Hvad betyder arbejdsmilj?

En undersgelse af etniske minoriteters viden om og holdninger til arbejdsmilj. Stttet af Kbenhavns Kommunes koordinationsudvalg

Indholdsfortegnelse
1. Indledning s. 3 2. Undersgelsens metode s. 3 3. Undersgelsens resultater s. 4 4. Samlet konklusion s. 16 5. Anbefalinger s. 18 6. Tabeller - hovedresultater s. 19 7. Tabeller resultater af delundersgelse (interviews af arbejdsledere) s. 28

1. Indledning
Denne rapport er udarbejdet af PBNanalyse for Fagligt Internationalt Center (FIC) og prsenterer resultaterne af en undersgelse af nydanskeres viden og holdninger til arbejdsmilj. Konkret har undersgelsen til forml at undersge i hvilket omfang nydanskere forstr og bruger instruktioner og forskrifter i arbejdsmiljet, og hvad deres generelle holdning til arbejdsmilj er. Undersgelsen skal endvidere bruges som grundlag for udarbejdelsen af en video og skriftligt undervisningsmateriale i integrationsprogrammets danskundervisning. Undersgelsen stttes konomisk af Kbenhavns Kommunes Koordinationsudvalg. Projektet er gennemfrt i samarbejde med ISS, Kigkurren (der underviser etniske minoriteter), Kbenhavns Kommune (brne- og ungdomsforvaltningen) og Branchearbejdsmiljrdet for service og tjenesteydelser . Fagligt Internationalt Center (FIC) er ansvarlig for undersgelsen. Tilrettelggelsen af undersgelsens interviews gennemfres af RUC-studerende, der i forvejen er blevet grundigt briefet om emnet og de enkelte sprgsml. Lisbeth Rudbeck fra FIC er projektleder, mens Poul Bang Nielsen, fra PBNanalyse er undersgelsesleder.

2. Metode
Undersgelsen gennemfrtes i perioden 27. april-15. september 2006. Undersgelsen bestr af tre delundersgelser: En kvantitativ undersgelse Fokusgruppeinterviews Interviews med arbejdsledere, der instruerer nydanskere i sundhed og sikkerhed p virksomhederne

2.1. Den kvantitative undersgelse Til den kvantitative undersgelse blev der udtaget 40 nydanskere med arbejdsmarkedserfaring, der kunne tale og forst dansk p brugerniveau, til personlige interviews. Hovedparten af interviewpersonerne blev udpeget p sprogskolen Kigkurren, der underviser nydanskere som led i integrationsprogrammet. Andre blev udpeget af ISS. Interviewene blev gennemfrt mundtligt, s det blev sikret, at interviepersonen forstod sprgsmlene og interviewerne var blevet instrueret i, hvorledes de skulle forklare og evt. uddybe sprgsmlene.

Undersgelsen foregik anonymt. Der blev gennemfrt en debriefing af interviewerne for at sikre, at evt. diskrepanser i besvarelserne blev afdkket. 2.2 Fokusgruppeinterviews Formlet med fokusgruppeinterviewet var at perspektivere besvarelserne fra den kvantitative undersgelse. Interviewet skulle udforske de problemstillinger, der ligger under overfladen og fokusere mere p de personlige erfaringer i mdet med arbejdsmarkedet. Interviewet havde det dobbelte forml at finde casepersoner og at perspektivere den generelle undersgelses resultater med mere personlige erfaringer. Fokusgruppeinterviewet fandt sted p Kigkurren Sprogcenter i maj 2006, og det varede ca. 1 time. Der deltog 10 personer i gruppediskussionen, og de fik stillet sprgsml baseret p en sprgeguide med ialt 40 sprgsml. Hovedparten af interviewpersonerne var deltagere fra den kvantitative undersgelse. Der var enkelte supplerende sprgsml i forhold til sprgeskemaet for den generelle undersgelse mens enkelte sprgsml - bl.a. om baggrundsdata - var udeladt. De supplerende sprgsml omhandlede isr bredere arbejdsmarkedserfaringer, da det var vurderingen, at det kunne danne udgangspunkt for en diskussion p modtagerens vilkr. 2.3 Interviews af arbejdsledere Der blev interviewet 8 arbejdsledere, hovedsageligt inden for rengringsbranchen. De fik stillet en rkke sprgsml om instruktion i arbejdet, om arbejdspladsvurdering (APV) og om de ansatte nydanskeres viden og holdninger til arbejdsmiljsprgsml samt brug af vrnemidler, brugsanvisninger mv. Formlet med denne del af undersgelsen er at belyse om, der er overensstemmelse eller divergens i besvarelserne p centrale undersgelsesomrder mellem p den ene side arbejdsgiverreprsentanterne og de nydanske arbejdstagere. P baggrund af respondentgruppens strrelse kan resultaterne kun bruges som en indikation af nogle tendenser.

3. Undersgelsens resultater
3.1 Den kvantitative undersgelse 3.1.1 Baggrundsdata Undersgelsespopulationen reprsenterer et bredt udsnit af nydanskere med stor en spredning fra mange forskellige oprindelseslande. Interviewpersonerne stammer sledes bde fra lande i Europa, hvis kultur minder om den danske og fra tredjeverdenslande som fx Somalia.

Hovedparten af de adspurgte ligger i aldersgruppen mellem 26-36 r (51 pct.) og 37-47 r (40 pct.). Der er kun 1 pct. der er over 47 r, ligesom der er f unge i aldersgruppen 18-25 r. Der er en overvgt af mnd i undersgelsen, idet 58 pct. af de interviewede er mnd og 42 pct. er kvinder. Knapt halvdelen (42 pct.) af de adspurgte arbejder i rengringsbranchen, mens resten er fordelt p en rkke forskellige brancher, hvor servicebranchen med 14 pct. er den nstmest reprsenterede branche. Baggrunden for at der er en overvgt i undersgelsen af ansatte i rengringsbranchen er, at der er mange nydanskere, der har arbejde i denne branche, og at der er udvalgt 12 interviewpersoner srskilt til denne branche. De fleste af de adspurgte har kort arbejdserfaring i Danmark. Knapt halvdelen har arbejdet i et r eller mindre, mens der kun er et mindretal p 26 pct. der har arbejdet i mere end 5 r. Undersgelsen beskftiger sig udelukkende med 1. generations nydanskere. Der er ingen af undersgelsesdeltagerne, der er fdt i Danmark. Det skyldes, at det har vret et kriterium, at undersgelsen stter fokus p denne gruppes helt srlige problemkompleks, fordi undersgelsen skal bruges som grundlag for udarbejdelsen af video og undervisningsmateriale for denne gruppe. De fleste (67 pct.) har boet i Danmark i mere end 3 r, og der er en del (37 pct.) der har boet i DK i mere end fem r. Et klart flertal p 95 pct. har get i sprogskole fra 4 mdr.-3 r. Lidt over halvdelen har get i skole fra 1,5-3 r. 3.1.2 Sproglige problemer Hovedparten af de adspurgte mener ikke, de har problemer med at forst deres chef eller kolleger. Sledes svarer 84 pct. af deltagerne nej til, at det er svrt at forst chefen og de nrmeste kolleger, mens kun 16 pct. svarer ja til at de har svrt ved at forst chefen og kollegerne. En langt strre del - nemlig 40 pct. oplever dog, at de tit har problemer med dansk. Det tvetydige resultat peger p, der kan vre alvorlige barrierer for forstelsen af instruktion, etiketter, brugsanvisninger og informationsmaterialer. Dette understttes ogs af indtrykket af de kvantitative interviews og af fokusgruppeinterviewene, hvor de sproglige barrierer blev fremhvet af adskillige af deltagerne. I interviewsituationerne var der ofte en diskrepans mellem interviewpersonens egen opfattelse af eget sproglige niveau og den faktiske beherskelse af dansk, sledes som det fremgik af den efterflgende debriefing.

3.1.3 Problemer med arbejdsmiljet 1/3 mener, de er blevet syge p grund af deres arbejde, og 30 pct. oplever, de har problemer med arbejdsmiljet p deres arbejdsplads. P mere konkrete, uddybende sprgsml om arbejdsmilj, er der dog en klar tendens til at endnu flere rapporterer om problemer. Ca. halvdelen (51 pct.) mener, at de har tungt fysisk arbejde og 49 pct. fler sig stresset p grund af arbejdet. Der er 28 pct., der fler sig mobbet eller drillet - i strre elle mindre grad - p grund af deres sprog, hudfarve eller lignende. Kulde og trk opfattes som et problem af 19 pct.. P det bne sprgsml "Hvad synes du er dit strste arbejdsmiljproblem" er der en klar tendens til at psykisk arbejdsmilj (stress, alenearbejde og problemer med kommunikation), og hrdt, ensformigt arbejde fremhves om problem. Her skal fremhves nogle af besvarelserne: "Hrdt fysisk arbejde er mit strste arbejdsmiljproblem, og jeg fr en lav ln" "Jeg bjer ryggen meget, nr jeg arbejder og kan tit mrke, jeg har ondt i ryggen". "Sommetider er gulvene meget beskidte, og der er fedt, askebgre og snavsede tallerkener p bordene i kantinen". Stress: "Jeg har svrt ved at n det, tempoet er alt for hjt". "Jeg fler mig presset, nr der er sygdom". "Vi har for lidt bemanding, jeg fler mig stresset". "Chefen presser mig for hrdt ". "Der er meget travlt i week-ender". Vi har nogen gange s meget at lave, at der ikke er tid til pauser." Andre problematiske aspekter ved det psykiske arbejdsmilj er manglende kommunikation, alenearbejde og vanskeligheder med at forst danskernes humor. Manglende kommunikation mellem danskere opfattes som et problem, og der flere der mener, at det danske sprog er deres strste arbejdsmiljproblem. En medarbejder fler, at det strste problem er racistiske gamle mennesker og en anden af de adspurgte klager over, at der bliver "talt drligt til medarbejderne". Nogle af de interviewede mener, at de er blevet udnyttet, fordi de mangler kendskab til reglerne. "Jeg kender ikke reglerne fx ved sygdom eller ln ved overarbejde, og der er heller ingen der har fortalt mig noget om mine rettigheder". Rygning er en gene, der bliver fremhvet af flere. Der klages bl.a. over manglende rygepolitik og en siger "Mit strste arbejdsmiljproblem er cigaretrg og sure kolleger". 3.1.4 Lsninger p arbejdsmiljproblemer Det er undersgt, om de adspurgte tror, de kan gre noget ved deres arbejdsmiljproblemer. 55 pct. har svaret ja, mens 29 pct. svarer nej og 16 pct. svarer ved ikke. En endnu strre andel, nemlig 62 pct. har svaret, at de selv har gjort noget for at lse deres arbejdsmiljproblemer, og 52 pct. at deres arbejdsplads har gjort noget.

En overvldende majoritet p 90 pct. henvender sig til deres chef eller nrmeste arbejdsleder, hvis de har problemer med arbejdsmiljet. Der er omkring 1/4, der bruger sikkerhedsreprsentanten p de arbejdspladser, hvor der er en sikkerhedsorganisation, og 1/4 der bruger deres fagforening. Mnstret er dog tydeligvis, at hovedparten adspurgte nydanskere er meget afhngige af deres arbejdsgiver/arbejdsleder, bde nr de skal have instruktion sikkerhed og sundhed, og nr de har brug for hjlp til at lse et arbejdsmiljproblem. Nydanskerne bruger i mindre grad de ansattes eget system dvs. kolleger, sikkerhedsreprsentant eller tillidsreprsentant. 3.1.5 Sikkerhedsreprsentanten 58 pct. af de adspurgte har en sikkerhedsreprsentant, 14 pct. svarer nej, mens der er en stor gruppe p 28 pct. der ikke ved om de har en sikkerhedsreprsentant. Det er meget f, nemlig 10 pct., der har vret med til at vlge sikkerhedsreprsentanten. Over halvdelen (58 pct.) kan give et rigtigt, eller nsten rigtigt, svar p hvad en sikkerhedsreprsentant laver Den konkrete viden om, hvad en sikkerhedsreprsentant laver, afhnger af om man har en sikkerhedsreprsentant p arbejdspladsen. En ren teoretisk viden om sikkerhedsreprsentantens rolle og opgaver forekommer s at sige ikke. 3.1.6 Viden om arbejdsmilj Mere end halvdelen (56 pct.) mener selv de kender lidt, meget lidt eller intet til arbejdsmiljreglerne. Den selvrapporterede forstelse af vidensniveauet bekrftes af besvarelserne p de enkelte sprgsml om Arbejdstilsynet og APV. 3/4 erklrer at de ikke ved - eller svarer forkert p - hvad Arbejdstilsynet laver. Der er ogs meget lidt viden om, hvad en arbejdspladsvurdering (APV) er. Tre ud af fire svarer forkert eller svarer ved ikke p sprgsmlet. En lille gruppe p 7 pct. svarer rigtigt p sprgsmlet, og 16 pct. svarer nsten rigtigt p sprgsmlet. Det er en lille del af gruppen, der er blevet spurgt om deres arbejdsmiljproblemer, og frre tilflde hvor problemerne er blevet inddraget i APVen. Hver femte (21 pct.) svarer, at de selv mener at vide, hvad en APV er. De adspurgte nydanskere bliver generelt ikke spurgt, om de har arbejdsmiljproblemer. Det er 1/3 der svarer ja til det, og det er af dem der blevet spurgt, der positivt ved, at deres svar er blevet brugt i APVen.

3.1.7 Instruktion P nogle - sikkert isr strre virksomheder - er der en del der fr instruktion i arbejdet. Her er der tydeligvis procedurer for instruktion og opflgning, nr der ansttes en ny medarbejder. Der kan desuden vre instruktion i form af kurser om fx. arbejde med kemikalier, dosering, lsning af etiketter og brugsanvisninger. P ISS er der et stort flertal p 92 pct., der svarer ja til, at de har fet instruktion i sikkerhed og sundhed p arbejdet, mens det ikke er tilfldet generelt i undersgelsen. I undersgelsen generelt er det 71 pct. af de ansatte, der har fet instruktion i, hvordan de skal udfre arbejdet sikkert og sundt. De fleste nemlig 78 pct. synes ikke, det er svrt at forst instruktionen, og et overvldende flertal p 98 pct. mener, at det er ndvendigt at f instruktion i arbejdet. 3.1.8 Etiketter, brugsanvisninger Halvdelen (51 pct.) af de adspurgte oplyser, at de arbejder med kemiske produkter, og af dem lser 77 pct. etiketten p dunken for de kemikalier, de arbejder med. 59 pct. oplyser, at de arbejder med maskiner og en lavere andel p 58 pct. lser brugsanvisningerne. Hele 57 pct. lser sledes ikke brugsanvisninger for de maskiner, de arbejder med. En del henviser til, at de har fet instruktion af deres arbejdsgiver. Selv om brugsanvisningerne ikke lses af alle, er der stor enighed om, at det er ndvendigt at lse brugsanvisninger og etiketter, nr man arbejder med farlige produkter eller maskiner. Det mener 91 pct. Lidt over halvdelen ved hvad det orange faremrke betyder, mens 48 pct. ikke kender faremrkningen. En stor del af de adspurgte, nemlig 43 pct., har svrt ved at lse brugsanvisningerne eller etiketterne Ud over etiketter og brugsanvisninger har godt 2/3 af de adspurgte lst informationer om arbejdsmilj p arbejdet og flere end 1/3 har svrt ved at forst disse informationer. Nogle oplyser, at de har lst informationer p engelsk.

Arbejdsmiljets 3.1.9. Arbejdsmiljets betydning De adspurgte nydanskere tillgger arbejdsmiljet en stor betydning. Det er sledes et meget stort flertal p 98 pct., der mener, at arbejdsmilj er enten meget vigtigt eller vigtigt. Set i sammenhng med, at de adspurgte ogs har en positiv holdning til instruktion og til at bruge de redskaber som fx. brugsanvisninger, etiketter m.v., der understtter bestrbelserne p at f et sikkert og sundt arbejde er det tydeligt, at de adspurgte holdningsmssigt vgter arbejdsmiljet hjt. Der kan dog vre en konflikt, nr denne vrdi stder sammen med andre vrdier som fx loyalitet over

for virksomheden (arbejdsleder eller arbejdsgiver). Der er sledes 28 pct., der oplyser, at de er villige til at lbe en risiko for at gre arbejdet frdigt i en fart. 3.1.10 Delkonklusion Den kvantitative undersgelses resultater kan sammenfattes i syv hovedkonklusioner: 1. De adspurgte er ofte beskftiget med arbejde, der enten kan opfattes som meget stresset, ensformigt og/eller fysisk hrdt. Alligevel mener hovedparten ikke, at de har problemer med arbejdsmiljet. P mere konkrete sprgsml om tungt fysisk arbejde, stress og mobning er det dog tydeligt, at der er flere der oplever problemerne. Der er ogs mange, der giver udtryk for problemer inden for det psykiske arbejdsmiljs omrde specielt med oplevelse af isolation, mangel p kontakt med kolleger, kommunikationsvanskeligheder etc. Flere taler om, at dansk er deres strste arbejdsmiljproblem. 2. De fleste fr instruktion i, hvordan de skal udfre arbejdet sikkert og sundt. Det er tydeligt, at der er virksomheder formentlig strre virksomheder - der har faste procedurer for, hvordan denne instruktion skal foreg, og at der til den personlige instruktion er knyttet en form for uddannelsesforlb. Undersgelsen viser dog ogs p, at der en stor gruppe, der ikke fr instruktion, og at der er en del, der har svrt ved at forst instruktionen. Der er heller ikke noget i undersgelsen, der peger p at nydanskere i strre omfang bliver inddraget i arbejdsmiljarbejdet p virksomheden 3. De adspurgte bruger i meget vidt omfang den nrmeste foresatte, hvis de har et arbejdsmiljproblem. Det er mindre almindeligt, at sikkerhedsreprsentanten eller tillidsreprsentanten bruges som rdgiver. Det betyder, at nydanskerne er meget afhngige af de ledelsesmssige forhold p virksomheden. Det problem understreges af, at mange arbejder alene en stor del af tiden.

4. De adspurgte oplever, at de sjldent bliver spurgt om deres arbejdsmiljproblemer til arbejdspladsvurderingen, og det forekommer ikke ofte, at disse problemer bliver taget op og synliggjort i APVen, hvis de er blevet spurgt. 5. De adspurgte har meget lidt kendskab til de "formelle" arbejdsmiljregler og det formelle arbejdsmiljsystem. Der er isr omfattende mangel p viden om arbejdspadsvurdering (APV), sikkerhedsreprsentantens rolle og Arbejdstilsynets funktion og rolle. Det er sledes tydeligt, at nr det drejer sig om det formelle system og de rettigheder der knytter sig til det system mangler nydanskerne viden. 6. De adspurgte har et klart bedre kendskab til deres individuelle rettigheder og pligter i de konkrete arbejdssituationer end til de formelle regler. Fx mener et stort flertal, at de har ret til at f instruktion i arbejdet og pligt til at bruge den information de har fet og ret/pligt til at f udleveret/bruge personlige vrnemidler mv. de fr udleveret.

7. De adspurgte bruger i vidt omfang arbejdsmiljforskrifter som fx brugsanvisninger og etiketter, nr de arbejder med farlige maskiner eller kemiske produkter. Der er dog en del, der ikke bruger brugsanvisninger og etiketter og disse er, for en stor del af gruppen, svre at lse. Det betyder, at der er risiko for, at der kan opst farlige situationer.

Fokusgruppeinterviews 3.2 Fokusgruppeinterviews

Fokusgruppeinterviewet fandt sted p Kigkurren Sprogcenter i maj mned 2006. Der deltog 10 personer i interviewet, og de fik stillet sprgsml baseret p en sprgeguide med i alt 40 sprgsml. Der var enkelte supplerende sprgsml i forhold til sprgeskemaet for den generelle undersgelse, mens enkelte sprgsml - bl.a. om baggrundsdata - var udeladt. De supplerende sprgsml omhandlede isr bredere arbejdsmarkedserfaringer, da det var vurderingen, at det kunne danne udgangspunkt for en diskussion p modtagerens vilkr. Det blev en meget livlig diskussion, hvor der kom mange synspunkter frem til brug for perspektiveringen af den kvantitative del af undersgelsen. Et af fokuspunkterne i diskussionerne var, at deltagerne flte, at de var blevet kastet uforberedt ud p arbejdsmarkedet. Den manglende introduktion p arbejdspladsen var et gennemgende tema i diskussionerne. Min tjekkiske soldat En tjekkisk pige beretter om sin debut p det danske arbejdsmarked: "Da jeg startede i Netto havde jeg kun vret i Danmark i to mneder og kunne overhovedet ikke sige noget p dansk. Jeg forstod ikke, hvad mine kolleger sagde, s jeg blev bare sat i gang med at arbejde ved kasserne og ude p lageret uden instruktion. De pegede bare p, hvad jeg skulle gre, og fordi jeg ikke kunne snakke med nogen, blev jeg ndt til at arbejde ekstra hrdt. Jeg gjorde bare mit arbejde og fik alt det hrde arbejde for jeg stillede jo ingen sprgsml. Jeg arbejdede og arbejdede, s min chef sagde: Du er min tjekkiske soldat. Jeg gjorde jo ogs alt, hvad han bad om og mere til, men i virkeligheden var jeg bare meget stresset og var helt udkrt, da jeg stoppede efter en mned. Jeg synes heller ikke kollegerne gjorde meget for at hjlpe mig. De virkede nrmest lidt kolde. Danskere er meget private og holder sig meget for sig selv. Det er hrdt at opleve, at de lukker af for de nye, og jeg flte mig hele tiden meget alene." Grin med min accent En anden kursist fortller en lignende historie, der viser, at det kan vre svrt at debutere p det danske arbejdsmarked og at gennemskue hvad der egentlig krves:

10

- Det var fysisk og flelsesmssigt hrdt at vre ny p det danske arbejdsmarked. Jeg har arbejdet p en chokoladefabrik i 2 r fra kl. 9-17. Jeg arbejdede ved store maskiner, og det var farligt i begyndelsen, fordi jeg ikke fik rigtig oplring i arbejdet. Der var bare nogle kolleger, som viste mig, hvordan jeg skulle arbejde. Det var hrdt fysisk, men det vrste var sproget. Jeg har brugt meget energi p at lre dansk. Da jeg begyndte p chokoladefabrikken var jeg lige startet p at lre dansk, og synes det var meget svrt, men mine kolleger sagde - Jo det kan du nok lre. Og p sprogskolen synes jeg, jeg lrte en masse og tnkte Nu er jeg klar til det danske arbejdsmarked". Men mine kolleger lavede bare sjov med min accent. Det kunne jeg ikke se det sjove i, og flte mig meget ensom og sat uden for. Hvordan kan de forvente, at jeg taler perfekt dansk lige fra starten? De skal acceptere, at jeg gr en stor indsats for at lre sproget, og at det rammer hrdt inden i, hvis de ikke forsger at forst det, man siger. Jeg synes ogs, de havde svrt ved at overholde aftaler. Jeg havde i god tid aftalt med min chef, at jeg skulle g lidt tidligere en dag, fordi jeg skulle til eksamen p sprogskolen. Men da jeg skulle til at g den dag, stoppede han mig og sagde - Du kan ikke f lov til at g nu, vi har meget travlt. S jeg blev ndt til at blive, og derfor kom jeg for sent til eksamen. Kok uden pauser En asiatisk mand fortller om sit mde med det danske arbejdsmarked: "Da jeg kom til Danmark arbejdede jeg som kok p et hotel. Jeg fik bare besked om at g i gang i kkkenet. Jeg fik brug dem her (viser biceps). Det var tungt arbejde fra morgen til aften. Jeg lftede tunge lkasser og lavede kartoffelsuppe i kmpegryder, der vejede 15 kg. Jeg fik bare en kort instruktion i, at du gr sdan og sdan og ellers arbejdede jeg alene i klderen. Mine kolleger sagde jeg ville f hjlp, men der kom aldrig nogen derned og hjalp mig. Det var hrdt at st der fra kl. 7-16, og jeg arbejdede hele tiden uden at holde pauser. Der var heller ikke tid til at spise. Jeg fik ikke mad fr arbejdsdagen var slut." Vi venter p instruktion En stor del af de interviewede beretter om, at de ikke har fet instruktion i arbejdet, eller de frst har fet det lang tid efter, de har startet. En mandlig kursist fortller: "Jeg arbejdede p en lille virksomhed med kemiske produkter. Der gik syv mneder, fr jeg fik instruktion i arbejdet, og det var skrappe sager jeg arbejdede med." En anden af kursisterne fortller om al for sen instruktion i arbejdet: "Jeg mtte vente otte mneder p at f arbejdstj, og der gik syv mneder fr jeg fik instruktion i arbejdet. Det var et to timers kursus, hvor jeg lrte om, hvordan jeg arbejder med farlige produkter. Jeg fik ogs lrt at lse etiketterne, og tit str der noget p spansk, s jeg har ikke svrt ved at lse dem."

11

Hvad har vi ret til? Flere af de adspurgte kan ogs berette, at de ikke har fet informationer om elementre rettigheder som ln, ferie og barsel: - Man fr ikke besked af sin chef, hvilke rettigheder man har. Du fr ingenting at vide, nr du starter. Du fr ikke at vide, hvornr du har fri, hvornr du har ferie eller orlov, hvornr lnnen skal stige eller hvornr der er pauser. Ingenting. Du skal selv finde ud af det, ved at sprge dine kolleger eller finde frem til oplysningerne et andet sted. Flere fler, at de er underbetalte, og at de i vrigt har svrt ved at forst at forst reglerne p det danske arbejdsmarked. Flere foreslr, at der skal vre en kontrakt, s det er mere tydeligt hvilke pligter og rettigheder man har: - Nr man bliver ansat, skulle man have en kontrakt med information om, hvilke rettigheder og pligter der er. Som det er nu, fr du ikke ordentlig information, og du ved ikke hvad du selv kan krve, siger en af deltagerne. Alle imod dig Manglende kendskab til rettigheder kan fre til, at man ikke bruger systemet fx sikkerhedsreprsentanten eller tillidsreprsentanten, og i stedet frer sin "sag" alene. Det illustrer flg. eksempel, hvor en af kursisterne beretter om alenearbejde og hndhvelsen af forbudet mod rygning: "Jeg arbejdede som rengringsassistent p en kommunal skole. Det var ikke noget godt arbejdsmilj. Jeg arbejdede meget alene, og det var hrdt og stresset. Jeg tnkte, hvorfor interessere sig for arbejdsmilj? Jeg arbejder altid alene, s jeg er jo selv arbejdsmiljet. Jeg putter noget i spandene og ser at f det overstet. Chefen tjekker bare, om der er gjort rent. Det irriterede mig ogs, at der blev rget meget - selv om der var et stort skilt, hvor der stod rygning forbud. Men det var kollegerne ligeglade med. De sad og rg, s der var fyldt med rg i lokalet. Jeg viste dem skiltet og sagde til dem, at det er forbudt, og at de skulle g ud og ryge. Men de sagde til mig, at det var mig, der skulle g ud, hvis jeg ikke kunne tle luften. Jeg var ikke glad for at vre der, og jeg har 8 kolleger, der er meget glade for, at jeg har skiftet job. De accepterer dig ikke, nr du ikke kan sproget fuldstndigt, s du er meget alene. Det giver store problemer psykologisk. Du mrker ogs, at de mangler respekt". Kender kun lidt til det danske arbejdsmiljsystem De fleste kursister kender meget lidt til hovedhjrnestenene i det danske arbejdsmiljsystem. Der er et par stykker, der har erfaringer med en sikkerhedsreprsentant.

12

En af dem siger: "Jeg ved vi har en, men jeg ved ikke hvem det er, og jeg har heller ikke brugt ham." En anden siger: "En sikkerhedsreprsentant er en der hjlper dig med sikkerheden, hvis du arbejder ved en farlig maskine eller med nogle kemikalier. Vi har en sikkerhedsreprsentant p vores virksomhed" Kendskabet til APV mangler fuldstndig - der er ikke nogen af kursisterne, der kender til krav og indhold af en arbejdspladsvurdering - eller som kan give en bare nogenlunde rigtig formulering af, hvad der ligger i begrebet. Der er stor enighed i gruppen om, at arbejdsmilj er et vigtigt sprgsml, og der er ingen, der er i tvivl om, hvad ordet betyder. Men det hovedindtryk der str tilbage efter diskussionerne er, at gruppen opfatter arbejdsmilj i en bredere betydning end begrebet beskrives i den danske lovgivning. Arbejdsmiljet indbefatter for dem fx ogs sprgsml om fundamentale lnmodtagerrettigheder og bldere sprgsml som accept og tolerance, kollegial forstelse mv. 3.2.1 Delkonklusion Fokusgruppeinterviewet viste, at der var en rkke erfaringer med arbejdsmiljet, som understtter og perspektiverer den generelle undersgelses resultater p fire niveauer: Mangelfulde danskkundskaber, der gr det svrt at forst instruktionerne. Mangelfuld introduktion, hvor der ofte mangler procedurer for modtagelsen p arbejdspladserne - fx manglede der systematisk instruktion, eller ingen eller kun sporadisk kollegial kontakt. Med manglende systematisk introduktion menes, at der enten ingen instruktion var, eller den var uformel eller kom for sent. Manglende kendskab til egne rettigheder om elementre lnmodtagerrettigheder som fx arbejdstid, ln, barsel etc. Manglende viden om den danske arbejdsmarkedsmodel. Det glder ikke mindst partsopbygningen i arbejdsmiljindsatsen (fx reglerne om SIO ) ligesom der er ukendskab til myndigheden p det danske arbejdsmarked, der skal medvirke til at beskytte de ansattes sikkerhed og sundhed

3.3 Interviews med arbejdsledere med ansvar for instruktion af nydanske arbejdstagere
3.3.1 Baggrundsdata Der har deltaget 8 arbejdsledere i denne undersgelsesdel. 28 pct. er mellem 20 og 40 r mens resten er over fyrre. Der er ingen p 60 r eller derover. Syv af undersgelsesdeltagerne er fra rengringsbranchen, mens en enkelt er arbejdsleder p et hotel. Alle respondenter er kvinder.

13

3.3.2 Instruktion i udfrelsen af arbejdet Alle adspurgte arbejdsledere svarer, at de ansatte nydanskere har fet instruktion i arbejdet. Den klare entydighed i besvarelserne kan skyldes, at de fleste er ansat p strre virksomheder, hvor der er en klar politik for instruktion af de ansatte. Samtidig har arbejdsgiveren instruktionspligt, og det er typisk arbejdslederen, der udfrer denne pligt. I vurderingen af om de ansatte nydanskere flger instruktionen, er der en klar tendens til, at de ansatte nydanskere kun delvist flger instruktionen. Hele 86 pct. af arbejdslederne har svaret, at instruktionen kun bliver fulgt delvist og kun 14 pct. mener, at instruktionen i sikker og sund adfrd bliver fulgt helt. Der er ingen der mener, at instruktionen bliver fulgt i mindre omfang eller slet ikke. Der er forskellige bud p, hvorfor instruktionen kun bliver fulgt delvist. En del af besvarelserne gr p holdningerne, dvs. den manglende forstelse for betydningen af at flge instruktionen: "De forstr ikke vigtigheden af sikkerhed", skriver en arbejdslederne. En anden mener, det skyldes drlige vaner: "Det skyldes drlige vaner, at de hopper over hvor grdet er laves. Men de er bne, hvis man appellerer til deres sunde fornuft." Og en tredje at det er dovenskab: "Det er nok almindelig dovenskab. Mange synes, det er for besvrligt at flge instruktionen". Andre peger p sproglige problemer: "De forstr ikke, hvad man siger, men siger bare ja", hedder det hos en arbejdsleder. "De har svrt ved sproget dansk, og mange gange vil de hellere bare kre, som det passer dem. Desvrre", skriver en anden. Et stort flertal p 71 pct. mener, at det er ndvendigt at give nydanskere srlig grundig instruktion i arbejdet mens resten (29 pct.) er uenige i det synspunkt. Instruktionen foregr p mange forskellige mder fremgr det af besvarelserne. En arbejdsleder svarer, at instruktionen foregr ved sidemandsoplring. En anden at instruktionen foregr p medarbejdermder. Flere angiver, at de ansatte nydanskere kommer p kursus, og at der efterflgende finder oplring sted: " De er igennem et kursus og fr instruktion i, hvordan de skal bruge midlerne. De bliver desuden introduceret for en rengringsplan. En lignende besvarelse fra en anden arbejdsleder: "De har vret p kursus i brug af kemikalier og har fet oplring, da de startede." 3.3.3. Brug af personlige vrnemidler Der er en klar, men ikke helt entydig tendens til at ansatte nydanskere bruger de vrnemidler, som fx handsker, de fr udleveret. 71 pct. af de adspurgte arbejdsledere siger, at de ansatte nydanskere bruger vrnemidlerne, mens 14 pct. svarer nej og 14 pct. ved ikke.

14

3.3.4. Sikkerhedsreprsentant p arbejdspladsen Et stort flertal p 71 pct. svarer, at der er en sikkerhedsreprsentant p arbejdspladsen, mens 29 pct. svarer nej. De ansatte har, iflg. de adspurgte, i vidt omfang vret med til at vlge sikkerhedsreprsentanten. 3.3.5 APV Alle respondenter har svaret ja til, at der er en APV p arbejdspladsen, og der er ligeledes bred enighed om, at de ansatte er blevet spurgt om deres arbejdsmiljproblemer i forbindelse med udarbejdelsen af APVen. En enkelt har svaret ved ikke. 3.3.6 Brugsanvisninger for maskiner, kemikalier mv. Det er kun mindretal af de adspurgte, der mener, at de ansatte nydanskere lser brugsanvisningerne, inden de arbejder med maskiner eller kemikalier. 71 pct. mener ikke de ansatte nydanskere lser dem, mens 29 pct. mener de gr det. En strre del angiver, at nydanskerne sprger om indholdet i brugsanvisninger idet 57 pct. har svaret ja til sprgsmlet og 43 pct. nej. 3.3.7 Viden om og holdninger til arbejdsmilj Der er stillet en rkke sprgsml om nydanskeres viden og holdninger til arbejdsmilj. Arbejdslederne er blevet spurgt om, hvad de tror nydanskerne ved om arbejdsmilj. Der er 86 pct., der mener, at nydanskerne ved lidt eller meget lidt om arbejdsmilj og ingen der mener, at de ved meget eller intet. Mht. til holdninger er der stillet sprgsmlet om nydanskere generelt er ligeglade med arbejdsmilj. Her er der ingen klar tendens. Der er en stor del p 43 pct., der hverken er enig eller uenig i det udsagn, mens der lige mange (29 pct.) der henholdsvis er delvis enig eller uenig i dette udsagn. Et andet udsagn hedder "Nydanskere tillgger ikke arbejdsmiljet samme betydning som etniske danskere". Udsagnet tester holdningen til arbejdsmilj, og der er en klar tendens til at de adspurgte erklrer sig delvis enig eller helt enig i, at nydanskerne ikke tillgger arbejdsmiljet samme betydning som etniske dansker. P sprgsmlet om nydanskere gerne lber en risiko for at blive hurtigt frdig med deres arbejde, er der en uensartet besvarelse, Der er 28 pct. der er delvis enig eller helt enig i udsagnet, mens der er 43 pct. der hverken er enig eller uenig og 29 pct. der er uenig. Der er ikke nogen der er helt uenig heri. 3.3.8 Sygefravr Der er ingen der mener, at nydanskere oftere er syge p grund af deres arbejde end deres etnisk danske kolleger.

15

3.3.9 Delkonklusion Den lille delundersgelse peger p, at nydanskere er gruppe, der har behov for srlig instruktion i arbejdets udfrelse og besvarelserne peger ogs p, at de fr instruktionen. Men samtidig er det tvivlsomt, om de flger instruktionen helt. Der er med andre ord behov for opflgning og tydeliggrelse af instruktionen, hvis der skal vre strre sikkerhed for, at den bliver efterlevet. Der angives flere rsager til, at instruktionen ofte kun bliver fulgt delvist. Hovedforklaringerne er, at det kan skyldes manglende motivation og sproglige barrierer. En anden tendens er, at nydanskere ikke tillgger arbejdsmiljet samme betydning som etniske danskere. En tredje tendens er, at et stort flertal angiver, at nydanskeres viden om arbejdsmilj er mangelfuld. Samlet set peger delundersgelsen p, at der er svel holdningsmssige som vidensmssige barrierer for sikker adfrd hos ansatte nydanskere.

konklusion 4.0 Samlet konklusion

De adspurgte er ofte beskftiget med arbejde, der enten kan opfattes som meget stresset, ensformigt og/eller fysisk hrdt. Alligevel mener hovedparten ikke, at de har problemer med arbejdsmiljet. P mere konkrete sprgsml om tungt fysisk arbejde, stress og mobning er det dog tydeligt, at der er flere, der oplever problemerne. Der er specielt mange, der giver udtryk for problemer inden for det psykiske arbejdsmiljs omrde, isr mangel p kontakt med kolleger, kommunikationsvanskeligheder etc. Flere taler om, at dansk er deres strste arbejdsmiljproblem. Denne undersgelse bekrfter og dokumenterer hermed en konklusion fra LOs rapport "Arbejdsmilj smitter - men det krver en aktiv smittekilde", hvor det hedder at: "mange nydanskere er srligt udsatte i forhold til det psykiske arbejdsmilj. Det skyldes, at de er mere udsatte i forhold til drillerier eller mobning.... Derudover kan der forekomme indirekte diskrimination p grund af misforstelser i omgangstonen, s danske kollegers humor og ironi opleves som diskrimination" (s.9). Fokusgruppeinterviewene viser med en rkke eksempler, at misforstelser i omgangstone og ironi opleves som et stort problem Denne undersgelse viser ogs, at de fleste fr instruktion i, hvordan de skal udfre arbejdet sikkert og sundt, og at der er virksomheder formentlig strre virksomheder - der har faste procedurer for, hvordan denne instruktion skal foreg. Men der mange, der har svrt ved at forst instruktionen, eller som af andre grunde ikke efterlever den. Denne konklusion fremgr af alle tre delundersgelser - mest entydigt af interviewene med arbejdslederne. Samtidig er der ogs en del, der angiver, at de ikke har fet instruktion. Det fremgr af besvarelserne i den kvantitative undersgelse. Denne tendens bekrftes dog ikke af delundersgelsen med arbejdslederne. Det kan skyldes, at de hovedsageligt kommer fra strre virksomheder, hvor der er ofte er procedurer for instruktion.

16

De adspurgte nydanskere oplever, at de sjldent bliver spurgt om deres arbejdsmiljproblemer til arbejdspladsvurderingen, og at det er meget sjldent, at disse problemer bliver taget op og synliggjort i APVen, hvis de er blevet spurgt. Arbejdslederne er af en anden opfattelse. De mener, at de ansatte bliver spurgt om deres arbejdsmiljproblemer, og at besvarelserne bliver brugt i APVen. Nydanskerne bruger i meget vidt omfang den nrmeste foresatte, hvis de har et arbejdsmiljproblem. Det er mindre almindeligt, at sikkerhedsreprsentanten eller tillidsreprsentanten bruges som rdgiver. Det betyder, at nydanskerne er meget afhngige af de ledelsesmssige forhold p virksomheden. Denne tendens beskrives ogs i LO undersgelsen, hvor det hedder, at arbejdsmiljbolden nsten udelukkende er p arbejdsgiverens eller dennes reprsentants banehalvdel. (LO undersgelsen s. 24). Den manglende viden om arbejdstagers rettigheder, som LO undersgelsen ppeger, bekrftes ligeledes i denne undersgelse. I fokusgruppeinterviewet var det netop sprgsmlet om arbejdstagerrettigheder, der optog mange af deltagerne. Der var bred enighed om, at man manglede information herom, og at man ikke fik information om disse rettigheder p virksomhederne. Denne undersgelse viser, at vidensniveauet om arbejdsmiljlovgivningen gennemgende er lavt. Det fremgr af resultaterne af interviewene med nydanskerne (den kvantitative undersgelse og fokusgruppeinterviewet) samt af interviewene med arbejdslederne. Nydanskerne har sledes meget lidt kendskab til de "formelle" arbejdsmiljregler og det formelle arbejdsmiljsystem. Der er isr omfattende mangel p viden om arbejdspladsvurdering (APV), sikkerhedsreprsentantens rolle og Arbejdstilsynets funktion og rolle. Det er sledes tydeligt, at nr det drejer sig om det formelle system og de rettigheder der knytter sig til det system mangler nydanskerne viden. LO-undersgelsen nvner mangelfulde danskkundskaber som en barriere for oplysning om arbejdsmiljlovgivning og sikkerhedsregler (s. 24). En anden barriere er manglende motivation. Af fokusgruppeinterviewet fremgik det, at fleste er mest interesseret i sprgsml om arbejdsmilj, der kan relateres til deres praktiske erfaringer p arbejdsmarkedet. Motivationens betydning viser sig bl.a. ved, at nydanskerne har et klart bedre kendskab til deres individuelle rettigheder og pligter i de konkrete arbejdssituationer end til de formelle regler. Fx mener et stort flertal, at de har ret til at f instruktion i arbejdet og pligt til at bruge den information de har fet, og at de har ret/pligt til at f udleveret/bruge personlige vrnemidler mv., de fr udleveret. De adspurgte bruger - iflg. den kvantitative undersgelse - i vidt omfang arbejdsmiljforskrifter som fx brugsanvisninger og etiketter, nr de arbejder med farlige maskiner eller kemiske produkter. Der er dog ogs en del, der ikke bruger brugsanvisninger og etiketter, og blandt dem der lser brugsanvisningerne er der mange, der har svrt ved at forst dem. Det betyder, at der er risiko for, at der kan opst farlige situationer. Der er et stort flertal af arbejdslederne, der ikke mener, at de ansatte nydanskere lser brugsanvisningerne. S undersgelsen er ikke entydig p dette punkt. Selv om nydanskernes viden om arbejdsmilj er mangelfuld, kender langt de fleste begrebet arbejdsmilj og undersgelsen kan sledes ikke bekrfte - som beskrevet i LO-undersgelsen - at de ikke forstr begrebet. De adspurgte har alle en opfattelse af arbejdsmilj, der rkker lige fra at have det godt sammen med sine kolleger til at bruge de rigtige redskaber og arbejdsteknik.

17

Der er ikke noget i denne undersgelse, der peger p, at de adspurgte nydanskere er opsgende, nr det drejer sig om information om arbejdsmilj.

5.0 Anbefalinger
Der er to typer af anbefalinger, der kan uddrages p baggrund af denne undersgelse. Den ene peger ud af mod offentligheden og virksomhederne. Den anden peger ind mod selve mlgruppen og uddannelsen af mlgruppen offentligheden 5.1 Anbefalinger i forhold til virksomhederne og offentligheden Det er en klar tendens i undersgelsen at mange af de adspurgte, synes der mangler introduktionsforlb p danske virksomheder. Det er bl.a. derfor at mange oplever kontaktproblemer og isolation. Der er behov for et bedre introduktionsforlb for de ansatte nydanskere p tre niveauer Systematisk instruktion og opflgning i udfrelsen af arbejdet Etablering af bedre sociale kontakt og netvrk omkring den nyansatte Information om grundlggende rettigheder og pligter herunder ln, pauser, ferier, arbejdstj etc.

5.2 Anbefalinger i forhold til undervisningsaktiviteter Nydanskerne har behov for mere oplysning om arbejdsmilj og arbejdsmarkedsforhold. De angiver ofte selv, at de har en mangelfuld viden om egne rettigheder, og i nogle tilflde er der en manglende erkendelse af, at de ikke har den ndvendige viden om arbejdsmilj. Undersgelsen viser, at nydanskere konkret viden om arbejdsmilj er baseret p praktiske arbejdserfaringer. De har nsten ingen forhndsviden om arbejdsmilj og kun lidt interesse i teoretiske sprgsml. Samtidig har de en bred opfattelse af arbejdsmilj, som bde indbefatter sprgsml om sikkerhed, sundhed og ln, ferie og arbejdstid. Der er hos gruppen heller ikke en klar skillelinje mellem tillidsreprsentantens og sikkerhedsreprsentantens rolle. Oplysningsaktiviteterne br tage udgangspunkt i denne kendsgerning og tematisere arbejdsmilj i en bredere arbejdsmarkedssammenhng. Der br tages udgangspunkt i diskussionen af de praktiske erfaringer p arbejdsmarkedet og mere teoretiske diskussioner om den danske arbejdsmarkedsmodel og lovgivning br tage udgangspunkt heri.

18

Tabeller over undersgelsens hovedresultater

Hvad betyder Generel undersgelse om nydanskeres viden og holdninger til arbejdsmilj? arbejdsmilj. 1 1 2 3 4 Hvor gammel er du? 18-25 26-36 37-47 48 og over Total Antal Procent

3 22 17 1 43
Antal

7 51 40 2

2 1 2

Kn Mand Kvinde Total

Procent

25 18 43
Antal

58 42 100
Procent

3 1 2 3 4 5 6

Hvilken branche arbejder du i? Rengring Servicebranchen Industri Chauffr Hotel Anden Total

18 6 5 0 2 12 43
Antal

42 14 12 0 5 28 100
Procent

4 1 2 3 4

Hvor lang tid har du arbejdet i branchen i Danmark? Under et halvt r Et r Mere end 1 r Over 5 r Total

9 10 13 11 43
Antal

21 23 30 26 100
Procent

Er du fdt i Danmark?

19

1 2

Ja Nej Total

0 43 43
Antal

0 100 100
Procent

6 1 2 3 4

Hvor lnge har du boet i Danmark Under et r 1-2 r 3-5 r Mere end 5 r Total

2 8 17 16 43
Antal

5 19 40 37 100
Procent

7 1 2

Har du get p sprogskole? Ja Nej Total Gennemsnit

41 2 43 1,05
Antal

95 5 100

8 1 2 3 4 5

Hvis ja - hvor lnge? 1-3 mdr. 4-6 mdr. 7-12 mdr. 1-1,5 r Over 1,5 r Total

Procent

0 4 6 10 21 41
Antal

0 10 15 24 51 100
Procent

9 1 2

Er det svrt for dig at forst din chef og dine kolleger? Ja Nej Total Gennemsnit

7 36 43 1,84
Antal

16 84 100

10 1

Har du tit problemer med dansk? Ja

Procent

17

40

20

Nej Total

26 43
Antal

60 100
Procent

11 1 2

Har du vret syg p grund af dit arbejde? Ja Nej Total

14 29 43
Antal

33 67 100
Procent

12 1 2

Har du problemer med arbejdsmiljet p din arbejdsplads? Ja Nej Total

13 30 43
Antal

30 70 100
Procent

13 1 2

Har du tungt fysisk arbejde? Ja Nej Total

22 21 43
Antal

51 49 100
Procent

14 1 2

Fler du dig stresset? Ja Nej Total Er du blevet mobbet (drillet) p grund af din hudfarve eller dit sprog? Meget Noget Lidt Ikke blevet mobbet Total

21 22 43
Antal

49 51 100
Procent

15 1 2 3 4

2 4 6 31 43
Antal

5 9 14 72 100
Procent

16 1 2

Arbejder du i kulde og trk? Ja Nej

8 35

19 81

21

Total Gennemsnit

43 1,81
Antal

100

17 1 2

Hvad synes du er dit strste arbejdsmiljproblem? ben besvarelse ben besvarelse

Ark

38 7
Antal Procent

18 1 2 3

Tror du man kan gre noget ved disse problemer? Ja Nej Ved ikke Total

17 9 5 31
Antal

55 29 16 100
Procent

19 1 2 3

Har du selv gjort noget for at lse problemerne? Ja Nej Ved ikke Total Gennemsnit

20 10 2 32 1,44
Antal

62 31 6 100

20 1 2 3

Har din arbejdsplads gjort noget for at lse problemerne? Ja Nej Ved ikke Total

Procent

17 12 4 33
Antal

52 36 12 100
Procent

21 1 2 3

Har du en sikkerhedsreprsentant? Ja Nej Ved ikke Total

25 6 12 43
Antal

58 14 28 100
Procent

22

Har du vret med til at vlge din sikkerhedsreprsentant?

22

1 2 3

Ja Nej Ved ikke? Total

4 29 8 41
Antal

10 71 20 100
Procent

23 1 2 3 4

Hvad laver en sikkerhedsreprsentant? Helt rigtigt svar Nsten rigtigt svar Forkert Ved ikke Total Hvad gr du hvis du har et problem med din sikkerhed eller sundhed p arbejdspladsen? Jeg forsger at lse det selv Jeg kontakter min sikkerhedsreprsentant Jeg kontakter tillidsreprsentant Jeg kontakter mine kolleger Jeg kontakter min arbejdsgiver/chef Jeg kontakter min arbejdsleder Jeg kontakter min fagforening Jeg sprger en i min familie Total

16 9 1 17 43
Antal

37 21 2 40 100
Procent

24 1 2 3 4 5 6 7 8

12 12 2 10 31 12 11 8 42
Antal

12 12 2 10 32 12 11 8

25 1 2 3 4

Hvad ved du om arbejdsmiljregler? Meget Noget Meget lidt Intet Total

Procent

7 12 15 9 43
Antal

16 28 35 21 100
Procent

26 1 2

Hvad laver Arbejdstilsynet? Helt rigtigt svar Nsten rigtigt

5 6

12 14

23

3 4 5

Forkert Helt forkert Ved ikke Total

1 1 29 42
Antal

2 2 69 100
Procent

27 1 2 3 4 5

Hvad er en arbejdspladsvurdering? (APV) Helt rigtigt Nsten rigtigt Forkert Helt forkert Ved ikke Total

3 7 1 2 30 43
Antal

7 16 2 5 70 100
Procent

28 1 2

Ved du hvorfor man laver en APV? Ja Nej Total

9 33 42
Antal

21 79 100
Procent

29 1 2

Er du blevet spurgt om dine arbejdsmiljproblemer? Ja Nej Total

13 28 41
Antal

32 68 100
Procent

30 1 2

Hvis ja er det blevet brugt til APVen? Ja Nej Total Har du fet instruktion i, hvordan du skal udfre arbejdet sikkert og sundt (uden at du kommer til skade eller bliver syg af det?) Ja Nej Total

4 12 16

25 75 100

31 1 2

Antal

Procent

30 12 42

71 29 100

24

32 1 2

Var det svrt at forst instruktionen? Ja Nej Total

Antal

Procent

7 25 32
Antal

22 78 100
Procent

33 1 2

Synes du det er ndvendigt at f instruktion i arbejdet? Ja Nej Total

40 1 41
Antal

98 2 100
Procent

34 1 2

Arbejder du med kemiske produkter? Ja Nej Total Hvis ja: Lser du etiketten p dunken for de kemikalier, du arbejder med? Ja Nej Total

22 21 43
Antal

51 49 100
Procent

35 1 2

20 6 26
Antal

77 23 100
Procent

36 1 2

Arbejder du med maskiner? Ja Nej Total Lser du brugsanvisningerne for de maskiner du arbejder med? Ja Nej Total

19 13 32
Antal

59 41 100
Procent

37 1 2

11 8 19
Antal

58 42 100
Procent

38 1

Hvis ja: Er det svrt at lse etiketterne/brugsanvisningerne? Ja

10

43

25

Nej Total Synes du det er ndvendigt at lse etiketterne/brugsanvisningerne? Ja Nej Total

13 23
Antal

57 100
Procent

39 1 2

29 3 32
Antal

91 9 100
Procent

40 1 2

Ved du hvad det orange faremrke betyder? Ja Nej Total

22 20 42
Antal

52 48 100
Procent

41 1 2

Har du lst informationer om arbejdsmilj p din arbejdsplads? Ja Nej Total

29 13 42
Antal

69 31 100
Procent

42 1 2

Er det svrt at forst informationerne om arbejdsmilj? Ja Nej Total Det er op til min arbejdsgiver, om han/hun vil mig instruktion i arbejdet eller ej. Ja Nej Total

12 20 32
Antal

38 62 100
Procent

43 1 2

18 24 42
Antal

43 57 100
Procent

44 1 2

Jeg m selv om, jeg vil flge den instruktion jeg har fet. Ja Nej Total

13 29 42

31 69 100

26

45 1 2

Min arbejdsgiver skal give mig personlige vrnemidler, nr jeg arbejder med noget farligt. Ja Nej Total Jeg m selv om, jeg vil bruge de personlige vrnemidler, jeg fr udleveret af min arbejdsgiver Ja Nej Total

Antal

Procent

39 3 42
Antal

93 7 100
Procent

46 1 2

15 27 42
Antal

36 64 100
Procent

47 1 2 3 4

Hvor vigtigt er et godt arbejdsmilj for dig? Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Total Lber du gerne en risiko for at blive hurtigt frdig med dit arbejde, selv om du risikerer at komme til skade? Ja Nej Total

34 8 1 0 43
Antal

79 19 2 0 100
Procent

48 1 2

12 31 43
Antal

28 72 100
Procent

49 1 2 3 4

Hvis ja, er det fordi: Din arbejdsleder presser dig Du arbejder p akkord Dine kolleger presser dig Andre grunde Total Tror du dine etnisk danske kolleger er mere opmrksomme p arbejdsmiljet, end du selv er? Ja Nej

7 0 0 5 12
Antal

58 0 0 42

50 1 2

Procent

15 24

35 56

27

Ved ikke Total

4 43

9 100

Bilag 2. Sprgeskemaundersgelse blandt arbejdsledere 1 1 2 3 4 5 Hvor gammel er du? 20-30 31-40 41-50 51-60 61 r og derover Total Antal Procent

1 1 2 3 0 7
Antal

14 14 29 43 0 100
Procent 86 14 100 Procent

2 1 2

Hvilken branche arbejder du i? Rengring Hotel Total

6 1
7 Antal

3 1 2

Kn Mand Kvinde Total Har de ansatte fet instruktion i hvordan de skal udfre arbejdet sikkert og sundt? Ja Nej Total

0 7 7
Antal

0 100 100
Procent

4 1 2

7 0 7
Antal

100 0 100
Procent

5 1 2 3 4

I hvilket omfang har de fulgt instruktionen? Helt Delvist I mindre omfang Slet ikke Total

1 6 0 0 7

14 86 0 0 100

28

6 1 2

Hvilke grunde var der til, at de evt ikke fulgte instruktionen? ben besvarelse ben besvarelse Synes du det er ndvendigt at give nydanskere srlig grundig instruktion i arbejdet? Ja Nej Ved ikke Total

Antal

5 0
5 Antal Procent

7 1 2 3

5 2 0 7
Antal

71 29 0 100

8 1 2

Hvis ja hvordan foregr instruktionen? ben besvarelse ben besvarelse Bruger de ansatte nydanskere de personlige vrnemidler de fr udleveret? Ja Nej Ved ikke Total

6 0
Antal Procent

9 1 2 3

5 1 1 7
Antal

71 14 14 100
Procent

10 1 2 3

Er der en sikkerhedsreprsentant p arbejdspladsen? Ja Nej Ved ikke Total

5 2 0 7
Antal

71 29 0 100
Procent

11 1 2 3

Har de ansatte vret med til at vlge sikkerhedsreprsentanten? Ja Nej Ved ikke Total

5 2 0 7

71 29 0 100

29

12 1 2

Er der lavet en APV p arbejdspladsen? Ja Nej Total Er de ansatte i den forbindelse blevet spurgt om deres arbejdsmiljproblemer? Ja Nej Ved ikke Total

Antal

Procent

7 0 7
Antal

100 0 100
Procent

13 1 2 3

6 0 1 7
Antal

86 0 14 100
Procent

14 1 2

Er deres udsagn/problemer blevet brugt til APVen? Ja Nej Total

6 1 7
Antal

86 14 100
Procent

15 1 2

Lser de brugsanvisninger for fx maskiner og kemikalier? Ja Nej Total

2 5 7
Antal

29 71 100
Procent

16 1 2

Sprger de om indholdet? Ja Nej Total

4 3 7
Antal

57 43 100
Procent

17 1 2 3 4 5

Hvad tror du generelt de ved om arbejdsmilj? Meget Noget Lidt Meget lidt Intet Total

0 1 3 3 0 7

0 14 43 43 0 100

30

18 1 2 3 4 5 6

Tag stilling til flg. udsagn: Nydanskere er generelt ligeglade med arbejdsmilj? Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke Total Nydanskere lber gerne en risiko for at blive hurtigt frdig med deres arbejde, selv om de risikerer at komme til skade? Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke Total Nydanskere tillgger ikke arbejdsmiljet den samme betydning som etniske danskere Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke Total Nydanskere er oftere syge p grund af deres arbejde end deres etniske danske kolleger Ja Nej Ved ikke

Antal

Procent

0 2 3 2 0 0 7
Antal

0 29 43 29 0 0 100
Procent

19 1 2 3 4 5 6

1 1 3 2 0 0 7
Antal

14 14 43 29 0 0 100
Procent

20 1 2 3 4 5 6

1 5 0 1 0 0 7
Antal

14 71 0 14 0 0 100
Procent

21 1 2 3

0 7 0

0 100 0

31

Total

100

32