Peter Vilhelm von Sperling (ed.

) ©

Våå ben SS
Forslåg om oprettelse åf et dånsk ”Våå ben SS”, 3. juni 1941

2. rev. udg., 2017

1
Dokumentation

Forslag om oprettelse af Våben-SS i Danmark, juni 1941.,1

Indledende bemærkninger.
To danske officerer, der opholdt sig på kursus ved SS-Junkerschule Tôlz udarbejdede den 3. juni
1941 et forslag til oprettelse af et dansk ”Våben SS”, der skulle udgøre eliten i den danske hær.2
I Poul Rantzow´Engelhardt´s arkiv i Rigsarkivet finder man nedenstående kopi af skrivelse fra SS-
Fûhrungshauptamt (FHA) til SS-Junkerschule Tölz af 22. maj 1941 omhandlende 19 danske offi-
cerer og befalingsmænd, der var kommanderet til specialkursus på skolen pr. 15. maj. Skrivelsen
henviser til formelle rejseordrer, for de 19 befalingsmænd, der alle havde fået tildelt en foreløbig
rang i Waffen-SS 3 Men, hvor mange af disse, der reelt ankom til Tölz via Berlin fra København
forekommer uklart. Engelhardt skriver andetsteds kun, at han og ”flere danske officerer” ankom til
Bad Tölz den 18.maj.
Det er åbenlyst, at ikke alle de oplistede personer var medlemmer af DNSAP, hvorfor de da heller
ikke optræder på Engelhardt og Martinsens senere ønskeseddel til partikadrer i et dansk Våben-SS.
Det forekommer dog her interessant, at der optræder tre løjtnanter på FHA`s liste som også findes i
forslaget om Våben-SS, heraf to af de officerer, som DNSAP burde få ”sendt herned”(til Bad Tölz),
nemlig løjtnanterne medens den tredje blev vurderet som ubrugelig, nml. løjtnanterne Brodersen,
Brennecke og Gundelach – alle medlemmer af ”partiet”. Man må forstå, at de enten ikke havde
modtaget deres rejseordre, og følgelig ikke opholdt sig i Tölz, eller havde valgt at rejse hjem. Det
rejser følgelig spørgsmålet om validiteten af listen fra FHA, hvem og hvor mange kom der over-
hovedet. Et andet spørgsmål er, hvor mange af dem, der forud for deres optagelse i Waffen-SS var
trådt uden for nummer i den danske hær. At de kunne kommanderes til Tölz indikerer, at de var
under kommando, bemærk her henvisningen til de 19 ”Verfügungen” under ”Bezug: Verfügung des
SS-Personalhauptamtes, Personalamt der Waffen-SS vom 17.5.1941 – Na/L.-Tgb. NR. 53/41-
71/41”.
Kaptajn i hæren Poul Ranzow Engelhardt optræder ikke på listen (han og de to andre ”var fødte
medlemmer, underforstået, kommende chefer for ”våben-SS”), men har kortfattet skrevet:

16. maj 41 trådte jeg uden f. nummer i den danske hær. Den 17. rejste jeg [fra København via Berlin
sammen] med ca. 10 andre danske under føring af .. Lorenz 4 til Junkerskole Tølz ( Martinsen,
Worsøe-Larsen m. fl. Jens Nielsen, Fenger 5): De 8 [?] danske blev 18, juni videresendte til E. Batl.
Klagenfurt.6

1
Al tekst i [ n.] er indsat af udgiveren. Dokumenterne er afskrevet med nugældende retskrivning.
2
Rigsarkivet, Frits Clausen-sagen 1945 – 47. V og VI, Pakke nr. 7. Bilag VII/106 [reference til Bovrup-
arkivet: 44d – 9 – 1]. Afskrift: cand. mag Peter Vilhelm von Sperling, 1979/2014. Punktopstillinger er opretholdt.
3
En kaptajnløjtnant, elleve løjtnanter og syv officianter/sergenter, jfr. henvisningen til journaliseringen
under ”Tgb. Nr. 53/41-71/41”.
4
Lederen af SS-Ergänzungsamt ”Nordsee”[Hamburg], Nebenstelle Kopenhagen, SS-Hauptsturmführer
Erich Lorenz. Rangen svarende til dansk kaptajn/kaptajnløjtnant..
5
Premierløjtnant Fritz Valdemar Fenger, daværende tysk rang: SS-Untersturmführer. Medlem af DNSAP
30.10. 41.
6
Ersatzbataillon for SS-Infnterie Regiment Nordland.

2
 27. juni Martinsen, Wors-Larsen og jeg via Wien til Krakau, her 29. juni. 1. juli meldte os hos brigf.
Hermann. Jeg til III/10. SS: R.,7 Martinsen og Wors-L. til 8. SS: R: 5. juli kørte B: [I. SS-Brigade] til
Debica-lejren 8…9
Det er tvivlsomt om Engelhardt og Martinsen har kendt FHA`s liste, men sandsynligt, at en række
af de fraværende har været i Berlin, men dér valgte at tage rejsen, som en oplevelse og
returneredetil Danmark. Sammenligner man FHA´s liste med ”Våben-SS-listen” finder man kun to
officer af de der nævnte – bortset fra Engelhardt, Schalburg, Martinsen, Viffert, Worsøe-
Larsen,Wodschow og Binnerup - på en bruttoliste udfærdiget af SS-Ersatzkommando Dänemark,
dateret den 26.6. 1943 over indtil da 77 ansatte danske officerer 10 , nemlig Brennecke og Brodersen.
Altså ikke Gundelach.
Det bør understreges, at Engelhardt og Martinsen i deres udpegning af egnede officerer til det dan-
ske Våben-SS, alene tænkte på kadrer med partibogen i orden. Og altså ikke om de var egnede til
fortsat tjeneste ved Waffen-SS. Det var et anliggende for SS-Personalhauptamt. Alligevel må det
undrer de tre nævnte løjtnanter optræder, som kandidater for Våben-SS, eftersom de burde have
befundet sig i Tölz, siden den 19. maj.. Det er dog næppe tænkeligt, at Engelhardt, som rangældste
danske officer, ikke er blevet kontaktet af ledelsen for SS-Junkerschule Tölz for evt. at få afklaret de
tre officerers manglende fremmøde. Ja, at man finder en afskrift af PHA´s brev i hans arkiv, taler
for en sådan kontakt. At de to forslagsstillere alligevel mente at de tre burde sendes på kursus i Tysk
land, kunne være et ønske – uden for megen snak, om at få gode partikammerater tilbage på sporet.
Der er, qua den måde Engelhardt skrev sin historie, ingen hjælp at hente der. Forklaringen blæser i
vinden. Hvad tilbage står er, at Brennecke og Brodersen meldte sig til Waffen-SS. Brennecke pr.19.
juli 194111 og Brodersen den 1.9. 1941.12 For begges vedkommende i Frikorps Danmark.

Afskrift af afskrift

PRE. Juni 1965 KOPI

SS-Fûhrungshauptamt Berlin-Lichterfelde, den 22. Mai 1941

Verwaltungsamt-SS: Unter den Eichen 127

Betrifft: Abfindung der mit Wirkung vom 15.5.1941 in die Waffen-SS eingestellten und nach
einem Sonderlehrgang kommandierten ehemaligen Angehörigen der dänischen
Armee.
Bezug: Verfügung des SS-Personalhauptamtes, Personalamt der Waffen-SS vom 17.5.1941 –
Na/L.-Tgb. NR. 53/41-71/41.

An die Verwaltung der SS: Junkerschule

Bad Tölz

7
III. Bataillon ved 10. SS-Regiment.
8
SS-Truppenübungsplatz Debica ved Pustkow. Marts 1943 omdøbt til „ … Heidelager“.
9
, PRE, Kapsel 1,læg x, Indledning.
10
Rigsarkivet, FORARK, 1010, 90A, Frikorps Danmark, Liste über die bisher eingestellten dänischen
Offizier, 3 s.
11
Ibid, Personale-Oplysninger. Marts 1968.
12
Se liste redigeret af PRE på baggrund af oplysninger i Information pr. 16. november 1945 og Land og
Folk pr. 28. maj 1946. Rigsarkivet, FORARK, 1010. 90 A, Frikorps Danmark, Personaleoplysninger,

3
Gemäss der obengenannten Verfügungen dem Personalhauptamtes wurden die nachstehend
ausgeführten ehemaligen Angehörigen der dänischen Armee mit vorläufigen Dienstgraden in die
Waffen-SS eingestellt und zu einem Sonderlehrgang der SS-Junkerschule kommandiert:

SS-Hauptsturmführer der Res Martinsen [Børge K.] *

SS-Obersturmführer „ „ Brennecke [Johannes.] *
SS-Obersturmführer „ „ Gundelach [Jørgen] *
SS-Untersturmführer „ „ Binnerup [Bjørn E.] *
SS-Untersturmführer „ „ Frederiksen [Olav F.]
SS-Untersturmführer „ „ Hjarvad [L. L.] 13
SS-Untersturmführer „ „ Korsgaard 14
SS- Untersturmführer „ „ Möller [Müller, Hans O.] *
SS-Untersturmführer „ „ Nielsen [Jens (Jens Lyn)] 15]
SS- Untersturmführer „ „ Petersen [Tage ?] *
SS- Untersturmführer „ „ Worsoe-Larsen [Bent] * ´
SS-Oberscharführer „ „ Jensen
SS-Oberscharführer „ „ Larsen
SS-Oberscharführer „ „ Oksen
SS- Oberscharführer „ „ Rathje
SS- Oberscharführer „ „ Wissing-Petersen *
SS- Oberscharführer „ „ Pedersen
SS- Unterscharführer „ „ Randrup-Nielsen

Es wird angeordnet, dass für die Genannten Kriegsbesoldung bei der SS-Standortverwaltung
München, Kriegsbesoldungsstelle SS-VT zu beantragen ist.
Die übrigen Gebührnisse nach dem EWGG. sind von der dortigen Verwaltung zu zahlen.

Der Chef den Verwaltungsamtes-SS

i.A.
[for rigtighed af afskrift gez. Eggert
Sperling,/ 20. 2. 2017] SS-Sturmbannführer und Haupt-
abteilungsleiter.

Forslaget om Våben SS
Hensigten med Engelhardt og Martinsens forslag kræver næppe nogen forklaring. De ønskede, i
lyset at den forventede, snarlige magtovertagelse fra DNSAP`s side, at bringe sig forrest i rækken af
de ”kultiverede, indsigtsfulde og militært dygtige” officerer, der skulle lede den kommende parti-
stats væbnede styrker. De mente naturligvis, selv at være i besiddelse de nødvendige kvalifikationer.
Forslaget til et dansk Våben-SS skitserede formålet m.v. og opstillede en liste over 16 egnede offi-
cerskollegaer.

13
Se PRE, Personale-Oplysninger, Nr. 32. Hjarvad, L. L. født 1917, seklt Ustuf. 1.7.41 ved 3/Frik [3. kompagni]
Hjemsendt p.g. af politisk upålidelighed”.
14
Se PRE, Personale-Oplysninger, Nr. 48. Korsgård, dansk Seklt ? Tøz.[Tölz] 1941 ? Foråret 1942 Ustuf. Ved I/Reg
Germania (Wiking). Meget dygtig … Faldet formentlig under Kaukasusfelttoget.”.
15
Se PRE, ibid. Nr.” 67: … Junkerskole Tølz sommeren 41 Senere ?

4
At forslaget landede på stabsleder Wodschow´s bord vel to uger før det tyske angreb på USSR den
22. juni 1941, spillede efter alt at dømme ingen rolle under de følgende bestræbelse for at opstille et
frikorps.
At de nazistiske medlemmer af Frikorps Danmark vedvarende nærede drømmen kan ikke mindst
aflæses i K. B. Martinsens senere fremfærd. Mere interessant er det, at, man leder forgæves efter to
til tre navne i deres liste over de kommende stjerner i et dansk Våben-SS: Først og fremmest efter
kaptajn Thor P. F. J. Jørgensen (TJ). At denne, frikorpsets senere næstkommanderende, qua sit
medlem af DNSAP ikke er medtaget, kan næppe bero på ukendskab til dette forhold, men skyldtes
antageligvis manglende tillid til TJ´s reelle politiske holdning, hvis ikke, der gjorde sig personlige
uoverensstemmelser gældende.16
At hverken Oberstløjtnant Christian Peder Kryssing,17, eller den seneste chef for de danske frivillige
under Vinterkrigen 1939-40, kaptajn J. H. Skjoldager nævnes er evident, som følge af deres politi-
ske nationalkonservative holdninger. Sidstnævnte blev angiveligt kontaktet af Wodschow umiddel-
bart efter den 22. juni 1941, som mulig chef for et nyt dansk frikorps til Finland. Han var åbenbart
for sen i optrækket, og Wodschow rykkede derfor til Holbæk, hvor han fandt en sådan i Kryssing. 18

Hvis man sammenligner ovennævnte navne med en liste udarbejdet af SS-Ersatzkommando Kopen-
hagen den 26. juni 1943, indeholdende 77 navne på tjenestegørende (herunder afdøde) danske offi-
cerer, må man undre sig. 19
Det forekommer således denne forfatter bemærkelsesværdigt, at forslaget fra Engelhardt og Martin-
sen -:Wodschow, Engelhardt, Martinsen, Schalburg, Viffert, samt to løjtnanter 20 - kun rummer to
officerer der ikke allerede var i tysk tjeneste i maj 1941, nemlig løjtnanterne Chresten M. Brodersen
og X. Y. Ravnskov. Ingen af de øvrige meldte sig til tysk tjeneste. 21 Det forekommer således denne
forfatter bemærkelsesværdigt, at Engelhardt og Martinsen´s forslag - udover navne på de fem
fremtrædende nazistiske officerer: Wodschow, Engelhardt, Martinsen, Schalburg, Viffert, samt to
løjtnanter 22 - kun finder en officer, på listen fra Waffen-SS, juni 1943, nemlig partimedlemmet,
løjtnant, Chresten M. Brodersen. Løjtnant Jørgen Peter Ravnskov er ikke noteret.23 Ingen af de
øvrige meldte sig til tysk tjeneste. Et temmelig pauvert, ja, overraskende resultat. Resten – det være
sig partimedlemmer eller kun sympatisørere blev hjemme. Man kunne have forventet, at Engelhardt
og Martinsen havde besiddet et større kendskab til DNSAP´s ”rekrutteringsgrundlag”. 24 På den
16
Engelhardt, Viffert og Jørgensen kendte hinanden fra Officersskolen, afgangshold 1921. Da Engelhardt
i 1960-erne korresponderede med Thor Jørgensen, hvor de åbenbart også mødtes flere gange i forbindelse med PRE
´s arbejde på et manus til ”Frikorps Danmarks historie”. Der blev da kastet sand på, ikke blot på alle eventuelle mis-
lyde, men også på historien. De var til syvende og sidst alte Kameraden.
17
Kryssing anvendte selv ”Peter”.
18
Se indberetning fra chefen for 5. regiment, Vordingborg, til Krigsministeriet af 1. juli 1941
.Rigsarkivet, FORARK; 1010, 90 A. Alt tyder dog på, at Skjoldager på samme tid blev kontaktet om at træde i
spidsen for et frivilligt korps til Finland af trafikminister Gunnar Larsen. Se hertil f.eks. Nielsen, Jan Ahtola, Dansk
frikorps til Finland i sommeren 1941?, Historie/ Jyske Samlinger, Bind 2001 (2001) 1/ hhv.
https://tidsskrift.dk/index. php/historiejyskesamling/article/view/14845/28435. Skjoldager fortsatte sin karriere i den
danske hær. Han blev således forfremmet til oberstløjtnant i 1942.
19
Rigsarkivet, FORARK, 1010, 90 A. De fleste var ved Waffen-SS, medens andre otte var ved Lufttwaffe.
20
En af disse, sekondløjtnant Randrup-Nielsen optræder ikke på listen fra 1943, men blev af
forslagsstillerne anset som ”formentlig … ubrugelig”.
21
Se PRE, Personale-Oplysninger, xy16
22
En af disse, sekondløjtnant Randrup-Nielsen optræder ikke på listen fra 1943, men blev af
forslagsstillerne anset som ”formentlig … ubrugelig”, dvs. på samme måde som Binnerup.
23
Se: PRE, Personale-Oplysninger, op. cit.: ”Ravnskov, Jørgen Peter, DNSAP 29.6.40 til 10.5.41 Waffen-
SS”.
24
Det skal i øvrigt bemærkes, at Engelhardt og Martinsens liste også omfatter seks officianter
(specialofficerer) og befalingsmænd (kornetter og sergenter). Interessen under og efter krigen samlede sig om

5
anden side kunne netop det forhold, at så relativt få meldte sig bero på, at de fleste officerer med
rang over løjtnant var familiefædre. Det var ikke alle beskåret at være gift med en Karen Margrethe,
en Kamma Kryssing. En fascistisk skjoldmø af mere end wagnerske dimensioner. 25

Engelhardt og Martinsens forslag indgår i historien om DNSAP`s tanker om etableringen af en

partihær, som kort tid efter skulle manifestere sig efter opstillingen af det ”upolitiske”, forstået som
uden partipolitisk tilknytning, Frikorps Danmark. Det forhold, at hvervningen til dette blev over-
taget af DNSAP skulle - udover manglende tilslutning fra det danske officerskorps som helhed -
medvirke til idelige gnidninger under korpsets uddannelse mellem en konservativ antibolsjevistisk
og en ren nationalsocialistisk grundholdning. Problemet blev løst ved fjernelsen af Kryssing og en
række andre officerer i februar 1942.26 Da C. F. Schalburg derpå overtog frikorpset fulgte den
endelige nazificering. K. B. Martinsen søgte med Schalburg-korpsets oprettelse den 1. april 1943, at
revitalisere sin drøm om et dansk Våben-SS. Men skønt drømmenes teater var ved at lukke, som
følge af krigens gang, blomstrede illusionerne fortsat. Dette til trods for, at DNSAP netop var blevet
elimineret som politisk faktor ved folketingsvalget den 23. marts. Etparti staten forblev en død sild.
Som bekendt blev folketingsvalget begyndelsen til enden for den officielle del af
”samarbejdspolitikken”. Med den stigende folkelig modstand og en atomiseret dansk
nationalsocialisme kunne Martinsens korps, med senere udløbere HIPO/ET etc., kun blive et
integreret led i det tyske terrorapparat.

Det bedste man vel kan notere sig, er forfatternes selvglæde og drømme om en militærpolitisk kar-
riere efter magtovertagelsen. Men, hvor naiv man end må betragte Engelhardt og Martinsens drøm
om et dansk Våben-SS, så udsprang den af en dyb, småborgerlig drøm om hævn over eliten, for dog
selv at ville opkaste sig til en og samme. Af ønsket om at herske uden grænser; kondenseret i drøm-
men om kaserner i ”vikingestil”, og liv og glade dage på Kastellet. I drømmescenariet manglede
kun et bordel, men vejen fra bastionerne til baren på Hotel d`Angleterre var kun kort.

Peter Vilhelm von Sperling

cand. mag.
Haderslev, den 15. 2. 2017

officerer, de var ikke i samme omfang som underordnet mandskab barrikademateriale hhv. kanonføde. De var mere
værd, også politisk.
25
Karakteristikken bygger på læsning af ægteparrets Kryssings efterladte breve, hvor fru Kryssing ikke
blot fremtræder yderst intrigant, men også som aktiv anti-semitisk nationalsocialist. Hun foragtede Frits Clausen og
konsorter, og så dem som en forhindring for en ”løsning”. Se hertil Th. Harder, Kryssing, 2015, og Sperling, Noter
til en vildvej, Sribd.com, 2014.
26
Se hertil, Thomas Harder, Kryssing xxx, samt Sperling, 2014 xy16

6
7
 AFSKRIFT 27

R.-Engelhardt og K. B. Martinsen
[SS-Junkerschule] Tölz, den 3/6 1941

til
DNSAP Stabskontoret

I henhold til modtagne ordre fra stabsleder, kaptajn Wodshow 28 fremsættes hermed
forslag til et dansk SS. SS-Hauptsturmführer Schalburg 29 har vi ikke kunnet få med til dette
forslag, da han er bortrejst.
A. Formålet med et dansk SS:
a. Bindeled mellem alle germanske stater.
b. Rygstød for en nationalsocialistisk dansk regering.
c. Uddannelse af en elite af førere til brug for stat og parti.

B. Dette formål tænkes nået ved, at der hvert år af partiet udvælges ca. 2000 – 2500 unge mænd
18-22 år (muligvis kan denne udvælgelse først ske i Arbejdstjenesten).30 Disse unge må selvføl-
gelig være nationalsocialister og af germansk afstamning. I Tyskland tages – så vidt vides – kun
ca. 2 – 3 % til Waffen SS 31 og almindelig SS, her [i landet] foreslås ca. 8 % taget til Waffen SS
og almindelig SS. Dette må formentlig kunne gøres ved den renere germanske race i Danmark.
Til Waffen SS 32 skulle gerne bringes mindst 1200 – 1500 mand om året.

C. Tjeneste ved SS er frivillig. Uddannelsen sker således:

a. for almindelig SS ved et kursus på ca. 6 måneder varighed. Der lægges navnlig vægt på
den politiske uddannelse, men der gives desuden i sport, lettere våbenbrug m. m.
b. for Waffen SS en uddannelse på 2 år. Herunder såvel politisk uddannelse, som
våbenuddannelse og sport i et omfang, der mindst er lidt over uddannelsen i forsvaret.
Med en årlig tilgang på 1200 -1500 mand kan der opstilles ca. 1 forstærket standarte 33
(f.eks. Standarte Dannebrog) med artilleri, pansertropper m.v. Standarten garnisonerer
27
Rigsarkivet, Frits Clausen-sagen 1945 – 47. V og VI, Pakke nr. 7. Bilag VII/106 [reference til Bovrup-
arkivet: 44d – 9 – 1]
28
Recte: Wodschow, (Svend Kofoed, orlogskaptajn).
29
Man bemærker fraværet af det senere påklistrede von. Pågældende var da ved SS-Division (mt.)Wiking
under opstilling til angrebet på USSR i området omkring Zamosc i den sydøstlige del af Generalguvernementet
(Polen):
30
DNSAP`s pendent til Reichsarbeitsdienst. Medens den danske udgave på daværende tidspunkt
nærmede sig tvang for partimedlemmer, var den lovfæstet i Tyskland, gældende i et år for begge køn.
31
Indtaget af personale til Waffen-SS blev styret af Oberkommando der Wehrmacht. Waffen-SS måtte
således acceptere den kvote af en udskrivningsårgang, OKW mente at kunne undvære til brug i de øvrige værn.
Dette var bl.a. baggrunden for, at RFSS Heinrich Himmler var så interesseret i udenlandske frivillige - på dette
tidspunkt udelukkende skandinaver og hollændere. Senere opstillede Waffen-SS enheder bemandet med personel fra
et virvar af lande og nationaliteter. Kun ikke polske og tjekkiske enheder. Den tyske hær måtte senere også ty til
opstilling af enheder bemandet med ukrainske og russiske tidligere krigsfanger. Sådanne sekunda-enheder blev bl.a.
også anvendt i Danmark.
32
Forfatterne skifter mellem Våben SS og Waffen-SS, uden bindestreger. Her anvendes Waffen SS for det danske
Våben SS:
33
Analogt med regiment. Med en forstærker standarte mentes antagelig omkr. 3.500 mand. Hvorfor forfatterne ikke
anvendte den betegnelse, som Waffen-SS selv anvendte, nemlig regiment, kan undre. Valgte af Kastellet kan, som
forfatterne gør, begrundes i voldanlæggene, men er givetvist et oplæg til ydmygelse af den danske hær; en under-
stregning af, at DNSAP nu kontrollerede det danske forsvar.

8
 med ca. ½ på Sjælland, ½ i Jylland. Der tænkes bygget 2 moderne kaserner til Våben SS
i disse kaserner finder uddannelsen sted til såvel Våben SS som det almindelige SS.
Uddannelsen bør selvfølgelig fortsættes. Det foreslås, at Kastellet i København stilles til
rådighed for [det danske] SS, her kan dels kasernere 1 vagtkompagni af Våben SS
(vagttjeneste for partiføreren m.m. i København), dels indrettes boliger for nogle SS-
førere, førerkasino,34 hvor alle SS førere kan samles, og desuden undervisningslokaler
for kursus med SS førere. Desuden er Kastellet udmærket til evt. forsvar (kamp) i
København, subsidiært kan Frederiksberg Slot med omgivelser bruges.
Da uddannelsen af de mange menige SS varer 2 år, må der sikres SS-erne civilt arbejde
efter hjemsendelsen.

A. Uddannelsen af SS førere 35 til Våben SS bør ske i Tyskland for at sikre samhørigheden
mellem de germanske folk.

B. Antallet af førere i Våben SS fastsættes til ca. 20 % mere end Våben SS eget behov. De
overskydende førere forretter tjeneste dels som adjudanter ved partiføreren m. fl., dels i
hær, flåde og luftværn. Disse førere gøres ansvarlige for forsvarets politiske opdragelse.

SS førerkorps bør ubetinget ligge over gennemsnit for et dansk officerskorps. Denne for-
dring må absolut stilles, for at vi kan få førerkorpset respekteret på den måde, det skal.
Navnlig i 1´ omgang gælder det om, at skaffe kundskabsrige, kultiverede, militært dygtige
førere (kun aktive officerer til våben SS).36 I 1´ omgang må alle, der kun muligvis er brug-
bare, ikke tages med.
Der rådes f. t. over følgende til uddannelse i Tyskland:37

Kaptajn P. Rantzaw-Engelhardt [sic]

Kaptajnløjtnant [Frederik Christian ] Schalburg
Kaptajnløjtnant K. B. Martinsen
Sekondløjtnant Worsöe-Larsen 38
samt af underførere [hvor der rådes] over
Officiant Jensen
Officiant Oksen
Sergent J. Nielsen.

De øvrige herværende danske befalingsmænd vil formentlig vise sig at være ubrugelige,
nemlig
Løjtnant [Bjørn Elith ] Binnerup.
Sekondløjtnant Randrup-Nielsen 39
Kornet Rathje
Kornet [Holger] Wissing-Petersen./

34
Hermed menes officersmesse eller -bygning. Kendes også som ”Führerheim” med eller uden bordel.
35
Med ”førere” mentes officerer.
36
Understregningerne i originalen.
37
Se hertil også nedenstående tillæg med afskrift af skrivelse fra SS-Fûhrungshauptamt af 22. maj 1941
til SS-Junkerschule med optegnelse af 19 danske frivillige med foreløbige tjenestegrader i Waffen-SS. Afskrevet
efter afskrift i Engelhardts arkiv i Det Kgl. Bibliotek, Håndskriftsaamlingen, kapsel 1.
38
Optræder i listen fra 1943 som ”Larsen, Bent W.”. Ses også som Worsøe Larsen.
39
Optræder ikke på listen fra 1943,og ses heller ikke anført.

9
 Det henstilles til partiet at søge efternævnte aktive officerer sendt herned (og foreløbig ikke
andre):40

Kaptajn F. N. Kristensen, f. t. Jydske Divisions stab

Kaptajnløjtnant F. B. Larsen, f. t. Krigsministeriet
Kaptajnløjtnant Jarl Lund, f. t. Sønderborg *
Kaptajnløjtnant E. Bøbing, Gymnastikskolen (SS sportslærer)
Kaptajnløjtnant Hans Jacobsen, Skydeskolen
Kaptajnløjtnant Hartwig, Næstved
Kaptajnløjtnant Jørgen Poulsen, Viborg (formentlig, spørg Hans Jacobsen)
Premierløjtnant [Jørgen] Gundelach x) *
Premierløjtnant [Ernst Fisker, Hærens Tekniske Korps x) *
Premierløjtnant J.[Jens] J.[Johannes] Knudsen, Haderslev x) *
Premierløjtnant J.[Jørgen] P.[Peter] Ravnskov, Officersskolen x) * 41
Premierløjtnant R. S. Andersen, Næstved x)
Premierløjtnant [Johannes] Brennecke,42 *
Premierløjtnant [Chresten Madsen] Brodersen, *
Premierløjtnant [Alex Vagn] Abel 43 *.

For de x) mærkede spørg kaptajnløjtnant Hans Jensen om de er brugbare 44.

Det er i første omgang kun nødvendigt at skaffe 5 -6 kaptajner og kaptajnløjtnanter samt 5

– 6 premierløjtnanter. Resten kommer så gennem udvælgelse.45

C. Det foreslås med bygningen af kaserneanlæg for Våben SS i Danmark for øje, at partiet
foranlediger kaptajn i ingeniørerne [E.C.N.] Viffert til at foretage en studierejse for at
studere indretningen af tyske SS kaserner. I stil (ydre) bør de dog være specielt danske
(vikingestil?). Kaptajn Viffert bør ende sin studietur med en samtale med en af os, for at vi
straks ved magtovertagelsen kan påbegynde byggeriet.

D. Endelig henledes opmærksomheden på, at det tyske Våben SS´s økonomi i meget væsent-
lig grad er baseret på virksomheder, der ejes af SS, f. eks. nogle landbrug, skovbrug,
fabrikker e. l. 46 Når partiet konfiskerer jødeejendomme, bør der tænkes på Våben SS.

Poul Rantzau-Engelhardt 47
K. B. Martinsen
40
Alle med asterix * kan umiddelbart identificeres som medlemmer af DNSAP, jfr. dagbladet Information af 16.11.
1945. Listen blev betegnet ”Ukomplet.
41
På nok en liste offentliggjort i dagbladet Land og Folk, den 28 juni 1946 findes anført under II.
Frontfrivillige: Prml. [premierløjtnant] Ravnskov, Jørgen Peter, DNSAP 29.6.40 til 10.5.41. Waffen SS. [der må
menes til Waffen SS 10.5. 41. Afskrift foretaget af PRE i FORARK, 1010, 90 A.
42
Sammen Brodersen de eneste af de 16, der optræder på listen af 26. juni 1943. Xy16 sproget
43
Udmeldt af DNSAP pr. 10.5. 1941, et forhold forfatterne næppe var vidende om.
44
Leder af Danmarks Nationalsocialistiske Ungdom (NSU) 1942 - 45,
45
Det fremgår at en liste over danske officerer, inkl. faldne, af 26.6. 1943, udarbejdet af SS-
Ersatzkommando Dänemark, at kun 9 af de her anførte navne optræder på listen. Nemlig: Engelhardt, Martinsen,
Wodschow, Schalburg, Viffert, Worsøe-Larsen, Binnerup, Brennecke og Brodersen. Se: FORARK, 1010, 90 A,
46
Lignende var, som i Tyskland, koncentrations – og/eller tvangsarbejdslejre.
47
I april 1970 stavede denne sit navn Poul Ranzow Engelhardt, se ’kopi af notat Personale-Oplysninger,
Rigsarkivet, FORARK, 1010, 90 D.

10
11