.

HVAD ER ANARKISME?
- Sk revet af anarkister i Stockholm - tidligere udgivet på Agenda-tryk 1982

ET BARNS GUIDE TIL ANARKI

.. Fra bladet "Black Flag - organ of the anarchist black cross" - Tidligere ud-
givet på Afgrunds-tryk 1982

Udgivet september 1997

libertært Socialistisk forlag
Info-cafe RAMA
Kayerødsgade 10 st.th.
9 000 Aalborg
.
Har du/I ideer eller ko mmentarer til LSF er du/I meget
velkommen til at kontakte os på ovenstående adresse

..
"
HVAD ER ANARKISME?
Historisk er anarkismen en retning indenfor arbejderbevægelsen. I den periode hvor den internationale
arbejderbevægelse tog form (1800-tallet), kæmpede to forskellige opfattelser mod hinanden: den marxi-
stiske og den føderalistiske/anarkistiske.
I spørgsmålet om det socialistiske mål var marxister og anarkister enige, men de adskilte sig med hens)'fi
til taktikken. Marxisterne ville organisere sig politisk for en magtovertagelse og indføre socialismen oppe-
fra. Føderalisterne gik ind for økonomisk kamp, statens afskaffelse og socia-
lismens indførelse nedefra. Den sidste opfattelse dominerede oprindeligt i
den internationale arbejderbevægelse, men voldsomme kampe mellem
de to retninger ledte til Internationalens splittelse og opløsning.
Marxismen blev senere spaltet op i en revolutionær retning som
udmundede i den autoritære statssocialisme, og en reformistisk-
demokratisk retning som førte til forsoning med kapitalismen. Også
anarkismen blev splittet. Men den fortsatte med at dominere inden-
for visse landes arbejderbevægelser, fremfor alt i Spanien, og kom
til at spille en stor, men desværre midlertidig, rolle i vort århundre-
des første store revolutioner: den russiske og den spanske.
I det følgende gør vi et forsøg på at sammenfatte den anarkistiske
anskuelse, som i nutiden mere og mere kommer til at fremstå som et
nødvendigt alternativ til den på to måder afsporede marxisme.
Vi holder os til det, vi udskiller som specifikt anarkistisk. Vi udelader altså den anarkistiske kritik af
kapitalismen, som falder sammen med den marxistiske. Det samme gælder de socialistiske grund-
vurderinger: dem deler anarkismen med de øvrige socialistiske retninger. For at få et bedre overblik over
hvad den anarkistiske anskuelse indebærer, har vi delt emnet op i tre afsnit:
I. Anarkismen er en livsanskuelse.
2. Anarkismen er en forestilling om hvordan samfundet burde være organiseret.
3. Anarkismen er en måde at handle på, det vil sige en taktik.

ANARKISMEN ER EN LIVSANSKUELSE
Det som udskiller anarkismen, er dens konsekvente afstandtagen fra autoritetsprincippet. Franskmanden
P. J. Proudhon var den første, som påviste autoritetstænkningens ødelæggende virkning på samfundslivet
og menneskenes psyke.
Fejlen ved alle statssystemer er, at de bygger på magtprincippet, på forestillingen om at der må være
nogen som bestemmer og styrer, og andre som adlyder og udfører. I et demokratisk system siges de sty-
rende at repræsentere folket, og i et statssocialistisk system er de magthavende til for at gennemføre og
garantere socialismen, men det er i begge tilfælde et spørgsmål om magt og magtløshed, om overordning
og underordning, om beslutninger der tages hen over hovedet på de mennesker, der bliver berørt af dem.
Ifølge anarkistisk opfattelse må man gøre rent bord med alt dette og organisere samfundet nedefra med
udgangspunkt i individet og dets naturlige samarbejdsgrupper. Vi kommer tilbage til dette under næste
punkt.
I vort nuværende samfund samvirker alt for at fastholde magtens og autoritetens princip. Fra barndom-
men indoktrineres vi med den forestilling, at andre, som ved bedre, skal bestemme over os. Det område
hvor vi kan bruge vores egen fælles dømmekraft og forstand og vores eget initiativ, er stærkt begrænset.
Vi vænner os til at føje os efter "sagkundskaben" og at bøje os for "øvrigheden". Det begynder i fami-
lien, fortsætter i skolen og på arbejdspladserne. De fleste mennesker får aldrig nogen chance for at befri
sig fra vanen med at adlyde ordrer.
Det er en vigtig opgave for anarkismen at modvirke autoritær opdragelse.
Der skulle en særskilt undersøgelse til for at klarlægge, hvad den kristne moral har betydet for autoritets-
indoktrineringen. Her kan kun antydes lidt. Den gammeltestamentlige gud er urtypen på en tyran. At
lyde (frygte og elske) ham, den eneste, som ikke tåler nogen ved sin side, er det første kristne moralbud.
 Kristendommen forbinder total underkastelse med kærlighed og skaber en slags masochistisk lydigheds-
mystik, som er farlig. Også den, som for længe siden forlod religionens marker, har ofte svært ved at
frigøre sig fra den kristne underkastelsespsykose. Hun/han finder måske en ny gud i en politisk leder.
Anarkisten har befriet, eller stræber efter at befri sig fra den ødelæggende autoritetstænkning og
autoritetsfølelse. Hunlhan anerkender i princippet ingen anden autoritet end individets egen dømmekraft
baseret på erfaring og indsigt, og ingen anden moral end den individerne finder frem til gennem deres
eget sociale samarbejde.
.Individet og samarbejde udgør ikke modsætninger som de autoritære mener. Eftersom individet har et
.:-.,t. J n:~~ ::-:::::e .de .... ~ b .. \l for ..'OCt2.!!: fæ!!~ss ~b, ~r det ! f!th.yerl individs interesse at opretholde dette fæn~s­
skab med andre mennesker. Peter Kropotkin
har stærkt understreget menneskets egen-
skab som socialt væsen. Vi anser hans
menneskeopfattelse for at være repræsenta-
tiv for anarkismen. Kropotkin, som var
naturvidenskabsmand, mente sig gennem
antropologiske og sociologiske undersøgelser
i stand til at påvise, at den "kooperative
begyndelse" hos mennesket er stærk, at den
rækker til at skabe et fungerende socialt
system i frihed på lighedens grund. En
magtstruktur bliver kun nødvendig, når en
vis klasse anser sig for kaldet til at herske
over de øvrige.
Kropotkin undersøgte også solidaritetens
funktion og forekomst. Den sociale drift til
samarbejde er jo i og for sig bare en udvi-
delse af den egoistiske kamp for tilværelsen.
Den er så at sige økonomisk betinget. Solida-
riteten strækker sig længere. Den indebærer villighed til at gå ud over og ind i mellem også se bort fra,
hvad egen eller nærmeste gruppes fordel kræver. Den omfatter det udvidede perspektiv, som er forudsæt-
ningen for, at et samfund i frihed skal kunne virkeliggøres. Kropotkin mente, at mennesket ejede en
naturlig evne for solidaritet. Anarkisterne tror ikke, at man kan forandre samfundet fra grunden ved kun
at forandre en faktor: den økonomiske struktur (Marx). Forandringen må gælde hele mennesket i dets
relationer, og ikke bare i dets fysiologiske behovs tilfredsstillelse.
Sammenfatning af l.:
a. Anarkismen bekæmper autoriteten, hvis ene side er dominans og undertrykkelse, og hvis anden
side er lydighed og underkastelse.
b. Anarkismen anerkender ingen moralske normer eller påbud, pålagt af nogen gud eller myndig-
hed. Moralen udgår fra menneskene selv.
c. Anarkismen betragter mennesket som et socialt væsen. Den økonomisk betingede drift til samar-
bejde sammen med den instinktive solidaritets bud er det naturlige grundlag for en samfunds-
danneise.

ANARKISMEN ER EN FORESTILLING OM HVORDAN SAMFUNDET BURDE

VÆRE ORGANISERET
Der findes flere modeller for det anarkistiske samfund. Fælles for alle er princippet om organisering
nedefra, decentralisering (eller anderledes udtrykt: centralisering gennem føderalisme), frie overenskom-
ster i stedet for love og påbud.
Føderalisme: Organisationen hviler på små enheder, som frit etablerer samarbejde med andre enheder.
Kommunerne slår sig sammen regionsvis, regionerne danner større føderationer osv.
Princippet er at hver enhed skal være selvstyrende i egne anliggender og kun delegere beføjelser til større
sammenslutninger i spørgsmål, som er fælles for større områder (transport, distributionsproblemer osv.)
Afskaffelsen af nationalgrænserne er en naturlig følge af den føderalistiske organisationsform. Selvfølge-
lig forudsættes privateejendommen afskaffet i det anarkistiske samfund. Produktionsmidlerne er fælles
ejendom.
Ind i mellem har kommunen haft den centrale plads i de anarkistiske forestillinger, ind i mellem derimod
virksomheden. Landsby-anarkisterne foretrak kommunen, mens de som var aktive i større byer tænkte
sig en organisation bygget på samordnede producent-kooperative (fællesejede) virksomheder.
Der har befundet sig to hovedretninger indenfor anarkismen, som til tider har bekæmpet hinanden. Den
ene er kollektivismen, som henviser til Mikael Bakunin. Den talte for et system, som ligner hvad man
idag kalder "arbejdernes selvforvaltning". Den anden er de kommunistiske anarkister (anarko-kommu-
nister), hvor Kropotkin er en af læremestrene.
"Kommunistisk" indetiærer, i overensstemmelse med den tids definition, at også komsumtionen (forbru-
get) er et socialt anliggende, mens "socialisme" betyder, at produktionsmidlerne og distributionsmidlerne
er fælles ejendom. Kollektivisterne mente, at produkterne i princippet tilhørte de producerende (også
selvom en vis del må afgives til almene formål), mens kommunisterne mente at alt, der blev produceret,
tilhørte alle uanset arbejdsindsats og skulle fordeles "efter behov". I flere spanske landsbyer forekom
allerede før 1936 forsøg på at indføre "den kommunistiske anarkisme" lokalt.
For at få et mere konkret billede af det anarkistiske samfund er det hensigtmæssigt at se lidt på nogle af
de ufuldstændige og til sidst knuste forsøg, som er blevet gjort på at indfære en sådan samfundsorden. Vi
vælger Spanien.
I Spanien blev der under borgerkrigen forsøgt en social revolution efter anarkistisk model. I de områder,
hvor folket sejrede over oprørsgeneralerne, overtog arbejderne produktion. Fagforeningerne havde
erklæret generalstrejke, men efter et par
dage opfordrede de arbejderne til at gå
tilbage til arbejdet og fortsætte på egen
hånd. Det skete så. En del af virksomheds-
ejerne var flyttet, andre blev fordrevet,
nogle sluttede sig - mere eller mindre god-
villigt - til revolutionen.
Det samme skete i landsbyen med stor-
godset: arbejderne overtog det. Små-
brugerne slog sig sammen i kollektiver.
Virksomhederne blev organiseret efter
demokratiske principper. I hver virksomhed
dannedes arbejderråd. Arbejderrådet
valgte en komite til at lede arbejdet. Der
blev indført bestemmelser som begrænsede
komiteens muligheder for at etablere sig
som permanent direktion. Samtlige
arbejdendes "generalforsamling" forblev
højeste besluttende organ i hver virksom-
hed. Busserne vør et øf de omrider der hlev kollektiviseret
Virksomhederne slog sig sammen branche- under revolutionen· her ses ørhe;dere med husser
vis, og samtlige brancher dannede et fælles mølet i CNT's rlld'sorte førver.
økonomisk råd for demokratisk planlægning.
Rationaliseringer blev gennemført i brancher, hvor virksomhederne var små og ikke særligt lønsomme.
Den statslige administration, som var sat ud af funktion gennem krigen og revolutionen, blev erstattet af
et net af spontant dannede og spontant samarbejdende komiteer.
I Daniel Guerins bog "Anarkismen" er der et kapitel, som sammenfattende, men alligevel ganske udfør-
ligt, skildrer hvordan den spanske revolutions samfund fungerede, inden det blev knust militært (kapitlet
vil senere blive udgivet på Libertært Socialistisk Forlag).
Sammenfatning af 2.:
Det er en udbredt misforståelse, at anarkisme indebærer organisationsfjentlighed eller mangel pa
organisation. Anarkismen har egne, klare og bestemte organisatiom.principper. Disse kan antydes i
en opremsning: selvbestemmelse, decentralisering,føderalisme, organisation nedefra,frie overens-
komster.
ANARKISMEN ER EN MÅDE AT HANDLE PÅ
Anarkisten el· opml·er og revolutionæ,: Hun/han modsætter sig det profitstyrede kapitalistiske samfund,
dets U1·etfæ,·dige og dybe misforhold. Hun/han vil arbejde for skabelsen af et frit socialistisk samfund.
Anarkisten er udenomsparlamentarikel·. Hun/han tror ikke på valgsedlens magt, ikke engang når det
gælder reformer indenfor det bestående samfunds rammer. Uun/han hævder
at forbedringer kun kan opnås geJIIlem folkets direkte kamp. Parlamen-
tet kan i det højeste registere det, der allerede er blevet vundN i
praksis (ex. 8-timersdagen).
Anarkismens kampmetoder har vekslet og strakt sig fra oprør og
sabotage til kooperativ virksomheder og praktiske samlivs-
eksperimenter. Den kraftigste indflydelse har anarkistern e haft i de
perioder, hvor de hovedsageligt arbejdede iIIdenfol· fagfol·eniJlgs-
bevægelsen (anarko-sy"dikalismen). Fabriksbesættelserne i Italien
1920, det omfattende revolutionære eksperiment i Spanien 1936,
kan nævnes som udslag af anarkisternes faglige aktivitet. l dllg har
aktionsgrupper, strejkekomiteer, og lignende spontant dannede
organisationer i stor udstrækning overtaget fagforeningernes
kamprolle.
Anarkisten mener, at handlingen har en større effekt, både SOm
pl·opaganda og som påvirkningsmiddel, end det skrevne eller talte
ord. Exempel: de engelske anarkister nøjes ikke med at skrive 0111
boligelendigheden i London. De hjælper hjemløse familier med at
tage ubeboede huse i besiddelse og gennemfører symbolske besæt-
telser af tomme lejligheder i nyopførte luksusbyggerier.
En handling eller aktion bør udformes så den dels fører til praktiske resultater, dels fungerer som revolu-
tionær samfundskritik eller propaganda, det vil sige viser heil mod en forandring af samfundssystemet.
Anarkismens revolutionsopfattelse står i direkte modsætning til den leninistiske teori om, at et parti skal
lede revolutionen. Revolutionen er en spontan folkerejsnin g og kan hverken fremkaldes eller ledes af
anarkister eller andre revolutionære. Det eneste anarkisten kan gøre er i ord og handling at informere
folket, så dets masser får en socialistisk indsigt og et revolutionært beredskab. Erfaringer viser, at hver
revolution er anarkistisk i sin natur. En anarkists opgave i revolutionen er at medvirke til at den forbliver
anarkistisk.
,'l'ammenfatning af 3.:
Anarkismens taktiske princip er den direkte kamp. Samfil n dets forvandling må i h ver fase gennem-
fores af de direkte berorte, og ikke af et parti som påstår Ut handle i folkets navn.
Anarkisterne tilslutter sig arbejderbevægelsens oprindelige grundsætning (formuleret af Marx, som
senere gik fra den), at "arbejderklassensfrigorelse må være dens eget værk".
ET BARNS GUIDE
TV
TIL ANARKI
-" .. og det ville være vejen til det rene anarki."
barn -"Far, hvad er anarki?"
far -"Det er at følge den vej, vi aldrig bør følge."
barn -"Hvorfor det?"
far -"Fordi den fører til kaos."
barn -"Er der nogen, som følger den vej?"
far -" Få, de er anarkister."
barn _" Der el' altså nogle mennesker, der tror på anarki?"
far - "Ikke ret mange, gudskelov!"
barn -"De må væl'e mærkelige, hvad laver de?"
far _" .. 0h ja, den eneste jeg kender, forsøger at synge som Bessie Smith eller at skriv om moderne
kunst."
barn -"Hvem er Bessie Smith?"
far _" En sort amerikansk sangerinde."
barn _" Fulgte hun den vej, vi ikke må følge?"
far -"Nej, hun sang tragiske sange meget smukt."
barn _" Hvad er moderne kunst, far'?"
far -" ... Oh, det er voksne, som forsøger at tegne som børn eller primitive folkeslag."
barn _" Hvorfor ønsker de at tegne sådan'?"
far -"Fordi børn og primitive mennesker er tættere på naturen."
barn -"Tegneundervisningen i skolen søger at få os til at tegne som de voksne."
far -"Det er jo netop hvad uddannelse drejer sig om."
barn -"Far, hvis anarkisterne tror på kaos, hvorfor tegner og synger de så?"
far -"Der er kun få, som gør det. Det er de acceptable. Dem har jeg intet imod, De er harmløse excen
trikere. "
barn -"Hvad er en excentriker?"
far -"Det er en, der er lidt skOl'."
barn -"Som skøre rytmer? Elvis og rock and roll?"
far -" .. 0h, lidt i den retning."
barn -"Far, jeg kan ikke forstå hvorfor alle er bange for anarki, hvis det bare er en smule skørt."
far -"Det er meget farligt og voldeligt. Ja, vold, anarkisme er terrorisme."
barn -"Ligesom IRA?"
far -"Næsten, de kaster bomber."
barn -"Hvorfor det?"
flU' -"For at frembringe kaos, de ønsker at ødelægge."
barn _" Da ikke de skøre rytmemagere, vel?"
far _" Nej, der findes få ikke-volds anarkister."
barn _" Ikke-volds anarkister???"
far -"Ja, det betyder, at selv de ved, at der findes voldelige anarkister."
barn _" Har du nogensinde mødt en voldelig en?"
far -"Jeg tror, at nogle af disse punkere er voldelige anarkister."
barn -"Punkere???"
far _" De har en masse energi."
barn _" Rock er bedre."
far -"Se, det var så grunden til at anarki el' farligt."
barn _" Far, hvor mange af de voldelige anarkister findes der?"
far _" Det ved jeg virkelig ikke. Jeg har aldrig mødt nogen."
barn -" Hvorfor er alle bange, når der kun findes få af dem."
far -"De få er farlige. Anarki er en dårlig ide. Det underminerer samfundet."
barn -"Med bomber? Booom"
far -"Det er aldeles ikke sjovt. Bomber slår mennesker ihjel."
barn -"Far... øh .. hhhvordan laver man en bombe.. ?
far -"Vær ikke dum. Lad os ikke snakke mere, men hellere se tv."
barn -"Far, hvad er kaos???"
far -"Det er, når der ikke er orden i sagerne."
barn -"Som mit værelse?"
far -"Sometider, lige før mor rydder op .. "
barn -" .. så jeg ikke kan finde noget. Jeg tror, at jeg kan lide kaos og anarki, bare det er uden vold."
far -"Nu er det nok om dette emne, i Spanien var anarkisterne organiserede og overtog alle fabrikkerne
og jorden."
barn -"Det må ha' været kaotisk."
far -"Det var en trussel mod civilisationen."
barn -"Jeg kan ikke forstå, hvorfor du er så bange for dem. I skolen har enhver dreng, som ødelægger
andres ting, en masse fjender."
far -"I Spanien havde de for meget succes. Vi må aldrig lade det ske igen."
barn -"Jeg kan ikke forstå, hvordan kaos kan få succes, far."
far -"Ja altså, i den revolutionære atmosfære organiserede anarkisterne kollektiver og overtog alt.
barn -"Det er da ikke kaos. Du sagde, at anarkisterne troede på kaos. I alle tilfælde, hvad er et kollek
tiv?"
far -" Det er et sted, hvor alle samarbejder."
barn -"Far, hvordan kan anarki være samarbejdende mennesker, det er jo kaos .. ?"
far -" Det er farligt."
barn -"Hvorfor det?"
far -"Fordi folk skal gøre, hvad de få r besked på."
barn -"Jeg forstår det ikke. Først er der ikke-volds anarkister, som er harmløse, men som siger, at der
findes volds-anarkister, som har bomber og ønsker at ødelægge alt ... Så siger du , at de er farlige,
ikke på grund af kaos, men fordi de organiserer og samarbejder. Jeg tror, at det er det, du er
bange for."
far -"Jeg er bekymret over, at uautoriserede elementer skaffer sig magten."
barn -"Hvad er uautoriseret, far?"
far -"Det er mennesker, der ikke er i ledelsen."
barn -"F.eks. anarkister?"
far -"ja, f.eks."
barn -"Hvordan kunne de få magten, når de ikke var med i ledelsen eller regeringen."
far -"Fordi de fik støtte i befolkningen."
barn -"Hvis folket støttede anarkisterne og ikke regeringen,
hvem er så autoriserede, far?"
far -"Ledelsen, selvfølgelig!"
barn _" Men far, de er jo ikke autoriseret af folket."
far -"Nej, nej, nej og atter nej. Autoriteten ligger
hos ledelsen, forstået."
barn -"Hvad så, hvis folket laver ledelsen om til
anarki?"
far -"Det ville være en katastrofe, som straks
måtte afhjælpes."
barn -"Hvordan?"
far -"Med al nødvendig magt."
barn -"Det er jo krig mod folket, far... "
far _" Nej da, det er bestytteIse af lov og orden."
barn -"Men far.... det er at ødelægge folket, bare fordi de
ikke gør, som du ønsker, at de skal gøre."
far -"Nej . Det er at fastholde lovens regler."
barn -"Hvems lov, far?"
far -"Den etablerede ordens lov."
barn -"Men den orden følger folket, og det er jo netop det, der bekymrer dig."
far -"Det er dem eller os, kære, dem eller os."
barn -"Hvem er vi, far?"
far -"De civiliserede, normale mennesker, som støtter lov og orden."
barn -"Indtil den bliver truet, far, så er det dem eller os, ehh?"
far -" Vi vil ikke bare se :ii, [',: 2,, " ~ 'o r civilisation bliver destrueret."
barn -"Men far, hvis der kommer en krig mellem dem og os, bliver civilisationen da ødelagt."
far -"Dertil må vi ikke komme. Vi må forhindre, at anarkiets kraft kommer i nærheden af den, de fik
etableret i Spanien."
barn -"Vi skal standse dem, så de ikke kan samle sig om vejen til anarki, er det ikke rigtigt???"
far -"Det er helt rigtigt, kære, du lærer ret hurtigt... Dette har været en frugtbar diskussion. Det er
godt, at du lærer ret fra falsk."
barn -"Nu tror jeg, at jeg ved hvad anarki er, far. Vi kalder det kaos, men i virkeligheden er det folket,
som organiserer sig for at overtage samfundet og gøre en ende på al udbytning og undertrykkelse,
begået af sådan nogle som OS!!!"
far -"Åååhh, nej ......
 REBEL-KØBENHAVN .'
I GRIFFENFELDSGADE .41
2200 KØBENHAVN. N., TLF: 35-37865

REBEL-ESBJERG .
FINLANDSGADE 65, 1.TY.
6700 ESBJERG~ TLF: 75~120l02
;, , .c", . ~;,'L~'-' . ~

" REBEL~HORSENS ." ~., .-.-. ~." ,.''" .. -... ;-::~-~~~

-~:SMEØEG-~bE 1-7" .~~,,~

· 8700 . H~R~ENS, TLF: 7S-6~S2S8

~1: - ~
"f.: .

. . ... " ~ '

. .~.

R EBEL-ÅRHUS
GL. ·MUNKEGADE 7 . .
. 8000 ÅRHUS, TLF: 86-137182

I '