HeUeIsager

OPGA VES.AMLING

2

OPGAVE 1

Personalet hos ftrmaet "Klokkehej & Sen" har en elkasse sammen. NAt- man tager en el, betaler man 6kr. til "kassen", I tilfrelde af underskud betaler de 10 ansatte 1/10 heraf, sMedes at belebet trrekkes fra ved lenudbetalmgen,

Er finnaets 17-Artge Ieerlmg Henrfk forpUgtet ved denne ordntng?

OPGAVE2

Da eegteparret Quist en aften gtk tur pa streget I Nykebing. sa de et nyt fjemsynsapparat til 465 kr. udsttllet Iradtoforhandler Rasmussens forretnmg . ..I'Egteparret besluttede at overnatte foran butfksderen for at stkre slg apparatet.

Nreste morgen erkleerede Rasmussen. at prtssklltet var kommet til at lyde pa 465 kr. I stedet for 4.650 kr.

For hvtlken pns kan segteparret kebe apparatet?

OPGAVE3

Importaktteselskabet "Hellas" ttlbed butikskeeden "Olga" 10.000 daser graesk appelsmjutce til en faverprts. Da butlkskaeden tmtdlerttd kun kunne aftage et mmdre kvantum, gay dennes prokurist Peter Petersen sin sekreteer besked om at bestille 1.000 stk ..

Pa grund af en mtsforstaelse skrev sekreteeren en accept, der bad pa 10.000 stk, Petersen. der Ikke bemeerkede fejlen, underskrev brevet. som "Hellas" senere modtog.

Hvorledes er retssttllmgen?

Hvorledes ville retssttlhngen have veeret, hvts sekreteeren havde skrevet 1.000 stk.?

3

OPGAVE4

Eksporter Jensen afsendte den 1. marts 1973 kl. 7.23 pro telegram et tilbud om et part! konserves til en engelsk importer John Austin i London. hvor telegrammet planmeeesigt blev modtaget 12.15. Efter at have overvejet tilbuddet accepterede Austin det ved et tl-telegram, der afsendtes fra London 16.02 og blev afleveret pi Jensens kontor 16.48. umtddelbart fer kontoret lukkede.

Eraccepten rettldig?

OPGAVE5

I skrlvelse til B af 11. maj ttlbed Mat levere 500 kg usaltetsmer til B for en pns af 5 kr. pro kg.

Fa timer efter at tilbudet var afsendt ttlbed tmidlerttd Kat overtage hele M's lager af smer til en prts af 6 kr. pro kg. M accepterede K's tilbud og afsendte den 11. maj om aftenen et telegram til B. hvnrt han tflbagekaldte det tilbud, B villemodtage den 12. maj 0

Pi grund af poatveesenets fejl kom telegrammet ferst frem til B den 13. Maj. og B. der dagen forlnden havde modtaget Mfs ttlbud, kreevede, at M skulle vedsta sit tilbud.

Far B medhold?

OPGAVE6

A enskede I efteraret 1965 at seelge sin brugte bile I september maned gay han derfor B fuldmagt til at seelge bflen for "Ikke under 10.000 kr." A ombestemte sig tmtdlertid, hvorfor han ved et brev af 1. oktober ttlbagekaldte fuldmagten, Brevet blev af postbudet afleveret pi B's kontor den 2. oktober kl. 9.00. Pa dette ttdspunkt havde B forladt kontoret, og kl. 10.00 solgte han btlen til D for

11.000 kr,

Hvnrvidt kan A demmes til at vedsta handlen?

OPGAVB7

4

B, der var ansat som kommts i A's kebmandsbutfk, fik efter konstaterede uregelmeessigheder ved kassen ordre til udelukkende at arbejde i lagerbygnmgen og ikk.e seelge varer fra forretnmgen overhovedet. C. der kendte B fra butfkken, og tntet vtdste om arsagen til forflyttelsen, foretog normalt sine Indkeb fra lageret. Grundet sngende kaffeprtser kebte han af B 50 kg kaffe fra lageret, A. der ikke enskede at seelge til C. pasted sig uforpligtet af den indglede handel.

Kan A fa medhold hen?

OPGAVB8

Anker J0rgensen havde igennem et par ar skyldt sin svoger Erik Gabel 20.000 kr. Da J0rgensens ekonomtske stilling efterhanden var blevet temmehg svag, aftaltes det i december 1971, at Gabel skulle kebedergensens btl for 20.000 kr .• saledes at kebesummen blev erlagt ved, at Gabel kvitterede sin fordrmg pa J0rgensen.

Samtldig aftaltes det, at J0rgensen skulle leje bflen af Gabel for 600 kr, pro maned. Denne leje skulle edregges i 2 ar, hvorefter J0rgensen skulle have ret til at kebe bilen ttlbage for 5.600 kr.

Den 3. jull 1972 enskede en af J0rgensens kredttorer at gere udleeg i bllen, hvtlket J0rgensen protesterede mod, Idet han henvtste til. at bllen ttlherte Gabel.

Ran der mod J0rgensens (og Gabels) protest geres udleeg i bilen?

5

OPGAVE9

F bestyrede pA A's vegne en af A's 6 afdeltnger for biludlejntng. 80m led 1 denne Virksomhed kunne F afafdeUngens pengebeholdnmg afholde udglfter til reparation af bllpark m.v,

Den 4. ma] betalte F kontant en regnmg pA Itt. 800 til mekantker M for et den 2. maj s.a. udf0rt reparatlonsarbejde.

Hverken Feller M var da bekendt med, at A var afgAet ved deden den 3. maj s.A.

Ran A's dedsbo kreeve belebet tilbagebetalt?

OPGAW 10

PA en international udstflltng for kontorlandskaber i et udsnllingscenter i 1985 tntroducerede den danske mebelproducent OHJ M0bler A/S komplette standardkontorlandskaber og mdledte blandt andre forhandltnger med et dansk byggekonsortium om leverance af dtsse.

Dreftelserne blev umtddelbart efter udsttlltngen fortsat hos produeenten i K0benhavn. og byggekonsortiet gay her udtryk for. at man forudsat hurttg levering ville aftage 20 enheder til en veerdt af ca. 1 mill. kr.

Da produktionen af de nye enheder endnu voldte fabrtkanten en del tekntske vanskeltgheder, kunne denne kun tilbyde at levere 10 enheder,

Der oprettedes derefter en skriftlig kontrakt, hvoraf fremgtk, at de 10 enheder skulle leveres Inden udgangen af august 1985.

I midtenaf juli lykkedes det at overvtnde de tekntske vanskellgheder, hvorefter produktlonen fremskyndedes, og OHJ M0bler A/S ttlbed ved brev af 1. august 1985 byggekonsortiet en supplerende leverance pA 5 enheder Inden for den aftalte levertngsfnst, tdet man dog papegede, at man havde en del forespergsler fra anden side.

Byggekonsorttet accepterede straks ved brev af 3. august s.A .• men pA grund affejl fra postveesenets side naede svarbrevet ferst frem den 25. august 1985.

6 Given begrundet redegerelse for, om OID M0bler A/S, der i mellemttden havde solgt de 5 enheder til anden side. er forpligtetaf ttlbudet af 1. august 1985.

OPGAVE 11

Den 16. august 1985 besttltefrk, Birthe Johansen telefontsk en vaskemaskme af meerket VARlANA hos Byens Hushjrelp, Algade 17, Vordingborg. Vaskemaskmen var en foreenng til en sleegtnmg Jens S0rensen. og efter aftale hentede dennemasldnen i forretntngen fredag den 23. august s.a,

Den 22. august havde frk. Johansen imidlertid Indfundet sig i Vordingborg Hvtdevareforretnmg, Algade 27, Vordmgborg, hvor hun betalte kr. 3.395,00. tdet hun bl.a. sagde: »det drejer Sig om den vaskemaskme, De har reklameret sa meget med«. Hun modtog en kvtttenng, hvorpa del" stod:

1 stk. VARIANA kr. 3.395.00 afhentes fredag.

Den 26. august blev frk, Johansen af Byens Hushjeelp mindet om betaltngen og opdagede herved sin fejltagelse. Hun betalte straks samme dag Byens Hushjeelp ogbad samttdlg'Vordtngborg Hvtdevareforretntng om at fa sine penge ttlbage.

Da Vordtngborg Hvidevareforretntng har neegtet at tflbagebetale pengene under henvlsnmg til, at del" er indgaet en endeltg handel. har frk. Johansen anlagt sag mod ftrmaet med pastand om. at forretnmgen ttlpltgtes at ttlbagebetale kr. 3.395,00.

Det kan oplyses, at begge forretnmger ligger med butfksfacader ud til Algade. og at del" kun er fa butfkker tmellem demo I dagene forud for den 16. august havde begge forretnlnger annonceret I de lokale blade med vaskemaskmen VARIANA nedsat til kr. 3.395,00.

Given redegerelse for de jurtdiske synspunkter i sagen og fremseet et

7

begrundet forslag ttl. hvorledes sagen berafgeres.

OPGAVE 12

Den 6. december 1984 overtog fru Anna Jensen plejehjemmet»B0gely« I Egense. som hun drev for egen regning ved en bestyrer. Hun ansatte straks fra begyndelsen plejehjemmets hldtldige bestyrer, Carsten S0rensen, der vtrkede. i stillingen. indtil han fratradte den 15. august 1985. Bestyreren fik som tidligere en fast mAnedlig 10n pa 15.000 kr .• hvortil kom et bel0bpa 9.000 kr. til kost for hjemmets pattenter, hvoraf der var 9~ 10. Hvis belebet Ikke slog til. skulle bestyreren if0lge aftalen selv betale resten, medens han pa den anden side matte beholde, hvad der eventuelt blev ttlovers af de 9.000 kr.

I januar og februar 1985 leverede kabmand S. Andersen, Egense. der var uden kendskab til afialenmellem Anna Jensen og Carsten S0rensen. kolontalvarer til hjemmet for 8.000 kr, pa kredit, Bestyreren betalte Ikke det naevnte beleb, hvorfor Andersen kreevede, at fru Jensen skulle betale. Det protesterede hun tmod, Idet hun hsevdede, at hun tkke havde bestilt de pagreldende yarer. og at hun fkke havde bemyndtget bestyreren til at kebe demo og at kolontalvarerne derfor matte veere kebt for hans egen regntng, Bestyreren erkendte, at han Ikke bar haft bemyndtgelse til at kebe pa kredtt for fru -Jensens regntng,

Given begrundet redegerelse for. hvem af parterne der vtl fa medhold i denne sag.

OPGAVE 13

Speditionsftrmaet "In Spe", Aarhus, havde i oktober maned 1981 faet til opgave at organtsere nogle transporter for en dansk mebelfabrfkant. Mebleme var solgt til et statsligt foretagende i Saudi Arabten og skulle leveres senest ultimo april 1982.

8 "In Spe" henvendte sig til det danske redert "Harald BIatand". K0benhavn. der tidJigere havde udfert transportopgaver for spedltionstlrmaet, for at fa fremsendt tilbud pi ovenneevnte transport.

Rederiet afsendte den 1. december 1981 sit tilbud pr. breve TJlbuddet10d pi 1.357.000 d.kr, og skulle aecepteres senest den 8. december 1981.

Nogle timer efter, at tilbuddet vat afsendt, fik redenet Ira dets organisation meddelelseom, at der vat Indgaet en ny overenskomstmed bl.a. S0mrendenes Forbund, hVilket medferte en fotf()geise af Ienudgnteme pi ca. 28%. Rederiet afsendte derfor straks et brev til "In Spe" om. at tilbuddet ikke leengere stod ved magt, og at der snarest muligt ville bltve fremsendt et nyt.

"In Spe" modtog begge breve med den daglige post den 2. december 1981.

Speditionsfirmaets chef leeste ferst brevet med ttlbuddet, hvorefter han blev forstyrret, saledes at han f0rst et par timer senere fik leest brevet med tilbagekaldelsen af ttlbuddet, "In Spe". der 1 mellemttden havde dtsponeret i henhold til tilbuddet. neegtedeat anerkende tilbagekaldelsen og kreevede, at redertet skulle udfere transporten til den tilbudte prts,

Der sperges:

1. Hvorledes skal sagen mellem "In Spe" og "Harald Blatand" afgeres?

,

2. Hvorledes ville retssttllmgen veere, safremt de to skrtvelser Ittlbuddet samt

tilbagekaldelsen) var afsendt pr. telex. og dtsse straks, efterhanden som de Indkom, blev bragt til spedtttonsttrmaets chef?

OPGAVE 14

Den steerkt dnkfeeldtge Erik Nielsen var ansat som bud for et bryggeri og havde hver dag eertnde til spedtttonsftrmaet Skovhal, hvor hele personalet kendte ham som en original, der havde de besynderltgste vrangforestilltnger. SAledes havde Erik Ntelsen gennem nogen tid forsegt at seelge til spedttlonsftrmaets personale det guldur, som han havde faet af bryggeriet pa sin 50 ars fedselsdag, tdet han mente. at uret udsendte dedsstraler.

Pr. 1. august 1978 blev den 21-ange Janne ansat hos spedtttonsftrmaet og

9 I lebet af dagen, da hun ekspederede Erik Nielsen. ftk hun ogsa tllbudt uret for kr, 300,- kontant, dog uden at Erik Nielsen neevnte noget om dedsstraleme. Da prtsen for et nyt ur var kr. 2.500.-. accepterede hun straks, betalte kr. 300.-og ftk uret,

Dagen efter fortred Erik Nielsensalget af uret ogkreevede det tUbage. hvllket blev neegtet ham.

En begrundet redegerelse for udfaldet af en eventuel retssag enskes,

OPGAVE 15

Kaffelmport0r Hansen, Odense, forhandlede I foraret 1975 med buttkskeeden I'RIMCO", Mborg. om k0b af 5.000 kg Javakaffe. Efter brevveksling og telefonsamtaler meddelte Hansen den 10. april "RIMCO". at mankunne kebe parttet for 75.000 kr. med levering den 25. april 1975. Hansenunderstregede, at han tkke kunne ga leengere ned I pns, og at "RIMCO" matte svare senest den 20. april 1975 kl, 12.00.

"RIMCO" foretog forskellige undersegelser om keb af kaffe fra andre kaffeimporterer, men besluttede slg under Indtryk af de sttgende kaffepnser pa verdensmarkedet for at aeeeptere Hansens ttlbud den 19. april. Brevet, der tndeholdt den skrtftllge accept. afsendtes samme dag som ekspresforsendelse. Brevet afleveredes neeste dags formtddag kl. 9.30 pa Hansens kontor i Odense. En kontorassistent abnede brevet og lagde det pA Hansens skrtvebord.

Hansen var tmtdlerttd Ikke pA kontoret denne dag og blev ferst under sin postgennemgang den 21. april bekendt med "RIMCO"'s accept. PA grund af de forventede sttgntnger i kaffeprtserne enskede Hansen nu Ikke leengere at stA ved sit tllbud. Han sendte derfor den 21. april et brev til "RIMCO". hvort han beklagede, at "RlMCO'''s accept var kommet for sent.

Den 22. april rtngede "RIMCO'''s prokurtst til Hansen og meddelte, at man enskede at fastholde Hansen pa hans opnndeltge tflbud.

Given redegerelse for, hvem af parterne der rna gives ret.

10

OPGAVE 16

Ole Svendsen. der var ejer af et strtkkert 1 S0nderborg. sendte den 1. februar 1980 et brev til Jens Hansen. som var tndehaver af en manufakturforretnlng 1 Odense, I brevet, der blev modtaget af Jens Hansen dagen efter, tilb0d Ole Svendsen at srelge 200 strikketr0jer til en stykprts af 45.00kr. Ole Svendsen anmodede 1 brevet om svar tnden 15. februar 1980.

Jens Hansen besluttede Slg til at acceptere tilbudet. Han lagde den 13. februar 1980 en dateret acceptskrlvelse 1 en postkasse, der var anbragt 1 neerheden af hans forretntng,

Den 13. februar om aftenen nedlagde personalet pA postkontoret 1 Odense arbejdet pA grund af pludselig opstaet faglig konflikt. Af denne grund blev acceptskrivelsen f0rst modtaget af Ole Svendsen den 16. februar 1980.

Ole Svendsen telefonerede straks efter modtagelsen af brevet fra Jens Hansen til denne og gav udtryk for, at han ikke leengere enskede at stA ved sit tilbud. Jens Hansen fastholdt, at der var tndgaet en aftale, og anferte at han ikke havde veeret bekendt moo poststrejken,

Efter hvilke synspunkter skal tvisten afgeres?

OPGAVE 17

Skot0jsfabrikant Schmidt kom 1 efteraret 1974 1 ekonomiske vanskeligheder. Han rettede derfor henvendelse til en af sine forretntngsforbtndelser, Frede Fog. del' pA grund af det gode forretnmgsforhold mellem dem var vtlltg til at yde ham et IAn pa 200.000 kr., men kreevede dog, at Schmidt skulle skaffe tre solide kauttontster.

Schmidt bad derfor treaf sine bekendte - Andersen, Beeh og Carlsen - om at kautionere for lanet, men tngen af dem var umtddelbart villige dertil. For alligevel at forma dtsse bekendte til at kautionere "pyntede" Schmidt lldt pa regnskabet, saledes at det i strid med virkeligheden sa ud, som om han var solvent. men blot havde .0jeblikkelige lfkvidttetsvanskehgheder.

11

Med dette regnskab henvendte Schmidt sig fersr til den mest velstaende af de pageeldende, Andersen. del' dog fortsat neegtede at kauttonere, Han henvendte slg derefter til Bech, del' straks efter at have set regnskabet kauttonerede for lanet. Derefter bad Schmidt Carlsen kauttonere, men pa trods af det forholdsvts gode regnskab neegtede denne dog at kautionere, f0r der var to andre kauttonister, Da det stadig lkke var muligt at fa Andersen til at kauttonere, underskrev Schmidt selv med Andersens navn.

Carlsen. del' Ikke havde regnet med, at Schmidt kunne skaffe to andre kauttontster, neegtede pa trods af det tidltgere lefte at kauttonere for lanet. Ertel' Here forgeeves overtalelsesforseg udtalte Schmidt. at det nok kunne tnteressere byens borgere at here, at Carlsen.dnden han kom til byen, havde veeret straffet for uterl1ghed over for en mmdreang ptge, Derefter underskrev Carlsen.

Den l.12.1974 blev lanet ydet. Da Schmidt lkke var I stand til at betale ydelseme pa lanett rettede Fog henvendelse til kautiontsteme, men disse bestred, at de var bundne af kauttonserkleenngen,

Hvorledes skat konflikten lases?

OPGAVE 18

Dlrekter Therkildsen, del' var en rig samler af gammelt selv, havde tgennem nogen tid gennem en yen og samler i London, John Budman, segt efter et anttkt selvkrus lavet af en engelsk mester.

I december 1960 fandt Budman et sadant krus hos antikvttetshandler R.

Somley, del' forlangte 2.000 £ for det. Budman meddelte straks Somley. at Therktldsen maske var keber, Da Somleykun ville reservere kruset I 12 timer. forespurgte Budman telegraftsk Therkfldsen, om han ville kebe kruset for den forlangte pns, 2.000 £. Therkildsen telegraferede omgaende felgende svar tilbage:

"No stop price Is too high".

Pa grund affejl fra telegrafveesenets side faldet ordet "stop" ud ved afsendelse

12 af telegrammet, Samme dag forevtste Budman telegrammet for Somley og kebte kruset ttl Therklldsen for 2.000£, idet han udtrykkeligt fremheevede, at kebet var afsluttet mellem Therkildsen og Somley.

Da Somley bekreeftede handelen over for Therkildsen, blev telegrafveesenets fejl opdaget.

Hvorvidt kan Somley efter dansk rets regler kreeve handelen opfyldt af Therkildsen?

OPGAVE 19

Den 7. januar 19BO opretter Elmersen en Indlanskonto i AB-banken og far udleveret et eheckheefte. Han mdbetaler 20.000 kr, og udsteder i den f0lgende tid checks for 1B.000 kr. Han foretager ikke yderhgere indbetal1nger.

Den lB. september 19BO udsteder Elmersen en check pa 7.000 kr,

Ved skrlvelse af 7. oktober 19BO anmoder AB-banken Elmersen om snarest at Indbetale overtreekket pa 5.000 kr. samt bankens seedvanltge debetrente for overtreek pa 19%. I skrtvelsen hen vises ttl. at Elmersen ikke har veeret berettiget ttl at foretage overtreek pa kontoen, at han fik dette at vide ved kontoens oprettelse, og at bankens rentesatser ftndes opslaet Here steder i banken.

Under den efterfelgende retssag erkleerer Elmersen, at han alene feler stg forpligtet ttl at betale selve overtreekket, nar der - som her - Ikke er truffet aftale om en neermere debetrente. Substdieert g0r han geeldende, at han i hvert fald ikke vil betale 19% i rente. men kun bankens almindelige udlansrente.

Hvilket udfald ber sagen fa?

OPGAVE20

Den 4. december 1979 tndgtk Viggo Elmersen ApS en aftale med Varde Bank om et Ian pa maksimum 200.000 kr, Aftalen blev tndgaet pa Varde Banks

13

sredvanlige formular, der bl.a. tndeholdt felgende vilkAr:

For kredttten geelder f0lgende v1lla\r:

1. Rente og provision beregnes efter bankens ttl enhver tid geeldende satser for kredttter af denne art og debtteres kontoen hver kalenderkvartal.

2. Kredttten kan af savel kredttor scm debttor nar som helst opsiges pa anfordrtng,

Pa samme formular underskrev Viggo Elmersen f0lgende klausul:

''Til yderhgere stkkerhed for betallng af alt. hvad debttorttl enhver tid matte bllve skyldigpa denne kredtt med t1llreg af rente. provision og omkostntnger mdestar underskrevne som selvskyldnerkautlOnist."

Yarde Bank har nu opsagt kreditten. Banken anmoder I ferste omgang Viggo Elmersen ApS om at mdbetale 198.216 kr .. der udger hovedstol og forrentnmg I henhold ttl kassekredttkontrakten,

Viggo Elmersen sperger 1 den anlednmg h0jesteretssagf0rer Cat. om selskabet ogsa er forphgtet ttl at betale den del af det fremsatte krav, der er rentes rente.

Han oplyser samndtg, at anpartsselskabet Ikke ejer mere end 34.000 kr .• og sperger, om han selv er forpligtet ttl at betale, hvis han efterfelgende kreeves af banken.

Hvad ber h0jesteretssagf0rer Cat svare?

OPGAVE21

Orosserer Just. der var i pengened, afsendte den 04.02.85 om morgenen ttl dtrekter Laust et brev om. at Laust kunne kebe -Justs malert "Keerne ved aen" for kr, 8.000. I lebet af formtddagen erfarede Just. at han havde vundet i

14 lottertet, hvorfor han fortred brevet til Laust. Just afsendte derfor straks om eftermtddagen et nyt brev, hvort han bad Laust om at se bort fra det ferste breve

Den 05.02.85 om morgenen naede Laust kun at leese en del af sin post. hertblandt Justs tilbud. Laust sendte straks et brev med en check pa kr, 8.000 til Just. Da Just modtog dette brev den 06.02.85. meddelte han straks Laust.at han ikke ville seelge,

Er dette beretnget?

OPGAVE22

Grosserer Aage Andersen. der drev virksomhed fra forretnmgsadressen i S0ndergade. afgav den 12. januar et skrtftligt tilbud om et partt varer til grosserer Bent Bartholin. der havde forretntngssted i Sender Alle. I tilbudet Val" angtvet en aceeptfrtst til "inden 10 dage". Bartholin afleverede personligt accepten pa Andersens adresse i S0ndergade den 22. januar s.a .• men pa grund af et bUuheld naede han ikke frem fer kl. 18. hvor han fandt vtrksomheden lukket. Han lagde accepten i brevkassen. Kl. 20 samme aften kerte Andersen pa sit kontor for at hente sin glemte tegnebog, Han sa ikke efter i brevkassen. Neeste morgen fandt han accepten i brevkassen, men meddelte Bartholin. at han den 22. januar omaftenen kl. 22 telefontsk havde solgt partiet til anden side.

Bartholin fastholdt, at han havde aecepteret retttdtgt og enskede at kreeve aftalen gennemfert,

Hvem har ret?

OPGAVE2S

Mandag den 11.02.85 afsendte Abtld et tilbud til Bisel om. at Bisel for kr. 2.500 kunne kebe Abflds rtdehest ttl levertng den 01.03.85. I brevet havde

15 AbUd udbedt stgsvar "tnden 14 dage". Den 26.02.85modtogAbUd bekreeftende svar dateret og poststemplet onsdag den 20.02.85. AbUd var imidlertid ikke leengere tnteresseret og smed derfor svaret veek uden, at han I evngt foretogsig yderligere.

!{an Bisel den 01.03.85 kreeve hesten leveret mod betaling afkr. 2.5001

OPGAVE24

Ved et brev af 1/11-1984 ttlbed grosserer ~ K0benhavn. kebmand B I Arhus et sterre partt kaffe tU en favorabel prts. Akceptfristen blev angivet som 9 dage.

B besluttede at kebe kaffen, hvUket han meddelte A I et brev, der blev afsendt den 10/11. Pa grund af en lokal arbejdsnedleeggelse pa det postkontor, som A herte under. modtog han f0rst B's brev den 13/11.

Da B den 1/12 endnu ikke havde modtaget nogen ordrebekreeftelse, rykkede han A. TIl hans forbavselse meddelte A ham. at kaffen var solgt tU anden side. !{an B g0re krav geeldende mod A I denne anledning?

OPGAVE25

Den 13. marts 1983 opdagede dtrekter Nielsen. dervar enetndehaver afflrmaet "Print", at den hos ham ansatte prokurtst Petersen havde begaet undersleeb over for "Print". Under trussel fra Nielsen om poltttanmeldelse udstedte Petersen et geeldsbrev ill Nielsen eller ordre pa kr, 30.000. Petersen skulle hver den 1. ialt betale kr. 600.

Medlo aprtl afgik Nielsen ved deden.

Petersen pasted derefter over for -Jens, der var eneste arvmg efter Nielsen. at han ikke var forpligtet if01ge geeldsbrevet,

Hvorledes er Petersens retsstUling?

16

OPGAVE26

Orosserer Gren sendte den 13/12-1982 sit bud hen til vtnhandler Hviid for at besttlle 10 neermere angivne flasker redvtn til levering 11/12-1982. Budet afgav Imtdlerttd bestilling pa 50 flasker, Da grosserer Gr0n dagen efterblev bekendt hermed, gay han sin fuldmregtlg besked pa at fa ordren korrlgeret. men da denne ikke kunne komme igennem til vtnhandleren telefontsk, skrev han et brev, der blev afsendt samme dag, Brevet kom tmtdlerttd aldrig frem til vmhandler Hviid. der den 17/12-1982 afleverede 50 flasker til grossereren,

Er grosserer Gren bundet af handelen?

OPGAVB27

I foraret 1985 fik F ekonormeke problemer. Han gay derfor G fuldmagt til at seelge et malert af Asger Jom "for ikke under 250.000 kr.". Kort tid efter blev F klar over. at malertet formentlig var mindst 500.000 kr. veerd, Han forsegte straks at fa fat pa G i telefonen, Da dette Ikke lykkedes. ttlbagekaldte han t et brev af20.5. fuldmagten, Brevet blev af'postveesenet afleveret pa G's bopeel den 21.5. kl. 9.30. Pa dette tidspunkt var G taget pa arbejde og kl. 12.00 solgte han maleriet for 300.000 kr, til C.

Kan F demmes til at vedsta handelen?

OPGAVE28

H0jesteretssagf0rer Gang, som netop havde haft et jmndre hjerteanfald, forarsaget af fuldmeegtigens krav om lenforhejelse, bad fuldmeegttgen bestflle en kappe af klnestsk stlke - til brug for hrs. Gangs procedurer i hejesteret - da den gamle kappe var sltdt OPe

Dagen efter, pa Gangs ugentltge frtdag, besttlte fuldmeegttgen kappen, Skreedderen begyndte straks pa forarbejdntngen, 1/2 time fer ordreafgtvelsen

17 var hrs. Gang styrtet ded om, bjemme I dagUgstuen. :Rappen kostede 4.000 kr.

Kan skreedderen gere dette krav geeldende mod dedsboet, mod udlevering af kappen.

OPGAVE29

FIr og fru Strem kebte I februar 1981 et nyt soveveerelsesmeblement hos mebelhandler Tisch. Sam en service ttlbed Tisch at seelge eegteparretsgamle sovemllj0. Strems tog mod ttlbuddet, men betmgede slg. at de ikke blev neevnt I forbtndelsemed salget. Da sovemilj0et havde staet I Thchs udsttllmg ca. 14 dage, foretog en af Ttschs kredttorer d. 2/3 udleeg I en del mebler herunder sovemilj0et. Dagen efter solgte Tisch sovemlljeet til irk Friis til en prts, der la 500 kr. under det beleb, Strams havde sat som minimum. Levering skulle ske d. 10/3. D. 7/3 blev Strems opmeerksom pa det passerede.ogforlangte straks sovemtljeet udleveret.

Hvorledes er udleegshaverens og irk Friis's retssttllmg over for dette krav?

OPQAVESO

Gardejer Andersen gav sig lejltghedsvts af med at seelge heste for andre gardejere pa egnen, Hans nabo, Berg. spurgte ham, am han kunne seelge Bergs rede htngst "Ruder Es". Da Berg havde faet et darligt ry sam hestehandler, aftaltes det, at det ikke skulle frem under en eventuel handel. at hesten tilherte Berg. Hesten blev opstaldet hos Andersen, og parterne var entge om. at Andersen ikke matte seelge den for under 2.000 kr.

Andersen fik hurtlgt et par forespergsler pa hesten, men alle syntes, at 2.000 kr. var for meget, Dette gjaldt ogsa gardejer Jensen, der ellers var meget mteresseret efter at have set hesten. En aften pa den stedltge kro fejrede Andersen og Jensen en hestehandel, og det blev til adskillige omgange. Da Andersen var synligt beruset, spurgte Jensen, om han alllgevel Ikke kunne

18

kebe "Ruder Es" for 1.500kr .• men Andersenafslog lallende tilbudet.

Efter et par omgange til gtk Andersen dog med til at seelge "Ruder Eslt for 1.500 kr., og man aftalte, at Jensen neeste dag skulle hente hesten,

Efter endnu en omgang faIdt Andersen under bordet.

Nreste dag, da Jensen var pa vej hen efter hesten, faIdt han i snak moo husmand Christensen, der fortalte, at den nu vtst var helt gal med Andersen, der var begyndt at seelge heste for prtser helt i strtd med, hvad de pagreldende ejere havde givet ham Instruks om; stdst sk.ulle han have solgt en htngst, der ti1h0rteBerg for 1.500 kr.

Jensen spurgte, om det var en red hlngst. Det mente Christensen. men han var nu ikke helt sikker.

Jensen slog det hen som sladder, tdet Andersen altid havde varetaget hans Interesser pa bedste vis, nar han solgte heste gennem Andersen. Han sagde ikke noget til Andersen, da han hentede hesten, Andersen talte dertmod om. at han vtst ftk den for billigt i gar: men SOm han sagde: "En handel er en handel".

Da Berg blev klar over. hvad der var sket, kreevede han straks hesten udleveret af Jensen, der endnu ikke havde betalt de 1.500 kr.

Jensen neegtede tmtdlerttd at udlevere hesten, men ttlbed at betale de 1.500 kr. straks, - Hvad bliver resultatet?

OPGAVE31

Otto Frederiksen havde en gammel motoreykel, SOm han gay sin nabo Betty fuldmagt til at seelge. Ved dom afsagt den 31/1-1979 blev Frederiksen tmtdlertid umyndiggjort pa grund af edselhed. og den 5/2-1979 blev dommen tlnglyst. Den 3/2-1979 havde Betty tmidlertid solgt motorcyklen og samttdig aftalt med keberen. at motorcyklen skulle afhentes den 10/2-1979. Da keberen kom, heevdede savel Frederiksen som dennes veerge, at aftalen var uforbindende, fordt Frederiksen var umyndiggtort ved aftalens tndgaelse.

Kan keberen kreeve motorcykIen udleveret?

19

OPGAVE32

Svendsen averterer sit hus til salg og far telefontsk henvendelse fra KJeldsen. som er mteresseret tat k0be. Det aftales, at Iijeldsen skal komme og bese huset. Svendsen kaldes1midlerttd til et forretnmgsmede, kort .f0r Kjeldsen kommer. og beder derfor sin 19-Arlge sen Frederfk om at forevtse huset. Frederik foreviser huset og haven og besvarer .Iijeldsens sp0rgsmM. Iijeldsen bltver sa begejstret for huset, at han straks ensker at fa handelen bragt 1 orden, Der oprettes en slutseddel, der underskrtves af Igeldsen og af Frederik pa Svendsens vegne. Da Svendsen herer om handelen, neegter han at vedsta denne.

Er dette beretttget?

OPGAVE33

A beder B seelge sin knallert for min. kr. 1.000.

B kommer 1 forbindelse med C og seelger dent11 ham for kr. 800. Han . omtaler ikke A's ekststens. Han stger for evrtgt heller Ikke .• at han - B - ejer Imallerten.

Men B har den 1 sin bestddelse, da han handler med C. Det aftales, at den skal afhentes 3 dage senere,

A ensker Imtdlertid ikke at anerkende salget for de 800 kr. Det meddeler B

til C, der herved for ferste gang erfarer, at knallerten ikke ttlherer B men A.

A fastholder, at hanIkke er bundet af at seelge den til C for de 800 kr. C fastholder, at han har krav pa knallerten.

Hvorledes skal sagen afgeres?

20

OPGAVE34

Pensiontst Arne Andersen gay den 1/6-1980 sin neve Bent fuldmagt til at s~ge Andersens brugte folkevogn, tdet han sagde til ham, at denikke matte seelges for mtndre end 10.000 kr.

Bent, der fik neglerne til btlen og medtog den til sin adresse.averterede den til salg med felgende annonceordlyd: "Brugt folkevogn. meget velholdt, seelges, Bent Boelsldfte, Birkesvmget 106. tlf. 55.66.67".

Efter flere forgawes salgsforseg kom Bent den 15/6 i forbindelse med Carlo Christensen. Under forhandlmgerne, der fandt sted pa Chrtstensens bopeel, omtaltes det Ikke, at btlen ttlherte Andersen.

Christensen bed 9.000 kr. for bilen, og Bent. der var skuffet over de hidtidige negative resultater, og som var overbevtst om. at 9.000 kr. var en god prts, accepterede ttlbudet den 15/6 kl. 15. Christensen betalte straks kebesummen og fik bilen overleveret, tdet Bent lovede, at paptrerne skulle bltve fremsendt,

Samme dag kl, 14.30 blev Andersen rtnget op af sin svoger, Dan Dldrtksen, der Ville enske Andersen god rejse pa en chartertur til Mallorca samme dag. Da Dldrtksen ilk at Vide. at Bent havde faet fuldmagt til at seelge bilen - som Dldrfksen kendte - for 10.000 kr .• bed han 11.000 kr. for den. hvUket ttlbud Andersen accepterede, tdet han regnede med, at Bent ikke havde faet bflen solgt. Det aftaltes, at den skulle leveres, nar Andersen kom hjem fra Mallorca den 23/6.

Da Andersen ikke kunne treeffe Bent telefonlsk, sendte han ham fer afrejsen et brev, hvori han tllbagekaldte fuldmagten.

Hvordan er Andersens, Bents. Chrtstensens og Dldrtksens retsstilUng?

OPGAVE38

Frederik Gertsen, som var importer af fodtej, havde I februar 1986 haft held til at sikre sig en leveranee pa i alt 3.000 par af de eftertragtede Wupl-sko fra det ttahenske firma Bambino. Gertsen besluttede sig til i farste omgang at

21 beholde 1.000 par af skoene selv, samttdtg med at han ville tilbyde grossereme Flemming En0 og Finn Tone. at dtsse hver kunne fa lov til at videreseelge 1.000 par Wupl-sko for Gertsens regnmg mod seedvanligproviston. Gertsen ville dog ikke have, at En0 og Tone neevnte hans navn I forbmdelse med deres salgsarbejde, og han ville have mmdst 500 kr. for hvert par sko.

Da Gertsen tmtdlertid pludseligt matte haste bort pa en vlgtig forretningsrejse og derfor ikke selv kunne na at koneipere skrivelseme til En0 og Tone. lagde han en besked til sin sekreteer frk. Jensen. hvori han bad hende serge for. at En0 og Tone ftk tllbudt skoene pa ovenneevnte VilkAr.

Frk. Jensen sa Gertsens besked den 24/2. og hun skrev straks I overensstemmelse med Gertsens tnstrukser to breve, som hun adresserede til henholdsvis En0 og Tone. Frk. Jensen.som vtdste, at Gertsen havde tndkebt 3.000 par Wupi-sko. mente tmtdlerttd, at det matte veere en forglemmelse fra Gertsens side. at de resterende 1.000 par sko ikke var blevet tilbudt Gertsens tredje store grosststtorbmdelse. Frede Terts. hvorfor hun skrev et tilsvarende brev til Terts, AIle tre breve lagde hun I kontorets brevbakke for udgaende post.

Da frk. Jensen dagen efter, den 25/2. medte pa arbejde, opdagede hun. at kun brevenettl Tone og Terts var blevet sendt, og at Ene's brev ved en fejl var blevet efterladt i kontorets brevbakke. Da hun ikke mente. at En0 skulle have tilbudet senere end de to andre, tog hun straks initlatlv til at telegrafere brevets tndhold til En0.

Ved telegrammets fremkomst til En0 var det af Gertsen fastsatte limitum (laveste pris for videresalg) pa 500 kr, ved en fejl fra telegrafveesnets side kommet til at lyde pa 300 kr, og En0 solgte straks den 26/2 alle 1.000 par Wupi-sko ttl lavprtsvarehuset "Sparto" for denne prts.

Tone fik ogsa nemt afsat de ham ttldelte 1.000 par sko for 500 kr. pre par til dtscountkeeden "Btlli", men Tone neghgerede Gertsens enske om ikke at fa sit navn neevnt og indgik t stedet den 27/2 aftalen med "BOO" I Gertsens navn.

Terts noterede sig det i brevet til ham angtvne hmttum pa 500 kr .• men formaede den 28/2 at seelge 1.000 par Wupi-sko til "Flak"-koncemen for 600 kr, pro par. Hos "Flak" var man klar over, at Terts ikke handlede for egen regntng, men man kendte Intet til hovedmandens tdentitet,

22

Gertsen, som i mellemttden var kommet hjem, modtog den 3/3 tilbud fra grosserer Quarts om, at denne ville aftage indtil 3.000 par Wupi~sko til en pris af 700 kr. pro par. Gertsen var herefter ikke leengere mteresseret i at Ievere nogle . af de 3.000 par Wupi-sko til anden side, hvorimod "Sparto", "BOO" og "Flak" fastholdt deres krav i henhold til de indgaede aftaler. AIle skoene havde siden midten af februar henligget pa Gertsens lager.

DeI' enskes en begrundet redegerelse for:

1. Retsstillingen mellem Gertsen, En0 og "Sparto",

2. Retsstillingen mellem Gertsen. Tone og "BOO",

3. Retsstllltngen mellem Gertsen, Terts og "Flak".

OPQAVE36

Venti-Service A/S. der havde specialiseret sig i handel med ventilatorer af forskellig slags, og hvts dtrekter var Knud Serensen, afsendte torsdag den 3. april 1986 tilbud til tre vtrksomheder, som Knud· S0rensen havde fundet frem til gennem telefon-fagbogen, Det drejede sig om vtrksomhederne 1) Arnesen Eksport, 2) Brocks Kontormaskiner. og 3) Citrus M0belfabrik.

De tre tilbud 10d hver pa salg af 10· ventilatoreraf et neermere angtvet fabnkat, og pa neermere angtvne vilkar.

I tilbudet til Arnesen Eksport og til Brocks Kontonnaskiner blev der gtvet frtst for antagelse af tilbudene til den 14. april. mens tilbudet til Citrus M0belfabrik ikke angav nogen acceptfrist, men blot afsendelsesdagen, den 3. april.

Arnesen Eksport svarede 1 brev af 10. april. som Ventt-Serviee A/S modtog dagen efter, at man gerne ville kebe de 10 tilbudte ventilatorer pa de i tilbudet angtvne vtlkar, Det tilf0jedes. at man yderllgere til sin filial i Arhus geme om muhgt ville kebe yderligere 18 venttlatorer at levere i A.rhus. Venti-Servtce A/S svarede ikke pa dette brev og ansasig for lest fra sit tllbud, Den 2. maj skrev Arnesen Eksport til Venti-Servtee AIS og forlangte levering, dels af 10 ventllatorer I Kebenhavn og dels af 18 ventilatorer i Arhus "i henhold til vores

23 accept af 10. april". Over for dette krav protesterede Ventt-Servtce A/S og gJorde geeldende, at tllbudet var bortfaldet. og at man derfor hverken ville levere de 10 eller de 18 ventllatorer.

Broeks Kontormaskiner svarede i brev dateret og afsendt den 10. april. men f0rst modtaget afVenti-Service A/S den 17. april. at man accepterede tilbudet fra Ventt-Servtce A/S.

Direkt0rKnud S0rensen skrev straks den 17. april et brev til Brocks Kontormaskiner. hvort han meddelte, at aceepten var for sen. og at aftale derfor ikke var sluttet. Ved en fejltagelse blev dette brevfkke afsendt fra VentlService AI s fer den 28. april. og Brocks Kontormaskiner protesterede straks ved brevets modtagelse og forlangte levering i henhold til accepten,

TIlbudet til Citrus M0belfabrtk blev pA grundaf en fejl fra postvsesenet ferst bragt ud den 23. april. Citrus M0belfabrtk accepterede straks den 23. april ved brev, som Venti-Service A/S modtog dagen efter. Under henvtsnmg til. at aecepten Ikke var retttdig, aMste Venti-Service A/S tmtdlerttd over for Citrus M0belfabrtk. at aftalen skulle veere tndgaet,

Der enskes en begrundet redegerelse for, i hvUket omfang Ventt-Servtce A/S er bundet over for de tre virksomheder.