Hvad er egentlig Anarki?

At kaste bomber, at lave bankrverier og attentater, propaganda ved dd, direkte aktion, Ungdomshus, punk, at vre autonom, at tage elefanthuer p, (aldrig at g i bad undtagen nr det skal vre under kommunismen), at smadre vinduer, at have rotter, at sy idiotiske stofmrker p sit tj, hanekam, at bygge og kaste bomber, at nyde narkotika, aktivisme, at lave folkekkken, graffiti, at plyndre, at myrde, at slagte prster, satanisme, at brnde kirker, drukmse, kaos, at provokere, ballade, okkultisme, happenings, hippier, Christiania, at vre veganer, at vre vegetar, aldrig at skifte tj (selv hvis det skal vre under "kommunismen"), at forskrkke pensionister, at stjle sm brns slik, langt hr, at danne bander, at skrige, at brle, at sove i hngekje, at dyrke hashmarker, at lege Vietnam, massakrer, terrorisme, dvdafspiller til alle, Bakunin-plakater, sortkrsel og alle skal gre hvad de har lyst til fuck the system and destroy it, oi, oi. skaffe sig af med - nemlig igennem politiskvilje. Det er den anden forudstning for at det "hele" kan gres, f.eks.: At nok mennesker gr ind for, at fattigdom afskaffes og i stedet for vil skabe velstand for alle. Der findes masser af disse "modstninger", de fleste er blandet med hinanden og pvirker hinanden p kryds og tvrs, sledes at de er svre at skelne fra hinanden. Et par eksempler: mennesker med magt - mennesker uden magt, chef - arbejder, indfdte - udlndinge, mnd - kvinder, "frste verden - tredje verden". Men i sidste ende er ingen af disse modstninger "vigtigere" end andre; nr man nsker at skaffe noget af vejen m der gres noget ved dette til at begynde med: ingen privat ejendom p produktionsmidler, ingen nationer eller grnser, ingen militr til at g i krig med, ingen fabrikker og forbrugsgoder, levnedsmidler og teknologi til de fattigste dele i verden. Det er basis til "alt andet". Vi er imod magt og styre, og s meget mere modstander af det end alle andre, fordi det i sidste ende er styret, selv hvis det er "velment", aldrig er til fordel for de underkastede, da enhver i virkeligheden selv bedst ved hvad der er godt for ham. Derfor er det her kun et bud p - og det lgger vi meget vgt p, hvordan et samfund kunne se ud efter en revolution, fordi der altid skal tages i betragtning, at de fleste frst rigtigt vil begynde at beskftige sig med, hvad de selv nsker, nr alt slags tvang og pligter er borte, og det er mske det, at alle muligheder er bne en revolution? Kan muligvis opfattes som det mest autoritre, som kan findes! Lige derfor er det srlig vigtigt, at det udelukkende handler om at umuliggre, at magt og styre kan gendanne sig p ny, f.eks.: at arbejdstvangen bliver afskaffet s folk ikke igen sendes i fabrikkerne" for at opbygge "socialismen", som i Sovjetunionen. Over for modstanderne skal anarkisterne vre yderst tilbageholdende, kun i de uundgelige situationer m der tages magt i brug for at forhindre, at stat og kapital kan genetablere sig p ny. Menings-, agitations-, og propaganda- friheden m aldrig indskrnkes, det glder ligeledes for dem, som ikke nsker sdan et samfund. Kden af tvang og angst skal brydes n gang for alle. Ned med Staten! Den mest udspekulerede statsform der findes er demokratiet. Den passer bedst til "vores" kapitalistiske system. Demokratiet er det system, som indtil videre, er bedst til at f folk med til at tnke p, hvordan deres egen udbytning yderlige kan perfektioneres, for at mangfoldiggre profitten. Vi opfatter ikke de f tilladte demokratiske "rettigheder" som frihed, men har det intet med frihed at gre at stte sit kryds p en seddel hvert fjerde r. Vi opfatter det heller ikke som et stort fremskridt at kunne vlge i medlem ansigter fra magtens maskerade. Vi nsker et samfund uden stat, fordi enhver ved, hvad der er bedst for ham selv og hvilket liv han nsker. Vi synes ikke, om det dogme, at man ikke kan organisere sig uden hierarkiske strukturer derfor afskaf staten og alt det, som hrer med til den, retsvsenet, politiet, militret, osv. Det er muligt at organisere sig frivilligt p baggrund af flles interesser, at organisere produktion, transport og fordeling af forbrugsgods, men alt det uden styre og privatejendomsret. De fleste beslutninger trffes i dag, i disse fromtalte emner, direkte og indirekte i forhold til produktionsvirksomheden, fordeling og forbrug af goder. Det ville ikke vre anderledes i et samfund uden styre og klasser. Forskellen er blot, at der vil vre en overflodsproduktion, og at det derfor ikke skal handle om at udelukke nogen fra velstanden, ligesom det sker i det nuvrende samfund, men om at alle fr nok af det hele. Hvor ingen bestemmer hvornr det er "nok", men hvor den enkelte selv afgr det. Ved "alt andet", hvor mange mennesker er involveret, skal alle, som vedrre af emnet, inddrages i beslutningerne og der skal s vidt muligt skabes konsensus. Det bliver meget lettere efterhnden, som mere af det borgerlige hjernevask, er forsvundet og for altid er blevet smidt p historiens affaldsbunke. Et flertal har ndvendigvis ikke "ret", i det der altid findes de, som har andre holdninger: Derfor s meget debat som overhovedet er tnkeligt. Og nr konsensus er mulig, ogs ved de mest forskellige meninger, s at alle fr det de vil have, f.eks.: Byplanlgning, at forberede arbejdsgrupper, som er

Alt det har intet med "anarki" at gre, det er bare de sdvanlige klicheer og dogmer fra borgerlige og folk fra venstrefljen, som der ogs skal tages pis p en gang imellem, da det er lettere at forklare noget nr man p forhnd siger, hvad det ikke er. Men hvad er egentlig anarki? Det er en sammenslutning af frie mennesker for et samfund uden styre og klasser, fri fra enhver tvang, autoriteter, hierarkiske strukturer og materielt tvang. Anarki er ikke noget kompliceret filosofisk system, men blot nogle simple ideer. De fleste misforstelser opstr, fordi det er s langt vk fra det, som den enkelte oplever til dagligt. Styrer og klasser findes ikke p grund af menneskets dybt mystiske og mrke natur. Det findes, fordi der skal gennemfres noget, som ingen andre gider gre frivilligt. Det gennemfres igennem "regler" og love og i sidste ende med vold. Den frste forudstning for et samfund uden styre og klasser er, at "modstningerne" i det nuvrende samfund ophrer for altid. Med modstninger forstr vi ikke noget abstrakt filosofisk, men de samfundsforhold, der er til at tage og fle p, da det er det, man hurtigst kan

tilgngelige og bne for alle, mest muligt debat om de forskellige facetter af emnerne og de forskellige forslag, derp fordeling af ansvaret for at de aftalte greml gennemfres. Vi synes ikke en skid om pstandene om, at mange mennesker kun kan omgs hinanden igennem hierarkiske strukturer, lige netop fordi vi lever i et informations- og kommunikationssamfund. I dag bruges al information og kommunikation kun for magtens interesser. Vi vil vende det hele p hovedet, alt det information og kommunikation skal bruges til noget helt andet, nemlig til anarkiet.

og meget mere, er der ikke brug for magt, tvang og disciplin.

Mod politiet og justits! Stor set alle strafbare handlinger, der begs, har indirekte eller direkte med krnkelsen af ejendomsretten at gre penge og mangel p dette. I et samfund, hvor alle har det de har brug for og hvor der ikke findes noget privat ejendomsret, vil der heller ikke findes strafbare handlinger at beg, vil der ikke vre brug for politi og fngsler. Men hvis der skulle vre mennesker, som umiddelbart bliver til fare for andre mennesker, s skulle de f de mest komfortable forhold til at leve under, og ikke et hul i jorden som er omgivet af tykke institutions-mure. "Resten" er mellemmenneskelige forhold, som der kan laves om p uden brug af klassejustits. Hvor meget hverdagens stress, hetz og pres som det enkelte menneske oplever og som sledes pvirker kriminalitetsstatistikkerne, kan kun anes. Mennesket er ikke godt og heller ikke drligt. Det er omgivelserne, der stter betingelserne omkring den enkelte og de fleste af disse betingelser kan forandres. Kden af tvang og angst skal brydes endegyldigt en gang for alle. Penge er ikke noget, man bare bytter med! For at muliggre velstand for alle, gr vi ind for at penge bre afskaffes. Da penge, i modstning til de flestes opfattelse, er mere end noget man blot bytter med. Penge deler de rige fra de fattige og gr lnmodtagerne afhngige af chefen. I et samfund, hvor der produceres nok til alle og ingen bliver holdt udenfor, hvor der heller ikke findes byttehandel, hvor enhver fr det hvad han har brug for

Arbejde er en skndsel! Enhver skal have s meget livskvalitet, han nsker, uafhngigt af hvor han befinder sig i hierarkiet og uafhngigt af ydelse. Det er ikke ndvendigt at arbejde 8 timer om dagen, nr spytslikkeriet og chefen falder bort, og alle muligheder udtmmes for at arbejdet reduceres til et minimum. Herved, ville der ogs findes et liv efter arbejdet, ikke bare det, som kaldes "fritid", som bruges til at slappe af fra alt det stress, slid og slb. Vi krver ikke retten til arbejde. Vi krver at enhver selv kan bestemmer over sit liv. Plankonomi Har intet at gre med, hvad man har forstet ved det i "Real-socialismen. Men p grund af manglen p et bedre begreb er vi blevet ved ordet. Det betyder industriel storproduktion uden chefer. Det betyder at eftersprge, hvem, hvor meget og hvad folk har brug for, det betyder at eftersprge hvem og hvor meget folk vil gr for det, og s skal man bare regne det sammen, og hvis det ikke passer helt sammen, s sprg om der er nogen som mske vil yde en strre indsats eller om folk kan undvre deres femte DVD-afspiller eller fjernsyn hjemme hos sig. Det der er brug for, er en del statistik, lommeregner og masser af kommunikation for at f det fag, branche og lokal organiserede produktion til at kre rundt men sikker ingen arbejdstvang eller retten til at nogen kan tilknyttes eller henvises med tvang til en bestemt arbejdsplads. Plankonomi betyder: At produktionsbetingelserne indrettes komfortabelt og bekvemt, som de involverede nsker det, alts alle de, som befinder sig p produktionsstedet. Teknologien i dag kunne gre det muligt. Hvis man smider alt det lort ud af den bestende samfundsadministration (Banker, handel, reklamer, hele statsapparatet... osv.), kan "arbejdet" begrnses til produktion og fordeling. Der igennem bliver der masser tid til overs, som enhver s bruge p sig selv.

Hvad I ellers kunne bruge jeres tid p i anarkiet? Det skal I selv finde ud af, men et er at sige, at produktionsmden pvirker samfundslivet betydeligt, ligesom de nuvrende produktionsforhold bestemmer folks liv. Et er sikkert: den borgerlige kernefamilie er statens og samfundets fundament, og derfor vil denne institution sandsynligvis blive afskaffet, men vi kan og vil ikke forudse, hvordan folk vil leve sammen i et nyt samfund. Det har vi heller ikke lyst til. Muligvis vil der findes frre i denne familie struktur. Men vigtigt er det, at alle selv kan bestemme over med hvem, hvornr og hvordan de vil omgs med andre, s at ingen kan tvinges eller presses til noget. Begrebet kultur vil sandsynligvis ikke mere findes i den forstand man bruger den i dag, fordi et samfund hvor alle har tid nok ville det heller ikke vre noget usdvanligt, men noget fuldkomment normalt, at forandre omgivelserne kreativt bare, fordi man kan lide det, af interesser og af glde. At uddanne er at indbilde! Dannelse i dag er arbejdsmarkedsuddannelse og betyder udelukkende karriere sortering af folk i job hierarkiet. Det er helt sikkert, at anarkiet betyder alle lrernes, karakterernes, eksaminernes og pegefingrenes dd. Sandsynligvis ville der heller ikke mere findes skoler og lignende institutioner. Hjst sandsynligt ville der heller ikke findes universitetet og derfor heller ikke folk, som ved besked om noget, og derfor arrogant ville kunne kalde sig professor. I stedet for, ville der nok vre steder, hvor folk alene eller i grupper kan skaffe sig viden og skabe ny viden. Slut Anarki er ingen kaotisk tilstand lige kort fr verden gr under og heller ikke den evige lyksalighed. Det er ikke et ideal, men hvad der er muligt! FORENING SORTE FANE E-mail: anarkister@hotmail.com Url: sortefane.wordpress.com Facebook: sortefane.sofusrasmussen