til epidemien kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Miasma_theory

10

5 Konklusion

5 Konklusion
Det er stadig uafklaret i dag den prcise rsag til den sorte dd, men den fremherskende teori er den af rotter der transporterede en muteret bakterie kaldet Yersinia Pestis, og lopper transmitterede bakterien til mennesker, hvorved den yderligere kunne spredes fra menneske til menneske hvis denne havde givet interne bldninger og inficerede blodpartikler derfor kunne videregives til andre via respiratoriske dampe, herunder hoste og opkast af blod. Man hndterede problemet frst og fremmest ved hjlp af de midler man kendte til, hvilket var sin tro p Gud. Da dette middel fejlede begyndte man at skyde skylden p jder og hekse. Det primitive middelalder folk havde ingen andre midler at gre brug af. Selvom epidemien i sig selv var et forfrdeligt kapitel i menneskets historie, bragte det alligevel noget godt med sig et mere balanceret samfund, hvor social stratifikation var minimal umiddelbart efter epidemiens ophr. Fattige fik bedre vilkr, rige blev fattigere og den vre middelklasse tvunget til at arbejde selv i stedet for at udbyde arbejde.

6 Perspektivering
Selvom vi snakker om den sorte dd, s er det ikke den frste gang byldepest har forrsaget epidemi i historien, og det er i vrigt heller ikke sidste gang vi hrer om den. I r 541 542 AD havde vi den Justinianske epidemi, som man ogs mener var forrsaget af byldepest. Procopius 10 skriver at p sit hjdepunkt slog pesten omkring 10.000 mennesker ihjel hver dag i Konstantinopel, hvilket er et uhyrligt stort tal at trkke op af lommen. Man kan hverken bevise, eller modbevise denne pstand, men man ved at der var ikke lngere plads til at begrave folk, s man stablede de dde og brndte dem. Bakterien Yersinia Pestis er stadigvk en reel trussel mod os, men p grund af blandt andet medicinske fremskridt, bedre forstelse af den specifikke bakterie og ikke mindst genetisk udvikling af vores immunsystem, herunder gen-mutationen CCR5-32, der giver os get resistens og i nogle tilflde helt immune overfor bakterien, er pest derfor ikke lngere nr s stor en trussel som det var i det 14. rhundrede nyere udbrud af pest har vret hurtigt ovre af netop disse grunde.
10 Palstinensisk historiker der levede i perioden 500 565 AD.

11

7 Litteraturliste

7 Litteraturliste
Herunder er en liste af henvisninger til litteratur og andre medier anvendt som kildemateriale i opgaven. i. The Plague, History Channel Februar 28, 2006 ii. The Mystery of The Black Death, Discovery Civilization udgivelses r ikke oplyst iii. Verden Fr 1914, Carl-Johan Bryld udgivelses r ikke oplyst iv. The Gods of Eden (ISBN: 0-380-71807-3), William Bramley 1990

12

8 English Summary

8 English Summary
The mutation of a simple benign soil bacterium caused the most violent catastrophe ever recorded in the history of mankind. Its effects were felt everywhere as it swept across the continents, infesting everything in its path, killing up to half of the population in its wake, all the way from Asia into the western world of Europe via trade routes by land and shipping of goods by sea. Taking two distinct forms of infection, The Black Death was by far one of the most virulent and devastating pandemics ever conceived of, as it tore the world apart leaving survivors barely able to bury their dead at the rate of which they were dying.

13