Tilpasning i Videnskonomien

P gangene i de danske universiteter kan man stadig hre efterklangen fra Helge Sander-raens omdiskuterede motto: Fra tanke til faktura. Dette mission statement var startskuddet til en lavine af universitetsreformer som har bragt store forandringer med sig. Isr har mden hvorp universiteterne styres og finansieres vret genstand for gennemgribende reformer. Tendensen mod mere kommercialisering havde allerede vret undervejs lnge, men fik frst rigtig fat op til rtusindskiftet hvor en ny regering satte sig for at skabe samspil mellem universitet og samfund. Afhandlingen undersger hvordan udvalgte forskere har hndteret det gede fokus p samspil, konkurrence og videnskonomi som har vret gennemgende for dansk forskningspolitik siden 2001. Ved at flge arbejdet i forskningscentre indenfor nano science og syntetisk biologi undersger afhandlingen de strategier som forskningsledere har benyttet nr de skulle tilpasse sig de nye krav. Der er tale om meget succesfulde forskningsprogrammer som har vist sig srligt overlevelesdygtige i det forskningspolitiske klima der har prget det sidste rti. Afhandlingen sprger hvilke strategier disse forskningsledere har benyttet for at kunne tilpasse sig i videnskonomien og hvilke omkostninger der er forbundet ved at flge disse strategier? Hvilken slags forskere har Danmark opdyrket ved at stte kursen fra tanke til faktura? Hvilke konsekvenser kan denne opdyrkning f for dansk forskning som samlet milj?

Forskningspolitiske klimaforandringer
Afhandlingen lgger ud med at opsummere nogle centrale begreber i Dansk forskningspolitik gennem det sidste rti: Samspil, konkurrence samt begrebet om the knowledge economy. Med udgangspunkt i centrale dokumenter fra regeringen og ministeriet samt et interview med den davrende vicedirektr i Styrelsen for Forskning og Innovation1 viser kapitel 1 hvordan forskningspolitiske forandringer har vret bret af en betragtning om at universitetsforskere isolerede sig selv i et akademisk elfenbenstrn. Ideen var, at universitetsforskerne skulle ud af studerekammeret og ikke sidde og isolere sig. I stedet skulle de lre at indg i tt samarbejde med erhvervslivet og ledes til at tnke over aktuelle samfundsmssige problemer. Gennem innovation har man fra politisk hold tnkt at fremtidssikre nationens konkurrenceevne p det globale marked. Under indflydelse af relativt spekulative begreber som knowledge economy og mode 2 knowledge production har forskningspolitikken fokuseret p at bygge bro mellem dem, der producerer viden og dem der skal bruge den kommercielt. Denne samspils-dagsorden blev koblet med en get satsning p viden i from af flere bevillinger til forskning og et get fokus p konkurrence som en vej til at sikre kvaliteten i dansk forskning. Denne linje fik, ikke overraskende, en blandet modtagelse p de danske universiteter. Debatten er stadig aktuel og lader til at samle sig omkring to frontlinjer: Den ene side mener at universitetet skal integreres med omverdenen for at sikre konkurrenceevnen, den anden mener at universitetet skal beskyttes fra udefrakommende interesser for at sikre forskningsfriheden. Denne debat finder sin internationale parallel i forskningen i universitetspolitik og visse grene af videnskabssociologien. Forskning i deler sig ofte i de samme to positioner. Begge fronter i denne debat baserer deres argument p tilstedevrelsen af en
1

Hans Mller Petersen som i dag er konstitueret direktr for samme styrelse. Alle informanter i afhandlingen har valgt at fremst med navns nvnelse og der er ikke foretaget anonymiseringer af kilderne.

klft mellem videnskaben og samfundet. Nogle vil bygge broer, andre vil rive dem ned. Alle lader imidlertid til at opfatte universitetet som noget der i bund og grund befinder sig udenfor samfundet. Science studies Alt dette viser sig naturligvis at vre langt mere kompliceret hvis man forlader de store ideologiske frontlinjer og studerer videnskab som en konkret praksis. Indenfor videnskabs og teknologistudier findes der allerede en del etnografiske studier som viser kompleksiteten i videnskabelig praksis. Forskning formr p underlig vis at sammentrkke institutionsformer, normer og arbejdsgange som normalt begrebssttes som tilhrende forskellige sektorer. Afhandlingen diskuterer med to positioner indenfor videnskabs og teknologistudier: En er konstruktivistisk og en er kritisk. Den frste position fremfrer, at videnskaben altid har vret en kompleks og heterogen blanding. Denne position ser sledes videnskaben som et ujvnt og komplekst netvrk, der ikke kan kortlgges ud fra forudbestemte moralske, institutionelle eller politiske skel. Den anden position argumenterer for, at visse blandingsforhold underminerer videnskabens kontrolinstanser og den frie forskning. Kritiske studier af forskeres arbejdsliv viser hvordan akademia bliver mere og mere corporate. Dette ses som et resultat af en neoliberal drejning i de vestlige landes forskningspolitik og tages som et tegn p at akademia er ved at blive overtaget af kommercielle interesser. Taler man med forskere indenfor nano science og syntetisk biologi stiller de sig dog undrende overfor ideen om et isoleret universitet der enten skal integreres eller beskyttes fra omverdenen. Det er svrt at f je p det bermte elfenbenstrn nr man er med disse forskere p arbejde. Som forskningsleder ringer man ikke til Novozymes men til sin gamle PhD studerende, man forhandler ikke med venturekapitalister men med folk der allerede er en del af ens akademiske netvrk. Politikere er ikke nogen man kigger p i fjernsynet men snarere nogen man holder pressemder og receptioner med. Klften mellem videnskab og samfund fremstr ikke som det store problem for disse forskere, og gr det heller ikke nr de ser tilbage p deres forgngere. Videnskaben har altid vret kommerciel, siger de. Snarere end at skabe forbindelser hen over et tomrum lader forskningsledelse til at handle om hvordan man gr de myriader af forbindelser der allerede findes hndterbare og sikrer at de fremmer forskningen snarere end at hmme den. En vsentlig hindring for denne produktivitet har paradoksalt nok vret regeringens fokus p teknologioverfrsel, patenter og formelle samarbejdsrelationer mellem universitet og erhvervsliv. For at yde retfrdighed til de komplekse relationer som karakteriserer videnskabelig praksis m vi alts forlade billedet af en klft mellem samfundet og et universitet der antages at befinde sig udenfor. For at forst effekterne af forskningspolitiske klimaforandringer p den videnskabelige praksis er det ndvendigt at lre at tnke i blandingsforhold snarere end i adskilte institutioner og sektorer. Nogle blandinger er giftige for videnskaben, andre er nrende. For at finde ud af hvad, der er hvad, m videnskabsstudierne forlade store ideer og ideologiske dogmer og simpelthen flge forskningslederens navigation igennem videnskonomiens mudrede vande.

Lateral analyse
Til det forml anlgger afhandlingen en lateral analysestrategi. Eftersom bde forskeren og feltet bedriver tiden med at udvikle begreber og udarbejde teorier, bliver det vanskeligt for afhandlingens forfatter at pberbe sig en hjere teoretisk eller analytisk position end dem der studeres. Succesfulde professorer lader sig ikke sdan uden videre reducere til et stumt empirisk materiale. I stedet for at bedrive kritik fra et fiktivt ststed ovenover den praksis som afhandlingen skildrer, gr analysen s at sige sidelns. Lateral analyse er

en mde at lave feltarbejde p, hvor teori ikke gives hjere status end data. Begreber fra litteraturen og fra empirien fr i stedet lov at bytte plads for at hjlpe bde feltet og forskeren til at udvikle nye kategorier og tnke anderledes. At foretage en lateral bevgelse indebrer at droppe distinktionen mellem det teoretiske og det empiriske og tillade feltets aktrer at rokke ved forskerens mest grundlggende antagelser. Nr opgaven er at tnke bagom store frontlinjer og fortlle en anderledes historie om effekten af dansk forskningspolitik kan man ikke blot genbruge eksisterende vokabularier og populre begreber. Der skal eksperimenteres, ikke fortolkes. Eksperimentet gr ud p at sidestille feltets of forskerens begreber. Normalt ville man bruge teorier om forskningspolitik, videnskab og samfund til at sige noget om de udtalelser feltets deltagere kommer med. I stedet vendes btten sledes at forskernes egne teorier og teknikker bruges til at sige noget om forskningspolitik, videnskab og samfund. Begreber fra hhv. nano science og plantebiologi udgr sledes det analytiske begrebsapparat i afhandlingens empiriske kapitler. Giftige insekter og planter lukkes ls i en analyse af hvordan GMO-forskere gr sig modstandsdygtige overfor forandringer i det politiske klima og industrielle milj. Teknikken bag elektronmikroskopi bruges til at analysere den synlighed som nano science skal bruge for at tiltrkke ressourcer og politisk velvilje. Her flger to udvalgte eksempler p afhandlingens laterale analyse: Nano science i mikroskopet Professor i materialekemi Thomas Bjrnholm leder det prestigefyldte Nano Science Center som udmrker sig ved at tiltrkke store bevillinger bde fra det offentlige og det private2. Bjrnholms kommunikationsstrategi analyseres gennem en analogi mellem elektronmikroskoper og power point prsentationer. Analysen sammenligner alts strategier til at gre naturen synlig med strategier til at gre videnskaben synlig. Nano science prsenteres ofte i selskab med fascinerende billeder af naturen i nanoskala. High-resolution imaging bruges igen og igen nr Nano Science centeret skal prsentere forskningsprojekter og resultater for offentligheden. Billederne lader til at have en dobbelt funktion. Ikke bare gr de nano-skalaen synlig, de gr ogs nano-science synlig for dem der skal bedmme dens relevans og nyttevrdi. Kigger man nrmere p processen bag elektronmikroskopi viser det sig at der gr en del arbejde forud for at kunne tage et nano-skala-snapshot. For at en prve overhovedet kan blive synlig i et elektronmikroskop skal den frst igennem en grundig forarbejdning s den passer til mikroskopets optik. Visse materialer er simpelthen ikke velegnede til mikroskopi og de fleste skal igennem en rkke manipulationer fr de kan bruges. P samme mde kan Bjrnholm heller ikke prsentere nano science i sin r form. Journalister, borgere, venturekapitalister og samarbejdspartnere kan ikke ndvendigvis lse brker og nogle af dem kan knap kende forskel p en elektronmikroskopi og et satellitfoto. Nano science skal med andre ord gennemg en grundig forarbejdning for at fremst som synlig, vigtig og vrdig til sttte i forskningspolitiske jne. Forskningsprogrammer tilpasses den aktuelle forskningspolitiske optik ved at koble sig til aktuelle samfundsmssige problemer og politiske mrkesager. For eksempel ges sandsynligheden for at f lov til at bruge sin karriere p at forske i kalkkrystaller betragteligt hvis man henter kalkprverne op fra et dansk oliefelt i Nordsen. Visse former for kalk er simpelthen ikke velegnede som forskningsobjekter og forskningsprogrammer skal igennem en omfattende forarbejdning inden de er klar til Power point og pressemeddelelser. Det er imidlertid ikke omkostningsfrit at synliggre ndvendigheden ved at investere millioner i dyre mikroskoper og langsigtet grundforskning som vi endnu ikke kender resultaterne af. Under
2

Thomas Bjrnholm er i dag prorektor for Kbenhavns Universitet

forarbejdningen slettes vigtige tekniske detaljer og tvivlssprgsml fra prsentationen af nano science. Denne omkostning skal p ingen mde forsts som en forvanskning eller fordrejning af forskningen til fordel for populisme. Omkostningen er snarere et grundvilkr for overhovedet at f lov til at lave langsigtet grundforskning. Uden modifikation af kalkprven bliver der intet billede og derfor heller ingen viden om kalkkrystaller. Der er s at sige intet rent objekt bag billedet, nanoskalaen er mrk som bunden af Norden og bliver ikke synlig uden forarbejdning. P samme mde er der ingen interessefri eller ren forskning bag Bjrnholms Power Points. Hans forarbejdning af nano science er netop det, der giver nano science realitet. Uden en tilpasning af forskningsprogrammet s det udefra fremstr som ndvendigt og nyttigt kan Bjrnholm ikke sikre sine kolleger de ressourcer de skal bruge for at kunne skabe forskningsresultater der kan publiceres internationalt. Nano science klarer sig netop godt fordi forskerne har tid til at diskutere meterlange brker, tegne med kridt p tavlen og finde p indviklede teorier. Bjrnholm siger som forskningsleder at han skal kunne vise drmmen og male med den brede pensel. Gr han ikke det, skal hans medarbejdere bruge krfterne p at binde slips og ve deres elevator pitch i jagten p kortsigtede bevillinger fra det private erhvervsliv.

Plantebiologi, co-evolution og robuste forskere.

Birger Lindberg Mller er professor i plantebiologi og leder forskningscenteret Pro-Active Plants. Han forsker i co-evolutionen mellem insekter og planter og er specialiseret i bioaktive stoffer, plantegifte og genmodificerede organismer (GMO). I afhandlingens analyse bliver hans biologiske begreber brugt til at analysere de strategier han selv har haft i anvendelse igennem hans karriere som forskningsleder. Tilpasningsdygtige insekter sammenlignes med succesfulde forskningsprogrammer og giftige planter sidestilles med farlige samarbejdspartnere. Et eksempel fra afhandlingen: Den seksplettede kllesvrmer (Zygaena Filipendulae) tilpasser sig sit habitat sdan at den kan leve af en srligt giftig plante (Lotus corniculatus). Insektet bliver simpelthen uspiseligt af de giftige planter og har derfor ingen naturlige fjender. Det er jo en glimrende strategi s lnge den rette plante forefindes i insektets habitat, men har den vsentlige ulempe at insektet er afhngig af planten for at kunne overleve. Gennem mutation har insektet imidlertid udviklet en srlig evne til at kunne producere en lignende gift uafhngig af planten, sledes at den selv kan producere de ressourcer og forsvarsstoffer den skal bruge for at overleve. P samme mde opdager Lindberg Mller at man som forsker har strre sandsynlighed for at f bevillinger hvis man srger for at have en industripartner. Det forskningspolitiske klima er under forandring og der er masser af ansgningsmuligheder, men desvrre krver en stor del af de nye bevillinger at man indgr i et formelt industrisamarbejde for at kunne sge. Har man ikke det der skal til for at leve af kommercielle interesser er man sledes en truet dyreart i den videnskabelige kologi. Desvrre forholder det sig sdan, at Lindberg Mllers forskning dengang var for ny og kontroversiel til at industrien for alvor turde investere. Der var ingen industripartner at finde i det omgivende milj og hans forskningsprogram var truet. Lindberg Mller fortller hvordan en hel generation af GMO-forskere bukkede under som flge af de nye politiske dagsordner. Nogle typer af industrisamarbejde er simpelthen giftige og forskere br kun g efter bevillinger der tillader dem at st fast p deres akademiske interesser, siger han. Lader man sig trkke rundt ved nsen af kortsigtede politiske eller industrielle interesser mister man sin akademiske profil og kan ikke levere konkurrencedygtige resultater internationalt. Gennem sin karriere udvikler Lindberg Mller sig til at blive mere robust ved at finde strategier til at koble sig p industrielle interesser uden at disse for lov at diktere eller overtage hans forskningsprogram. Blandt andet finder han en strategi der tillader ham selv at producere det han mangler for at hans forskningsomrde kan overleve: En industripartner. Lindberg Mller

bner ganske enkelt sit eget biotech-firma sammen med et par kolleger, og skaffer sig af den vej adgang til de mange nye forskningsbevillinger han ellers var afskret fra at sge. Han fr sledes den samme modstandsdygtighed og uafhngighed af omgivelserne som insektet opnr ved hele tiden at mutere og fintune sig i relation til sit omgivende milj. I dag er han en af de f danske forskere der arbejder mlrettet med GMO alle de andre er dde siger han.

Videnskabelige kologier og det ministerielle elfenbenstrn

Afhandlingen konkluderer, at faren ved dansk forskningspolitik ikke ndvendigvis ligger der, hvor debatten har bidt sig fast. Snarere end at lade sig korrumpere af kommercielle interesser har de to forskningscentre formet at forflge deres egne forskningsprogrammer, ogs nr industrien ikke var med p ideen. P den baggrund virker det som om strategien med at finde nye veje mellem forskning og erhverv har haft nogle helt utilsigtede konsekvenser, nemlig at industrien i dette tilflde bliver en ressource for videnskaben snarere end omvendt. Problemet bliver sledes hverken, at forbinde eller at adskille videnskab og verden udenfor. Problemet bliver snarere, hvordan man sikkert forvalter videnskabelige kologier, hvor et vld af aktrer sameksisterer i fintunede co-evolutionre processer.

Nr videnskabssociologien og dansk forskningspolitik gr brug af et grovmotorisk analyseapparat der tager udgangspunkter i institutioner, sektorer og hrdt optrukne fronter, mistes blikket for de vitale og subtile dynamikker der fr videnskabelige miljer til at blomstre. Snarere end at g i panik over den tilsigtede udviskning af grnserne mellem universitetet og udefrakommende interesser, br man nje overveje de utilsigtede konsekvenser af samspils-dagsordnen. Her tnkes isr p de kreative mutationer som forskningsmiljer gennemgr nr de tilpasser sig i videnskonomien. Samspils-dagsorden i Dansk forskningspolitik kritiseres sledes for at vre et temmelig uansvarligt eksperiment med et komplekst videnskabeligt kosystem. Ved at introducere nye krav, skrpe konkurrencen og give prioritet til formaliserede kommercialiseringsinitiativer er en rkke forskningsmiljer allerede uddde og flere er truede. Den utilsigtede konsekvens lader her til at vre, at et ftal af yderst tilpasningsdygtige forskere overlever i disse miljer ved at udvikle sig til robuste, store og succesfulde eksemplarer af deres art. Denne nye type forskerkollektiv er i stand til at konsumere et bredt udvalg, og en stor mngde, af de tilgngelige forskningsmidler og kan potentielt true biodiversiteten i dansk universitetsforskning. En konkurrencedygtig vidensproduktion beror p en bred variation af kreativt potentiale, og det er netop denne variation som undermineres nr man krver at alle slags forskere skal tilpasse sig srlige typer af samspil. P den baggrund konkluderer afhandlingen at det mske ikke er universitetet, men snarere ministeriet der skal lokkes ud af elfenbenstrnet. Afhandlingen foreslr at forskningspolitikken stter sig bedre ind i den videnskabelige praksis og indgr i et mere velovervejet samspil med de videnskabelige miljer den eksperimenterer med. P den mde fr forskningspolitikken mske et bedre blik for de komplekse relationer der karakteriserer en succesfuld videnskab. Man kan hbe at der sledes bliver bedre betingelser for den skrbelige og kontrastfyldte kologi der sikrer produktiviteten p universiteterne. Den anbefales at yderligere eksperimenter med universitetssektoren sigter p at beskytte den akademiske biodiversitet.