Haandbog For Rebeller

Håndbog for uorganiserede Rebeller, sommer 2003, 1.
udgave 1
Side
Håndbog for uorganiserede rebeller!!

(1. udgave, sommer 2003)
- en håndsrækning til revolutionære aktiviteter.
Forord
Foran dig har du en hjælpende hånd til aktivisme. Meget af

indholdet er sikkert for nogle gammelkendte oplysninger, andet
måske noget helt nyt. Der kan også tilføjes mere, som ikke er
nævnt i håndbogen. Denne udgave er en kraftig redigering og
omskrivning af den gamle ”Håndbog for rebeller”, der trængte til
et ordentligt eftersyn – især nu da Rebel ikke har fandtes i et
par år. Denne håndbog kan også findes på www.rebel2001.person.dk
- den skulle gerne være klar til efteråret. For kommentarer eller
spørgsmål kontakt: rebel2001@most-wanted.com
God læselyst, Rebel2001
Indholdsfortegnelse:
1 Økonomi
2 Lokaler
3 Offentlige møder
4 Studiekredse/emnemøderække
5 Plakater
6 Løbesedler
7 Pressemeddelelser
8 Læserbreve og kronikker
9 Demonstrationer
10 Faner
11 Aktioner
12 Graffiti
13 Bannermaling
14 Bannerdrops
15 Civil Ulydighed
16 Hvem er politiet?
17 Sikkerhed – Hvordan undgås politiet?
18 Sikkerhed – den yderste højrefløj
19 Dine rettigheder
20 Venstrefløjs floskelarium
21 Adresser
22 Fonde
23 Pamfletter
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
2003, 1. Økonomi
udgave
Når Side 2 man starter en gruppe er det smart lige fra
starten at aftale hvem der er økonomiansvarlig.
En anden god ting er, at man allerede fra starten har styr på
økonomien. Er der noget man kan komme op at skændes over, så er
det, når der er rod i pengesagerne. Derfor: Få lavet et system fra
starten!
Der er to måder man kan køre økonomien på: Man kan lave en
cigarkasse eller man kan oprette en giro-konto.
Cigarkasse-økonomi fungerer ligesom madkassen derhjemme. Der skal
man ikke hæve eller indbetale, når man skal bruge penge. Har man
ikke så stor en økonomi, så er det en god idé kun at have en
cigarkasse. Her lægger man penge i og tager dem igen når gruppen
har fælles udgifter. Det er dog altid godt at notere, hvor pengene
kommer fra og hvad de bliver brugt til!
En girokonto er lidt mere avanceret. Man skal lave en
foreningskonto. En forening betyder mindst 5 personer, hvor den
økonomisk ansvarlige er over 18 år. Fordelen med en girokonto er,
at man kan indbetale penge til kontoen på alle landets
giroinstitutter, ligesom man heller ikke betaler portogebyr, når
der skal betales regninger. Hver gang der betales regninger eller
indsættes penge, modtager foreningen et kontoudtog. Sådan kan man
hele tiden holde styr på, hvor mange penge man har i girobanken.
For at oprette en foreningskonto, kræves der vedtægter og et
referat fra generalforsamlingen.
En anden god idé er at købe en kolonnebog eller kasse-rapport,
hvor der skrives op, hvad pengene går til og hvor de kommer fra.
Begge ting kan købes i en almindelig boghandel. Vil man oprette en
girokonto, henvender man sig på posthuset. Den slags vil de gerne
hjælpe med.
En vigtig anden ting med økonomien er at beholde bilagene og få
sat dem i system (nummerorden). Et bilag kan f.eks. være en
kvittering eller en bon, når man køber maling eller en blanket
hvor ”Birgitte“ skriver sit navn og adresse, når hun betaler sit
lokalkontingent (hvis man har vedtaget at have et sådant). Bilag
bruges som dokumentation, så man kan bevise hvor pengene kommer
fra og hvad de er blevet brugt til. Så undgår man mistanke!
Det er vigtigt at lave et årsregnskab. Derfor skal der holdes styr
på økonomien i løbet af året.
Hvordan skaffer man penge?
Udover et kontingent er der også en række andre muligheder for at

skaffe penge.
Her er nogle muligheder:
Når man skal skaffe penge lokalt, så er det altid en god idé at
samarbejde med de lokale fagforeninger. SiD, BUPL, SL og PMF er
Håndbog for uorganiserede Rebeller, sommer 2003, 1. udgave 3
Side
normalt gode samarbejdspartnere. Hvis man skriver ansøgninger til

lokale initiativer, er det altid godt, at man skriver til sin
lokale fagforening. Man kan bede dem om penge, men man kan også
ansøge om at låne deres kopimaskine. Hvis man vil holde offentlige
møder, kan man også låne fagforeningens lokaler.
Adresser på alle landets fagforeninger står bagest i
Arbejdsmarkedshåndbogen fra AOF - Arbejderbevægelsens Oplysnings
Forbund, som fås på biblioteket eller hos den lokale fagforening.
Der findes en række fonde på venstrefløjen. De giver penge til
forskellige aktiviteter. Dem kan det også være en god idé at
ansøge om penge. Adresser på dem står bagest i dette hæfte.
Det er nogle vigtige ting at huske på, når man laver en ansøgning
om penge.
Der skal stå
1) Hvem man ansøger om penge.
2) En præsentation af ansøgeren
3) Hvilken aktivitet man søger penge til.
4) Endelig hvor mange penge man søger. Her kan man evt. lave et
lille budget – husk nu at det er bedre at overdrive end at
undervurdere egne udgifter.
5) Der skal være en kontaktperson med adresse samt et tip til,
hvordan man kan få flere oplysninger.
Men det at skaffe penge ophører ikke ved ansøgninger og

lokalkontingenter:
Der kan afholdes støttefester. Idéen med en støttefest kan være at
folk kommer til en fest, hvor overskuddet går til et bestemt
formål. Husk at oplyse folk om, hvad dette formål er, før festen
er i gang, evt. på plakaten. Formålet kan være at samle ind til
gruppen eller til et solidaritetsformål. En del af idéen med en
støttefest er, at man skal få folk med på idéen. Forklar nogle
musikere hvad formålet er, og de stiller måske op gratis for at
støtte arrangementet. Er der tale om en støttefest til fordel for
strejkende arbejdere vil den lokale fagforening nok være med. I
skal regne med selv at skulle lægge arbejdet i, men måske skyder
de andre så penge i. En gylden regel for støttefester er, at jo
mindre udgifter I har, desto større bliver overskuddet til det
formål, støttefesten går til. Sørg derfor for ikke at have de
store udgifter. Støttefester kan nemt gå hen at give underskud,
hvis man ikke har en vis erfaring og kender mange, der vil komme
til arrangementet. Men en fest er en god, sjov og anderledes måde
at lave aktiviteter på, og det er også en nem måde at komme ud med
et politisk budskab til mange mennesker.
Man kan også lave støttegear eller revolutionært "kitsch". Man
kan trykke klistermærker, T-shirts, stofmærker etc. Formålet er
selvfølgelig at skrabe lidt penge ind, samtidig med at nogle let
fattelige symboler bliver synlige i dagligdagen.
Der findes endnu en måde at samle ind på: Indsamling. En
indsamling i gammeldags forstand er ikke så brugt. Traditionelt
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
har 2003, 1. det gamle kommunistparti, DKP, samlet ind årligt,
og udgave har på den måde kunnet køre f.eks. et dagblad
Side 4 (Land og Folk). Her var det primært medlemmerne,
der lagde skillinger i posen. I vores kredse har folk
meget færre penge. En indsamling har ligeledes ofte været brugt
til at sætte fokus på andre ting, f.eks. landarbejderes forhold i
El Salvador.
Laves indsamlinger offentligt, skal der polititilladelse til, men
det sker sjældent.
Er man først blevet anerkendt som en forening kan man også få

tilskud til et leder- og instruktørkursus . Her kan ”ledende“
medlemmer få betalt et kursus i f.eks. regnskabs- eller tale
teknik. Reglerne for at få netop dette tilskud varierer meget. I
Ålborg er det f.eks. meget nemt og ubureaukratisk, i København er
det stærkt begrænset. Spørg derfor på kommunen, og kontakt evt.
folk du kender som er sat ind i netop denne form for tilskud.
Som det sidste kan det oplyses, at DUF har nogle fonde/puljer, som
de deler ud af. Den ene hedder Initiativstøtten, og giver støtte
op til 15.000 kr. til projekter, der er nyskabende og ikke er en
normal del af en forenings arbejde. Det kan være at man i en
gruppe vil lave noget ekstraordinært, som man ikke plejer at lave
(teatergruppe, diasshow etc.). Så kan man søge om støtte herfra.
Man kan ligeledes søge Ulandspuljen fra DUF, som giver penge til
aktiviteter, der vedrører Ulande. Det kan være hvis en gruppe
ønsker at lave udstilling om den skæve verdenshandel eller
folkelige bevægelser i det centrale Afrika. Til begge puljer
findes der nogle retningslinjer og ansøgningsskemaer, som kan fås
ved henvendelse til DUF.
Lokaler
Finansiering af lokaler
Er man godkendt som en lokalforening kan man få lokalestøtte

(foreningsstøtte) af kommunen. Det er en gældende regel landet
over, at kommunen skal stille økonomisk hjælp til rådighed til
ungdomslokalforeninger. Regler er udformet forskelligt fra kommune
til kommune, men som hovedregel skal man være en forening
bestående af mindst 7 unge under 25 år. Foreningen skal have
vedtægter og en økonomiansvarlig. Det bedste er, hvis I selv
henvender Jer til kommunen. Måske er det lidt svært i starten, da
nogle kommuner gerne ønsker at bruge de afsatte midler til noget
andet. Derfor kan meldingen godt være, at det system ”ikke findes
i denne kommune“. Det skal I ikke lade Jer narre af! Argumentér
for at det skal de ifølge loven. Når man har fået tilskud, der
oftest maksimalt kan udgøre 75 % af lokaleudgifterne, skal der
Side
afleveres et regnskab inkl. bilag til kommunen året efter (i

marts-april). Derfor er det vigtigt at I holder styr på tingene.
Tilskuddet kan gives enten til egne lokaler eller til leje af
lokaler, hvis det er den måde man ønsker at gøre det på.
At finde lokaler
Når man skal finde lokaler er der mange ting der bør overvejes, og
her er nogle af dem;
- hvor synlige skal de være? Er det vigtigt med en letsynlig
facade så alle der går forbi kan se at her holder XXX til,
eller kan man nøjes med et kælderlokale eller for den sags
skyld et lokale på 3. sal eller i en baggård?
Den første slags lokaler er gode hvis man gerne vil promovere sig
selv og evt. bruge lokalerne som café udenfor mødetider. De er
betydeligt dyrere end den anden slags lokaler og udsøgt mål for
nazister og andre som synes det er fedt at smadre vinduer med
sten, vejskilte, lanterner, indkøbsvogne og hvad der ellers er set
(især hvis I bor i Århus bør I være opmærksomme på denne
problematik).
Offentlige møder
For at få tilført lidt viden er det en god idé at holde offentlige
møder. På den måde kan man være med til at sætte lidt debat i
gang. Vælg et tema, der er oppe i tiden og få en foredragsholder
ud. Sørg for at få mødet opreklameret bl.a.. ved at udsende
pressemeddelelser i forvejen. På selve mødet skal der bydes
velkommen (lidt formelt) og bagefter kan det nævnes hvem der stod
bag mødet. Vælg også en ordstyrer på forhånd. forær gerne
oplægsholderen en flaske vin for god ordens skyld.
Studiekredse/emnemøderække
En anden, mere teoretisk aktivitet kan være at få lavet en
studiekreds. Det kan være over en enkelt tema, en bog eller flere
emner. Lad os tage et eksempel: Der laves en studiekreds over "Det
Kommunistiske Manifest". Kredsen består af 5 personer. Der
aftales, hvor langt der læses til næste mødeaften. En person læser
grundigt og holder et oplæg til næste møde. Herefter debatteres
indholdet kritisk og der opstår forhåbentlig en diskussion.
Møderækken adskiller sig ved at kunne indeholde flere møder med
oplægsholdere. Det kunne f.eks. være en møderække over "Hvordan
organiserer den revolutionære ungdom sig i dag?" Så kommer der til
flere møder forskellige folk, og der opstår forhåbentligt en
livlig debat også udenfor møderne.
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
2003, 1. Plakater
En udgave god måde at gøre sig synlig på er ved at sætte
Side 6 plakater op. I provinsen er der færre plakater i
bybilledet end i større byer. Derfor betyder en nats
plakatopsætning, at man kan gøre sig temmelig synlig.
Plakatopsætning er ulovligt og kan straffes med bøde på op til 500
kr., og man risikerer også, at politiet tager ens spand, pensel
samt plakater. Dog tolereres det ofte, hvis man sætter plakater op
der, hvor de alligevel ikke støder nogen. Det kan være på grå
mure, lyskasser og elskabe. Er der sat byggeplader op af tyndt træ
kan de også anvendes. Plakater sættes op med tapetklister. Lav den
ikke for tynd. Tapetklister kan købes hos farve- og
tapethandleren, Silvan eller i en malerforretning, og koster ikke
alverden. I mindre byer anbefales det at sætte plakater op om
natten for ikke at vække opsigt. Sæt som hovedregel aldrig
plakater op alene. Er man to, kan den ene altid holde udkig efter
politiet eller byens lokale voldsbøller.
I større byer kan det til gengæld være en fordel at sætte plakater
op om dagen, have neutralt tøj på og blot virke så tjecket, at
folk tror man er ansat som plakatophænger og det derfor er ganske
legalt hvad man render rundt og laver.
Grundlæggende er det væsentligt at plakatens budskab er tydeligt
og at der er en vis power i den, så den vækker opsigt. Laver I
selv en plakat så sørg for guds skyld for, at der ikke er
stavefejl. Det ser ikke så godt ud. Med alle plakater er det godt,
hvis der står anført, hvem der har lavet den og hvor eventuelt
interesserede kan henvende sig (f.eks. telefonnummer eller
mailadresse) En god ting ved plakater er også når de rummer humor.
Løbesedler
Mange af huskereglerne vedrørende løbesedler er som ved plakater;
stavefejl er ikke så godt, de vækker mest opsigt i mindre byer og
der må gerne være impliceret en vis humoristisk sans i disse. En
løbeseddel skal være kort og præcis. Det er også vigtigt at skrive
i et let forståeligt sprog. Undgå for mange fremmedord og
forkortelser. Lad eventuelt en udenforstående læse løbesedlen
igennem, før den går i trykken. Venstrefløjen har en tendens til
at tale et sprog almindelige mennesker ikke forstår, hvilket er en
meget dårlig vane. Selvfølgelig skal du ikke gå på kompromis med
dit budskab pga. at nogle mennesker ikke kan alle de samme ord som
du selv, men måske forsøge at omformulere alt for knudrede ord og
sætninger. En meget god huskeregel er, at tilpasse sproget
modtageren og dennes daglige tale og jargon.
Husk ligesom med plakaten altid at have afsender på, samt et sted
hvor man kan henvende sig, hvis man har yderligere interesse. Det
kan være mail-adr. eller evt. tlf. nr. på en kontaktperson, eller
Side
den gruppe som du laver løbesedlen sammen med.
Pressemeddelelser
Når man har lavet eller inden man laver en aktion/aktivitet, så

kan det betale sig at lave en pressemeddelelse. Heri bør følgende
fremgå:
1) Hvad er der sket/sker der
2) Hvorfor det sket/sker det
3) Formålet med aktionen
4) Hvad der fremover vil ske i den forbindelse.
Alt efter karakteren af aktionen, så bør man skrive under. Skriver
man under med en gruppe er det en god idé at skrive under med et
navn ("Mette Hansen - på vegne af XXX-Ringkøbing"). Specielt ude i
lokalområderne, hvor lokalbladene har en central rolle, er det
nemmere at komme til orde hvis man laver en pressemeddelelse. De
store dagblade interesserer sig kun i ringe grad for, hvad der
sker lokalt. Er aktionen ulovlig, bør man tænke sig godt om, hvis
man anvender en gruppes navn og før man skriver navnet på en
person på meddelelsen.
Læserbreve og kronikker
Alle undersøgelser viser, at avislæsere altid gennemgår

læserbreve. Derfor er det dumt, at vi holder os tilbage på den
front.
Det er forskelligt fra avis til avis, om de optager læserbreve og
hvilken slags, de ønsker. Ekstra Bladet og BT vil gerne have den
korte og svulstige (gerne humoristiske og politikerfjendske), mens
Information og Politiken gerne ser dem mere saglige. Desuden er
det også ret nemt at få et læserbrev i de lokale aviser, da de
ofte mangler stof. Derfor skal man ikke holde sig tilbage.
Man skal dog undgå nogle ting: Injuriesager. Det betyder, at man
skal kunne dokumentere sine udsagn om personer. Det nytter således
ikke at beskrive Pia Kjærsgaard som en kynisk racist. Vi ved hun
er det - men det kan ikke bevises med rettens ord. Undgå derfor
sådanne beskrivelser da sagsanlæg kan koste dig/jer dyrt. Det
samme gælder påstanden: "Fattigdommen stiger". Så vil din
politiske modstander spørge: "Hvor har du det fra?". Skriv derfor
i stedet: "Ifølge den seneste offentliggørelse fra
Socialforskningsinstituttet som blev omtalt i avisen den 31.
februar, fremgår at fattigdommen har nået nye højder. Det er også
kapitalisternes skyld..... etc.". Så virker indholdet straks mere
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
2003, 1. troværdigt, da det kommer fra et anerkendt
udgave institut. Det samme gælder kronikker, der ofte er
Side 8 længere. Her er det endnu vigtigere at passe på
sagligheden, da kronikker ofte kan starte
alenlange debatter i ugevis. Husk altid at bevare kontakten til en
debat, du har været medstarter af, da det sidste ord har stor
betydning for det billede der efterlades.
Når vi f.eks. taler om politiet, er det godt at starte med at
spørge sig selv: ”Hvad er egentligt politiets rolle i samfundet?“
Der kan svares forskelligt. Nogle vil fremhæve billeder af
politiet som dem, der følger ællinger over gaden, andre som dem
der sikrer ro og orden og atter andre ser politiet som sin
hovedfjende, og har for vane at gøre politiet til hovedfjende i
stedet for kapitalistklassen.
Uden at rode rundt i hvad politiets rolle er, kan det populært
siges, at politiet skal sørge for, at underklassen ikke reagerer
på det lort overklassen har lavet. Der findes eksempler herpå: Når
boligspekulanterne har sørget for, at der ikke er boliger nok til
de unge, så er det meget naturligt at de bzér de tomme boliger
for at bo i dem. Så er det ikke spekulanterne selv der smider dem
ud - det har de politiet (”ordensmagten“) til. Derfor er den
”orden“, politiet står for, oftest den orden, der passer de rige
bedst. Det ses også, når politiet bryder strejkendes blokader, for
at arbejdsgiverne kan få deres busser eller skruebrækkere kørt i
sving.
Der er selvfølgelig forskel på betjente og deres funktion. Den
fredelige landbetjent i provinsen hører til sjældenhederne, men må
siges at være harmløs. Betjente der sår om sig med pistolkugler på
Nørrebro må siges at tilhøre den modsatte boldgade. Derfor kan vi
ligeså godt indrette os efter de erfaringer vi har med politiet,
så vi ikke lader dem forhindre vores politiske arbejde. Vi står i
farezonen, fordi vi er dem der ønsker at lave samfundet
grundlæggende om - også den måde politiet agerer på.
Demonstrationer
Skal man lave en demonstration kan man gøre det på forskellige

måder. I følge grundloven har alle ret til at demonstrere.
Demonstrationen skal anmeldes til det lokale politi senest 24
timer før demonstrationens afholdelse. Politiet vil sikkert gerne
vide hvem der står bag demonstrationen, hvad formålet er, hvor og
hvornår den starter og slutter og hvor mange arrangørerne regner
med der vil komme. Det skal man så bare oplyse dem om. En
demonstration kan både have arrangører (dem der står for det
praktiske) og anbefalere (dem der gerne vil anbefale
demonstrationen). Det er forskelligt, hvornår det ene eller andet
er relevant. En bred organisation, der favner mange forskellige
Side
retninger, står ofte som ene-arrangør (f.eks. SiD), men når

venstrefløjen laver aktiviteter, så sker det ofte med mange
arrangører nævnt. Når der få/en arrangør, er der ofte mange
anbefalere.
En demonstration kan have forskellige formål og dermed forskellige
udtryk.
Larmedemoer kan f.eks. laves for at overdøve en række høje
herrers frokost på et dyrt hotel. Så er det godt at have medbragt
trilfløjter (fås i legetøjsbutikker) i forvejen. Grydelåg o. lign.
larmer også godt. Kanonslag larmer ofte "for meget" med det
resultat at demonstrationen virker for voldsom og den risikerer
derfor at blive opløst.
En anden demonstrationsform er fakkeloptog som oftest laves af
større initiativer i forbindelse med mindedage som Krystalnatten
eller 4. maj.
Andre gange bevæger demo'er sig nærmere den civile ulydighed ved
blot at være en siddende demonstration hvorfra folk nægter at
flytte sig fra Rådhuspladsen fordi de ikke har andre steder at gå
hen, nu da de ikke kan få et brugerstyret ungdomshus i byen.
Hvis der er for mange biler i byen er det oplagt at lave "Kritiske
Masser", som er en skate, rulleskøjte og cykeldemonstration der
stopper trafikken.
Faner
Mange grupper har en fane. En fane er en god ting, for så ved man
altid hvor ens venner er til store demonstrationer. Aftal "vi
mødes under fanen". Det er også en god måde at markere, at ens
egen gruppe støtter denne aktivitet. Historisk har fanen altid
været vigtig for socialister, ja sågar socialdemokraterne har
stadig røde faner, når de en sjælden gang går på gaden. Den røde
farve er typisk for socialister og kommunister, den rød-sorte er
anarko-syndikalisternes farve og de helt sorte faner bruges mest
af anarkister.
En fane kan købes, og er meget dyr. Den kan også selv syes, og
males, med et logo. Skriv endelig hvem fanen tilhører. Det er en
god idé at anskaffe sig en bærerem, fordi en fane er lidt klodset
at gå med i længden.
Aktioner
Før vi kommer med en række eksempler på gadeaktiviteter, så er der
en række ting man bør huske på:
Aktiviteter bør altid have til formål at få gjort flere unge og
andre aktive for en sag, eller sætte fokus på en sag. Ideelt set
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
2003, 1. begge dele. Det er vigtigt, at vi husker på, at
man udgave ikke laver aktioner for personlig
Side 10 tilfredsstillelse. Det gælder derfor om at have
fingeren på pulsen og ikke kaste sig ud i ting,
der skræmmer de folk væk, man egentlig gerne vil i tale med. Det
er dog ingen hindring for at lave opsigtsvækkende happenings og
provokerende aktioner.
Når det er sagt, er det stort set kun fantasien, der sætter
grænser for, hvad man kan lave.
Aktioner er mange forskellige ting, lige fra bannerdrops til
løbeseddeluddeling og over til husbesættelser.
Gadeteater
En anderledes, farverig måde at gøre sig synlig i gadebilledet på,
er ved at lave gadeteater. En vigtig forudsætning for gadeteater
er, at det er originalt og tjekket. Gadeteater bliver ikke godt,
når man blot klæder sig ud og råber på byens torv. Der skal ofte
mere til. Der bør derfor være en letfattelig pointe eller
symbolik. Humor er også en vigtig ting. - Det kan f.eks. være en
flok mennesker der er klædt ud som politibetjente der slæber en
politisk fange (evt. Mumia Abu Jamal) i den elektriske stol imens
den politiske fange råber og skriger "jeg er uskyldigt dømt - jeg
er politisk fange" og et par stykker deler løbesedler ud om den
pågældende sag.
Trafik-picnic
Er der en gade i din by som du mener burde være bilfri kan du og
et par kammerater lave en picnic kurv med hvad der dertil hører af
mad og drikke, sætte jer i en P-bås og så bare nyde jeres "frokost
i det grønne"..! Det er meget smart at betale for at "parkere", da
det gør det mere legalt, selvom man nok bliver smidt væk
alligevel. Som ekstra krydderi kan I udsende en pressemeddelelse
og medbringe et par løbesedler.
Bo på Rådhuspladsen
En aktion som den nystartede SUF-Århus afdeling benyttede sig af i
protest mod at Århus kommune byggede en masse prestigebyggeri i
stedet for ungdomsboliger. De fik en polititilladelse og slog
telte op på Rådhuspladsen hvor de boede i en uge. I den kommende
ude fik de bl.a.. besøg af børnehave som kunne komme og male på
store stykker papir, interesserede forbipasserende som fik en kop
kaffe, og ikke mindst pressen.
Der er mange flere måder at demonstrere og aktionere på, generelt
kan det blot siges, at det er vigtigt at sørge for at budskab og
udtryk hænger sammen , hvis denne skal være en succes.
Side
Graffiti
Der er indenfor den politiske graffiti tre måder som er mest

brugt;
1) det lidt kiksede som bliver malet hurtigt i fri hånd med en
almindelig, stor håndskrift
2) Store, lækre pieces som pynter i gadebilledet og desuden har et
budskab
3) Skabelongraffiti
Pkt. 1 & 2, løshånd:
Begrebet graffiti er vidtrækkende. Det dækker alt lige fra
tilfældige tags på vægge og døre til smukke vægmalerier på grå
gavle. Før man overhovedet begiver sig ud i graffitiens farverige
verden, skal man huske på, at folk ofte reagerer på, hvordan det
ser ud snarere end hvad der står. Derfor kan det godt betale sig
at lave sin graffiti smuk. Hvis man gør det er der større chance
for, at folk vil synes om det og ikke bare blive sure og skride.
Og hvis de kigger på det længere end blot at passere det med en
banden, så vil de nok også læse budskabet..! Husk altid at være
varsom med, hvor du maler. Det er ikke smart at vælge Fru. Hansens
nymalede væg for så er dit budskab på forhånd dødsdømt. Det bedste
er at male på grå betonmure eller byggeplanker udenom
byggepladser. Her vil lidt forskønnelse også have større chance
for at blive hængende. Brug gerne korte slogans, som f.eks. "No
nazis!" eller "BZ!" Når du køber spraymaling, kan det godt betale
sig ikke at købe den billigste, fordi de ofte sprøjter dårligt og
upræcist. Køb hellere en dyr og prøv dig frem.
Pkt. 3, skabelongraffiti:
En anden måde at få lavet en god og nem graffiti på, er ved at
skære en skabelon. Den kan laves af tykt pap fx. pizzabakker,
papkasser, papreklamer i busser og tog eller ideelt set udskæres i
en tynd metalplade (en glimrende idé til dig der går på teknisk
skole og skal lave en lille metal-opgave, som også kan bruges
udenfor skoletid....). En måde at lave en god skabelon på er ved
at lave layoutet på computer og print den ud på et plasticchartek.
Det er stivere og kan nemt bruges. På computeren er det også
nemmere at lave en fed illustration.
Hold skabelonen tæt til muren og sprøjt forsigtigt og ikke for
længe, så skriften løber sammen. Bruger du pap, kan bogstaver og
illustrationer skæres ud med en hobbykniv. Start med de nemme,
ukomplicerede slogans, og lav dem så bedre og mere detaljerede
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
2003, 1. efterhånden, som du bliver bedre til det. En
udgave skabelon kan også bruges til at sprøjte T-shirts
med. Side 12 Sørg for at have T-shirten i spænd. Brug ikke den
samme skabelon til din hvide T-shirt som du
natten før har sprayet over hele byen. Og så skal det oplyses, at
der vanker en bøde og evt. krav om renovering, hvis du bliver
taget på fersk gerning af politiet, når du sprayer.
Bannermaling
Et banner kan bruges til mange ting, og det er vigtigt at det ser
lidt pænt ud. Det gør, at folk gider (og kan...) læse hvad der
står på det.
Man kan lave et banner på mange måder
1) Den hurtige
2) Den normale
3) Den tjeckede
1) Den mest enkle er ved at købe et lagen og en kande for derefter
med løse hånd at skrive på det. Denne løsning er ikke så god,
fordi at det har sine risici ikke at tegne det op først og
generelt er spray ikke så fedt til bannere.
2) Teksten tegnes op med blyant eller kridt. Det er en god ide at
have en form for måleredskab før man begynder på det. Herefter
maler du. Køb noget god solid maling - det koster ikke alverden.
Når du maler et banner er det vigtigt at sørge for et underlag.
Aviser er gode, men husk det hænger fast i banneret når det
tørrer. Du kan evt. hænge banneret til tørre. Et plastikunderlag
af sorte affaldssække, afdækningsplast eller lign. er bedre.
3) Den mest tjekkede måde at lave bannere på, er ved at bruge
overhead projektor. Her laver du illustrationen til banneret i
forvejen på computer, printer motivet ud på gennemsigtigt
plastark. Herefter projekteres motivet op på en væk, hvor der
hænger et banner. Så skal du bare gå hen til banneret, og tegne
motivet af på banneret.
Har du et banner på stænger med til en demonstration, så husk at
lave lufthuller. En banner uden lufthuller virker som en sejl. Lav
runde huller, og sy evt. kanten, så hele banneret ikke flosser op,
når vinden tager fat.
Mht. materialer er de gode at købe i genbrugsforretninger, hvis du
synes det bliver lidt dyrt. Her er duge og lagener udmærkede
emner. Skal du lave noget stort, f.eks. på størrelse med en gavl
er glasvæv et godt og ikke alt for dyrt materiale (købes i
Side
byggemarkeder)
Bannerdrops
Bannerdrops bruges på letsynlige steder, hvor et banner kan hænge

ned. Det kan være Runde Tårn, en skorsten, en vens lejlighed eller
en bro over en trafikeret vej. Jo kortere og letfattelig teksten
er, desto større mulighed er der for at de forbipasserende får
læst teksten i farten. Sørg for at banneret sidder godt fast, da
det kan forårsage en del ravage, hvis det falder ned, f.eks. over
en bil. Sørg også for at banneret ikke blafrer op. Det kan evt.
modvirkes, hvis der er en pind el.lign. med tyngde i. Specielt for
bannerdrops, der hænger lodret på f.eks. en skorsten er dette
vigtigt.
Civil ulydighed
Der er mange forskellige aktionsformer, og det der fokuseres på

her hører under genren "civil ulydighed" som er mere og mere brugt
rundt omkring i Europa, men også i Danmark. Grundpillerne i civil
ulydighed er:
- Civilismen, dvs. at det er ganske almindelige mennesker,
civile, som laver dette sammen. At det kaldes civilt er også et
udtryk for det ikke er det modsatte; militant, som er når en
overmagt fysisk undertrykker dårligt stillede i samfundet.
- Ulydigheden. Handlingen er ulydig på den ene eller anden vis.
Som oftest vil dette sige, at den er ulovlig på den ene eller
anden måde. Dog kan det også blot være en meget provokerende
handling som derfor bliver anset som værende ulydig.
- Åbenheden er meget vigtig for denne form for ulydighed. Det er
altså ikke noget med at løbe rundt om natten og lave hemmelige
ting, tværtimod benytter mange f.eks. medierne til at komme ud med
deres budskaber. Dette skaber en åbenhed og giver omverdenen
budskabet: "det her vil vi, og vi vil gerne forklare jer hvorfor.
Nu skal I bare høre...."
- Ikke-volden. I ordet "civil" lægger mange også , at det er

noget der som udgangspunkt ikke er voldeligt. Det er altså ikke
civil ulydighed at skrive en pressemeddelelse om, at man vil ud
og tæske nazister, så er det i manges øjne militant ulydighed.
Sidst men ikke mindst: bare fordi man laver noget ikke-voldeligt,
åbent og ulovligt er det ikke civil ulydighed, det skal også være
politisk..!
eksempler på ulydighed:
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
En 2003, 1. faglig blokade, hvor skruebrækkere skal
udgave forhindres adgang. En anden slags blokade var
Side 14 blokader mod byggeriet af Øresundsbroen. Her
satte aktivisterne sig på deres flade røv, og
nægtede at flytte sig før politiet bar dem væk. Der var således
ikke tale om en voldelig aktion, men en pacifistisk aktion, som
ofte kunne forhindre arbejde 3-4 timer.
Globale Rødder har også i mange aktioner vist eksempler på civil
ulydighed bl.a.. i forbindelse med EU-topmødet 2002. -
www.ulydighed.dk
En gruppe som lige siden starten har benyttet sig af civil
ulydighed og været konsekvent mht. denne aktionsform er Jyder Mod
Overflødige Motorvej som i næsten 1 år bosatte sig i et træ ved et
motorvejsbyggeri for at stoppe det. Det var i forbindelse med
opførelsen af Århus-Herningmotorvejen. Tjeck evt.: www.jmom.dk
Hvem er politiet?
Politiet består af flere forgreninger:
– De almindelige betjente er dem, der færdes på gaden.
– ”Kamptropperne“ er betjente med skjold og vesir. De kan godt
være ubehagelige, når de splitter en demonstration og en blokade.
Derfor går man til tider i ”kæder“ i demonstrationen. Dvs. at man
tager hinanden godt under armen, så man ikke kan rives så nemt fra
hinanden.
– Kriminalpolitiet efterforsker kriminalitet. Det være sig mord,
indbrud eller anden grovere kriminalitet. Ofte er det
kriminalbetjente der skriver din rapport, når du er blevet
anholdt.
– Færdselspolitiet er harmløse og dirigerer færdslen.
– Politiets Efterretningstjeneste (PET) er omgæret af hemmelighed.
Deres arbejde består i at registrere ”samfundsnedbrydelige“
elementer, som de primært finder på venstrefløjen. I slutningen af
´90’erne, herunder i programmet Fak2érenpå TV-2, kom det frem, at
de har registreret for meget meget, hvilket venstrefløjen altid
har påstået (vidst). PET samarbejder med Forsvarets
Efterretningstjeneste (FE), hvis arbejde primært består i at
udføre hemmeligt arbejde i forsvarsregi, herunder spionage. PET
griber meget sjældent ind, også selvom de kender til ulovligheder.
Det er ofte først når det omfatter "nationens sikkerhed" at de
reagerer. PET betegnes ofte som " en stat i staten" pga. sin
lukkethed.
– SSP-arbejdet er et samarbejde mellem skole, socialvæsen og
politi. Målet lyder meget pænt; at nedbringe kriminaliteten, men i
dette samarbejde overtrædes børn og unges rettigheder. Fortrolige
oplysninger givet fra et barn til en pædagog/lærer kan pludselig
havne hos politiet. Derfor kaldes SSP-arbejdet også ”Skolen
Side
Sladrer til Politiet“.

– Bagmandspolitiet efterforsker økonomisk kriminalitet. Det drejer
sig f.eks. om selskabstømning.
Sikkerhed - hvordan undgås politiet?

Laver du en politisk, lovlig forening/gruppe har hverken politi
eller det yderste højre ret til at blande sig i dit arbejde. Men
der kan blive brug for nogle forhåndsregler.
– Lav aldrig ulovlige (heftige/militante) aktioner i jeres

forenings/gruppes navn. Det er for let at finde ud af for politiet
og kan medføre nogle ubehagelige domme. Tænk Jer derfor godt om
før der handles!
– Tal aldrig i telefon om hemmeligheder. Ikke fordi alle telefoner
nødvendigvis aflyttes, men for at være på den helt sikre side.
– Pas på hvor du efterlader mødepapirer o. lign. Selv de mest
gnidrede papirer kan af pressen og politi blive brugt som
”bevismateriale“ mod dig.
Sikkerhed - den yderste højrefløj

Det er ikke kun overfor politiet, der er god grund til at være på
vagt. Overfald m.m. fra den yderste højrefløj er der også god
grund til at holde sig orienteret i forhold til af den simple
grund at der findes en række total-psykopater dér.
Husk et af højrefløjens mål er at skræmme os væk fra gadebilledet
og den offentlige debat. Derfor skal vi nøje overveje, hvornår vi
gemmer os så meget væk i hemmelighedskræmmeri, at højrefløjens mål
faktisk nås. Det er vigtigt at vi ikke bare overlader gaden og den
offentlige debat til dem. Derfor skal vi ikke gemme os helt væk,
men arbejde på at vi bliver så mange, at det ikke er nødvendigt at
gemme sig for højrefløjens chikane.
Der er dog enkelte ting, der bør gøres/overvejes:
– Udlevér aldrig navne og telefonnummer på med-aktivister til folk

du ikke kender godt. Den bedste idé er at få deres navn og
nr.(spørgerens) og ring derefter dem op, som de spørger efter og
lav kontakten på den måde. Således undgås det at udlevere navne.
– Vær omhyggelig med medlemslister og referater og lad dem for
guds skyld ikke ligge og flyde.
– Gør ikke helt nye medlemmer til hovedansvarlige. Det er meget
godt at man er med et stykke tid, før man får ansvar for økonomi
og kartotek i en gruppe. Man skal dog samtidig passe på ikke at
ville inddrage nye. Det er en balancegang. Højrefløjsfolk har før
infiltreret organisationer, hvor fortrolige oplysninger er blevet
videregivet.
– Når der sættes plakater op i udsatte kvarterer, hvor højrefløjen
står stærkt (= steder hvor de gerne giver dig bøllebank), skal man
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
ikke 2003, 1. gøre det alene. Gå gerne nogle stykker og tjeck
udgave kvarteret ud i forvejen, så du ikke farer vild.
Side 16 Undgå at stå alene, hvis I skal skynde jer væk.
Dette er primært relevant i større byer.
– Hvis du føler dig truet kan du 1) Få hemmeligt telefonnummer 2)
Hemmelig folkeregisteradresse 3) Hemmelig postadresse via
postvæsenet.
Dine rettigheder
Maskeringsforbudet
Det er ulovligt at maskere sig ved demonstrationer i Danmark.

Loven er formuleret sådan, at du kan blive anholdt for ”forsøg på
overtrædelse af maskeringsforbudet”. Det betyder i princippet, at
politiet kan anholde dig for at have et tørklæde i tasken. Hvis
politiet ”vurderer” at du er på vej til en demonstration og du er
maskeret eller vil forsøge at bryde det forbud kan du ligeledes
blive anholdt. I skrivende stund er endnu ingen blevet anholdt for
at ”forsøge” på at overtræde forbudet. Der er dog anholdt folk der
har været maskerede til demonstrationer.
Hvis politiet stopper dig
Har du kun pligt til at oplyse navn og fødselsdato (ikke de sidste

4 cifre i dit cpr-nr.) og folkeregisteradresse. – No more!
Kropsvisitation
Politiet må kun kropsvisitere dig hvis du er anholdt. Deres måde

at gøre det på er at sigte dig for ulovlig våbenbesiddelse.
Hvis/når de ikke finder noget på dig frafalder sigtelsen med det
samme igen. I princippet er det en ulovlig anholdelse, men en
dommer vil altid vurdere at politiets ”mistanke” om
våbenbesiddelse var velbegrundet. Ergo er muligheden for
erstatning nærmest lig nul. Dog er det altid en god idé at søge om
den alligevel. – Det sinker deres arbejde og måske får du penge ud
af det. Kvinder bør altid insistere på, at få en kvindelig betjent
til at kropsvisitere sig. Dette kan politiet dog nægte, hvis de
ikke lige mener ”at det er muligt” at tilkalde en kvindelig
kollega.
Ved anholdelse
Når/hvis du bliver anholdt, er det fordi politiet mener de kan

bevise, at du har overtrådt loven. Det er i hvert fald hvad de
siger. Så er det dem, der skal bevise, at du har overtrådt lovene.
Derfor er der ingen grund til at indrømme noget for nemt. De skal
Side
bevise det!
Du har stadig kun pligt til oplyse navn, fødselsdato og

folkeregisteradresse. Du har ret til at få din sigtelse oplyst.
Når du bliver anholdt har du ret til et telefonopkald, hvilket
politiet ofte vil forsøge at nægte dig, eller tilbyde at foretage
opringningen for dig. Du har ret til lægehjælp hvis du er kommet
til skade eller har brug for medicin.
Når du bliver afhørt skal du sige, at du ikke ønsker at udtale
dig. Du er heller ikke forpligtet til at tage stilling til
anholdelsen. Husk på, at det politiet er interesserede i er, at
samle beviser imod dig, og måske endda dine venner. Du er ikke
forpligtet på at skrive under på noget som helst, hverken
udtalelser af den ene eller anden art, eller at du har fået dine
ting tilbage ude ved skranken når du går igen.
Er du under 18 år vil politiet kontakte dine forældre, og under

politiforhøret vil der ofte være en person fra de sociale
myndigheder til stede. Denne person er ikke din ven! Vedkommende
vil prøve at få dig til at svare på politiets spørgsmål. Lad være.
Er du under 15 må de slet ikke spærre dig inde, men gør det dog
ofte alligevel.
Efter 24 timer skal du stilles for en dommer, dette kaldes
grundlovsforhør. Dommeren kan enten forlænge anholdelsen i 3x24
timer, sætte dig fri eller varetægtsfængsle dig.
Advokater
Det er altid smart at kende navnet på en eller to gode advokater.

Befinder du dig et nyt sted er det godt at forhøre dig blandt de
lokale om de kender nogen. Du har ret til at have en advokat
tilstede under politiforhøret, men så længe du ikke udtaler dig
får du ikke brug for en. Regner du med at komme i grundlovsforhør,
bør du informere politiet om hvilken advokat du vil have og
insistere på, at dette bliver tilføjet politirapporten.
Måske gør det ikke den store forskel til grundlovsforhøret at du
har valgt din egen advokat, fordi dommeren næsten altid giver
politianklageren medhold. Men til de følgende retsmøder er det
meget vigtigt at du har en advokat som du stoler på kan føre din
sag ordentligt.
Varetægtsfængsling
Hvis du bliver dømt til at forblive i varetægt, vil du normalt

blive fængslet mellem én og fire uger ad gangen. Herefter vil du
igen blive stillet for en dommer, som så skal afgøre om
varetægtsfængslingen skal forlænges. Som varetægtsfængslet vil du
have meget begrænset mulighed for kontakt til omverdenen, besøg
vil være sjældne, eller ikke eksisterende og politiet vil læse din
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
post 2003, 1. (både ind- og udgående) for at se om de står
udgave noget som kan inkriminere dig yderligere.
Når Side 18 du er varetægtsfængslet er det meget vigtigt, at
du ikke mister håbet, husk at der er venner udenfor
som arbejder på din løsladelse. Systemet bruger isolation og
uvished til at knække dig. Så prøv at forblive stærk og fokuseret,
selvom det er svært.
Nu har du fået nogle gode idéer til, hvad der kan laves. Formålet
med denne håndbog for uorganiserede rebeller er at du/I skal have
lidt inspiration, hvis du/I vil starte en gruppe eller har brug
for lidt aktivistisk hjælp.
Ændringer til adresser og fonde er meget velkomne.
Vensrtefløjs floskelarium
A
Anarkisme: (gr. An = ingen/intet Archos = styre) Revolutionær
strømning, der bygger på at staten skal nedlægges. Anti-autoritær
ideologi, der bekæmper staten og hierarkiske strukturer. Mener
ikke, at staten kan bruges som et redskab til samfundsomvæltning.
Anarkister organiserer sig oftest decentralt og uhierarkisk da de
ikke mener at nogen bør være hævet over andre.
Anarkist: Tilhænger af den anarkistiske ideologi.
Anarko-syndikalisme: Anarkisme, der mener at det er arbejdernes
organisationer, der står centralt i den revolutionære kamp (se
syndikalisme). Modsat opfattelsen om et revolutionært avantgarde-
parti.
Arbejderbevægelsen: Opstod i midten af 1800-tallet, da
industrialiseringen begyndte. De første arbejdere organiserede sig
i fagforeninger, og senere i socialdemokratiske partier (1880
érne). I kølvandet på 1. verdenskrig deles arbejderbevægelsen
mellem revolutionære (anarkister og kommunister) og reformister
(socialdemokrater). I dag dækker begrebet de forskellige
fagforeninger, partier, oplysningsforbund og blade/aviser, der
tager udgangspunkt i arbejderbefolkningen.
Amin, Samir: Egyptisk marxist, såkaldt afhængighedsteoretiker, der
efter 2. verdenskrig analyserede imperialismens udvikling.
Ophavsmand til center-periferi teorien.
AFA, Anti-Fascistisk Aktion: Autonom gruppe primært i København,
hvis hovedaktivitet er kampen mod racisme, fascisme og fremmedhad,
men begrænser sig ikke til de emner. Holder til i Kafa-X i
Korsgade på Nørrebro. Har eksisteret siden 1991/92.
B
Bakunin: En af anarkismens grundlæggere i 1800-tallet. Aktiv i
Pariserkommunen, og uenig med Karl Marx i arbejdet i 1.
Side
Internationale.
Bourgeoisi eller borgerskabet. Også kaldet burgøjsere. Overklassen
som ejer fabrikkerne, tjener profitten og forvalter overskuddet,
som arbejderne har skabt. Ellers arbejder de ikke (groft sagt),
for det har de andre til. Et eksempel er Mærsk-Mckinney Møller.
Bolsjevikker: Flertallet i det revolutionære socialdemokrati i
Rusland. Betyder flertal og hentyder til flertallet på kongressen
1904. Mindretallet kaldtes mensjevikker. Lenin tilhørte
bolsjevikkerne. Erklærede sig senere også for kommunister.
Bureaukrat: Skældsord. Bureaukrater kendes fra partiapparatet i de
tidligere ”kommunistpartier“ i Østeuropa eller fra den danske
fagbevægelse. De lever af at ha´ skabt et stort og
uigennemskueligt stats- og papirapparat.
Blekinge-gadegruppen: Lille gruppe på venstrefløjen kendt for
røverier, hvor overskuddet gik til Folkefronten til Palæstinas
Befrielse (PFLP). De mente, at den danske arbejderklasse nød godt
af det imperialistiske system og følgelig deraf ikke havde en
objektiv interesse i at kæmpe for socialismen. Af den grund mente
gruppen at den socialistiske omvæltning måtte starte i den 3.
verden. Gruppen er en udspringer af Kommunistisk
Arbejdskreds/Manifest inspireret af teoretikeren Gottfred Appel.
C
Centrisme: Socialistisk strømning der vakler mellem revolutionære
og reformistiske standpunkter. Ofte brugt som skældsord på
venstrefløjen af dem, som opfatter sig som rigtige revolutionære.
Che Guevara, Ernesto: Argentinsk læge og revolutionær marxist, som
i 1950érne mødte Fidel Castro i Mexico. Sammen dannede de i Cuba
en guerilla, som i 1959 sejrede og smed yankee’erne hjem. Che
fortsatte med guerilla-kampe i bl.a.. Centralafrika indtil han
blev dræbt i 1967 i Bolivia. Hans liv og teorier har inspireret
mange andre guerillaorganisationer i den 3. verden. (se også
guerilla).
D
DSU: Danmark Socialdemokratiske Ungdom. Dannet i starten af 1900-
tallet. Ungdomsorganisation til Socialdemokraterne. Har mange
penge og få aktivister.
DUI-Leg og Virke: Socialdemokratisk pioner (spejderagtig)
organisation.
DKU: Danmark Kommunistiske Ungdom. Dannet i 1920 efter
Socialistisk Ungdomsforbunds (SUF) brud med Socialdemokratiet, og
nedlagt i maj 1990, hvorefter DKUérne er gået i alle retninger.
Nogle blev medlemmer af Rebel, andre har startet egne virksomheder
som f.eks. De Grønne Bude i København.
DKP: Danmark Kommunistiske Parti. Dannet 1918/19. Revolutionært
parti, der dog hurtigt fulgte Sovjetunionen og det senere DDR i
tykt og tyndt. Var et stort parti i 1950érne, 60érne, 70érne og
80érne indtil Murens fald.
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
DKP- 2003, 1. ML: Danmark Kommunistiske Parti - Marxister,
udgave Leninister. Dannet 1978. Støttede det
Side 20 ”socialistiske“ Albanien og dets leder (diktator)
Enver Hoxha indtil den såkaldte
”kontrarevolution“ i 1991. De ideologiske rødder findes efter eget
udsagn hos Marx, Engels, Lenin og Stalin. Udgiver Dagbladet
Arbejderen, og tog i 1992/93 initiativet til dannelsen af Rød
Ungdom. Man plejer at definere DKP-ML som ”stalinister“.
Demokratisk Centralisme: Mange marxisters, bl.a.. Lenins,
foretrukne måde at organisere sig på. Først tages der en
demokratisk debat og beslutning, herefter centraliseres
holdningen og føres ud i livet af alle medlemmer i fællesskab.
Demokrati: (Demos = Folk Kratos = Styre) Demokrati betyder
folkestyre. Der findes borgerligt demokrati (kapitalisme), hvor
der er et parlament, og socialistisk demokrati I det borgerlige
demokrati styres økonomien ikke demokratisk og man vælger i høj
grad såkaldte repræsentanter. I et socialistisk demokrati styres
også økonomien demokratisk, og folk deltager aktivt i demokratiet
hver dag.
Diktatur: er den totale mangel på demokrati f.eks. i Chile under
Pinochet eller Burma i dag. Diktaturer er ofte kapitalistiske, men
også såkaldte socialistiske lande har været diktaturer
DGS: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Den mest progressive
gymnasieorganisation i Danmark. Kontakt: www.dgs-net.dk
Dogmatisme: Filosofi opbygget på læresætninger. En dogmatiker er
en person der lærer sætninger udenad, uden at de nødvendigvis har
noget med virkeligheden at gøre.
DEO: Danmark Elevorganisation (for folkeskoleelever). Startede i
midtfirserne som en socialdemokratisk udspaltning af LOE.
E
Ekstremisme: Ord der i forskellige sammenhænge benyttes negativt.
Pressen og de borgerlige politikere kalder os ”ekstremister“.
Bruges ellers om de yderste fløje (højre og venstre), der
fornægter parlamentarisk arbejde og som bruger terroristiske
metoder. Begrebet er noget intetsigende. F.eks. betegnes det ikke
som ekstremisme, når højrefløjspolitikere vil smide somaliere ud
med faldskærm, mens almindelige blokadevagter fra SiD kaldes
ekstremister.
Engels, Friedrich: Marx´ gode ven og ideologiske bon-kammerat.
Levede lidt længere, men fik skrevet lidt mindre end Marx.
Fremhæves som en af den moderne socialismes grundlæggere.
Enhedslisten: Dannet i 1989 af partierne VS, SAP og senere DKP. I
1991 tilsluttede KAP sig. I dag har partierne ingen særstatus. Det
største danske venstrefløjsparti til venstre for SF.
Entrisme: Strategi, hvor revolutionære går ind i reformistiske
organisationer f.eks. socialdemokratiet for at vinde flertal eller
rive et stort mindretal med sig. Har været anvendt af en række
trotskister. – f.eks. IS i ATTAC-bevægelsen.
Side
F
Fagforening: Afdeling hvor arbejdere organiseres lokalt eller
efter branche f.eks. Murerarbejdsmændene. Lokalt findes der tit
progressive folk.
Fagforbund: Forbund der samler lokalafdelinger af forskellige
fagforeninger på landsplan, f.eks. SiD. Forbundene domineres i høj
grad af velnærede socialdemokrater (pampere).
FOA: Forbundet af Offentligt Ansatte. De offentligt ansattes
organisation. Socialdemokratisk ledelse.
Fascisme: Den klassiske fascisme er en formation af kapitalismen.
Her afskaffes det parlamentariske demokrati, mens den private
ejendomsret bevares. Fagforeninger/venstrefløjens organisationer
forbydes, og der skabes en stærk stat med en stærk leder.
Fascismen bygger på opfattelsen af, at der ikke er modsætninger
mellem klasserne, modsat den socialistiske opfattelse. De
ideologiske forbilleder er bl.a. Hitler & Mussolini, men kendes
også fra diktaturer fra den 3. Verden f.eks. Marcos på
Filippinerne.
Feudalisme: Samfund, hvor jorden ofte ejes af herremænd
(godsejere), men hvor værdierne skabes af bønder. Bønderne ejer
enten små jordlodder eller er daglejere. De modtager ikke udbyttet
af deres arbejde, som tilfalder godsejerne, kongen og i visse
tilfælde kirken (tiende-skat).
Faglig Ungdom: Faglig ungdomsorganisation, hvor alle unge
arbejdere og lærlinge i en by mødes på tværs af fag. Faglig Ungdom
var en torn i øjet på den etablerede socialdemokratiske
fagbevægelse. Faglig Ungdom blev nedlagt i starten af 1990érne og
havde eksisteret siden 1930érne. Læs også bogen ”Vi vil ikke
nøjes med ord...“
Fremad: Kampråb fra den spæde arbejderbevægelses dage. Blev senere
navnet på aviser; Vorwärts i Tyskland, forlag i Danmark og Rebels
gamle blad - AVANTi! - betyder fremad.
Frontal: navnet på SUFs eksterne blad
Fælles Kurs: venstre-populistisk parti med småracistiske
undertoner med Preben Møller Hansen i spidsen. Udsprang af de
faglige Fælles Kurs-klubber i starten af 80érne. Var i
Folketinget i 1987-88. Er i dag næsten ingenting, har dog enkelte
støtter blandt pensionister. Støttes af DKP-ML til valget. Er
bandlyst af resten af venstrefløjen pga. deres mere eller mindre
åbenlyse flirt med racistiske holdninger. Gik sågar i alliance med
Mogens Glistrup ved valget i 1990.
Feminisme: Kampen for kønnenes ligestilling og –ret. Den klassiske
socialistiske feminisme mente (mener stadig), at en socialistisk
omvæltning er nødvendig for at sikre ligestilling og frigørelse
for kvinden jfr. sloganet ”Kvindekamp er klassekamp, klassekamp er
kvindekamp“. Rødstrømpebevægelsen var feministisk. Blandt første
feminister var blandt andre russeren Allexandra Kollentaj og
tyskeren Clara Zetkin. Radikal-feminismen tager i højere grad
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
2003, 1. udgangspunkt i modsætningen mellem mand og kvinde
end udgave i klassemodsætningerne (f.eks. gruppen Vagina
Side 22 Dentata). Feminismen har kritiseret venstrefløjen
for at være mandsdomineret og bærere af den
patriarkalske arv (hvilket også ofte er sandt).
Fraktion: Mindretal indenfor en organisation, som er uenige med
hovedlinjen. De vælger dog at blive indenfor organisationen i håb
om at forandre den. Arbejder ofte udfra et specielt grundlag.,
f.eks. revolutionære der arbejder i den socialdemokratiskdomineret
fagbevægelse.
G
GLO: Gymnasieelevernes LandsOrganisation; Den borgerlige
gymnasieorganisation, et splittelsesforsøg fra Venstre´s Ungdom
m.fl. ¨
Globale Rødder - GR: Aktivistisk gruppe/netværk (i skrivende stund
måske snart organisation) som tager udgangspunkt i den civilie
ulydighed. Læs mere på www.ulydighed.dk
Goldmann, Emma: Russisk-amerikansk anarkist, som efter den
russiske revolution i 1917 kom i opposition til både Lenin,
Trotskij og det senere stalinistiske statsapparat. Har skrevet en
biografi, som det anbefales at læse, hvis man ønsker indblik i den
tidlige amerikanske fagbevægelse og den anarkistiske kritik af den
russiske revolution.
Gramsci, Antonio: Leder af det italienske kommunistparti. Døde
efter ophold i Mussolinis fangekældre. Teoretiker med vigtige
teorier om magt/modmagt, der inspirerer mange.
Guerilla: Betyder ”den lille krig“ - undergrundshær. Princippet i
guerillakrig er at angribe, når man er stærke nok til at vinde og
trække sig tilbage, når man er for svag. Traditionelt har
guerillakrig været ført i feudale samfund i den 3. verden, hvor en
alliance med bønderne altid har været et centralt spørgsmål. Både
Mao og Che Guevara har skrevet en del om guerillakrigsførelse. I
1960érne opstod by-guerillaen i lande som Uruguay og Brasilien,
hvilket uden held blev forsøgt overført i 1970érne til Tyskland
(RAF) og Italien (Brigade Rosse). I dag er bekæmpelsen af
guerillaen meget avanceret, bl.a.. har USA udviklet en række
bekæmpelsesmetoder. Enkelte lande i Europa har i dag guerillaer,
der kæmper for national selvstændighed bl.a.. ETA i Baskerlandet
og IRA i Nordirland. Andre store guerillabevægelser i verden er
PKK i Kurdistan, FARC/ELN i Colombia og EZLN (Zapatisterne) i
Chiapas (Mexico).
H
Homofobi: Had/angst for bøsser og lesbiske.
HK, Handel og Kontor: Det største danske fagforbund med over
330.000 medlemmer. Organiserer alle i handels og kontorsektoren.
I
Side
Individualisme: Det modsatte af kollektivisme. Opfattelse der

tager sit udgangspunkt i ens egen situation. Opfattelsen af
individet og dets rolle er ofte forskelligt hos marxister og
anarkister.
Internationale: En socialistisk kampsang fra 1871. Også navnet på
en international organisation/sammenslutning, hvor socialister fra
forskellige lande har organiseret sig på tværs af grænserne. Det
danske socialdemokrati var ved sin begyndelse med i 1.
Internationale, som senere blev splittet pga. intern stridighed
mellem Marx og Bakunin, 2. Internationale led sit nederlag ved 1.
Verdenskrig, hvor den daværende højrefløj i en række europæiske
socialdemokratier støttede den imperialistiske krig. Før 1.
verdenskrig var kampen mod militarismen en central del af 1.
Internationales arbejde. 3. Internationale (senere Komintern, også
kaldet Kommunistisk Internationale) blev dannet ved 1.
Verdenskrigs slutning, og bestod primært af revolutionære
kommunistiske partier i Europa. I løbet af 1920érne blev
Komintern i stigende grad styret fra Moskva. Som reaktion på det
stalinistiske bureaukrati og en række politiske uenigheder med de
daværende kommunistpartier dannede Trotskij m.fl. i 1938 4.
Internationale (trotskisterne), som eksisterer i dag. SAP er den
danske sektion af 4. Internationale. For mere info tjeck:
www.leksikon.org hvor der er gode og overskuelige forklaringer på
de forskellige internationaler.
Imperialisme: Imperialismen udvikles, når kapitalen i et land får
kontrol over andre landes produktionsliv og udbreder den
kapitalistiske produktionsmåde. Imperialismen kan siges at være
kapitalismenn som et internationalt system. Imperialisme anvendes
også i en bredere forstand om alle de former for ekspansion, som
en nationalstat foretager ud over egne grænser med den hensigt at
opnå politisk, militær, og/eller økonomisk kontrol over området. –
Når det gælder sig politisk og religiøs imperialisme kaldes det
kulturimperialisme.
Internationalt Forum, IF: Anti-imperialistisk

solidaritetsorganisation. Har eksisteret siden 1970 og har primært
arbejdet med befrielses- og folkelige bevægelser i den 3. verden.
Bor i Solidaritetshuset, og udgiver tidsskriftet GAIA. IF har både
lokal- og landegrupper.
Internationale Socialister, IS: Dannet i 1983-84 af trotskistiske
udbrydere af VS. Er idag små, udgiver ”Socialistisk Arbejderavis”.
Har ry for at være sekteriske og illoyale i samarbejde, men
politisk er de klare anti-stalinister.
J
Junibevægelsen: Splittede ud af Folkebevægelsen mod Unionen i
starten af 1990érne. Ønsker at ”ændre unionen indefra“.
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
K 2003, 1.
udgave Kommunisme: Autoritær socialistisk idelologi som
tror Side 24 på, at efter overgangsfasen proletariatets
diktatur (kommende efter revo) ikke eksisterer
klasser, og hvor staten derfor er ophørt med at eksistere. Det
endelige mål for mange socialister/marxister.
Kommunist: Tilhænger af kommunismen.
KAP: Kommunistisk Arbejder Parti, nu nedlagt maoistisk parti, hvis
medlemmer er med i Enhedslisten.
Kropotkin: En af anarkismens ideologiske frontfigurer. Var stærkt
kritisk overfor bolsjevikkerne under og efter den russiske
revolution i 1917, men støttede dog en revolution.
Kollantaj, Allexandra: Russisk revolutionær bolsjevik, der efter
revolutionen kom i opposition til stalinisterne.
Kontrarevolution: Ofte når det er lykkedes venstrefløjen at sætte
borgerskabet af pinden, iværksætter borgerskabet - ofte med
international hjælp - en kontrarevolution. I 1917 hjalp England,
Frankrig og USA (de hvide hære) i kampen mod den nyetablerede
russiske stat. I 1973 hjalp CIA med et kup mod den demokratisk
valgte socialist Salvador Allende, der skabte et 20 års langt
diktatur under Pinochet.
KAD, Kvindeligt Arbejder Forbund. Socialdemokratisk domineret
fagforbund af ufaglærte kvinder.
Klasse: En klasse bestemmes ifølge den traditionelle marxisme
udfra hvad den laver i samfundet. Arbejder du på en fabrik
tilhører du arbejderklassen, ejer du fabrikker tilhører du
borgerskabet, og er du universitetslektor er du mellemlag. Andre
ny-marxister har udvidet begrebet, så klassetilhørsforholdet ikke
kun bestemmes af din profession. At undersøge hvilke klasser, der
har interesse i at lave samfundet om, hvem der tilhører hvilke
klasser, og praktisk kendskab fra dagligdagen til de forskellige
klassers handlinger kaldes klasseanalyse.
Klassekamp: Den evige modsætning mellem klasserne (arbejderklasse>
<borgerskab) som iflg. marxistisk analyse er drivkraften i
samfundet. Det politiske landskab bestemmes således af den
aktuelle situation i klassekampen. En borgerlig offensiv i
klassekampen kan f.eks. føre til at der gives mere til de rige og
tages fra de fattige. Modsat kan en offensiv fra arbejderklassen
og dens allierede medføre, at staten bruger flere penge på
sygehuse eller at arbejdstiden sættes ned.
Kapitalisme: Samfund, hvor fabrikker og maskiner er i privateje.
Ejeren er kapitalisten. Samfundets værdier skabes af arbejderne på
fabrikkerne. Arbejdernes løn svarer ikke til værdien af deres
arbejde. Overskuddet (også kaldet merværdien) får kapitalisten
uden at lave noget. Kapitalismen brød for alvor igennem i
slutningen af 1800-tallet, og er i dag den dominerende
samfundsstruktur i verden.
Kronstadt: Ø udenfor Skt. Peterborg i Rusland, hvor matroserne i
1921 gjorde oprør. De krævede, at rådsdemokratiet skulle fungere
Side
som det var blevet lovet i 1917. De blev dog mødt af den
sovjetiske hær under ledelse af Trotskij. Flere blev dræbt, og
Trotskij erkendte senere at der var begået en fejl. Kronstadt
markerer for mange marxister og anarkister tidspunktet, hvor den
russiske revolution for alvor røg af sporet. Især for anarkister
er mindet om Kronstadt vigtigt, da dette var et af de steder i
historien hvor kommunisterne for alvor gik ind og dræbte
anarkister, uden egentlig grund hertil.
KGB: Sovjets hemmelige politi. Forløberen hed GPU og tidligere
igen Tjekaen. Blev kendt for at ”eliminere anderledestænkende“ og
være involveret i den Kolde Krig (jvf. amerikanske CIA).
Oprindeligt var idéen, at politiet skulle være under demokratisk
kontrol, men Tjekaen og senere GPU og KGB udviklede sig hurtigt
til at blive den bureaukratiske elites undertrykkelsesapparat.
L
Luxemburg, Rosa: Polsk kommunist, der dog tilbragte mest tid i
Tyskland. Her udgjorde hun sammen med bl.a.. Karl Liebknecht
venstrefløjen i det tyske socialdemokrati. Allerede i 1898 ledte
hun an i en diskussion mod reformisterne (bl.a. Bernstein), og
senere havde hun også en del kontroverser med Lenin. Hun var aktiv
under den tyske revolution i 1918-19, og blev sammen med
Liebknecht dræbt på socialdemokratisk ordre i januar 1919. Hvert
år demonstreres der i Tyskland til minde om hende om Liebknecht.
Lenin, Vladimir Iljits: Russisk revolutionær bolsjevik. I 1904
ledte han opgøret mod den reformistiske fløj i det russiske
socialdemokrati (mensjevikkerne), og han skrev en række væsentlige
værker. Væsentlige træk ved Lenin var hans ideer til opbygningen
af det revolutionære parti (med demokratisk centralisme), hans
kamp mod zar-regimet, hans analyse af den kapitalistiske stat samt
hans analyse af imperialismen. Mange mener Lenin gik hårdt til
værks, både i ord, men også i metoder mod sine politiske
modstandere, og han er derfor stadig omdiskuteret på
venstrefløjen.
Larsen, Aksel: Grundlæggeren af SF. Før det var han medlem af DKP,
og en central person siden 1920érne.
Liebkneckt, Karl: Tysk kommunist og agitator. Blev dræbt sammen
med Rosa Luxemburg i 1919.
LO, LandsOrganisationen: Her samles en række af de store
fagforbund bl.a. SiD, HK og KAD. De største pampere findes i LO. I
de senere år er LO’s rolle på retræte bl.a. pga. at
karteldannelser på fagforeningsområdet får mere magt.
LOE: Elevorganisation, som blev splittet i midtfirserne (se DEO),
men som var den gamle ”røde“ organisation for folkeskoleelever.
Nedlagt i 1990.
LLO: Lærlinge og Ungarbejdernes Landsorganisation: Startet i midt
70érne og nedlagt i slutningen af 80érne.
M
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
2003, 1. Marx, Karl: Tysk socialist og samfundsfilosof,
udgave kaldes den ”videnskabelige socialismes fader“.
Han Side 26 analyserede kapitalismen, som endnu var noget
nyt, mens han levede. Skrev sammen med Engels en række
værker, hvor ”det Kommunistiske Manifest“ fra 1848 og ”Kapitalen“
er de vigtigste (i hvert fald de mest berømte). Marx var desuden
med til at danne 1. Internationale, hvor han ragede uklar med
anarkisterne bl.a. Bakunin. Marx er udgangspunktet for mange
socialister (jfr. marxismen) og alt efter forgrening findes der
mange fortolkninger af ham. Det skal dog nævnes at han selv var
imod at man kaldte sig marxist da han ikke så sig selv som
grundlægger af en ideologi, men nærmere som kritiker/filosof.
Mao, Tse Tung: Leder af det kinesiske kommunistparti fra tyverne
formelt set til midten af tresserne. Maoismen tager udgangspunkt
i, at revolutionen skal starte på landet ved at ”indkapsle byerne
ved at afskære dem fra landet“. Bønderne udgør derfor centrum for
den revolutionære bevægelse. Maos idéer tager udgangspunkt i Kina
i første halvdel af det 20énde århundrede, hvor landet endnu var
et feudalt samfund. Mao er kendt for sine militære strategier.
Kritikkerne af maoismen og den kinesiske kommunisme hævder, at
samfundet i høj grad var dogmatisk/religiøst og styret af
staten/partiet oppefra og nedefter og derfor ikke demokratisk
opbygget. Nymaoister udgør i dag en vis styrke på verdensplan,
bl.a. den terroristiske guerillabevægelse Sendero Luminoso
(Lysende Sti) i Peru, som ikke går af vejen for massakrer mod
civilbefolkningen.
METAL, Dansk: Fagforeningen for de faglærte smede. Typisk de
højest lønnede faglærte arbejdere. METALs top har altid med rette
haft ry for at bestå af en række pampere. På mange punkter udgør
fagforbundet den yderste højrefløj i socialdemokratiet. Lokalt
findes der dog, bl.a. i København, en række progressive METAL-
afdelinger ligesom medlemmer af METAL effektivt kan lamme
samfundet, når de strejker.
N
National-socialisme, kort kaldet nazisme: Fascistisk ideologi
opstået i 1920érne i Tyskland med Hitler i spidsen. Kendetegnet
ved at være stærkt racistisk (jødefjendsk) og anti-kommunistisk.
Nazismen indebærer ligesom fascismen ikke et opgør med
kapitalismen, men er nærmere en fase af kapitalismen i en
tilspidset krisesituation. Da Hitler kom til magten i 1933 skete
det i en alliance med den tyske storkapital (Siemens, Krupps og
Höechst). Disse selskaber kom styrket ud af krigen med solide
overskud.
Nakskov ´31: Refererer til den 1. maj 1931, hvor militær fra
Vordingborg Kaserne blev sat ind mod arbejdere i Nakskov. Den
eneste arbejderkonflikt i Danmark i 30érne, hvor militæret blev
sat ind.
Side
O
Opportunisme: At gøre hvad der er belejligt, og ikke nødvendigvis
er det bedste, mest korrekte at gøre. Den nemme og populære
løsning.
Oligarki: Fåtalsstyre. Ikke-demokratisk styreform, hvor lille
elite styrer et land jfr. junta-diktaturet i Grækenland.
P
Parlamentarisme: Borgerligt demokrati. Vi får lov at stemme og
vælge politikere, men reelt set styres og planlægges samfundet
ikke demokratisk. Historisk er der en konflikt blandt
revolutionære socialister, om hvorvidt man skal deltage i det
parlamentariske system for at bruge det som ”talerstol i fjendens
lejr“. Anarkister har altid været modstandere af revolutionæres
brug af parlamentariske forsamlinger, mens marxister ofte har
brugt denne mulighed som f.eks. Enhedslisten.
Pragmatisme: Tænken og handlen for at opnå praktisk nytte og
resultater her og nu.
Populisme: Leflen for folkestemningen. Typisk populist er Pia
Kjærsgaard eller Preben Møller Hansen (Fælles Kurs). Kendetegnende
er manglen på en helhedsopfattelse, og en politik der ikke hænger
sammen. I stedet køres der på enkeltsagers masseappel.
Proletariatets diktatur: Marxistisk begreb, der omhandler en
periode umiddelbart efter en revolution, hvor arbejderklassen og
den allierede har taget magten. I en sådan situation vil
kapitalens diktatur blive afløst af proletariatets diktatur, og de
tidligere udbyttere vil for en kort periode blive undertrykt, om
nødvendigt med væbnet magt, så de ikke rejser sig til en
kontrarevolution. Begrebet har været kritiseret meget af bl.a.
anarkister, der påpeger at diktaturet bliver et permanent
undertrykkelsesapparat i hænderne på en lille elite og derved ikke
åbner op for en demokratiseringsproces af samfundet. – Som det
f.eks. skete i Rusland.
R
Rådsdemokrati/rådssocialisme: Fundamentet for struktureringen af
et socialistisk samfund. Overalt vælges repræsentanter til råd
(arbejder-, soldater-, beboer-, og skoleråd etc.) Valgte
repræsentanter hertil kan kaldes tilbage og vælges således ikke
for evig tid, men så længe hun/han har opbakning på fabrikken,
skolen etc. Ordet ”Sovjet“ betyder råd på russisk, og idéen var da
også at lave en union af demokratiske sovjetter, hvilket som
bekendt ikke lykkedes. Idéen med rådsdemokratiet opstod blandt
anarkister ved revolutionsforsøget i Rusland 1905/06. Blandt de
største fortalere for rådsdemokratiet kan nævnes Rosa Luxembourg,
hollænderen Anton Pannenkoek og også en række anarkister. Lenin
havde en mere pragmatisk indstilling - idéen var god nok, men han
havde svært med at rette sig efter dem i revolutionens første år.
(se f.eks. Kronstadt)
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
2003, 1. Radikal: Yderliggående. Ofte er radikalt
udgave venstreorienterede lig det yderste venstre
Side 28 (autonome/anarkister). Vendingen ”radikale
forandringer“ hentyder til store, tilbundsgående
forandringer i modsætning til små reformistiske lappeløsninger.
Revolution: Grundlæggende omvæltning, hvor samfundet laves om helt
fra bunden, dvs. at der laves om på magtfordeling og
ejendomsforholdene (f.eks. hvem der ejer fabrikkerne). At være
revolutionær betyder derfor, at man mener der skal en omvæltning
til og at små reformer og et kryds hvert fjerde år ikke rykker
nok!
Reformisme: Idé om at små reformer af det kapitalistiske samfund
kan ændre det i socialistisk retning. Der skal altså ikke skabes
en revolution, og man arbejder primært via parlamentet (f.eks.
Folketinget) for at opnå denne forandring. Herhjemme er SF et
typisk reformistisk parti. Reformismens grundlægger hed Bernstein,
og var medlem af det tyske socialdemokrati SPD, hvor hans idéer
vandt indpas ved århundredeskiftet (se Luxemburg).
Reaktionær: Det modsatte af progressiv. Hentyder til de kræfter,
der vil bevare det bestående samfund (borgerskabet) og ikke er
interesserede i nytænkning og radikale forandringer i socialistisk
retning.
Rebel – revolutionære Unge Socialister
Basisdemokratisk organisation dannet september 1992 på et
stiftende træf i Århus. Forud for det var der sket en del på den
danske venstrefløj. Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) var blevet
nedlagt, Venstresocialistisk Ungdom (VSU) besluttede at nedlægge
sig selv pga. for få aktiviteter og ønsket om at lave en bredere
organisation. En del faglige ungdomsorganisationer, som f.eks.
Faglig Ungdom, havde også måttet dreje nøglen om. Samtidig var en
række græsrodsbevægelser som BZ-bevægelsen og Gadens Parlament
gået i sig selv. Derfor mente en række unge aktivister, at der var
brug for en ny organisation og man dannede derfor Rebel -
Revolutionære Unge Socialister.
Dannelsen var kaotisk. Som oftest er det således, når
venstrefløjen samles, at alle forkortelser møder op.
Initiativtagerne bag Rebel mente, at man burde samle den anti-
stalinistiske venstrefløj. Med stalinistisk mentes den del af
venstrefløjen, som havde forsvaret og fortsat forsvarede de
tidligere ”socialistiske“ diktaturer i Østeuropa. Ved dannelsen af
Rebel i 1992 var muren faldet og diktaturerne brudt sammen 2-3 år
forinden, og erindringen om, hvad socialister i almindelighed blev
anklaget for, stod os alle ganske klart. Rebels anti-stalinisme
betød, at unge fra partiet DKP-ML blev lukket ude, og de tog
derfor senere initiativ til dannelsen af Rød Ungdom. I foråret
2001 blev Rebel sammenlagt med Enhedslistens Ungdomsnetværk, skrev
samarbejdsaftale med Enhedslisten og har siden da heddet
”Socialistisk UngdomsFront” – Se SUF.
Rød Ungdom: Ungdomsorganisation dannet et år efter REBEL’s
Side
stiftelse på initiativ af bl.a. DKP-ML. Ønskede fra starten ikke

at forholde sig til tidligere tiders socialistiske eksperimenter,
ligesom man på en række punkter så som organisationsstruktur,
unionsmodstand og anti-fascisme adskiller sig fra REBEL´s
holdninger. Er i dag meget lille.
S
SAP, Socialistisk Arbejderparti: Den danske sektion af 4.
Internationale (se trotskisme). Dannet i 1980. Unge SAPére er
aktive i REBEL.
Sexisme: Forfølgelse/undertrykkelse pga. af køn eller seksuel
orientering f.eks. homoseksuel.
SF, Socialistisk Folkeparti: Dannet 1957 af udbrydere fra DKP samt
andre venstrefløjstendenser umiddelbart efter Sovjets invasion af
Ungarn. Et reformistisk parti i dag.
SFU, Socialistisk Folkepartis Ungdom. Har ca. 1900 medlemmer,
hvoraf mange er inaktive. Svinger i mindre grad end moderpartiet
på EU-spørgsmålet. Dannet i omkring 1970.
Skruebrækker: Strejkebryder, ofte borgerlig organiseret i den
kristne eller "frie" fagbevægelse. Luset, illoyal personage, der
bryder med fællesskabet, når der er konflikt. Arbejder ofte under
politibeskyttelse.
Socialisme: Samfund, hvor der ved at blive er gjort op med nogle
grundlæggende kapitalistiske træk, f.eks. retten til privat eje af
produktionsmidlerne og privat ret til forvaltning af overskud.
Samtidig er der igangsat en række processer, som skal trække
samfundet i retning af et stats- og klasseløst samfund. Mange
marxister forstår socialismen som et overgangssamfund på vej mod
kommunismen. Efter marxisters synspunkt vil der under socialismen
blive opbygget en demokratisk, socialistisk stat.
Socialist: Person, som ikke er tilhænger af kapitalisme. Begrebet
rækker meget vidt: Fra enkelte socialdemokrater til den
revolutionære venstrefløj kalder sig socialister.
Sovjet: betyder oprindeligt ”råd“ på russisk. Sovjetunionen betød
således rådsunionen (se rådsdemokrati). Staten Sovjet blev dannet
efter 1917 og eksisterede fremtil 1991. Forholdet til _det
socialistiske Sovjet“ har altid skabt store splittelser på
venstrefløjen.
Stalinisme: Hentyder til de ”socialister/kommunister“, der
forsvarer Sovjettiden fra midten af tyverne frem til Murens fald.
Josef Stalin blev Sovjets leder efter Lenins død og de
efterfølgende fraktionskampe i det russiske kommunistparti
(bolsjevikkerne). Stalinismen kendetegnes ved: A) Opgive idéen om
en verdensrevolution og i stedet prædike ”socialisme i et land“.
B) En centralisering og afdemokratisering af parti og stat samt en
udrensning af oppositionen indenfor den socialistiske bevægelse i
30érne, f.eks. trotskister, socialdemokrater og anarkister. C)
Idéen om folkefront, hvor kommunister, socialdemokrater og
borgerlige skal danne en folkefront sammen mod fascismen (modsat
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
2003, 1. enhedsfront). Denne strategi kendes idag fra
udgave kampen mod EU.
Side 30 Stalinismens dominans indenfor den kommunistiske
bevægelse betydede, at der i 30érne dannedes
andre revolutionære strømninger. Herhjemme må DKP tidligere (fra
før slutningen 1980érne) og idag specielt DKP-ml betegnes som
værende stalinister. Ofte har stalinismen nationalistiske træk
jfr. unionsmodstanden.
Stalin, Josef: Oprindeligt præst, men fra 1928 frem til sin død i
1953 den ubestridte leder af Sovjetunionen. Eneste ud af den
oprindelige russiske centralkomite fra tiden lige efter
revolutionen, der døde en naturlig død.
Stauning, Thorvald: Første socialdemokratiske statsminister.
Reformist, og samarbejdede ofte med borgerlige (Radikale Venstre).
Statskapitalisme: Begreb ISére og en række venstresocialister
brugte om de tidligere diktaturer i Østeuropa. Kapitalismen
bestod, da der i statssystemet var en herskende elite, der rådede
over produktionsmidlerne. Dele af statsmagten udgjorde derfor den
nye udbytterklasse. Derfor havde disse folk heller ikke så svært
ved at overleve omvæltningerne til markedsbaseret kapitalisme
efter Murens fald.
SUF – Socialistisk UngdomsFront: Dannet i 2001, sammenlægning af
Rebel og Enhedslistens ungdomsnetværk. Har en samarbejdsaftale med
Enhedslisten.
Syndikalisme: Revolutionær anti-autoritær strømning. Tager sit
udgangspunkt i at samfundet forandres via revolutionære
fagforeninger eller arbejdersammenslutninger (jfr. syndicat på
fransk). F.eks. findes der i Sverige ved siden af det svenske LO
en mindre syndikalistisk sammenslutning ved navn SAC.
Syndikalismen minder om anarkismen, specielt i Sydeuropa, deraf
betegnelsen anarko-syndikalister (ofte anarkister med udgangspunkt
i faglig organisering). De mest kendte syndikalister herhjemme tog
i 1918 initiativ til at storme børsen for at give spekulanterne en
velfortjent røvfuld med medbragte køller. En del danske
syndikalister gik senere med i DKP. Kendte danske syndikalister
var Thøger Thøgersen og Christian Christensen.
T
Trotskij, Leo: Russisk revolutionær. Var oprindelig mensjevik, men
tilsluttede sig senere Lenin og bolsjevikkerne. Ledede den
russiske forhandlingsdelegation i Brest-Litovsk efter krigen, og
blev senere ledende militærmand i kampen mod de hvide efter selve
revolutionen. Efter Lenins død ledte Trotskij an i kampen mod de
stalinistiske bureaukratisering af Sovjet, hvilket tvang ham til
at forlade landet i 1928. Han opholdt sig i Norge og senere i
Mexico, hvor han i 1940 blev dræbt af en stalinistisk agent. I
1938 ledte han an i dannelsen af 4. Internationale. Af hans
vigtige teorier kan fremhæves idéen om Enhedsfront (modsat den
Side
stalinistiske folkefront´s idé) og teorien om den permanente

revolution. Herhjemme kaldes både Internationale Socialister og
Socialistisk Arbejderparti populært for trotskister.
U
Unge Mod Unionen: Sammenslutning af unge unionsmodstandere. Har
afdelinger rundt omkring i landet, men har en begrænset størrelse.
V
VS, Venstresocialisterne: Dannet af udbrydere fra SF i 1967 og
samlede alle mulige revolutionære fra maoister, blomsterbørn og
trotskister, som senere brød ud igen. Har en række år været
repræsenteret i Folketinget. VS har aldrig været knyttet til de
eksisterende Østeuropæiske lande, og er blevet kendt for at være
et anti-autoritært marxistisk parti. Partiets store nedtur kom i
slutningen 1980érne. I dag arbejder mange VSére i Enhedslisten.
X
X-Fronten: Uddannelsesfronts aktionsgruppe startet af Rød Ungdom.
Havde begrænset omfang, men en del succes med aktion "Tal i
Flammer", hvor karakterblade brændes af.
Y
Yderliggående: se radikal.
Z
Zionisme: Ideologien bag staten Israels dannelse. Grundlagt af
bl.a. Theodor Herzl. går ud på, at jødeproblemet (forfølgelserne
jfr. nazisme) løses ved, at jøderne får deres egen stat og derfor
ikke integreres i de vestlige lande. Yderligere opfattes jøderne
som et samlet folk, og ikke som en religiøs betegnelse. FN har
sammenlignet zionismen med racisme.
Zetkin; Clara: Tysk feminist og kommunist. Den store teoretiker
fra 1920’erne og 30érne. på området. Medlem af KPD.
Æ
Ø
Å
Adresser:
AFA/KAFA-X: Korsgade 19 kld., 2200 Kbh. N. Tlf. 35 35 91 12,

www.antifa.dk
Amnesty International: www.amnesty.dk
ABC: www.anarchistblackcross.dk
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
2003, 1. Cikaden, solidaritetsbutik i Griffenfeldsgade
udgave www.cikadenet.dk
Side 32 Christania: www.christiania.org
Danmarks Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS: www.dgs-net.dk
DEMOS: www.demos.dk
Den Anarkistiske Føderation, www.resist.dk
Direkte aktion: www.direkteaktion.dk (stedet hvor man bl.a.. kan
læse "Sabot" som for resten betyder træsko)
Enhedslisten: Studiestræde 24, 1. 1455 Kbh. K. Tlf. 33 93 33 24,
fax. 33 32 03 72, www.enhedslisten.dk
Fagbevægelsen mod Unionen, Ndr. Fasanvej 230, 2200 Kbh. N.
Folkets hus, brugerstyret hus som ligger på Nørrebro
www.folketshus.dk
Folkebevægelsen mod Unionen: Sigurdsgade 39A, 2200 Kbh. N. Tlf. 35
82 18 00
Folkebevægelsens Ungdom (FUME): Sigurdsgade 39A, 2200 Kbh. N. Tlf.
35 82 18 00
Globale Rødder: www.ulydighed.dk
Internationalt Forum: Griffenfeldsgade 41, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 37
18 88/89.
Junibevægelsen: Skindergade 29, 1. 1159 Kbh. K. Tlf. 33 93 00 46.
Jyder mod Overflødige Motorveje: Silkeborgvej 932, 8462 Harlev J.,
www.jmom.dk
Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82, 2400 Kbh. NV
Leksikon for det 21. århundrede, www.leksikon.org
Modkraft, venstreorienteret nyhedsportal www.modkraft.dk
NOAH: Nørrebrogade 39, 1. tv. 2200 Kbh. N. Tlf. 35 36 12 12
Operation Dagsværk: Studiestræde 24 2., 1455 Kbh. K. Tlf. 33 25 80
50.
Rebel2001
Rød Ungdom: Mejlgade 49, 8000 Århus C. Tlf. 86 13 62 08, fax. 86
12 69 99, www.ru.dk
Rebel2001 www.rebel2001.person.dk
Revo.dk
SAP: Nørre Allé 11 A. 2200 Kbh. N. Tlf. 35 39 79 48
Skansen mod nazisme, de brave og syngende ålborgensere
www.skansen-mod-nazisme.dk
Socialistisk Folkepartis Ungdom, Blegdamsvej 24A, 2200 Kbh. N.
Tlf. 35 36 17 77, fax: 35 36 09 50, e-mail: sf@sf.dk, www.sfu.dk
Spidsroden: Prins Jørgensgade, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 35 40 22. (v.
Folkets Park)
Solidaritet, www.solidaritet,dk
SUF – Socialistisk UngdomsFront, Studiestræde 24, 1. 1455 Kbh. K,
www.ungdomsfront.dk
Spidsroden: Prins Jørgensgade, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 35 40 22. (v.
Side
Folkets Park)
Tidsskriftscentret, Griffenfeldsgade 35 st., 2200 Kbh. N. Tlf. 35
35 97 10.
TV-stop, www.tvstop.dk progressiv tv-station som dog kun kan ses i
København og omegn
Ungdomshuset, Jagtvej 69, 2200 Kbh. N, www.ungdomshuset.dk
Venstresocialisterne, Griffenfeldsgade 41, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 35
06 08
Økologiske Igangsættere: Griffenfeldsgade 29, 2200 Kbh. N.
Vesterbrogade 15, 1620 Kbh. V. Tlf. 33 25 80 33, www.dgs-net.dk
Fonde og andre steder man kan søge om støtte til arrangermenter.

1.Maj Fonden: Kong Valdemarsvej 19, 2840 Holte. Giver typisk 2000
- 5000 kr. til progressive (røde) aktiviteter.
Columbusfonden: Enebærvej 16,9500 Hobro. – Støtte til fremme af
mellemfolkelig forståelse og at fjerne årsager til krig.
Dansk Amnesty Fond: Amnesty International, Dyrkøb 3, 1166 Kbh. K.
– Støtte til formål der falder indenfor den internationale
organisation Amnesty Internationals Statutter.
Dansk Kvindesamfund: Niels Hemmingsens Gade 10 3., 1153 Kbh. K. –
Kan man søge om støtte til kvindearrangementer hos.
Enhedslistens Græsrodsfond: Studiestræde 24,1. 1455 Kbh. K. Giver
typisk 1000 til 3000 kr. til åbne græsrodsaktiviteter, der har
svært ved at finde finansiering andetsteds.
Fredsskattefonden: Bærgelundsvej 15, 272 Vanløse. – Initiativer
for fred.
Fremad Fonden: c/o Claus Thing Mortensen, Galgebakken Torv 7/20,
2620 Albertslund. Giver penge til ungdomsprojekter udenfor de
politiske ungdomsorganisationers regi.
Græsrodsfonden: Niels Ahlmanns Allé 9, 2900 Hellerup. Giver typisk
1000 - 4000 til ikke alt for revo. aktiviteter. www.graesrod.dk
Hagens Legat: v. Advokat Kirsten Bindstrup. Vestergade 12, 1.
sal.1456 Kbh. K. Støtter politisk aktive udsat for påolitivold
eller aktivister, der på anden måde er kommet i klinch med
politiet.
Kvindefonden Dannerhuset, Nansensgade 1, 1366 Kbh. K.
Kvinderådet: Niels Hemmingsens Gade 10 2., 1153 Kbh. K. – Kan man
søge om støtte til kvindearrangementer hos.
Rosafonden: Giver typisk 1000 - 4000 kr. til unges projekter og
aktiviteter, der går imod strømmen! Ring efter adresse, da den
"flytter" tit.
Rød Fond C/O Enhedslisten, Studiestræde 24 1., 1455 Kbh.K
Røde Øre - anti-imperialistisk Fond, postboks 2596 2100 Kbh. Ø.
Giver typisk 300 - 1000 kr. til anti-imperialistiske aktiviteter.
Til ingen af de nævnte fonde skal der bruges ansøgningsskema.

DUF har også to ”kasser“ – U-landskassen og InitiativStøtten, som
Håndbog for
uorganiserede
Rebeller,
sommer
2003, 1. kræver ansøgningsskema. Ring tlf. 39 29 88 88 for
at udgave få tilsendt skema og retningslinjer.
Side 34 Advokater
Pamfletter og lignende
Ikke alle ting er med i denne lille håndbog. Hvis du virkelig vil
vide mere om specifikke ting, så kommer her nogle henvisninger:
* Anarkistens Kogebog: Her fås oplysninger af mere sprængfarlig

karakter. Er svær at få fat i pga. antændingsfare, men kontakt din
lokale anarkist eller surf på Internettet. Så kan det være den
dukker op!
* Den lilla Svarta - anarkistisk inspireret gør-det-selv håndbog
på svensk.
* Engelsk motorvejsmodstand......: Denne bog fortæller på engelsk
om hvordan man bedst muligt forhindrer motorvejsbyggeri og
skovrydning med radikal-pacifistiske midler. Velegnet til dig der
gerne vil sidde i en kran flere timer og herefter at blive anholdt
uden at gøre modstand!
* Enhedslistens strejkehåndbog. Hvordan organiseres en strejke?
Gode råd om fagligt arbejde skrevet af folk med årelang erfaring.
Koster 20 kr. per styk. Fås ved henvendelse til Enhedslisten på
tlf. 33 93 33 24.
* Freelance Nøglen: Udgivet af Freelancegruppen i Dansk
Journalistforbund. Har en masse adresser på tidsskrifter, dagblade
etc.
* Håndbog for Aktivister: Fra dengang der fandtes rigtige
græsrødder og computeren fyldte meget. Fås sikkert på biblioteket
eller hos den fallerede venstrefløjsaktivist, der kan huske Slaget
om Byggeren i 1980.
* Leksikon for det 21.århundrede - Udgivet af Solidaritet. Se ogå
www.leksikon.org
* Rebel2001 har en hjemmeside hvor denne bog ligger med mange
andre idéer som ofte bliver opdateret. www.rebel2001.person.dk
* Tips und Tricks für Antifa´s: Tysksproget guide til anti-
fascistiske aktiviteter lavet af berliner-grupper Die Edelweiss
Piraten. Er fra 1992/93.
* PAX-leksikon: Meget omfattende norsk venstrefløjsleksikon.
Herhjemme arbejder en gruppe VSére på at lave en dansk udgave i
en redigeret version til CD-rom. Ring 31 35 06 08 for at høre
mere.
Side

Haandbog For Rebeller

Diunggah oleh

Informasi Dokumen

Judul Asli

Hak Cipta

Format Tersedia

Bagikan dokumen Ini

Bagikan atau Tanam Dokumen

Opsi Berbagi

Apakah menurut Anda dokumen ini bermanfaat?

Apakah konten ini tidak pantas?

Hak Cipta:

Format Tersedia

Haandbog For Rebeller

Diunggah oleh

Hak Cipta:

Format Tersedia

Håndbog for uorganiserede Rebeller, sommer 2003, 1.

Håndbog for uorganiserede rebeller!!

- en håndsrækning til revolutionære aktiviteter.

Foran dig har du en hjælpende hånd til aktivisme. Meget af

God læselyst, Rebel2001

Hvordan skaffer man penge?

Udover et kontingent er der også en række andre muligheder for at

normalt gode samarbejdspartnere. Hvis man skriver ansøgninger til

Men det at skaffe penge ophører ikke ved ansøgninger og

Er man først blevet anerkendt som en forening kan man også få

Er man godkendt som en lokalforening kan man få lokalestøtte

afleveres et regnskab inkl. bilag til kommunen året efter (i

den gruppe som du laver løbesedlen sammen med.

Når man har lavet eller inden man laver en aktion/aktivitet, så

Alle undersøgelser viser, at avislæsere altid gennemgår

Skal man lave en demonstration kan man gøre det på forskellige

retninger, står ofte som ene-arrangør (f.eks. SiD), men når

Der er indenfor den politiske graffiti tre måder som er mest

Bannerdrops bruges på letsynlige steder, hvor et banner kan hænge

Der er mange forskellige aktionsformer, og det der fokuseres på

- Ikke-volden. I ordet "civil" lægger mange også , at det er

Sladrer til Politiet“.

Sikkerhed - hvordan undgås politiet?

– Lav aldrig ulovlige (heftige/militante) aktioner i jeres

Sikkerhed - den yderste højrefløj

– Udlevér aldrig navne og telefonnummer på med-aktivister til folk

Det er ulovligt at maskere sig ved demonstrationer i Danmark.

Hvis politiet stopper dig

Har du kun pligt til at oplyse navn og fødselsdato (ikke de sidste

Politiet må kun kropsvisitere dig hvis du er anholdt. Deres måde

Når/hvis du bliver anholdt, er det fordi politiet mener de kan

Du har stadig kun pligt til oplyse navn, fødselsdato og

Er du under 18 år vil politiet kontakte dine forældre, og under

Det er altid smart at kende navnet på en eller to gode advokater.

Hvis du bliver dømt til at forblive i varetægt, vil du normalt

Individualisme: Det modsatte af kollektivisme. Opfattelse der

Internationalt Forum, IF: Anti-imperialistisk

stiftelse på initiativ af bl.a. DKP-ML. Ønskede fra starten ikke

stalinistiske folkefront´s idé) og teorien om den permanente

AFA/KAFA-X: Korsgade 19 kld., 2200 Kbh. N. Tlf. 35 35 91 12,

Fonde og andre steder man kan søge om støtte til arrangermenter.

Til ingen af de nævnte fonde skal der bruges ansøgningsskema.

* Anarkistens Kogebog: Her fås oplysninger af mere sprængfarlig

Anda mungkin juga menyukai