Anda di halaman 1dari 6

Sexualitet & Magt

Om iscenesatte kroppe, erotik og den tabte lidenskab

-EN AKTIONSERKLÆRING

Det er simpelthen ulideligt at opleve, hvor massivt salget af kvinder som


sexualobjekter har sat sig igennem og gennemsyrer hverdagen mere og mere bastant. TV-porno,
sexmagasiner, pornoshops, sexistiske reklamer for alverdens slags varer, etc. er blevet en
selvfølgelighed , og leveres dagligt via TV – især fredag og lørdag. Det har ikke noget at gøre med
frigjorthed eller med afskaffelse af tabuer; det drejer sig om ren og skær kvindeforagt – fra den
”harmløse”, dumme slags til den direkte brutale.
På forskellig vis har kvinder i årevis kæmpet mod dette. Med omstruktureringen indenfor
medierne sex og pornoindustrien begyndt en ny offensiv, som økonomisk set følger de kapitalistiske
markedsmekanismer og indholdsmæssigt set er del af det samfundsmæssige roll-back, som i
øjeblikket foregår på alle områder.

MODSTAND MOD DEN SEXISTISKE KONSENS


- HVORFOR VI HAR NOGET IMOD PORNO

I medierne diskuteres heftigt om det såkaldte tabuopgør omkring sexualitet og om frigivelsen


af pornografi. Såvel ”progressive befriere” som konservative sædelighedsvogtere er enige om, at
pornografien er en fremstilling af en i sig selv værdi-neutral, oprindelig sexualitet. Det omstridte
punkt er, om denne sexualitet hører hjemme bag hjemmets fire vægge, eller om den ”befriet for alle
tabuer” kan fejres som offentlig begivenhed.

Men pornografien er IKKE en fremstilling af oprindelig sexualitet. Den form hvori


sexualitet udleves og fantaseres om, er altid udtryk for de samfundsmæssige forhold.
Fortrængningen af dette udgør den sexistiske konsens, som i dag forener venstreorienterede,
højreorienterede og liberale i deres absurde diskussionsstridigheder. Pornografi er fremstillingen af
sexuelle handlinger løsrevet fra alle sociale forhold; og kun via denne løsrivelse bliver
fremstillingen til det, den er: Porno.Sexualitet bliver isoleret fra de sociale og følelsesmæssige
betingelser og reduceret til en fremstilling af kroppens kønsorganer. Det er bryster, kusser og pikke,
som reagerer.

Reduceringen af sexualitet til handlinger hinsides sociale relationer er forudsætningen for, at


sexualitet bliver konsumerbar som vare. Pornografi er baseret på denne reduktion og er med til at
fremme den ind til det absurde, til en fuldstændig degenereret sexuel fordummelse. Sexualitetens
isolering fra menneskelige relationer er den basis, hvorpå sexuel vold vokser frem. Fortrængningen
af erotik og sanselighed væk fra det offentlige liv og henvisningen heraf til den hemmelige
privatsfære danner baggrunden for, at den fremmedgjorte sexualitet gennemsyrer så mange
handlinger i hverdagen. I sprog, blikke, kropsholdninger… den tvangsmæssige
gennemsexualiserede hverdag er et område, hvori den patriarkalske mandsidentitet reproducerer sig
hver dag, ikke som fri sexualitet, men som ”friheden” til at kræve, at kvinder står sexuelt til mænds
rådighed.

Det er ikke en tilfældighed, at vold spiller en vigtig rolle i pornografien – og det på flere
måder: Sexualitet frarøvet enhver sanselighed og erotik har brug for andre emotionelle
spændingselementer for at blive opfattet som lyst og ikke kun som en teknisk handling.
I denne forbindelse er iscenesættelsen af kroppen som en samling af sexuelt brugbare kropsdele (en
mund er kun interessant med henblik på stimulans –etc.) i sig selv et udtryk for vold, vold fra det
1
betragtende subjekt, som råder over det udstillede objekt. Ligegyldigt hvordan kvinder fremstilles i
pornografien: Som selvbevidst og krævende, eller som umiddelbart underkastede – udslagsgivende
er det pornografiske blik: Synet på kvinden som objekt for sexuel tilfredsstillelse og stimulans
(hvorvidt man(d) sværger til underdanig kvinde eller domina er alene et spørgsmål om smag). Det
er dette subjekt-objekt forhold, som udgør det pornografiske blik, den pornografiske underkastelse,
og denne har brug for stadig mere vold og stadig flere magtfantasier for overhovedet at kunne
lystfølelse i dette ophidselsesrefleks mønster.

Umenneskeliggørelsen, at gøre andre til objekter, åbner vejen for direkte fysisk vold. At
tage den individuelle personlighed og subjektivitet fra kvinder er en form for sexistisk
underkastelse, som fysisk set udtrykkes i vold/voldtægt. Det er denne vold, som latent eller åbent
permanent er tilstede i de sexistiske tilråb, i de pornografiske vurderende mandsblikke, i medierne, i
alle mulige og umulige hverdagssituationer. Også her refererer pornografien til det, som i forvejen
eksisterer og driver det samtidig fremad: Den patriarkalske kobling af sexualitet med vold og
underkastelse. Det foreløbige højdepunkt i den totale umenneskeliggørelse er computer-sex
programmerne: Her optræder ikke engang den objektgjorte kvindekrop. Kvinden kan fremstilles
som forbrugsgode individuelt af hver enkelt mand: Den mandlige omnipotens ved computeren,
kvinden som absolut abstrakt objekt.

Mænds selvfølgelige og med vold gennemførte erobring af kvinder sættes i pornografien


lig med sexuel lyst. Volden giver manden sexuel lyst; volden opfattes af kvinder angiveligt ikke
som vold, men virker sexuelt ophidsende på dem. Det er hermed underforstået, at kvinder jo i
virkeligheden altid gerne vil, at de provokerer og opfordrer mændene og i visse tilfælde må
overbevises om deres inderste ønsker med hjælp af vold. Kvindebevægelsens gamle parole: -”Når
en kvinde siger NEJ, mener hun NEJ”, bliver hele tiden konfronteret med klicheen om den altid
villige kvinde, hvis NEJ ikke skal tages alvorligt og angiveligt ikke stemmer overens med hendes
interesser og behov. Dem kender mændene –tror de – jo på alle livsområder bedre. Det er dem, som
definerer kvindeinteresser. Det er det samme som opfodring til permanent voldtægt.

SEXUALITET OG MAGT

Påstanden om at pornografien blot fremstiller den oprindelige sexualitet bidrager til at


forklare den patriarkalske sexualitet som et naturfænomen. Ligeså vel som tankekonstruktioner om,
at mænd ved at kigge på porno kan afreagere for deres fantasier og dermed lader kvinder i fred,
eller at de afstumpede pornofilm alligevel er så kedelige at de mister deres effekt ved langvarigt
konsum, slet ikke tager højde for pornografiens væsen. Sexualitet opfattes som en privatsag, som
ikke-samfundsmæssig, en urkraft, uskyldig og ren, styret af de inderste drifter – i hvert fald som
noget forklemt, og som sådan derfor som noget farligt. Men der findes ikke nogen såkaldt
oprindelig sexualitet, bortset fra enkelte fysiologiske reaktioner.
Hvordan vi oplever sexualitet, hvad der giver os lystfølelse, sætter gang i vores fantasier, hvad vi
oplever som sanseligt og erotisk – er alt sammen kultur, opstået på baggrund af historien, formet af
de samfundsmæssige forhold.

HER ER EN LILLE EX-KURS I VORES HISTORIE:

Undertrykkelsen af kvinders sexualitet er en af de vigtigste forudsætninger for dannelsen


af patriarkalske samfund. De centrale elementer i de gamle patriarkalske samfund er mandlig
arvefølge, forbundet med ophobningen af privatejendom og magt. Dertil kom behovet for at råde
over arbejdskraft, dvs. for flest mulige børn. For at gennemtvinge dette måtte kvinders sexuelle
selvbestemmelsesret brydes og deres viden om fødselskontrol destrueres. Kvinders sexualitet blev
2
med vold underlagt mændenes magt og deres forplantningsinteresser. Kvinder blev erklæret for
objekter stående til mænds rådighed.

Oven i familiepatriarkernes herredømme kom i løbet af den historiske udvikling


nationalstatslige- og klasseinteresser i forplantningen af undersåtter (soldater og arbejdskraft).
Dermed har koblingen mellem sexualitet, vold og herredømme ikke kun antaget forskellige former
historisk set – det har også ramt kvinder på forskellig måde og med forskellig vægt – alt efter deres
samfundsmæssige position og mulighed for at gøre modstand. Undertrykkelsen af andre folkeslag
var f.eks. altid forbundet med den sexuelle underkastelse af kvinderne blandt disse folk; og såvel
borgersønnen som den feudale fyrste rådede med selvfølgelighed over sexualiteten af de kvinder, de
havde ansat/var afhængige af dem.

Forbindelsen mellem sexualitet og magt har altså 2 sider: Magt var og er altid forbundet
med sexuel vold mod kvinder, samtidig blev/bliver (hetero)sexualiteten altid umiddelbart forbundet
med magtforhold. F.eks. kønnenes karakteristika:
I den første fase af det kapitalistiske patriarkat blev der udfra den patriarkalske, heterosexuelle
kønsakt afledt forskellige kønskarakteristika: HAN aktiv villende, krævende, bestemmende.
HUN passiv, hengivende, tjenende, afhængig, en natur som han skal forme. Denne forbindelse
mellem sexualitet og underkastelse blev slået fast som værende eviggyldige kønsidentiteter.
Den hierarkiske tvangsheterosexualitet blev/bliver såvel inderliggjort som permanent fastslået med
vold: Kvinder præges i den retning, at de udelukkende orienterer sig mod mænd og fikserer sig på
dem. Uden mænd skal kvinder være ingenting. Først med den sexuelle bekræftelse via en mands
begær opstår da angiveligt den ”sande kvinde”.
Mål med og resultat af tvangsheterosexualiteten er også at skabe konkurrenceforhold og mistro
mellem kvinder samt selvforagt. Den konstante erfaring af nedværdigelse fører ofte til
offerholdning, skyldfølelse og selvhad, der ofte udleves som had mod andre kvinder, hvilket
vanskeliggør en fælles organisering.

Det overgreb at afpersonificere kvinder og udelukkende at betragte os udfra en sexuel


brugs- og konsumværdi, er for mænd en sådan social selvfølgelighed, at mange kvinder slet ikke
opfatter det som af personificering og anstrenger sig for at bevare denne ”anerkendelse”. Kvinders
objektstatus for mænd fastslås fra barnsben af. Sexuel vold mod piger, for det meste udøvet af far,
bror, stedfar eller onkel er erfaringer uhyre mange kvinder har. At vokse op i og leve i et klima af
konstant reel eller potentiel voldtægt fra en nærtstående (måske også elsket og værdsat) mand, og at
finde dette normalt eller opleve det som et udtryk for anerkendelse, skaber dybe sår i kvinder og
præger dem for livet.

Grænsen mellem ”normal” tvang til heterosexualitet og voldtægt er flydende, og til


dels umulig at drage – som en voldtægtsudøver udtrykte det, havde han ”ikke brugt mere vold end
det er normalt for mænd under forspillet”.
Sexualitet er samfundsmæssig, og i dette samfund er den herskende form for sexualitet baseret på
magtforhold. Det er dette som pornografien fremstiller – og ikke sexualitet i sig selv. Den almene
udbredelse af porno giver billeder til fantasien, skoler det pornografiske blik, præger den sexuelle
oplevelse og fastslår indtil det uendelige det, som den viser: Sexuelt herredømme og underkastelse.

”Oplysningsbølgen” og sexfilmene fra de tidlige 70’ere kunne dengang stadig opfattes


som provokation mod spidsborgerlig moral, som et brud på tabuer, befrielse for sexual- og
kropsfjendtlighed samt borgerlig sexistisk dobbeltmoral. Det stod dog hurtigt klart, at den såkaldte
”sex-bølge” ikke forandrede de gamle moralforestillinger. I det moderne kapitalistiske
efterkrigssamfunds modsætning mellem gamle rolle- og moralforestillinger og konsumsamfundets
krav, så kvinder en chance for at tage det tilbage, som var blevet taget fra dem: En selvstændig egen
3
sexualitet. Pornofilmene var det patriarkalske svar på dette modsætningsforhold. I disse film
optrådte godt nok et sexuelt aktivt kvindebillede, men det var fuldstændig indrettet efter den
patriarkalske moral om mænds sexuelle råderet over kvinder, den moral som erklærer kvinder for
objekter, som tingsliggjort erotik og sexualitet og dermed gør det til et tabu, som erstattes af en
fremmedgjort, voldelig, teknisk akt.

I dag retter den tilsyneladende ”sexuelle offensiv” sig ikke kun indirekte, men også åbent
erklæret mod feministiske positioner, idet den diffamerer1 kvinders kamp mod patriarkalske
magtforhold som lystfjendtlig og puritansk, og som modtræk hertil atter kræver mænds sexuelle
udfoldelser befriet for de ”repressive feministiske lænker”. At de anti-sexistiske kvindekampe heller
ikke kan sige sig fri for borgerlig moral, gør bare tilbagetrækningen af feministiske positioner
lettere.

TV-PORNO I DAGLIGSTUEN

I dag er TV i høj grad bestemmende for, hvordan virkeligheden bliver opfattet.


Kombinationen af billede og lyd gør det muligt for dette medium – langt mere end for andre medier
– at foregive objektivitet. De tilsyneladende objektive optagelser indvirker på hverdagen, har
indflydelse på menneskers tanker og handlinger og er dermed med til at skabe nye realiteter. TV har
således en uhyre magt og bærer et stort ansvar for udviklingen af den samfundsmæssige bevidsthed.
Det som i stort omfang flimrer hen over billedskærmene, får alene af denne grund vægt i
offentligheden og samfundsmæssig betydning. Det som ikke dukker op på TV-skærmen har ringe
chance for at blive kendt i offentligheden.

Med oprettelsen af private TV-sendere er konkurrenceræset steget enormt. For at kunne


klare sig i dette ræs har TV-stationerne travlt med at overgå hinanden i nyheder, sensationer og
uhyrligheder. Grænserne for vold, brutalitet og umenneskelighed bliver konstant forrykket.
Kvindeforagt og sexuel ydmygelse passer godt ind i denne koncept, kan markedsføres med
fortjeneste. Pornofilm på TV er i dag blevet salonfähig2 og nødvendig af konkurrenceårsager –
samtidig hermed er deres betydning og virkefelt blevet betydeligt større. Via TV trænger porno ind i
mange dagligstuer og soveværelser, hvor den ellers ikke ville være kommet. Og lørdag aften når
forældrene er ude, kan børn og unge ”tilfredsstille” deres nysgerrighed over voksenverdenen og
”reflektere” deres egen sexualitet med disse afstumpede sexfilm. Pornofilm besætter de resterende
frirum for sexuelle orienteringsforsøg. Som ren hjernevask bliver den tekniserede og voldelige
heterosexualitet præsenteret som sexualitet og forsynet med billeder og tilsvarende normer.

TIDENS TREND

Det generelle samfundsmæssige roll-back er ikke blot et nyt oplæg, men samtidig en
modernisering. Ligeledes er den nye, massive salgsbølge af porno og sexuelle serviceydelser ikke
alene et oplæg af gammel kendte fænomener, men er derimod bestanddele af en fremadskridende
patriarkalsk – kapitalistisk logik: Det tiltagende emotionelle og sociale ørkenlandskab samt
fremmedgørelse skaber basis for det voksende marked for pornografi, sex-artikler og sexuelle
serviceydelser, for horror-vold og sensationsfilm som erstatning for evnen til at opleve. Porno –
med eller uden åbenlys vold – er en slags fast-food i konsumsamfundet, surrogat for den åndelige
fattigdom og manglen på dybe venskaber, kummerlig kompensation for tabet af erotikkens livskraft,
som tingsliggørelsen af mennesker og underkastelsen under heterosexistiske magtmønstre
forhindrer i at udfolde sig.
1
(?)diffamerer: Undergraver/ Sår tvivl om (sådan nogenlunde)
2
(tysk; fähig = egnet) salonfähig: Egnet for en salon/- for selskabslivet.
4
Helt i tidens trend er også de venstrefløjskvinder og –mænd, som betragter sociale og
følelsesmæssige bånd og indlevelse som hæmsko for ubesværet sexuel fornøjelse.
Tidligere stod bruddet med det borgerlige parfoholds mønster som livsmodel på dagsordenen: I dag
er man kommet ”videre”. Man er så ”fri”, at man bytter dette opbrud ud med en yuppieseret single-
tilværelse med funktionelle sexpartnere.
Også visse feminister er en del af denne trend – de som selv tager del i pornomarkedet og anlægger
det pornografiske blik: Den kvindeligt-feministiske kvindeporno (en modsætning i sig selv!), det
lesbiske sex-varehus, kvindeprostitution for kvinder – det endeligt at kunne give penge ud på
sexuelle behov somudtryk for ny lesbisk selvbevidsthed – alt sammen fuldstændig i tidens trend.
Når man kigger på fremstillingen af lesbisk sexualitet i f.eks. div. pornoblade og andre tidsskrifter,
trænger den formodning sig på, at via. adskillelsen mellem sexualitet og sociale relationer går også
det subversive3 lesbiske liv tabt, at lesbisk sexualitet i denne form ikke længere sætter
spørgsmålstegn ved den patriarkalske heterosexualitet, men derimod bekræfter dens karakter.

Overalt sætter tidens trend sig igennem: Formede kroppe, udgrænsende skønhedsnormer
og sexuel præstationsterror – altid kombineret med den selvbedrageriske påstand om, at der findes
øer af ”befriet sexualitet”, og at man selv netop har opdaget dem. Men der findes ingen øer af ”fri
kærlighed” i et udbytningssamfund, hvor sexualitet tvangsmæssigt er forbundet med magtudøvelse.
Alle modeller af befriet sexualitet, som ikke permanent konfronterer de patriarkalske
magtstrukturer, bliver tvangsmæssigt reaktionær, bliver del af denne struktur.

Sexualitet, erotik, sanselighed er livsenergier, som kan have en uhyre ur-kraft. Det er ikke
mindst derfor, at magt og kontrol over mennesker, især i industrilandene hvor maskinen og profitten
dikterer hverdagsrytmen, altid er forbundet med kontrollen af denne ur-kraft. At genopdage
sexualitet og erotik som kilden til lyst, selvbevidsthed og styrke har også altid været en del af
feministisk politik. I den sammenhæng er vi hurtigt stødt på grænserne for mulighederne for en fri
sexualitet: Grænser der er sat for os, fordi sexualitet er brugt som et samfundsmæssigt redskab,
grænser pga. vores egen patriarkalske prægning og fremmedgørelse og grænserne for heterosexuelle
forhold i et kvindefjendsk samfund. Der findes ingen løsning på dette dilemma, men at omgås
bevidst med denne modsætning, dvs. i kampen mod den herskende sexualitet at tematisere sin egen
sexualitet, at betragte erotik og sexualitet som vigtige politiske spørgsmål – ikke kun dér, hvor vi
må forsvare os, men også som vigtig del af vores liv. Modstanden mod den herskende, sexuelle vold
må klart afgrænse sig fra en puritansk tabuisering af sexualitet, ellers svækker vi os selv og vores
positioner.

Hvad vi her har skrevet om sexualitet, magt og udbytning er meget alment. Det kan give
det indtryk, at alle kvinder er lige meget ramt af sexistisk vold og undertrykkelse. Det er naturligvis
ikke tilfældet. Afhængig af etnisk og social baggrund, af sexuel orientering, af synlige og usynlige
handicaps er kvinder på forskellig vis konfronteret med sexismens mange former. Og: De
forskellige betingelser medfører forskellige muligheder for og ansats til forsvar og kamp. At komme
dybere ind i denne problematik ville imidlertid sprænge rammerne for denne tekst.

SEXISME –RACISME

3
(af latin; subversus) subversiv(e): Omvæltende /subvertere: Vælte, omstyrte.
5
Pornografiens budskab ligger fuldstændig i trend med restaureringen af en forusikret mandeidentitet
– forusikret også af en kvindebevægelse, der tilbageviste og bekæmpede mænds krav om kvinders
ståen til rådighed. I porno er kvinder igen dér, hvor hun efter gængs mandeopfattelse hører hjemme:
Som objekt for mandlige overmagtsfantasier. Under denne restaurering går nationalistisk og
sexistisk chauvinisme hånd i hånd, og det er ikke noget tilfælde, at såvel sexistisk som racistisk
vold tager til i disse tider. Racisme og sexisme er begge dele af en identitet, som er kendetegnet af
overlegenhedsfølelse overfor de ”andre”. Og af identifikationen med magt og herredømme. Hvor
der er sexisme, er der også altid – latent eller åbenlyst – racisme og omvendt.
Undertrykkelsesmønstret er ens (også selvom magtstrukturerne er forskellige). Disse to
voldsforhold hører sammen: Hvide kvinder eller sorte mænd kan ganske vist punktuelt profitere af
en del af magten, idet de deltager i henholdsvis den racistiske eller sexistiske undertrykkelse. Men
dermed styrker de også et undertrykkelsessystem, som er vendt imod dem selv. Sexisme indgår som
grundmønster i alle nyere udtrykkelsesformer. Når f.eks. sorte mænd opretholder en sexistisk
mandeidentitet støtter de hele den udgrænsnings- og undertrykkelsesstruktur, der i form af racisme
vender sig mod dem selv. Omvendt må hvide kvinder begribe, at deres undertrykkelse er nært
knyttet til nationalisme og racisme. Nationalisme og racisme er altid forbundet med en tiltagende
magt og kontrol over ”egne” kvinder, med forstærket angreb på kvinders sexualitet og kontrol med
kvinders frugtbarhed (heterosexisme, selektiv befolkningspolitik med fødselstvang for de ene og
fødselsforbud for de andre). Det er derfor vigtigt for os ikke at lade vores modstand mod sexisme
splittes fra de anti-racistiske kampe og omvendt.

På denne baggrund har vi givet vores ur-krafter og livsglæde frit løb og ødelagt et Tv-
sattelitmodtagelsesanlæg for dermed at afbryde pornoaftenen. Det er vores bidrag til at gribe
ind overfor det samfundsmæssige sexistiske og racistiske roll-back, og i denne forbindelse at
angribe de medier, som er væsentlige søjler i produktionen og reproduktionen af disse
undertrykkelsesforhold.

Die Kabelbeisserinnen
(12.11.94)

Artiklen blev bragt i det danske, feministiske tidsskrift COURAGE, i foråret 1995.

Bemærk: Alle fodnoter er tilføjet ved inskrivningen.