Anda di halaman 1dari 44

ANARKISTISK PDAGOGIK FRISIND OG RATIONALITET

Da jeg var 15, fik jeg fat i en stak blade om anarkisme. Bladene, som jeg fik p gaden, handlede om penge, arbejde, skole m.m. og om hvordan autoritet betyder, at folk bliver udnyttet og styret. Jeg havde, p det tidspunkt, ogs venner, der tilhrt punk-kulturen og som havde en mening om alt. Det virkede meget inspirerende p mig selvom det noget tid senere gik op for mig, at deres livsstil og talemder ikke altid gav meget mening for mig f.eks. vegetarisme og fuck the system - Oi oi and destroy!. Men med dem tog jeg til mine frste demonstationer og fik mine frste oplevelser med fristeder, hjemlse og ordensmagtens ID kontrol. Sommeren samme r lste jeg min frste bog om anarkisme og jeg var solgt til utopien. Efter jeg havde lst bogen frdigt tog jeg til mde hos voksne anarkister, som mine punker-venner advarede mig mod, fordi disse var organiserede og det gav jo ikke s meget mening at vre organiseret og anarkist. Men her mdte jeg nogle voksne, som ville diskutere serist med mig om verden p rlig vis uden skjulte dagsordener. Dette stod i kontrast til mine oplevelser af, at der omkring mig ellers kun var voksne, som havde krav til mig - krav som jeg ikke ville eller kunne leve op til. Enten fordi jeg manglede evner, jeg ikke forstod dem eller syntes de var ligegyldige og direkte uretfrdige overfor mig p dette tidspunkt i mit liv. Jeg tror at mine oplevelser som ung har gjort, at jeg begyndte at interesser mig for pdagogiske sprgsml. Jeg begyndte, at lrer mig selv ting og ville gerne lrer fra mig. Derfor lste jeg meget, lyttede, diskuterede, agiterede, deltog i bevgelser og nskede at oplyse folk. Det betd, at jeg tidligt lrte en verden at kende, som er skjult for mange, men som har en rig historie og en praksis som ogs er relevant i pdagogisk virksomhed. Overstende leder mig frem til flgende problemformulering: Kan man tale om en anarkistisk pdagogik? Og i s fald hvordan kommer det til udtryk som pdagogisk praksis i nutiden og historisk? Hvilke elementer har den tilflles med og hvor adskiller den sig fra antipdagogik, Brnemagt og Den Demokratiske Skole?

ANARKI OG ANARKISME
Begrebet Anarki stammer fra oldgrsk (gr. anarkhia "anarki, fravr af hersker")1. Den frste, som anvender begrebet positivt i forhold til et ml for en socialbevgelses, var Pierre Joseph Proudhon. Han opfattede Anarki som Orden uden regering2. Et andet begreb, der anvendes til at betegne beslgtede antiautoritre ideer og praksisser er libertr. Begrebet bruges nr man taler om f.eks. Libertre Socialister eller Libertrianisme3. Der findes ingen oversttelse af dette fremmedord til dansk, men det svarer til de svenske og norske: frihetlig og bliver f.eks. brugt i Frihetlig socialism p svensk4. Anarkismen har rdder i socialismen og nsker at afskaffe udnyttelse af lnmodtagerne igennem flleseje af produktionsmidlerne. Anarkister tror p, at individet kun kan vre frit, nr samfundet ogs er det. Den enkeltes frihed er ikke en begrnsning, men en bekrftelse af de andre individers frihed igennem gensidig hjlp. Der findes to overordnede retninger inden for anarkismen, den individualistisk og den kollektive. Den individualistiske har vret en meget lille bevgelse, men har igennem litteratur haft stor indflydelse p den kollektive. Ikke alle retninger af anarkismen vil afskaffe markedet, isr i den individualistiske tradition er dette nske ikke fremherskende, men alle retninger inden for anarkismen har til flles at ville af med staten og regering.

ORDET ANARKI I HVERDAGSBRUG


I manges re lyder ordet anarki som: borgerkrig, junglelov og terror, dette ses f.eks. nr man kan lse: Anarki truer ndhjlpsarbejde i Irak5. Ordet anarki bliver ogs brugt om en meget kreative eller enestende prsentation, som f.eks.: om noget som bryder med de gngse normer som f.eks. nr Glistrup i en nekrolog bliver betegnet som anarkist6 eller nr et bands musik bliver betegnet som: lssluppen rocknroll med plads til anarki7. Det er en lidt mere positiv betydning men ikke mere klar at forst. Forvirringen bliver ikke mindre af, at anarkisme, som ideal, ofte bliver pberbt igennem ungdomsoprrets kultur hvor Cirkel-A-et, slogans som: Hvis jeg ikke kan danse, det er ikke min revolution!8, og sange som I Was A Teenage Anarchist9 er blevet populrt, som i subkulturen anarko-punk hvor ideologi, musik og livsstil bliver blandet sammen. Anarkister har flirtet med denne ungdomskultur, men den har meget lidt at gre med den klassiske anarkistiskbevgelse, som fandtes i arbejderbevgelsen fr 2. verdenskrig, ogs i dag i det foreningsarbejde, som ikke er spektakulrt men har meget langsigtede ml for samfundets udvikling.

1 2

22:06 09-12-2011 http://da.wikipedia.org/wiki/Anarkisme 22:17 09-12-2011 http://en.wikipedia.org/wiki/Pierre-Joseph_Proudhon 3 12:21 13-12-2011 http://da.wikipedia.org/wiki/Libertarianisme 4 22:27 09-12-2011 http://sv.wikipedia.org/wiki/Frihetlig_socialism 5 19:16 09-12-2011 http://www.bt.dk/nyheder/anarki-truer-noedhjaelpsarbejde-i-irak 6 19:30 09-12-2011 http://politiken.dk/politik/ECE533650/nekrolog-mogens-glistrup-var-en-politisk-anarkist/ 7 19:18 09-12-2011 http://ibyen.dk/musik/koncert-beat/ECE1458314/glemt-rockstjerne-leverede-hemmeligt-mirakel/ 8 19:19 09-12-2011 http://en.wikiquote.org/wiki/Emma_Goldman 9 20:49 09-12-2011 http://www.youtube.com/watch?v=c7RUeMCZL3Q

METODE OG AFGRNSING
For at give et indblik i ideer og praksis i den anarkistisk inspirerede pdagogik gennem tiderne, vil jeg beskrive klassikerne, alts ideer og teorier, som inspirerede udviklingen af en libertr pdagogik. Derefter beskriver jeg libertr pdagogik fr og efter 2. verdenskrig. Dernst nvnes en rkke forfattere og bevgelser, samt deres pdagogiske teori og praksis, som har mange ligheder med anarkistiske ideer, og som ogs har inspireret til libertr praksis i bevgelser. Med Byggelegepladserne, Brnemagt og Den Demokratiske skole, beskriver jeg nogle som i praksis og teori ikke er anarkistiske, men jeg vil prve at vise ligheder og forskelle med dem og en anarkistisk pdagogik. I udarbejdelsen af denne opgave var jeg ndt til at fokusere meget p enkelt personer som udgangspunkt. Omrdet er prget af en overflod af primrkilder, og omhandler en bevgelse som er global, historisk og som samtidig har stor lokal variation. Derfor var det ikke muligt at tage andre udgangspunkter end at vlge enkeltpersoners ideer og virke. Der findes ikke meget litteratur p dansk, og jeg tager derfor afst i litteratur p tysk og engelsk. Det, at den libertre pdagogik er en del af en international bevgelse, men samtidigt er meget kontekstafhngig, betyder at jeg har kigget meget efter sammenhnge og ligheder mellem de mange forskellige kilder. I lbet af skriveprocessen, blev det klart, at det samme ogs glder sociale bevgelser i Danmark. Jo mere jeg beskftigede mig med f.eks. byggelegepladsernes rolle i ungdomsoprret, Brnemagt og -rock, jo svrere var det at finde ud af hvad disse betd i praksis og i samfundet. Da jeg desuden beskftigede mig med grsrdder var det ndvendigt at anvende utraditionelle former for kilder som f.eks. Wikipedia. Desuden valgte jeg at foretage semistrukturerede interviews, fordi disse er velegnet til fordybelsessamtaler, der krver eftertanke og tryghed, samt viser individets rolle netop i en institution eller bevgelse. Denne interviewform lgger ligeledes vgt p, at sprgsmlene i interviewguiden er bne og ikke standardiserede, hvilket ogs imdekom at jeg netop interviewer meget folkelige personer i meget forskellige situationer og aldersgrupper.10 For at belyse det valgte emne, valgte jeg at interviewe en nutidig og en tidligere deltagere i Brnemagt, samt lederen af Den Demokratiske Skole. Jeg inddrager f nutidige pdagogisk metoder eller analyser, simpelthen pga. emnet. Anarkismen er en kritik af magten og derfor for det meste en kritik af ideologier og institutioner, hvorfra der er udviklet nogle pdagogiske metoder, men det er frst meget sent, med ungdomsoprret, at anarkister begynder at tage udgangspunkt i pdagogiske metoder som et udtryk for institutionernes magt.

LIBERTR PDAGOGIK FR 2. VERDENSKRIG


Anarkismen kan man tolke som den mest radikale udlber af den franske revolutions ideer om lighed, frihed og broderskab.

10

Kamper-Jrgensen Et al.: Forebyggende sundhedsarbejde, Munksgaard, Kbh., 2009, 5.ud., 1.opl., s. 189.

Oplysning og pdagogik var en vigtig del af opgret med magten, men anarkisme har ingen strre akademisk tradition og ikke s mange tykke teoretiske vrke at henvise til som dens storebror marxismen. Anarkismen har fokus p praksis, i hbet om et realisere noget (ofte en utopi) her og nu eller p langsigt, der er derfor tale om en lavteoretisk praksis. Sledes er ingen anarkisme opkaldt efter en stor tnker, i stedet er de forskellige retninger altid opkaldt enten efter en form for praksis, eller efter organisatorisk princip. Det glder ogs i den libertre pdagogik, som er delt mellem p to ekstremer: den individualistiske og den kollektive. P den en side finder man Max Stirner som stiller individets subjektivitet i centrum i hans tnkning og som er fader til den anarkistiske-individualisme. P den anden sider er der Peter Kropotkin, som stiller den gensidige hjlp og videnskabeligheden i centrum for hans anarkistisk-kommunistiske tnkning.

WILLIAM GODWIN (1756-1836)


Som den frste forgriber Godwin den anarkistiske kritik af nationalstatens skolesystem, men i dag er han nok mest kendt for at have vret gift med forfatteren og feministen Mary Wollstonecraft. Godwin prvede selv at lave en skole, men efter dette mislykkedes begyndte han et at skrive. Hans menneskesyn forgriber anarkismes forsvar for individets autonomi overfor samfundet ved at: Godwin bengter ikke, at den samlede lykke er vigtigere end den enkelte, som sledes kan vre moralsk forpligtet til at opgive sin egen tilfredsstillelse for det flles bedste, men den enkelte kan ikke ofres imod sin vilje, da dette ville vre et brud p hendes ret til personlig autonomi. Ofringen af egne interesser er sledes noget, der kun kan ske p initiativ af den berrte person selv, efter at vedkommende selvstndigt har foretaget en vurdering af den moralske situation. Kun med forbehold for den personlige autonomi kan utilitaristiske analyser komme i spil, men nr dette forbehold er respekteret og opfyldt, s er der til gengld ingen konflikt imellem de to faktorer.11

Han var ogs imod skolepligt, stik imod flertallet i sin samtid, som s skolen som en forudstning for et bedre samfund. Et eksempel er hans kone, Wollstoncraft, som s undervisning for kvinder som en mulighed for at opn ligestilling med mnd12. Dette var Godwin stik imod fordi: regeringen m altid vre afhngig af de regeredes mening. Lad de meste undertrykte folk i verden ndre deres mde at tnke p n gang, og de er frie13 Han frygtede at statens centralistiske vkst ville betyde global og kulturel konkurrence stater i mellem og deraf flgende nationalisme, ville blive lrt i skolerne som en mde at f borgere med p elitens

11

Ole Poulsen (Ole Sandberg), William Godwins etik - En undersgelse af de non-utilitaristiske, normative faktorer i William Godwins moral-filosofi med srligt henblik p hans autonomi-begreb, Center for filosofi Syddansk Universitet, Odense, sommer 2006, s. 22 (23:21 03-12-2011 http://www.scribd.com/doc/3436922/William-Godwins-etik) 12 Joel Spring: Opdragelse til frihed fra Rouseau til Paulo Freire, Christian Ejler, Kbh./Os., 1976, s. 20 13 Joel Spring: Opdragelse til frihed fra Rouseau til Paulo Freire, Christian Ejler, Kbh./Os., 1976, s. 17

interesser14. Han siger: delg os, mens I vil - men forsg ikke gennem en almindelig skolepligt at delgge indsigten i ret og uret i vor erkendelse15. Med andre ord mener han at borgere ikke br adlyde love men i stedet for stole p deres egen fornuft. Han konkluderer at: Det er ikke sandt, at vor ungdom burde oplres til at re forfatning, hvor fremragende end mtte vre; de skal bringes til at re sandheden og kun forfatning i den udstrkning den er i overensstemmelse med deres uhildede slutninger angende sandheden.16 Individets erkendelse og sgen efter og vurdering af sandheden, ser han som helt central del af livet og opdragelsen som ikke br kompromitteres af magtens sandhedsmonopol. Han forgriber anarkismens kritik af autoriteter, folkeforfrelse igennem stats propaganda og sledes ogs den statslige opdragelse.

CHARLES FOURIER (1772-1837)


Den anarkistiske pdagogik har ogs sine rdder hos den utopiske socialist Charlses Fourier, som gav brnene en vigtig rolle i hans drmme om et bedre samfund. Brnene skulle vre mlestok for hvad et godt arbejd er for noget: Prvestenen m vre, om arbejdet tiltrkker brnene, som nrer langt strre uvilje end deres forldre mod alt det, som stder an mod naturens tilskyndelser.17. Fourier beskriver i hans vrk op til 810 forskellige menneskelige karakterer, som er i stadig konkurrence og i stadige gruppering.18 I hans psykologiske tnkning beskriver han f.eks.: sommerfugledriften som trang til afveksling, og han vendte sig imod ideen om at mennesker var lige, og opfattede dette som ensretning og vmmeligt.19 Brnene skulle deltage i hverdagslivet p lige fod med voksne og lre fra de voksende: Og da barnet overalt finder sm redskaber, vrktj, en miniature, som allerede benyttes af nisser p 2 1/2 og 3 r, som gerne vil blande sig med for at snuse rundt og rre ved ting, vil man i lbet af 14 dage kunne sknne hvilke vrksteder, der betager barnet og hvilket arbejde, der stemmer overens med dets instinkt.20

PJERRE JOSEPH PROUDHON (1809-1865)


Hvor tt pdagogik og libertre ideer og praksis er knyttet, kan vises ved Pjerre Joseph Proudhon, som blev inspireret p skolen Ecole mutuelle (Gensidig skole). Den hed sdan, fordi: ldre underviser yngre, p en privatskole hvor brnene lrte af hinanden21. Det er med dette afst i gensidig lring at han
14 15

Joel Spring: Opdragelse til frihed fra Rouseau til Paulo Freire, Christian Ejler, Kbh./Os., 1976, s 18. Joel Spring: Opdragelse til frihed fra Rouseau til Paulo Freire, Christian Ejler, Kbh./Os., 1976, s. 20 16 Joel Spring: Opdragelse til frihed fra Rouseau til Paulo Freire, Christian Ejler, Kbh./Os., 1976, s. 19 17 Charles Fourier: Brn og arbejdets forvandling: Ole Thyssen: Den Tidlige Socialisme fra utopi til videnskab, Hans Reitzel (Ide og religion), Kbh., 1979, S.78 18 Ole Thyssen: Den Tidlige Socialisme fra utopi til videnskab, Hans Reitzel (Ide og religion), Kbh., 1979, S.64 19 Ole Thyssen: Den Tidlige Socialisme fra utopi til videnskab, Hans Reitzel (Ide og religion), Kbh., 1979, S.64 20 Charles Fourier: Hvordan nisserne undervises af barneplejer og barneplejersker i: Ole Thyssen: Den Tidlige Socialisme fra utopi til videnskab, Hans Reitzel (Ide og religion), Kbh., 1979, S.80. (I citater hedder det faktisk nisser og han mener med disse sm brn.) 21 22:14 11-12-2011 http://de.wikipedia.org/wiki/Mutualismus_(%C3%96konomie)

videreudviklede den konomiske og sociologiske filosofi, som Fourier tidliger havde dbt Mutalismen. Mutalismen har vret udgangspunkt for bde den kollektive og individualistiske tradition i anarkismen. Ideerne fra Ecole mutuelle blev senere genoptaget i Tyskland og bliver i dag kaldt: Lernen durch Lehren(at lring ved at lre fra sig) og brugt p landets folkeskoler.22

MAX STIRNER(1806-1856)
Max Stirner var skolelrer, og bliver opfattet som den filosofiske fader til anarko-individualismen. I hans hovedvrk Den eneste og hans ejendom indleder han kapitlet om hierarki sledes: MAN DELER undertiden mennesker i to klasser, i de dannede og de uddannede. De frste beskftiger sig, for s vidt de er deres navn vrdige, med tanker, med nden og fordrer, fordi de er herskende i en kristen tid, hvis princip netop er tanken, en underdanig respekt for de tanker, de selv har anerkendt. Staten, kejser, kirke, Gud, moral, orden osv. er sdanne tanker eller nder, der kun er til for nden. Et blot levende vsen, et dyr, bekymrer sig lige s lidt om dem som et barn. Men de uddannede er virkeligt heller intet andet end brn, og den, der kun er optaget af sine livsforndenheder, er ligegyldig over for sdanne nde; men eftersom han ogs er svag over for dem, s ligge han under for deres magt og bliver behersket af tanker. Dette er meningen med hierarkiet.23 Stirner gr op med ideernes dominans og mener, at man kun igennem egoismen kan befri sig selv fra disses herredmme. Ved at gre sig til ejere af ideen, i stedet for omvendt at lade sig blive ejet af udefrakommende fikse ideer. Han sprger sledes: Men kan jeg kalde ideen min ejendom, nr den er ideen om menneskeligheden, og kan jeg anse nden for overvundet, nr jeg skal tjene den, ofre mig.24 Hans oprr er et opgr med religion og idealerne ved at nden bliver: degraderet til et spgelse og dens magt over mig til en ls skrue, s er den at betragte som uindviet, uhellig, gudls, og s bruger jeg den, som man bruger naturen, uden betnkeligheder og efter behag.25 For Stirner sker frigrelse igennem erfaringen, handling og selv-nydelse, om hvilke han skriver i selv samme kapitel: Frst da, nr jeg er vis p mig selv og ikke lnger sger mig selv, er jeg virkelig min ejendom: Jeg har mig selv. Derimod kan jeg aldrig blive glad for mig selv, s lnge jeg tnker, at jeg frst er nd til at finde mit sande jeg, og at det er ndvendigt, at ikke jeg, men Kristus skal leve i mig eller andet ndeligt, d.s. Spgelsesagtigt jeg f.eks. det sande menneske, menneskets vsen o. lign.26 Man kan se Stirners filosofi som et opgr med en form for fremmedgrelse, i det ejendom hos Stirner er lig med at eje sig selv. Han opfatter alt hvad den enkelte ejer, som noget der
22 23

23:51 11-12-2011 http://de.wikipedia.org/wiki/Lernen_durch_Lehren Max Stirner: Den eneste og hans ejendom, Helikon, 1999, s. 98. 24 Max Stirner: Den eneste og hans ejendom, Helikon, 1999, s. 117. 25 Max Stirner: Den eneste og hans ejendom, Helikon, 1999, s. 117. 26 Max Stirner: Den eneste og hans ejendom, Helikon, 1999, s. 317

bruges til en udvidelse af egoet, og det glder ogs ideerne. Han skaber et nyt begreb som han afleder af begreb egenheden et subjekt, Der Egener27, som bliver oversat til Ejeren i den danske oversttelse. Ejeren afviser gud, moral, familien, staten, penge og alle andre autoriteter som spgelser Selv endda friheden tvivler han p, fordi det er ideal: I sit indre kan man trods slavetilstanden vre fri, sknt man igen kun kan vre det fra mange forskellige ting, men ikke fra alt: fra pisken, sin herres kommanderende lune o.s.v. blive man som slave ikke fri. Frihed lever kun i drmmenes rige! Egenheden derimod, er hele mit vsen, hele min eksistens, det er jeg selv. Fri er jeg fra det, jeg er af med, ejer er jeg af det, jeg har i min magt eller det, som jeg er mgtig. Min egen er jeg til enhver tid og under alle omstndigheder, nr jeg forstr at have mig selv og ikke kaste mig bort til andre.28 P baggrund af denne filosofi analyserer han sin samtids pdagogik, som viden der ikke bliver til vilje, fordi: det er ikke bleven personlig., og yderligere forklarer han at: "Blot i abstraktionen er friheden: Det frie menneske er kun det som overvinder kendsgerningerne og sig selv, igennem denne undren bliver mennesket lokket ud af og samlet i hans jegs enhed".29 For Stirner er det ikke nok med ytringsfrihed, han krver handlefrihed, fordi det er den personliggjorte frihed. Han ppeger at: "Sandheden bestr af intet anden end benbaringen af sig selv, at frigre sig fra alt fremmed, ydre abstraktion eller at kassere al autoritet og gendannede naivitet."30 Han kritiserer humanismen, som vil opdrage til fornuft og dvs. til at vre: Folk af principper; legale spgelse31 ds. lovlydige: civiliserede mennesker. Han ser en lille smule fremskridt i pdagogikken, som bygger p realismen ved at den, i det mindste, tilfjer opdragelsen oplevelsesprincippet for at skabe nyttige og flittige borger ved at: man lrer alt med hensyn til det praktiske liv.32 For Stirner har voksne ikke brug for at vre autoriter over for brn, fordi: Mod hans overmod er min egen frihed altid sikret, nr stoltheden udarter sig i trods, s vil barnet tvinge mig til noget, behver jeg ikke at acceptere det, da jeg selv er lige s fri som barnet, behver jeg at forsvare mig imod det ved autoritetens bekvemme skalkeskul?
27 28

Max Stirner: Der Einzige und sein Eigentum, Philipp Reclam, Stuttgart, 1972, s. 462. Max Stirner: Den eneste og hans ejendom, Helikon, 1999, s. 172 29 Max Stirner: Das unwahre Prinzip unserer Erziehung oder: Humanismus und Realismus i: Ulrich Klemm (Red.): Bildung ohne Herrschaft Texte zur Geschichte der anarchistischen Pdagogik, dipa-Verlag, 1900, Frankfurt am Main, s. 38 30 Max Stirner: Das unwahre Prinzip unserer Erziehung oder: Humanismus und Realismus i: Ulrich Klemm (Red.): Bildung ohne Herrschaft Texte zur Geschichte der anarchistischen Pdagogik, dipa-Verlag, 1900, Frankfurt am Main, s. 39 31 Max Stirner: Das unwahre Prinzip unserer Erziehung oder: Humanismus und Realismus i: Ulrich Klemm (Red.): Bildung ohne Herrschaft Texte zur Geschichte der anarchistischen Pdagogik, dipa-Verlag, 1900, Frankfurt am Main, s. 40 32 Max Stirner: Das unwahre Prinzip unserer Erziehung oder: Humanismus und Realismus i: Ulrich Klemm (Red.): Bildung ohne Herrschaft Texte zur Geschichte der anarchistischen Pdagogik, dipa-Verlag, 1900, Frankfurt am Main, s. 41

Nej, jeg mder den med min egen friheds styrke, og sledes vil de sms trods knuses af sig selv. Han som er et helt menneske har ikke brug for at vre autoritet. Og bryder friheden ud s mister den sin magt igennem en rigtig kvindes blide magt, hendes moderlighed eller hendes mnds styrke; man er meget svag, nr man er nd til at tilkalde hjlp af autoriteten.33 Stirner forgriber antipdagogikken, fors vidt man opfatter at antipdagogikken ikke kun som noget der glder brn, men al opdragelse, men ogs ved at opfatte begrebet den eneste ud fra et dybdepsykologisk grundlag som et virkelig selv: et slags Ur-selv.34

MICHEAL BAKUNIN (1814-1876)


Bakunin skrev i artiklen Fuldkommen uddannelse at, netop arbejdere br have samme viden og muligheder, idet borgerskabets magtposition er sikret af denne klasses strre viden. Det er den viden som har hjulpet denne klasse til magten og gr den i stand til at udnytte arbejderne.35 Han kritiserer socialisterne for, ligesom borgerskabet, at ville lave forskellig undervisning for forskellige sociale lag i samfundet.36 Han krver at: enhver m arbejde og enhver m vre uddannet.37 Bakunins krav ophver adskillelsen mellem hndens og hovedets arbejde, som han opfatter som et kunstigt skel, og i den revolutionre omvltning af dette skel, kan det vre at de videnskabelige fremskridt, vil blive sat tilbage sammen med alt det andet luksus, som eliten nyder, og som giver dem overherredmme i en kortere eller lngere overgangsfase, netop for at skabe mere chancelighed i forhold til videns og ydelses niveauet i befolkningen.38 Bakunin opfatter denne overgangsfase som et ndvendigt onde for at gre op med elitens magtkilder og fordele disse ligeligt og dermed fjerne denne base til elitens magt. Han har et negativ syn p videnskaben, som han beskylder for at holde arbejderne nede i stdig uvidenhed, splitte og dominere dem f.eks. ved videnskabens bruges til at udvikle vben til krigsindustrien. Han deler alts ikke sin samtids (naive) tro p videnskab og fremskridt,

33

Max Stirner: Das unwahre Prinzip unserer Erziehung oder: Humanismus und Realismus i: Ulrich Klemm (Red.): Bildung ohne Herrschaft Texte zur Geschichte der anarchistischen Pdagogik, dipa-Verlag, 1900, Frankfurt am Main, s. 41 s. 42 34 H. Ibrahim Trkdogan: Max Stirner und die Antipdagogik - Eine kurze Einfhrung in die Antipdagogik Stirners mit einem Hinweis auf die Antipdagogik von E. v. Braunmhl. (04:31 09-01-2012 http://www.projektmaxstirner.de/anti.htm) 35 Michael Bakunin: Die vollstndige Ausbildung: i Ulrich Klemm (Red.): Bildung ohne Herrschaft Texte zur Geschichte der anarchistischen Pdagogik, dipa-Verlag, 1900, Frankfurt am Main, S. s. 44 36 Michael Bakunin: Die vollstndige Ausbildung: i Ulrich Klemm (Red.): Bildung ohne Herrschaft Texte zur Geschichte der anarchistischen Pdagogik, dipa-Verlag, 1900, Frankfurt am Main, S. s. 44 37 Michael Bakunin: Die vollstndige Ausbildung: i Ulrich Klemm (Red.): Bildung ohne Herrschaft Texte zur Geschichte der anarchistischen Pdagogik, dipa-Verlag, 1900, Frankfurt am Main, S. s. 48 38 Michael Bakunin: Die vollstndige Ausbildung: i Ulrich Klemm (Red.): Bildung ohne Herrschaft Texte zur Geschichte der anarchistischen Pdagogik, dipa-Verlag, 1900, Frankfurt am Main, S. s. 49

hvilket ogs farver hans syn p pdagogikken.39 Bakunin byggede sin filosofi p filosoffen og videnskabsmanden August Comtes ideer, men han tog ogs afstand fra Comtes forestillinger om at specialister br styre samfundet.40

For Bakunin var lighed udgangspunkt for individualitet. Lighed opfattes som grundlag til den personlige frihed. Han propaganderer at kirken skulle fratages opdragelses opgaven og at: "Brn tilhrer hverken deres forldre eller samfundet. De tilhrer sig selv og deres egen fremtidlige frihed. Indtil de er gamle nok til at tage vare p sig selv, m brnene blive bragt op under vejledning af deres forldre.41. Han opfattede barndommen som en slags pre-stadia for den voksnes frihed, og derfor har brn brug for vejledning af forldrene skridt for skridt til frihed. Vejledning af brnene er ikke forldrenes opgave, men frst og fremmest samfundets, fordi samfundets fremtid er afhngig af brnenes opdragelse.42 Bakunins pdagogiskekoncept indeholder en slags autoritet, men den tage udgangspunkt i barnets autonomi. I forhold til undervisning af brn, mener han, at naturen br vre ledetrd og sociologien er hjdepunkt i undervisning, for at kunne erstatte teologien med rationel tnkning43, samt at undervisning burde indeholde idealt set videnskabelig-teoretisk, industrieltpraktiske (Polytechnisk), og moralske aspekter og elementer.44

PAUL ROBIN(1873-1912)
Paul Robin var leder af et Brnehjem med 600 brn ved Cempuis (Oise) i Frankrig.45 Her praktiserede han Education intgral, som Bakunins vision om en helhedsuddannelse blev oversat til p fransk. Det var Robins pdagogiske erfaringer, som dannede skole i anarkistiske kredse. Det er hans indsats som medfrte at Education intgral, blev den klassiske anarkismes pdagogiske parole og projekt som alternativ til datidens statslig og kirkelig uddannelse. Han er nsten glemt i dag, men fik en indflydelse p andre libertre pdagoger som Francisco Ferrer eller Sbastien Faure.46

39

Michael Bakunin: Die vollstndige Ausbildung: i Ulrich Klemm (Red.): Bildung ohne Herrschaft Texte zur Geschichte der anarchistischen Pdagogik, dipa-Verlag, 1900, Frankfurt am Main, S. s. 44 40 Michael Helm (Red.) Anarkismens Grundideer Tekstbog, Hans Reitzel, Kbh., 1980, s. 59 41 Mikhail Bakunin, Revolutionary Catechism (00:27 12-12-2011 http://www.marxists.org/reference/archive/bakunin/works/1866/catechism.htm) 42 Ulrich Klemm: Libertre Pdagogik Die pdagogische rezeption des modernen Anarchismus und das Problem der Freiheit, Verlag A. Schoppe (edition differenz), 1995, Hamburg, 1995 s. 100 43 Ulrich Klemm: Libertre Pdagogik Die pdagogische rezeption des modernen Anarchismus und das Problem der Freiheit, Verlag A. Schoppe (edition differenz), 1995, Hamburg, 1995 s. 101 44 Ulrich Klemm: Libertre Pdagogik Die pdagogische rezeption des modernen Anarchismus und das Problem der Freiheit, Verlag A. Schoppe (edition differenz), 1995, Hamburg, 1995 s. 101 45 03.13 16-12-2011 http://www.dadaweb.de/wiki/P%C3%A4dagogik_(historisch)#Paul_Robin:_.E2.80.9E.C3.89ducation_int.C3.A9grale.E2 .80.9C 46 16:34 13-12-2011 http://recollectionbooks.com/bleed/Encyclopedia/RobinPaul.htm

PETER KROPOTKIN (1814-1922)


Kropotkin overtog Bakunins ideer om en: helheds uddannelse. Bakunins skepsis overfor videnskaben bliver mdt af Peter Kropotkins tro p naturvidenskaben. I stedet for at bygge en pdagogik p filosofien og sociologien, som Bakunin gjorde, havde hans ideer et naturvidenskabeligt grundlag. Med udgangspunkt i Charles Darwins princip om: at de bedst egnede overlever i vrket Gensidig Hjlp fra 1902 kommer han frem til at: "S snart vi studerer dyr ikke i laboratorier og museer alene, men i skoven og prrie, i steppe og bjergene oplever vi p en gang at selv om der foregr en enorm mngde af krigsfrelse og udryddelse imellem forskellige arter i, og isr imellem forskellige klasser af dyr, er der, p samme tid, lige s meget, eller mske endda mere, gensidig sttte, gensidig hjlp, og gensidigt beskyttelse i mellem dyrene, der tilhrer samme art eller i det mindste det samme fllesskab. Fllesskabsflelse er lige s meget en natur lov som indbyrdes konkurrence er. 47 Hos Kropotkin er det dyr og mennesker, som formr at samarbejde og sledes hjlpe hinanden, som er de bedst egnede. Kropotkins naturalistiske etik indeholder en kritik af filosoffer som f.eks. Tomas Hobbes, som var konservatismens grundlger og som s mennesket ude af stand til at leve uden autoritet og styre, og derfor havde brug for en Levithan at styre dem. Kropotkin mener, at de vendte verden p hovedet: I virkeligheden er samfundet opstet fr staten, og moralen kom fr lovene.48 Han angriber autoriteterne ud fra det videnskabelige standpunkt, og mener, at autoritet der ikke kan legitimeres videnskabeligt er illegitim. Det samme glder de pdagogiske metoder: "Netop ved at vi pdutter brnene at lre ting at kende ved simpel grafisk gengivelse ptvinger vi dem at spilde dyrebar tid. Helt undigt bebyrder vi deres nd. Vi vnner dem til de vrste indlrings metoder som vi underviser i: ved at selvstndig tnkning delgges fra begyndelsen, og i sjldne tilflde opnr vi at tingende virkeligt begribes. Overfladiskhed og papegjeagtig eftersnak, slaveri, og tankeslvhed er resultaterne af vores pdagogiske metoder: Vi lrer vores brn ikke at lre.49

47

Peter Kropotkin: Mutual Aid: A Factor of Evolution, Kapitel 1. Mutual aid among animals (18:03 05-12-2011 http://libcom.org/library/mutual-aid-1) 48 Ole Sandberg: Kropotkins naturalistiske etik - Den videnskabelige og teoretiske diskussion om moralens oprindelse og menneskets natur med udgangspunkt i evolutionsteoretikerne Darwin, Huxley og Kropotkin Center for filosofi Syddansk Universitet, Odense, 2008, s. 3e (03:14 12-12-2011 http://aktivist.nu/IMG/pdf_kropotkin.pdf) 49 Ulrich Klemm: Libertre Pdagogik Die pdagogische Rezeption des modernen Anarchismus und das Problem der Freiheit, Verlag A. Schoppe (edition differenz), 1995, Hamburg, 1995 s. 61

10

Han kritiserer pdagogiske metoder ud fra samtidens videnskabelige viden, men han tager ikke stilling til skolen som institution. Kropotkins menneskesyn kan kritiseres for at vre socialdarwinistisk50, i det han pfrer biologiske forhold, som f.eks. gensidig hjlp, som et empirisk faktum hos dyr og menneskerne normative egenskaber. Men modsat kan man ogs opfatte ham blot som sociobiologiens fadder, i det han var den frste, som videnskabeligt argumenterede for, hvor betydningsfuld samarbejdet var ibland dyrene og at det at observere samarbejde blandt dyr, vil kaste lys over samarbejdet i menneskenes samfund.51

LEO TOLSTOJ (1828 -1910)


I 1849 grundlagde Tolstoj, da han var 21 r, hans frste skole, som dog kun fandtes i et r p grund af hans dsle levemde. Nogle r senere blev han officer i den Russiske arm og deltog i Krimkrigen i 1854. De grusomme oplevelser udlste en personlig krise, som gjorde ham til kristen pacifist og fik ham til at bekmpe alle autoriteter i hans samtid. Han fortog en del rejser hvor han fra 1859 til 1863 studerede de vesteuropiske landes skolesystemer, bl.a. i Tyskland og Frankrig. Efter hans frste rejser til udlandet grundlagte han igen en bondeskole p godset, og i rene 1859 1869 grundlagte han ca. 20 skoler, samt bladet Jasnaja Poljanna alle blev dog lukket og forbudt nsten lige efter grundlggelsen.52 Fra 1860erne begyndte han, ved siden af sin usuccesfulde skoledrift, at skrive om folkeskolen, samt enkelte skolebger for brn, som blev meget populre. I slutningen af sit liv blev han mere og mere religis, hvilket betd at han ogs tog afstand fra sin oprindelig pdagogiske ideer om en fri opdragelse, og fokuserede p en normativ pdagogik, som byggede p Bjergprdikens fredsbudskab.53 Tolstojs pdagogiske ideer udvikledes gennem hans observationer p dannelsesrejse, hvor han skabte sig et overblik over datidens skolesystem i Vesteuropa. Hans observation i byen Marseille:

50

Herbert Spencer, som var laissez-faire-liberalist, og frst brugte talemden de bedst egnede overlever, som inspiration til Darwin i hans arbejde, bliver hos Kropotkin opfattet helt anderledes. De strukturer, Kropotkin ser med gensidig hjlp, er noget andet end de magtstrukturer, som gr at der i kapitalismen er indbygget en junglelov hvorefter den strke udnytter den svage. Dette er nemlig ikke en naturlov, som gensidig hjlp, men en bestemt strukturering af samfundet, som kommer de rige og magtfulde til gode.
51

Eric Michael Johnson i: The Prince of Evolution: Lee Alan Dugatkin on Peter Kropotkin, Anarchism, and Cooperation in Nature, Scientific American TM, September 13, 2011 (02:39 12-12-2011 http://blogs.scientificamerican.com/primate-diaries/2011/09/13/prince-of-evolution) 52 Thomas Schroedter: Antiautoritre Pdagogik Zur Geschichte und Wiederaneignung eines verfemten Begriffes, Schmetterling Verlag. 1. opl. 2007, s. 121. 53 02:31 16-12-2011 http://www.dadaweb.de/wiki/P%C3%A4dagogik_(historisch)#Leo_Tolstoi:_Freiheit_und_Erfahrung

11

Nr nogen ved et tilflde s disse institutioner uden at have set folk p gaden, i deres butikker, p cafer og i deres hjemlige omgivelser, hvilken mening vil han danne sig om en nation, som blev uddannet p en sdan mde? Han ville i hvert fald konkludere at nationen var uvidende, uhflig, hykleriske, fulde af fordomme og nsten barbarer. Men det er nok at mde og sludre med en almindelig mand for at blive overbevist om, at den franske nation er tvrtimod meget lidt af det som den anser sig selv for at vre, men modst er den: Intelligent, kloge, venlige, fri for fordomme og virkelig civiliseret.54

Det er p baggrund af disse observationer at: Han hvdede, at man mtte skelne mellem begreberne kultur, opdragelse, undervisning og oplring. Kultur defineredes som summen af de sociale krfter, der formede den enkeltes personlighed.55 Opdragelsens ml er blot at skabe et bestemt slags menneske. Han hvdede at: Oplring var undervisningens og kulturens redskaber, nr disse var fri56, mens nr det er undervisning ved f.eks. lreplaner eller eksamen er det ptvungen kultur, da samfund her igennem den voksne bestemmer hvad rigtig viden er, sledes bliver kultur til tvang. For Tolstoj skulle lring vre en kulturel proces og ikke en opdragelsesproces57 Denne holdning bliver tydelig i hans observationer af datidens forgangsland i forhold til uddannelse, Tyskland: "P trods af, at alle stillinger til lrer bemandes med pensionerede soldater og invalide igennem den Preussiske Fred, p trods af hrde skolelove gennem de sidste 200 r, p trods af at lrere uddannes i seminarer efter nyeste metoder og p trods af tyskernes respekt for loven tynger skolepligten med al sin vgt p det tyske folk, og den tyske regering kan ikke beslutte sig til at ophve den lov som gr skolegang til pligt.58 Tolstoj mente at samfundet uddannede mennesker i statens og kirkens billede59, og at: "Hvert skridt opdragelsesfilosofien tager frem skyldes det nske at befri skolen for iderne at de unge generationer skal undervises i det den ldre generation mener videnskab er, for at f dem til overbevisningen, at unge skal opdrages til de frdigheder som er ndvendigt for at kunne opfulde deres egne behov. Denne almindelige og sig selv selvmodsigende tankegang gr ene og alene gennem hele pdagogikkens historie: Den er almen, fordi det er med denne friheden begrnses."60

54 55

Colin Ward: Talking Schools ten Lectures by Colin Ward, Freedom Press, 1995, London, S. 104-105. Joel Spring: Opdragelse til frihed fra Rouseau til Paulo Freire, Christian Ejler, Kbh./Os., 1976, S. 45 56 Joel Spring: Opdragelse til frihed fra Rouseau til Paulo Freire, Christian Ejler, Kbh./Os., 1976, S. 45 57 Joel Spring: Opdragelse til frihed fra Rouseau til Paulo Freire, Christian Ejler, Kbh./Os., 1976, S. 45 58 Leo N. Tolstoi: Gedanken zur Volksbildung i: Ulrich Klemm (Red.): Bildung ohne Herrschaft Texte zur Geschichte der anarchistischen Pdagogik, dipa-Verlag, 1900, Frankfurt am Main, s. 67. 59 Leo N. Tolstoi: Gedanken zur Volksbildung i: Ulrich Klemm (Red.): Bildung ohne Herrschaft Texte zur Geschichte der anarchistischen Pdagogik, dipa-Verlag, 1900, Frankfurt am Main, s. 71 60 Leo N. Tolstoi: Gedanken zur Volksbildung i: Ulrich Klemm (Red.): Bildung ohne Herrschaft Texte zur Geschichte der anarchistischen Pdagogik, dipa-Verlag, 1900, Frankfurt am Main, s. 72

12

Han mener, at der ikke er objektive videnskabelige eller filosofiske kriterier for pdagogikken, og at det er etikken, som br vre det eneste kriterium. Han krver, at eliten holder op med at pdutte befolkningen dens vrdier, og lrer af den folkelige og barnlige modstand mod skolen. Han drager konsekvenser af denne erfaring i forhold til praksis: S lreren prcis ved hvad der er godt og skidt skal eleven have total frihed til at udtrykke sin utilfredshed eller i det mindste at kunne unddrage sig opdragelsen over hvilke han instinktiv fler at den ikke opfylder hans behov; og den eneste kriterium for pdagogikken er og bliver alene friheden.61 I Tolstojs skoler fandtes der ingen, krav om at mde op til tiden, tvang til at side i rad og rkke, konfliktlsning styret af eleverne og medbestemmende i undervisningens.62

FRANCISCO FERRER (1859 -1909) OG DEN SPANSKE ARBEJDERBEVGELSE


Francisco Ferrer er den vigtigste libertre pdagog. Hans liv, ideer og martyrium betd, at der blev grundlagt skoler, anvendt nye pdagogiske metoder og gjort modstand mod kirken og undertrykkelse blev italesat i Spanien og internationalt.

I 1909 udbryder der oprr mod landes styrer som flge af, at Spanien tvangsrekrutterer mnd til kolonikrige i Marokko. Noget tid senere, mens opstanden bliver slet ned, bliver 5000 voksne og brn buret inde i Barcelonas fngsler, og blandt dem ogs Francesco Ferrer. Efter en skueproces med et forsvar, der ikke mtte tale blev han henrettet.63 Selv om Ferrer altid var: forsigtig med aldrig at beskrive sig selv som mere end en "filosofisk anarkist64, var hans ideer for radikale for Spaniens magthavere og han mtte d. Han er mske den eneste martyr som den moderne pdagogik har. Georg Brandes beskriver Ferrer i den lille bog Fr og nu - To tragiske Skbner. Han opfatter Ferrer, som et offer for hvad man i dag kalder fundamentalisme. Det er p grund af Brandes oplysningsarbejde at Ferrers liv og dd blev kendt i dele af den danske arbejderbevgelse. Man kan f.eks. lse, i et brev fra Brandes til Henrik Pontoppidan, i en kort bemrkning at: Saa vd De ikke at jeg i Aftes talte for 1400 Arbejdere om Francisco Ferrer65, ligeledes kan

61

Leo N. Tolstoi: Gedanken zur Volksbildung i: Ulrich Klemm (Red.): Bildung ohne Herrschaft Texte zur Geschichte der anarchistischen Pdagogik, dipa-Verlag, 1900, Frankfurt am Main, s. 72 62 Thomas Schroedter; Antiautoritre Pdagogik Zur Geschichte und Wiederaneignung eines verfemten Begriffes, Schmetterling Verlag. 1. opl. 2007, s. 121. 63 01:01 15-12-2011 http://recollectionbooks.com/bleed/Encyclopedia/FerrerFrancisco.htm 64 00:56 15-12-2001 http://www.english.illinois.edu/maps/scw/ferrer.htm 65 Georg Brandes til Henrik Pontoppidan - Sendt fra Kbenhavn. 8. februar 1911: Wied volder Johs. V. Jensen Mavepine (04:20 15-12-2011 http://www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/secbreve/brandes_georg/1911_02_08.html)

13

man ogs finde artikler i det socialdemokratiske ungdomsblad, Ungsocialisterne, om Ferrers liv66, hans skole og dens pdagogik67. Den katolske kirke havde nsten monopol p det spanske skolesystem. Analfabetisme var meget udbredt, hygiejne i skolerne katastrofal og gjorde mange brn syge. Da Ferrer bnede Escuela Moderna 1899 i Barcelona fald hans indsats i god jord, og allerede i 1903 fandtes der 32 skoler efter samme model og i 1906 60 skoler fordelt over hele Catalonien68. Samme r holdt han en antikatolsk fest hvor der kom 1700 brn som gik p hans skoler.69 I 1907 grundlagde han i Frankrig: Ligaen for den rationelle opdragelse af brn. Skolens grundlgende ide var at skabe lighed, og at have brn fra s mange forskellige sociale lag som muligt med i undervisningen. Lighed betd for Ferrer ogs at: "der vil ikke vre nogen belnning og ingen straf, og der vil ikke vre nogen eksamener hvor med nogle brn kan puste sig op og smigres med betegnelse at vre fremragende, for at give andre den vulgre betegnelse godt, og gre andre ulykkeligt med en bevidsthed om vre uduelig og taber.70 Der blev ikke givet prmier og ingen sanktioner, nr man lavede fejl.71 Der fandtes heller ingen karakterer eller afsluttende eksamen, da det var en almendannede uddannelse uden srlig forml, og derfor mente Ferrer ikke, at man kunne faststte hvad brnene skulle kunne. Han ppegede dog, at det kan vre nyttigt i nogle situationer at bruge eksamener.72 Hans argument imod eksamener er simpelt: "Hver far nsker at hans barn bliver prsenteret i det offentlige som et af skolens vidunderbrn, og betragte det med stolthed som en lrt person i miniature. Han lgger ikke mrke til, at barnet lider i fjorten dage eller meget mere under denne tortur. Nr tingene bedmmes udefra og overfladisk bliver der ikke overvejet at dette faktisk allerede er tortur, selv om der ikke er det mindste

66

Lvgren-Manus, Eva: Francisko Ferrer i: Den Rde Krig, ungssocialisterne, Nr. 3 Aug., 1918, s4. (07:06 15-12-2011 http://www.scribd.com/doc/10081365/Den-rde-Krig-1-rgang-nr-3-august-1918) 67 Lvgren-Manus, Eva: Den Moderne Skole i: Den Rde Krig, ungssocialisterne, Nr. 5 Okt., 1918, s 5 -6. (07:08 15-122011 http://www.scribd.com/doc/10324075/Den-rde-Krig-1-rgang-nr-5-oktober-1918) 68 Thomas Schroedter; Antiautoritre Pdagogik Zur Geschichte und Wiederaneignung eines verfemten Begriffes, Schmetterling Verlag. 1. opl. 2007, s. 126. (i Ferrer og Freinet i Catalonien er p side 12 tale om om 50 skoler) 69 Erik Hkonsson, Dorthe Jacobsen, Kirsten Schou Jensen: Ferrer og Freinet i Catalonien, Danmarks Lrerhjskole (Rapport; nr. 5), rhus, 1983, s. 12. 70 Francisco Ferrer: The Origin and Ideals of the Modern School, Watts & Co.,London, 1913, transl.: Joseph McCabe, kap. X. (04:18 15-12-2011 http://dwardmac.pitzer.edu/Anarchist_Archives/bright/ferrer/originX.html) 71 Francisco Ferrer: The Origin and Ideals of the Modern School, Watts & Co.,London, 1913, transl.: Joseph McCabe, kap. X. (04:22 15-12-2011 http://dwardmac.pitzer.edu/Anarchist_Archives/bright/ferrer/originX.html) 72 Francisco Ferrer: The Origin and Ideals of the Modern School, Watts & Co.,London, 1913, transl.: Joseph McCabe, kap. X. (04.18 15-12-2011 http://dwardmac.pitzer.edu/Anarchist_Archives/bright/ferrer/originX.html)

14

synlige ar p huden ...!. I det hele taget opfatter han skolen som vold.73 Det var en af grundene til at det var strengt forbudt at sl brnene, hvilket ikke altid blev forstet af forldrene.74 Ferrer troede ikke p at statens og kirkens skoler kunne reformeres indefra. Magthaverne ville ikke opgive deres monopol p uddannelsen, fordi dens magt byggede p den. En stat reformerer skolen, hvis videnskabens udvikling har fremdrevet arbejdsdelingen, og konomien tvinger eliten til at lave reformer i skolen, for at f en mere effektiv arbejdskraft og ikke fordi den faktisk vil uddanne samfundet.75

Ferrer ville have en undervisning, som var i oplysningens tradition, og den skulle vre fri for irrationale ideer som f.eks. religion, patriotisme, parlamentarisme, militarisme og isr alt det som legitimerer udnyttelse og klasseskel. Det betd, at da Ferrer skulle finde bger til hans rationelle uddannelse begyndte han at lse i franske skolebger og konstaterede at: Jeg ngtede at tro det. Det franske demokrati, der arbejdede s ivrigt for at adskillelsen kirken fra staten, som tiltrak de gejstliges vrede, og vedtog obligatorisk verdslig undervisning, og ville opgive semi-uddannelser eller de sofistikerede uddannelser. Jeg var ndt til at bje mig for beviser og opgive mine forbehold. Jeg lste en rkke vrker om den franske lov om verdslig undervisning og fandt at Gud blev erstattet af staten, kristen dyd af borgerpligt, religion med patriotisme, underkastelse overfor kongen, adelen og de gejstlige blev til underdanighed til de offentlige myndigheder, udlejeren og arbejdsgiver.76 Dog opfatter Ferrer aldrig sin undervisning som politisk. For Ferrer var politik ikke andet end konkurrence om magten, og en anden mde at f mennesker til at underkaste sig andre mennesker p, og sledes skriver Ferrer: Det m vre formlet med den rationelle skole at vise brnene, at der vil vre tyranni og slaveri s lnge n mand hersker over en anden, og at gre elverne opmrksom p disse sprgsml ved at disse studerer rsagerne til den herskende ignorance, og for disse lrer om rsagen og alle de traditionelle metoder som giver liv til det bestende sociale

73

Francisco Ferre:r The Origin and Ideals of the Modern School, Watts & Co., London, 1913, transl.: Joseph McCabe, kap. IX (04.09 15-12-2011 http://dwardmac.pitzer.edu/Anarchist_Archives/bright/ferrer/originIX.html) 74 Thomas Schroedter; Antiautoritre Pdagogik Zur Geschichte und Wiederaneignung eines verfemten Begriffes, Schmetterling Verlag. 1. opl. 2007, s. 127 75 Francisco Ferrer: The Origin and Ideals of the Modern School, Watts & Co., London, 1913, transl.: Joseph McCabe, kap. IX. (03:46 15-12-2011 http://dwardmac.pitzer.edu/Anarchist_Archives/bright/ferrer/originIX.html) 76 Francisco Ferrer: The Origin and Ideals of the Modern School, Watts & Co., London, 1913, transl.: Joseph McCabe, kap. XI (40:42 15-12-2011 http://dwardmac.pitzer.edu/Anarchist_Archives/bright/ferrer/originXI.html)

15

system.77 I hans jne skal skolen lre brnene at kunne forst verden og at magte den. Et eksempel p dette er undervisningen i matematik i hans skole, som ikke kun skal vre et redskab eleverne senere kan bruge til at f et arbejder eller selv bne en virksomhed.: "Den mde hvorp matematik hidtil almindeligvis har vret undervist har gjort den til et magtfuldt redskab til at imponere elever med de falske idealer kapitalistiske regeringer massivt bebyrder nutidens samfund med.78
I Spanien blev Ferrers bger og pjecer, fra skolen, lst af millioner bnder og arbejdere. Disse blev lst op og solgt af vandrende anarkistiske agitatorer.79 Under den spanske borgerkrig blev Ferrers pdagogik en stor inspiration for lrernes undervisning. Hvilket betd at hans ideer p trods af falangisternes sejr, og de efterflgende rtiers undertrykkende Franco-diktatur, blev rodfstet s meget at man allerede f r efter diktaturets sammenbrud i 1983 kunne skrive at: I det moderne Spanien, hvor diktaturet s smt er i oplsning, spirer Ferrers tnker frem igen80. Igennem Ferrers ligaen spredtes ideerne hurtigt internationalt allerede fr hans dd, og op til anden verdenskrig blev der grundlagt skoler inspireret af ham i hele Europa f. eks, i Ungarn af Ervin Batthyany81, i Rusland, Tyskland, Italien, Frankrig, Belgien og Schweitz 82, og uden for Europa i Argentina, Brasilien, USA, Japan og Kina.83 De fleste af disse skoler eksisterede kun i nogle f r grundet mangel p penge, professionalisme eller simple repression fra magtehavernes side.84

Af disse skoler udenfor Spanien var det er det i USA at Ferres ideer havde strst succes. The Modern school Movement havde skoler i New York City, NY, Stelton, NJ, Lakewood, NJ, og Mohegan, NY.85 Den af

77

Francisco Ferrer: The Origin and Ideals of the Modern School, Watts & Co., London, 1913, transl.: Joseph McCabe, kap. XI. (04:56 15-12-2011 http://dwardmac.pitzer.edu/Anarchist_Archives/bright/ferrer/originXI.html) 78. Francisco Ferrer: The Origin and Ideals of the Modern School, Watts & Co., London, 1913, transl.: Joseph McCabe, kap. XI. (05:58 15-12-2011 http://dwardmac.pitzer.edu/Anarchist_Archives/bright/ferrer/originXI.html) 79 20:27 18-12-2011 http://recollectionbooks.com/bleed/Encyclopedia/FerrerFrancisco.htm 80 Erik Hkonsson, -Dorthe Jacobsen, Kirsten Schou Jensen: Ferrer og Freinet i Catalonien, Danmarks Lrerhjskole (Rapport; nr. 5), rhus, 1983, s. 16. 81 02:17 14-12-2011 http://www.leksikon.org/art.php?n=4717 82 Ulrich Klemm: Libertre Pdagogik Die pdagogische Rezeption des modernen Anarchismus und das Problem der Freiheit, Verlag A. Schoppe (edition differenz), 1995, Hamburg, 1995, S.103 83 Thomas Schroedter; Antiautoritre Pdagogik Zur Geschichte und Wiederaneignung eines verfemten Begriffes, Schmetterling Verlag. 1. opl. 2007, s. 126. 84 Thomas Schroedter; Antiautoritre Pdagogik Zur Geschichte und Wiederaneignung eines verfemten Begriffes, Schmetterling Verlag. 1. opl. 2007, s. 126. 85 00:66 15-12-2011 http://themodernschools.wordpress.com/the-schools/

16

skolerne der eksisterede i lngst tid var Modern School i Lakewood, New Jersey som fandtes fra 1933 til 1958.86 Der hvor Modern School Movement i USA adskiller sig mest fra Ferres ideer er nok ved at Ferre intet havde imod lringsplan, lrer ledelse og skoleklaser opdelt efter alder og formen.87 Noget som bevgelsen senere stiller sprgsmls tegn ved.88 I skolerne i USA gik man s vidt som at vre mistnksom over alle systematiske og forskrivende metoder og vre kritisk over for samtidens progressive pdagoger.89 Skolerne i New York var aldrig kun skoler traditionel forstand, men en slags social- og aktivistcenter hvor der forgik agitation og grsrodsarbejde.90 . I dag findes der en enkelt skole i USA som er grundlagt p baggrund af libertre ideer, det er Walden School i Berkly Carlifornien som blev grundlagt af David Koven og Audrey Godfriend i 1958.91

Sammenligning
I det flgende vil jeg udtage pointer, fra de tidligere gennemgede tnkere, og stille dem op i forhold til hinanden, for at vise deres indflydelse p den libertre pdagogik i dag, samt hvilken problematik, der flger med denne. Fr 2. verdenskrig er der ikke tale om en egentligt anarkistisk pdagogik. Dette skyldes at pdagogikken var et redskab, og ikke et selvstndigt element i anarkismens ideologiske ramme eller bevgelse, fordi meningen blot var: At vende individerne til at bruge hovedet, f dem til at stole p sig selv nr de handle, vil vre en mde pvirke dem, og en usdvanlig effektiv anarkistisk propaganda..92 Det utopiske ml, der ligger i anarkismen og som indebrer en personlig autonomi, som er et arvet fra JeanJacques Rousseau.93 Godwin, Fourier, Produhon, Bakunin og Kropotkin skabte, hver p deres mde, en kritik af institutioner og autoritet, som er et fundament for libertr pdagogik. Godwin taler om den juridiske autoritet og skolen, Fourier psykologien, Proudhon er fderalist og har en slags sociologisk teori, Bakunin er den, som forbinder klassekampen og arbejderbevgelsen med anarkismen ideer, og kritiserer videnskaben og Kropotkin, som er den mest kendte af dem alle og videnskabsmand, har en slags biologisk og
86

Thomas Schroedter; Antiautoritre Pdagogik Zur Geschichte und Wiederaneignung eines verfemten Begriffes, Schmetterling Verlag. 1. opl. 2007, s. 126. 03:04 14-12-2011 http://www.walden-school.net/ 87 04:18 16-12-2011 http://dwardmac.pitzer.edu/Anarchist_Archives/bright/ferrer/originXII.html 88 Juith Suissa: Anarchism an Education A Philosophical Perspective PM Press, 2010, S. 86 89 Juith Suissa: Anarchism an Education A Philosophical Perspective PM Press, 2010, S. 84 90 Juith Suissa: Anarchism an Education A Philosophical Perspective PM Press, 2010, S. 83 91 Thomas Schroedter; Antiautoritre Pdagogik Zur Geschichte und Wiederaneignung eines verfemten Begriffes, Schmetterling Verlag. 1. opl. 2007, s. 126. 03:04 14-12-2011 http://www.walden-school.net/ 92 Elise Recluse: Et al. : Komitee Lcole Libertaire: Untericht und Erziehung i: Ulrich Klemm (Red.): Bildung ohne Herrschaft Texte zur Geschichte der anarchistischen Pdagogik, dipa-Verlag, 1900, Frankfurt am Main, S. 62 93 06:48 16-12-2011 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Oldtidens_filosofi/politisk_filosofi

17

antropologiske teorier, som begrunder hans kommunistiske organisationsteori. Selv om Stirner var den eneste, som var lreruddannet, og selvom hans filosofi om jeget og dets magt, er en slags psykologisk kritik af fremmedgrelse, har han kun indirekte betydning teoretisk og nsten ingen indflydelse p praksis. Joel Spring ppeger, et problem i, at den libertre pdagogik, som f.eks. hos Ferre bygger p en forestilling om objektive sandheder. Sledes mener han at pdagogikken ses som Objektiv i den forstand, at det enkelte menneske kan bruge den til at hvde deres egen individuelle frihed.94 Debatten, om hvor meget og hvordan voksne skal gribe ind i brns opvkst og lring har i den libertre pdagogik ikke klare beskeder. Tolstoj er den eneste libertre pdagog, som har beskrevet og udviklet sine egne didaktiske metoder, mens Ferrer grundlagde den strste libertre pdagogiske bevgelse. Tolstoj og Ferrer udviklede skolekoncepter som de ogs selv praktiserede. Det skabte skoler med undervisning uden tvang og karakterer, med konfliktlsning, demokratiske forsamlinger m.m. flere rtier fr A. S. Neill lavede Summerhill-skolen. Hvad der generelt kendetegner alle de libertre pdagoger og projekter, er at de manglede empiri og systematiske observationer af brns adfrd. Hvilket medfrte en manglende forstelse for sammenhngen mellem institutions- og autoritetskritik, pdagogiske metoder, brns opvkst og trivsel, og sledes systematiske metoder og overvejelser, om hvordan det pvirker brn, at vre opdraget med baggrund i en utopisk socialistisk bevgelse. Det er bl.a. p grund af denne manglende forstelse af sammenhng at man ikke tager disse eksperimenter srlig seris i dag. En anden rsag til dette kan vre at de libertre pdagogers historie og ideer i dag nsten er ukendt. I Danmark skyldes dette, at bevgelsen var relativ lille og forsvandt allerede i 1930erne. Selv om den libertre flj i arbejderbevgelsen i adskillige lande var den dominerende flj op til 1. verdenskrig er dens historie glemt i dag. Internationalt er anarkismens historie en historie om nederlag. Sejrherren er som bekendt dem, som skriver historien, og det glder ogs pdagogikkens historie. Borgerlig historieskrivning har behov for at legitimere sig selv og skaber en ndvendighed i at kunne pvise historisk kontinuitet. Dette indebrer at alt irrationelt, som ikke passer ind i fortllingens rammer, bliver udelukket indtil det ikke lngere opfattes som problematisk og kan fjes ind i fortllingen.95

ANARKSTISK PDAGOGIK EFTER 2. VERDENSKRIG


Efter anden verdenskrig forsvandt den anarkistiske arbejderbevgelse ogs som massebevgelse og siden har der ikke vret en decideret massebevgelse. Libertre ideer og tnkere har derimod haft en stor indflydelse p f.eks. ungdomsoprret og andre sociale bevgelser. Den anarkistiske pdagogik bliv holdt i live i den engelsksprogede verden, hvor den ogs den i dag skaber debat. Den nye generation libertre

94 95

Joel Spring: Opdragelse til frihed fra Rouseau til Paulo Freire, Christian Ejler, Kbh./Os., 1976, s. 44 Klemm, Ulrich: Libertre Pdagogik Die pdagogische Rezeption des modernen Anarchismus und das Problem der Freiheit, Verlag A. Schoppe (edition differenz), 1995, Hamburg, 1995, S. 87

18

forfattere var bohemer, alts digtere, forfattere, forskere, bladudgivere og ogs aktive grsrdder, og de dyrkede en livsstil og kultur, som mindede om den ungdomsoprrerne senere gjorde populr. To gode eks. p dette er Paul Goodman og Herbert Read, som forgriber bde levemden og ideerne i ungdomsoprret. Det var isr tydeligt hos Goodman, som var ben biseksuel i 1950erne. Disse to forfatter tager hver isr udgangspunkt i den individualistiske tradition i anarkisme, men p hver deres mde. De tager ikke udgangspunkt i klassekampen, men kritiserer pdagogikkens metoder og institutionernes autoritet som de mente skader individet i stedet for at sttte op om dets egenskaber og udvikling. Reads hovedvrker, Education through art og Goodmans Growing up absurd fik hver deres mde en stor indflydelse p pdagogikken og ungdomsoprret.

HERBERT READ (18931968)


Herbert Read udviklede, i lbet af 1930-40erne et pdagogiskkoncept: "en form for uddannelse, der omfatter alle former for selvudfoldelse, litteratur, poesi, musik osv., alts en integreret metode, som jeg vil betegne som stetisk dannelse sansernes dannelse, hvor bevidstheden er i harmonisk samklang med den ydre verden og sansernes udvikler en hel personlighed."96 Reads kritisere hans samtids kunstundervisning for at vre elitr, i det den "fastholdte konsekvent at kunstlrerens ansvar var at skulle skelne mellem uddannelse af positive og kreative evner hos de f, som ville blive initiativtagerne og tilskyndelse dem at udvikle en smag, og diskriminere og psknne de mange til at til vre forbruger."97 Han mente, at alle mennesker er kunstnere af en eller anden slags og derfor burde enhver ogs stttes i at udvikle sine evner.98 Han nde til denne konklusion, ved at studere bl.a. smbrns tegninger, avantgarde- og middelalderkunst i bde Europa og Asien. Han var tilhnger af Jungs teorier om symbol-arketyper, og troede at man kunne genfinde disse i alle kulturer, ogs i smbrns tegninger, samt at symboler, som alle mennesker og kultur har tilflles, kan tolkes i en social kontekst.99 Hans forskning, i hvordan disse stetiske lringsprocesser pvirkede det at lrer rytme, balance, visuel forstelse i hjernen og hvordan sledes at stetiske lringsprocesser og udvikling, ikke kun var vigtig i forhold til at vre kreativ, men kunne bruges i mange andre af livets omrder.100 Han var af den overbevisning at ydre autoriteters undertrykkelse af barnets kreativitet var rsagen, til mange af det moderne samfunds, drligdomme, og at man igennem kunsten kunne finde frem til sit indre jeg. Hans inspiration fra anarkistisk pdagogik ses tydeligt ved hans kritik af UNESCO, for ideen om at man kunne forebygge krige ved at vise statistiker og
96

Herbert Read: Erziehung durch Kunst i: Ulrich Klemm (Red.): Bildung ohne Herrschaft Texte zur Geschichte der anarchistischen Pdagogik, dipa-Verlag, 1990, Frankfurt am Main, s. 129 97 David Thistlewood, Herbert Read (1893-1968), PROSPECTS: the quarterly review of comparative education, vol. 24, no.1/2, UNESCO: International Bureau of Education, Paris, 1994, s. 3759. (22:43 18-12-2011 http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/reade.pdf) 98 22:32 18-12-2011 http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/reade.pdf 99 22:38 18-12-2011 http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/reade.pdf 100 22:51 18-12-2011 http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/reade.pdf

19

dokumentarfilm. I stedet, mente han, skulle man strbe efter en moralsk revolution igennem en helheds udannelse.101 Af alle de beskrevne tnkere er han den, som har fet umiddelbart mest indflydelse p den moderne pdagogik. Han var med til at f sat billedkunsten tilbage i undervisning og i det hele taget skabe strre forstelse for kunsten i samfundet. Han grundlagde Institut of Contemporary Arts (ICA) i 1947 og derigennem stttede han avantgardekunst. Han var ogs prsident for the Society for Education in Art (SEA). Desuden fik han ogs indflydelse i UNESCO, ved at argumenter for, at kunsten var den bedste mde at skabe kulturelforstelse p tvrs af landegrnserne. Han var en af initiativtagerne til International Society for Education through Art (INSEA), som stadigvk har ovennvnte ide som grundlag.

PAUL GOODMAN (1911-1972)


Paul Goodmans pdagogik er pvirket af, at han som barn i 1930erne voksede op i New York og lrte byen at kende. Dette inspirerede ham senere til at udvikle ideen om: "the educative city"(den uddannende by).102 Det er mske denne erfaring, som fr ham til at sprge hvordan det overhoveder kan lade sig gre at et barn ikke lrer at lse p trods af den massive medie pvirkning brn bliver udsat for i dag?103 Han mener, at rsagen ligger i skoleinstitutionen og brns isolation vk fra samfundslivet. Han opfatter skolen som grundlgende autoritr, og kritiserer de voksnes dobbeltmoral: det er en ting at tro eller forgive at tro at dette giver brnene en uddannelse. Noget helt andet er lige ud at sige, at man slet og ret kontrolleret deres adfrd.104 Han kritiserer, pensummet, undervisningsmetoderne standardiseringen og afviser eksemerne, da barnet herigennem aldrig lrer at accepter sig selv, men kun at skjule alt hvad det ikke er god til og fr drlig selvtillid. Han mener, at lrere som Sokrates skulle bruge skammen og idealismen til at motivere brene i stedet for.105 Store klasser og skoler er direkte skadelige, fordi lrere ikke kan fordybe sig i det enkelte barn og dets behov.106 I det hele taget angriber han centralisering af uddannelsessystemet som f.eks. nr administrationens formelle krav kan betyde at der ved f.eks. skolebyggeri, ikke sker en inddragelse af lrerne og eleverne, og hvis det skal ske skal bestyrelsen godkende dette frst med andre ord skolens brugere br inddrages og f magten over deres liv. 107 Heller ikke de vrdier eleverne lrer har han noget godt at sige om: Hvad er s den samfundsmssige baggrund for at, tvinge alle til en uddannelse? At forstte den konomiske vkst, at kunne forst massekommunikationsmidlerne, at kunne skelne mellem Demokraterne og Republikanerne, som ikke adskiller sig vsentligt fra hinanden. Det meste, vlgerne kan

101 102

23:38 18-12-2011 http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/reade.pdf 18:15 20-12-2011 http://en.wikipedia.org/wiki/Paul_Goodman_(writer) 103 Paul Goodman: Opdragelse mod dumhed, Rhodos (Radius bger), Kbh., 1974, s. 27 104 Paul Goodman: Opdragelse mod dumhed, Rhodos (Radius bger), Kbh., 1974, S. 58 105 Paul Goodman: Opdragelse mod dumhed, Rhodos (Radius bger), Kbh., 1974, s. 129 106 Paul Goodman: Opdragelse mod dumhed, Rhodos (Radius bger), Kbh., 1974, s. 23 107 Paul Goodman: Opdragelse mod dumhed, Rhodos (Radius bger), Kbh., 1974, s. 30

20

udrette, er at virke som pressionsgruppe.108 Goodman opfatter samfundet i en krise tilstand: I virkeligheden findes der ingen anden rigtig undervisning end at vokse op i en meningsfuld verden. Men hvor overdrevne bekymringer for uddannelsesproblemet i dag betyder jo simpelt hen, at de voksnes verden ikke er meningsfuldt.109 Goodman foreslr, at ved at give brn og unge indflydelse og lade dem deltage i samfundet, vil man kunne gre noget ved denne krise. Han opfatter det at deltagelse i noget meningsfuld som f.eks. at lave noget samfundsnyttigt. At lave at stykke arbejder. Det kan vre et job, frivilligt arbejde, musik eller at vre dj til en fest eller lignende. Arbejdet som begrebet er hos Goodman ikke det samme som det normalt er i dag, fordi det har sine rdder i en utopi: Efter min mening burde vi ge automatiseringen til et maksimum s hurtig som muligt, der hvor det er relevant men ikke uden at tage hjde for, at mange job s forsvinder, og ikke uden at srge for tilstrkkelige sociale sikkerhedsforanstaltninger. Men automatiseringens nd og metode, logistikken, kommandovejen, og kontorarbejdet er total irrelevant for de medmenneskelige tjenesteydelser, for samfundets drift, for kommunikation, samfundskultur, borgernes initiativ, undervisning og fritid.110 Den mde hvorp brn bde lrer ved at deltage i og observere andre brn og voksne i samfundslivet, kalder han Incidental education (tilfldig uddannelse). Et begreb som han udviklede i en artikel om brns opvkst og lring p Summerhill-skolen.111 Begrebet oversttes til tysk som beilufiger erziehung(sidelbende uddannelse).112 Goodman lger stort vgt p selve opdragelsen, for at give barnet en mulighed for at g fra at vre afhngig af familien, til at st p egne ben i eget tempo. Arbejde kan ogs vre uddannende i sig selv, og han lgger meget vgt p at det skal vre muligt for brn at kunne deltage i netop denne uddannelse, igennem at arbejde, sdan at barnet opfattes som selvstdigt og bliver anerkendt af samfundet. 113 Goodman mener, at det er samfundets opgave at sikre at brn har mulighed for Incidental education. Det krver at arbejdstiden sttes ned og at der skabes arbejdspladser, med rigelig plads til brn, men der skal ogs skabes plads til brn i trafikken, i butikker, p legepladser og der skal findes naturomrder i byerne. Men han er ikke kun utopisk drmmer, han forslr ogs konkrete reformer: 1) At indstille skolegangen i noget tid for brn for at se om disse for mere lyst til at lre og lre selv i fllesskab med andre i samme situation.
108 109

Paul Goodman: Opdragelse mod dumhed, Rhodos (Radius bger), Kbh., 1974, S. 20 Paul Goodman: Opdragelse mod dumhed, Rhodos (Radius bger), Kbh., 1974, s. 60 110 Paul Goodman: Opdragelse mod dumhed, Rhodos (Radius bger), Kbh., 1974, S. 61 111 Ulrich Klemm: Libertre Pdagogik Die pdagogische Rezeption des modernen Anarchismus und das Problem der Freiheit, Verlag A. Schoppe (edition differenz), 1995, Hamburg, 1995 s. 109 112 Ulrich Klemm: Libertre Pdagogik Die pdagogische Rezeption des modernen Anarchismus und das Problem der Freiheit, Verlag A. Schoppe (edition differenz), 1995, Hamburg, 1995 s. 109 113 Paul Goodman: Opdragelse mod dumhed, Rhodos (Radius bger), Kbh., 1974, s. 109

21

2) Bruge andre stedet til undervisning end skolen brug byrummet. 3) Benyt ikke-lrer. Folk som kan undervise i fag de praktiserer. 4) Gr undervisningen frivilligt. Han henviser erfaringen fra A. S. Neil skolen. En anden mulighed vil vre at give brn fri op til flere mneder nr disse fortager sig noget fornuftigt. 5) Decentralisering af skolen opdel skolerne i mindre enheder med frre elever et stop for at bygge store skoler. Udstyr klasser med musik udstyr, legetj mv. lring skal vre leg og socialisering. 6) Send brnene p landet, giv dem mulighed for at hjlpe til114 Han mener, at de fleste gymnasier br afskaffes og erstattes med andre ungdomsfllesskaber. Han forslr, at man inddrager lokale medier i undervisning. Det giver bde kritiske og kompetente unge og samtidig sttter man den uafhngige og kritiske presse.115 Derudover forslr han, konkrete strukturreformer, sledes at man udbetaler det, det koster at uddanne et barn i skolen til barnet selv, s det selv kan vlge om det vil uddanne sig, bliv selvstndig erhvervsdrivende eller vil bruge pengene p at rejse eller et at f tiden til at tage en pause fra travlhed og f muligheden til tnke sig om. Goodmans pdagogik og reformkrav nsker intet andet end at beskytte barnet fra forlderens og samfundets pres, indtil det bliver strk nok til at sige fra.116

Georg Dennison (1925-1987)


Goodman har ikke selv praktiseret sine pdagogiske ideer, men disse blev realiseret af hans datter Susan og hendes ven Georg Dennison igennem First Street School i New York fra 1964 til 65.117 Skolen havde 4 punkter hvorp den adskilte sig fra den almindelige uddannelse: 1) Lille skole med f elver. 2) Minimale driftsomkostninger 3) Ikke fast undervisningstid eller sted: bl.a. ingen lrere og elev roller, men personlige relationer. 4) Elver og lrere havde samme frihed. Frihed bliver opfattet som et kontinuum af handlinger. f.eks. at det brnene syntes er vigtigt bliver taget seris, og at disse kan handle efter dette s vidt som muligt.118 I skolen lagde man vgt p barnets aktuelle situation, at barnet havde det godt i nuet og ikke som et ml i fremtiden. Lring uden den struktur, som man mder i skolen, ved at opgive den systematiske
114 115

Paul Goodman: Opdragelse mod dumhed, Rhodos (Radius bger), Kbh., 1974, s. 34 Paul Goodman: Opdragelse mod dumhed, Rhodos (Radius bger), Kbh., 1974, s. 63 116 Ulrich Klemm: Libertre Pdagogik Die pdagogische Rezeption des modernen Anarchismus und das Problem der Freiheit, Verlag A. Schoppe (edition differenz), 1995, Hamburg, 1995 s. 109 117 Ulrich Klemm: Libertre Pdagogik Die pdagogische Rezeption des modernen Anarchismus und das Problem der Freiheit, Verlag A. Schoppe (edition differenz), 1995, Hamburg, 1995 s. 110 118 Georg Dennison: Aus der Praxis der First Street School i: Ulrich Klemm (Red.): Bildung ohne Herrschaft Texte zur Geschichte der anarchistischen Pdagogik, dipa-Verlag, Frankfurt am Main, s. 142-s. 143

22

rationalisering over didaktikken og belrende undervisning, samt institutionens hierarki, sges at skabe en ny form for orden som er overskuelig for alle involverede parter.119

JOHAN HOLDT (1923-1985)


Johan Holdt er en libertr pdagog fra USA, som blev desillusioneret af skolesystemet og lavede det frste tidsskrift om homeschooling (hjemmeundervsing) i USA. Senere kmpede han for deschooling(afskoling). Han var forkmper for brnerettigheder. Da han arbejdede som lrer i en folkeskole i USA diskuterede han demokrati og rettigheder med brene og p baggrund af disse erfaringer skrev han 11 rettigheder: 1. Retten til ligebehandling for loven dvs. retten til ikke at bliv behandlet ringere end voksne ligegyldigt hvilken situation. 2. Retten til at stemme og helt og holdent at kunne deltage i det politiske liv. 3. Retten til at tage det fulde juridiske ansvar for sit liv og gerninger. 4. Retten til at arbejde for at tjene penge. 5. Retten til et privatliv. 6. Retten til konomisk uafhngighed og ansvarlig dvs. at retten til at kbe, slge og eje ejendom, lne penge, at f kredit, indg kontrakter, m.m. 7. Retten til at bestemme over sin egen lring og at styre det selv. 8. Retten til at rejse, at leve uden for sit forldrenes hjem og til at stifte sit eget hjem uden at skulle retfrdiggre sig. 9. Retten til at f samme minimumsindkomst som dens voksende borgere. 10. Retten til p basis af gensidigt samtykke til at dyrke og skabe familielignende relationer uden for rammen af ens nrmeste familie, dvs. retten til at vlge en anden person som formynder end ens forldre til og vlge at vre afhngig af den. 11. Ret til at gre generelt alt hvad enhver voksen kan gre inden for lovens rammer."120 Han forbinder nogle ideer, som han opfatter som skadelige for barnet, med selv institutionen skolen, og som br fjernes fra institutionen uden videre. Han beskriver disse sledes: 1. Lring krver en bevidst adskillelse fra resten af livssfren og at man helst ikke m lave noget andet og det br helst foreg p den slags steder hvor intet andet sker. 2. Vsentlig lring m kun, og kan kun, vre produceret i og et resultat af undervisningen. Nr vi lrer p
119

Ulrich Klemm: Libertre Pdagogik Die pdagogische Rezeption des modernen Anarchismus und das Problem der Freiheit, Verlag A. Schoppe (edition differenz), 1995, Hamburg, 1995 s. 113 120 John Holt: Das Problem der Kindheit i: Ulrich Klemm: Quellen und Dokumente der Antipdagogik Herausgegeben und eingeleitet von Ulrich Klemm, dipa-Verlag, Frankfurt am Main, 1992, s. 154-s.155

23

eget initiativ for os selv og gennem vores dagligdags erfaring kan det kun vre ubetydelig og forkert. 3. Undervisning er bedst og kan normalt kun foretages, nr det udfres af specialister, og som elles ikke laver noget andet. 4. Af brn kan ikke forventes at disse lrer af verden omkring dem. Man skal srge for at de lrer, du m fortlle dem hvad disse er ndt til at lre sig selv og du er ndt til at vise dem, hvordan de skal lre. 5. Uddannelse er et menneske fordlende proces, og jo mere uddannelse du har haft, jo bedre er du. 6. Mennesker er rmateriale som i sin oprindelige tilstand er drlig, og som kan formes og forbedres nsten ubegrnset. 7. Folk har ingen ret til at afvise en eller anden foranstaltning eller behandling, nr eliten blandt dem mener at de kan blive perfektioneret.121 Ingen skulle tvinges til at g i skole, og som alternativ forslr han at forldre selv underviser deres brn derhjemme, alene eller sammen med andre forldre i nromrdet. Holdt stter sprgsmlstegn ved opfattelsen af barndom, som noget der altid har vret det samme, samt at brn ikke selv bre bestemmer hvad barndommen er for en strrelse i samfundet. Han ser brnerettigheder ikke som endegyldige formulerede rettigheder, men som noget der, kan og br ndres efter behov. P den ene side skulle grundideen bag rettigheder give dem sikkerhed og p den anden side frihed, for at skabe bedre og mere lige forhold i mellem generationerne.

ANTIPDAGOGIKKEN
Antipdagogikken har ogs rdder i deschooling og brneretsbevgelsen, men har ogs klare fllestrk med antipsykiatrien. Et eksempel er, at man stter sprgsmlstegn ved hvad der er normalt og ud fra dette perspektiv opstilles fllestrk mellem: behandlingsinstitutioner og opdragelsesinstitution, jf. Goffmans begreb om totalinstitutioner,122, som betyder en tingsliggrelse af opdragelsesbegrebet ligesom det i psykiatrien sker med sygdomsbegrebet. Antipdagogikkens pointer kan illustreres ved flgende eksempel: en trerig leger med klodser p gulvet i et vrelse. Da han opdager, at hans mor gr sig klar til at g ud, efterlader han klodserne p gulvet, lber han til sin mor og rber: M jeg ikke f lov til at g med? Jo da, lyder svaret, men frst skal du lgge klodserne tilbage i kassen sammen med det andet legetj.123 I flg. Eckhardt von Braunml manipulerer moren barnet ved et skjult curriculum som gr at:

121

John Holt: Ohne Schule gro werden i: Ulrich Klemm (Red.): Bildung ohne Herrschaft Texte zur Geschichte der anarchistischen Pdagogik, dipa-Verlag, Frankfurt am Main, s. 155 122 Sven Erik Nordenbo: Den antipdagogiske udfordring, Beny Karpatschof, Et al.: Psyje & Logos, Dansk Psykologisk Forlag, Nr. 2, rg. 12, 1991, s. 431 123 Sven Erik Nordenbo: Den antipdagogiske udfordring, Beny Karpatschof, Et al.: Psyje & Logos, Dansk Psykologisk Forlag, Nr. 2, rg. 12, 1991, s. 432

24

1. Han lrer at moderen udver magt; 2. han lrer at betragte afpresning som noget selvfleligt; 3. han lrer, at moderen vrdstter orden hjere end sit barns spontane nsker; 4. han lrer, at moderen ikke selv tror p vrdien af orden, ellers ville hun mene, at denne vrdi kunne gre sig gldende uden hendes hjlp; 5. han lrer, at moderen nrer mistillid til ham, antager ham for at stte pris p orden; 6. han lrer, at moderen antager, at han er korrupt. Hans eftergivenhed viser ham, at hun har ret; og 7. han lrer den almene lektie, at brn er til for at blive ydmyget.124 Iflg. Braunml betyder dette, at moderen udver magt, og samtidigt lrer sit barn at det er i orden at udve magt, hvilket betyder at barnet senere ogs selv vil udve magt p samme vis, alts over for sine brn. Hvor meget den enkle voksne er determineret til at gentage den opdragerdrift, som psykoanalytikeren Alice Miller kalder denne adfrd, er der uenighed om bland anti-pdagogerne125. Dog er det et centralt argument, som gr at opdragelsen er et indgriben i barnet personlighed, som indebrer direkte og indirekte tvang, og derfor bliver alt pdagogikken og institutionerne afvist som umoralsk og skadeligt for barnet og i stedet for opdragelse nskes venskab med brn.126 Antipdagogikken forkaster den antiautoritre pdagogik, gr op med den pdagogiske autoritet og stiller retslige krav, for derigennem at skabe lighed imellem voksne og brn ved at disse har samme muligheder og er ligeberettigede samfundsdeltagere. Antipdagogikken argumenter mod alt andet pdagogik, som dens fortalere mener er uholdbar p grund af:

Tidsdeminsionen i opdragelsen: Opdrageren prver at forudsige hvad der er godt for barnet. Antipdagogerne mener at man ikke kan forudser hvad der er godt for barnet. Udforsigeligheden af pdagogisk indgrebene: Opdragelse skal tage hjde for s mange faktorer at man faktisk ikke kan styres den. Vrdigrelativisme: Opdragerne pstr at ville forbedre barnet, men hvad betyder at vre et bedre menneske i dag.127 Den tyske brnretsgruppe K.R..T.Z.E formulerede det p en mere forstelig mde: "opdragelse er altid udemokratisk. Den blotte faststtelse af et ml, som barnet br n er udemokratisk. Den skaldte anti-

124

Sven Erik Nordenbo: Den antipdagogiske udfordring, Beny Karpatschof, Et al.: Psyje & Logos, Dansk Psykologisk Forlag, Nr. 2, rg. 12, 1991, s. 434. 125 Sven Erik Nordenbo: Den antipdagogiske udfordring i: Beny Karpatschof, Et al.: Psyje & Logos, Dansk Psykologisk Forlag, Nr. 2, rg. 12, 1991, s. 436. 126 Sven Erik Nordenbo: Den antipdagogiske udfordring i: Beny Karpatschof, Et al.: Psyje & Logos, Dansk Psykologisk Forlag, Nr. 2, rg. 12, 1991, s. 436-427. 127 Sven Erik Nordenbo: Den antipdagogiske udfordring i: Beny Karpatschof, Et al.: Psyje & Logos, Dansk Psykologisk Forlag, Nr. 2, rg. 12, 1991, s. 438

25

autoritre pdagogik flger mlet at forme unge, de br vre srligt kritisk til overfor autoriteter, og opdragelse er altid oppe fra top ned, og sledes opbygget hierarkisk..128 Men hvad s nr voksne laver forbud mod at brn f.eks. drikker og har sex? I antipdagogikken skelnes mellem: aggressive grnser og defensive grnser. Aggressive er grnser nr man bruger dem til at forsvare eller beskytte noget eller nogen. Defensive er grnser har med magt at gre og handler om at beskytte brn imod dem selv for at de vil f det bedre en dag ud i fremtiden. K.R..T.Z.E-gruppen mener, at forbud ikke er objektive eller ndvendige, i det ulykker ofte sker fordi man fristes til at overtrder dem. En demokratisk opvkst er mulig. Igennem selvstyre kan der skabes lighed for bde voksne og brn, ved at alle grnserne bliver lavet og forstet i en demokratisk proces, som alle parter deltager i.129

Sammenligning
Homeschooling er s at sige at privatisere problemerne med skolen, hvilket gr udover dem, som er konomisk og socialt svage i samfundet og som ikke magter at undervise deres brn selv. Der er ogs risiko for at isolere brnene fra samfundet og eventuelle legekammerater. Dermed bidrager modellen, ud fra et libertre pdagogisk sigte, ikke til at skabe et reelt alternativ til skolen. Homeschooling kan vre en slags ndlsning, men Descholling derimod gr hnd i hnd med f.eks. Goodmans pdagogiske ideer om Incidencal education og The edcucativ city. Read giver en unik forstelse, af individets evne til at forst og skabe kunst igennem kunstens stetiske lringsprocesser, noget, som bliver mere og mere aktuelt. Jo billiger, hurtigere og bedre computere og internet muligheder til manipulation med lyd og billede bliver, jo nemmere det bliver at dele ens produkter. Goodman beskriver hvordan skoleinstitutionen, netop begrnser barnets selvudfoldelse, ved at det ikke lrer selvstndighed, og begrnser dets livssfre bde i skolen og i offentligheden. Read og Goodman supplerer hinanden, i det den ene taler om de individuelle udtryksmuligheder og den anden om dets rammebetingelser som institutionerne, politik, osv. Street art og DIY kulturen, som ogs har rdder i anarcho-punken, og fristeder, som ofte vil konfronterer et publikum, som hverken forventer eller mske nsker at se kunst. Udover dette er der i ungdomshuse rigelig mulighed for bde kunstnerisk- og selvopdragelse. Bde gadekunsten og fristedernes kan forsts som incidencal education og sikkert ogs som the educative city, nr man inddrager det at man lre byen at kende igennem demonstrationer og aktioner p en srlig vis. En opdragelse igennem bylivet, krver en ndring i syn p og af livet i byen, f.eks. en strre tolerance fra myndigheder nr man bruger tomme grunde og huse, mindre biltrafik, at bruge byens vge og andre mder at bruge byrumet kreativt p. Goodmans visioner krver ogs gratis offentlig trafik, byhaver, frre ulykker i trafikken og indhegnede
128 129

17:31 24-12-2011 http://kraetzae.de/erziehung/erziehen_ist_gemein/ 17:48 24-12-2011 http://kraetzae.de/erziehung/erziehen_ist_gemein/

26

boligkomplekser bliver tilgngeligt for offentligheden osv. Men problemet er at fristeder og gadekunsten, ligegyldigt hvor vigtig det er for den enkelte, begrnses det af medierne, politik og byplanlgning og en kommerciel udvikling, og stter grnser for denne alternative og mske mere frie mde at vokse op p: Udviklingen af bymiljet er den kapitalistiske ensretning af rummet. Den reprsenterer valget af n virkeliggrelse af det mulige, men udelukker andre muligheder. Ligesom stetikken, vil den flge bevgelsen hen imod oplsning; den kan betragtes som et omrde, der er temmelig overset af kriminologien.130 Det er ikke s meget anderledes med byarkitektur end det er med bykultur: De fleste unge, der vil vre kreative i byen, netop for at stte deres egen fingeraftryk, bliver kriminaliseret, mens nogle f bliver kunstnere og enkelte kendte udover deres eget milj. Men fr eller senere bliver denne street art og ungdomskulturs symboler og stetik optaget i mainstreamkulturen og man kan kbe det p trykt p T-shirts i H&M for en billig penge. Jeg tror at anarkismens cirkel-A eller billeder af Che Guevara er et af de mest sigende eksempler p denne udvikling.

Man kan sige, at antipdagogikken bliver forgrebet af Max Stirner igennem sin radikale subjektivisme og kritik af pdagogikken. Der er kun en individualistisk-anarkist, som faktisk arbejdede med og ogs har haft en slags antipdagogiske praksis fr 2. verdenskrig, og det er Walter Borgius, som var imod alle slags skoler og var en af de frste, som prver at skabe en bevgelse for en barndom uden nogen former for skoler eller opdragelses.131 En egentlig anarkistisk antipdagogik, som tage afst i Braunml, opstr frst senere med Forum Fr Libertre Formation, som opfatter antipdagogik som en kritik af staten, men ogs som et opgr med socialstatens socialteknologi, som igennem socialiseringen skaber brn til at blive borgere der adlyder loven, lnmodtagere som knokler flittigt og forbrugere der holder sig sunde og bruger mange penge.132 Libertr antipdagogik opfatter menneskerettigheder som grundvrdig i et selvstyrer, men opfatter stat og selvstyre som to ideer som er klare modstninger der udelukker hinanden i praksis. Dette skyldes at statens interesser gennemtrumfer en elites krav, f.eks. igennem og i religionens, konomiens eller nationens navn, imod individernes interesser. Joel Spring skriver om personlig autonomi i en introduktions til Stirner: Den politiske frihed er temmelig meningsls, hvis menneskets handlinger styres af en internaliseret autoritet, som det ikke kan undslippe.133 Selvstyre begynder med personlig autonomi og selvstyrets frihed br ikke kun

130

Attila Kotanyi & Raoul Vaneigem: Elementrt program fra Bureauet for Unitr Urbanisme i: Situationistisk Revolution nr. 1, 1962. Overs. og revi. 2003 af Gerry Keller, Det Fri Universitet, Kbh. (07:29 29 12 2011 http://www.copenhagenfreeuniversity.dk/bureau.html) 131 22:24 02-01-2012 http://deu.anarchopedia.org/Walter_Borgius 132 Gerhard Kern: Libertre Anti-Pdagogik Staatskritik und Zerstrung des Gehorsams Widerstand leisten statt Knechtschaft dulden, Verlag Klemm & Oelschlger (Fugschriften - Heft 2), Ulm/Mnster, 1998, s. 24 s25 133 Joel Spring: Opdragelse til frihed fra Rouseau til Paulo Freire, Christian Ejler, Kbh./Os., 1976, S. 32

27

glde for individer men ogs for hele folkeslag.134 En kritik, som lige s godt kunne vendes mod brnretsbevgelsen. Brnrettigheder sikres i den danske lov som f.eks. Bekendtgrelse af lov om en brneog ungeydelse135, som er velment og en fin mde sikre rettigheder i dag. Men disse love er ikke lavet af og for brn, men af voksne til andre voksne for at beskytte og tage sig af. Hvilket betyder at rettigheder for brn er: af og om dem men ikke med dem. Egentlige brnerettigheder er der ikke tale om bogstaveligt talt, da det ville vre rettigheder, der er opstet fra brn til brn. Sdan rettigheder m tage udgangspunkt i hverdagen i forhold til debat, beslutninger og anvendelse og det er ikke tilfldet med loven. Den libertre pdagogik efter 2. verdenskrig handler om rettigheder i institutioner og hele samfundet. Rettigheder til at have mulighed til kunne sige fra overfor den pdagogiske autoritet og at kunne vlge sin egen mde at lre og vokse op p. Men det handler ogs om rettigheder til og mden at bruge ressourcer i det offentlige rum, som at sted at lre og vre barn. Rettigheden forudstter at man skal lave flles regler. Det skaber et dilemma, hvor der kan opst konflikter mellem den personlig autonom og det kollektive selvstyre. Det betyder f.eks. at man er ndt til at finde ud af hvor formel disse regler skal vre og hvor tolerant man skal vre overfor regelbrud. I praksis kan det indebre en risiko for regelrytteri og bureaukrati, eller normrelativisme og et informelt hierarki.

NUTIDENS BEVGELSER OG SKOLER


Der findes ikke egentlige anarkistiske skoler eller bevgelser, men der er bevgelser og skoler som har en del fllestrk med den libertre pdagogik. Frst beskriver jeg byggelegepladserne og hvilken rolle disse spiller i ungdomsoprret, derefter beskrives Brnemagt, som er en udenomsparlamentarisk bevgelse, som har eksisteret i flere generationer. Historien om bevgelsen bliver suppleret med to interviews. Det frste interview er med Grev Lyhne. Interviewet er blevet delt op i to: a) 1. Generation: som er den tidlige Brnemagt, om begyndelsen og demokratiet i samtiden hvor bevgelsen opstod i. Og b) om Parkering forbudt og brnerocken. Som den 5. og sidste generation af brnemagtgrupper interviewede jeg A. om hvad hun oplever og mener om brnemagt. I sidste del af kapitlet beskrives Den Demokratiske Skole, som er en lille friskole i Viby p Sjlland, som bygger p ideer og erfaringer fra Sudbury Vally School fra USA. Jeg har her interviewet skolens leder, Rikke, om deres hverdag.

BYGGELEGEPLADSEN
Den frste byggelegeplads var Skrammellegepladsen i Emdrup fra 1943, ideen med den var at brn fik mulighed til udnytte deres kreative evner til at bygge og lege med gamle biler, kasser og brdder136
134

Gerhard Kern: Libertre Anti-Pdagogik Staatskritik und Zerstrung des Gehorsams Widerstand leisten statt Knechtschaft dulden, Verlag Klemm & Oelschlger (Fugschriften - Heft 2), Ulm/Mnster, 1998, s 40 135 02:36 02-01-2012 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=138652 136 12:52 25-12-2011 http://www.skrammellegepladsen.dk/?pid=40

28

Byggelegepladsen var et dansk bidrag til verdenspdagogikken, og den har inspireret til oprettelsen af OMEP, Verdensorganisationen for Smbrnsopdragelse, der stadig rdgiver UNESCO, UNICEF og Europardet137. Byggelegepladsaktionerne, blev et vigtig omdrejningspunk i konflikten med unge, beboere, aktivister p den en side og kommunen p den anden. F.eks. kan man i en artikel i Ekstrabladet den 25. juni 1968 lse flgende: Hvorfor siger myndighederne nej? at medarbejder ved en byggelegeplads i Brndbyerne blev fyret med jebliks varsel, fordi de havde stttet brnene p legepladsen i deres protester mod at legepladsen skulle friseres og gres pnere138 og i samme artiklen kan man lse hvordan en ansgning om at f tilladelse til at etablere en byggelegeplads i Enghaveparken p Vesterbro, blev afvist efter kun tre dage, med begrundelsen at der er rigeligt med legepladser i byen, at kommunen allerede eksperimenterede med den type lejepladser.

Krav om byggelejepladser og folkeparker gik i lbet af kort tid fra at handle om lokal medindflydelse p byplanlgning, til en generel kritik af autoriterne og deres institutioner. Et eksempel p dette ses i tidsskriftet Superlove, nov. 1968 i artiklen: Magten til at definere139 Det eneste omrde, hvor de engang imellem fr folk i tale, er de direkte aktioner som f.eks.: Kbenhavnsugen og byggelegeplads-aktioner, hvor der er en direkte kontakt til folk og hvor folk selv kan vurdere effekten og mlstning uden avisernes tendentise filtrering.140 Kbenhavnsugen var en aktionsuge, som fandt sted i april 1968141, og som ville belyse problemerne med og i kommunens politik, og administration. Fokus var bl.a. brns trivsel i storbyen. En af aktionerne forgik i en gr, p Stengade 52, p Nrrebro, som blev ryddet og lavet til en legeplads uden kommunens eller beboernes viden, for at vise at: Vi tr tage initiativer og behver ikke vente p, at vore omgivelser forbedres via direktiver fra myndighederne.142 Bydelskampe som begyndte i aktionsugen kulminerede med stiftelse af Nrrebros Beboeraktion 1973143 og kampen om Byggeren fandt sted fra 1973-1980144 i omrdet, som i dag er Blaa Gaards karrerne. Det var i vrigt erfaringerne fra Byggeren, som gjorde at Bzerne opgav slumstormernes ikke-voldsprincip.145

137

Camilla Mehlsen: Den strste revolution er flyverdragten i: Brn & Unge, 2011 Nr. 113 (12:50 25-12-2011 http://www.bupl.dk/internet/BoernogUnge.nsf/0/FB7933DA30163E9DC12579600044D81C?opendocument) 138 Inge Eriksen: Et al.: P vej mod ekstraparlamentarisme, Sorte Fane (Nr. 2), 1970, s. 24 139 Inge Eriksen: Et al.: P vej mod ekstraparlamentarisme, Sorte Fane (Nr. 2), 1970, s. 50-s.53 140 Inge Eriksen: Et al.: P vej mod ekstraparlamentarisme, Sorte Fane (Nr. 2), 1970, s. 52 141 Lars Gottschau Malm: Ungdomsoprr og beatmusik - En analyse af relationen mellem ungdomsoprr og beatmusik i Danmark 1967 1972, Institut for kultur og identitet, Historie, Roskilde Universitetscenter, 2009, s. 42 (31:22 25-122011 http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/4437/1/Speciale%20f%C3%A6rdigt%20til%20Bib%20.pdf) 142 Inge Eriksen: Et al.: P vej mod ekstraparlamentarisme, Sorte Fane (Nr. 2), 1970, s. 52 143 16:27 25-12-2011 http://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%B8rrebros_Beboeraktion 144 16:27 25-12-2011 http://da.wikipedia.org/wiki/Byggeren 145 20:58 25-12-2011 http://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%B8rrebros_Beboeraktion

29

Byggelegepladsen har fet mange forskellige betegnelser i udlandet i: Stockolm Fristaden, i Minneapolis Grden og i Schweiz blev de kendt som Robinson Crusoe-legepladser.146 Byggelegepladsen giver brnene mulighed for at bygge noget op, og ret til at bestemme over det. I det hele taget handler det om at lre, selv at skabe et fllesskab, stetiske dannelse og definere ens egne behov og lre sig selv nogle frdigheder ved hjlp af andre. Fristeder kan, i sin oprindelige form, opfattes som byggelegepladser for unge og voksne. Det var p en mde byggelegepladsaktionerne som inspirerede ungdomsoprret og deriblandt ogs den anarkistiske fraktion Studentersamfundet147, og sener VS148, som ogs var med til at lave at lave fristeder. I den forbindelse kan man ikke komme uden om det anarko-syndikalistiske sort/rde flag i Thylejerens symbol og at lejerens direkte demokrati er libertrt. 149 Aktionsformen Byggelegepladsen er heller aldrig helt forsvundet ud af den udenomsparlamentariske venstreflj, og bliver holdt i live gennem f.eks. aktioner som af Refshalevej i 2008150 , Autopark i Nordvest i 2009, bzetelsen af Sminen p Refshalevej 2011151 eller et projekt som Flydende By, som findes i dag.152

BRNEMAGT
Allerede i 1968 skriver Ole Grnbaum om Brne-magt: Brn skal lege, fordi de skal blive bedre mennesker, end vi er, gr nogle s vidt som til at sige, seminariets elever stter sig pnt p stolene og hrer et foredrag om den frie opdragelse, men ikke s meget som en eneste klat p vggen. Den, der har set bare t dansk seminarium, vil vide at der, er der sandelig ikke tid til leg, her er der sandelig ikke noget ler, der flyder. Legen er for brene. Pdagogikken er for de voksne.153 Han beskriver kerneideen bag brnemagten, ved at skive, at legen er noget som ogs de voksne br fortage sig, isr nr disse vil forst brnene og have et mere lige forhold mellem generationerne og i hele samfundet. Grnbaum gr opmrksom p, at voksne og brn har fet helt forskellige slags liv, og brenes muligheder for at udfolde sig frit bliv mere og mere begrnset isr i byerne. Han taler om: Familie-isolationen med en autoritre fader, og Gadens terror om bytrafikken, og konomiske magt, som begrnser barnets mulighed til selvoplevelse.154 Brn skal have lrere, der sttter dem i at vre frie, og giver dem lov til at udvikle deres srprg som menneske og som barn, netop fordi det ogs er godt for samfundskonomien. Brn burde have en interesseorganisation til at forsvare deres interesser og brn br have deres egen
146 147

Joel Spring: Opdragelse til frihed fra Rouseau til Paulo Freire, Christian Ejler, Kbh./Os., 1976, s. 51 23:35 25-12-2011 http://www.leksikon.org/art.php?n=70 148 23:57 10-12-2011 http://www.leksikon.org/art.php?n=2742 149 00:04 11-12-2011 http://www.123hjemmeside.dk/thylejren/ 150 16:51 25 12 2011 http://www.modkraft.dk/foto/fotoserier/article/besaettelsen-af-refshalevej 151 http://www.facebook.com/pages/S%C3%B8minen/145659402168333 152 13:36 17-12-2011 http://flydendeby.wikispaces.com/Forside 153 Ole Grnbaum: Emigrr lrestykke om det tiltagende kaos., Hans Reitzel (Falk bog Nr. 59), Kbh., 1968, kapitel 19., s. 53 154 Ole Grnbaum: Emigrr lrestykke om det tiltagende kaos., Hans Reitzel (Falk bog Nr. 59), Kbh., 1968, kapitel 19., s.53- s.54

30

ungdomskultur som fundament for frihed. Frihed er noget, som ikke kan begrnses til et omrde i livet, den spreder sig, og er derfor en mde at komme af med de autoritre samfund p. Brn br f demokratiet ind i skolerne og i alle de andre situationer hvor det kan vre relevant for dem.155 Han advarer ogs overfor frelsende engle, som findes inden for pdagogverdenen, som vil undg konflikten med samfundet med henvisning til den rette metode og videnskabelige autoritet.156 1. Generation Brnemagt har sine rdder i slumstormerbevgelsen. nsket om at lave et Brnehus, skyldes praktiske rsager som f.eks. at brn, der lb vk hjemmefra ikke havde et sted at tage hen og derfor var ndt til at gemme sig i et kriminelt milj, at det var lovligt at sl brn, og ogs at brn ville deltage i den politiske debat nr det vedrrte deres liv f.eks. i debatten om EU i 1972. En af de aktioner, der blev opfattet som kontroversielle og fik meget omtale, var da der blev malet p Frihedssttten af nogen brnemagtsaktivister. I 1974 fik Brnemagts-bevgelsen et hus p Christiania.157

a) frste del af interviewet med Grev Lyhne:

Hvordan kom du i kontakt med brnemagt? Jeg var p besg hos min storbror i Kbenhavn som var slumstormer ikk. Det er der hvor jeg oplever det starter op. Der nede, der havde vi vores egne mrkesager. Vi have tidligere i forvejen allerede lavet noget hvor vi Bzede et loft p en nedlagt grd i et kvarter hvor vi manglet et fritidssted, og mange af os havde allerede vores spillehuler, s det bliv egentligt modtaget godt, og s fordi jeg kunne godt tale for mig, s i starten fik jeg lov til at g rundt i Klassens time, eller i dansk time ik, af de forskellige lrer. Vores klasselrer havde fortalt det videre til de andre lrer, s der fik jeg skam lov til at g rundt i klassen, og fortlle om det.

Hvordan besluttede I at det skulle der skulle vre en Brnemagts-gruppe? Hvordan? jamen Det er det fede med at vre barn. Kan du huske hvordan du selv var som barn? Hvordan fandt i ud af at lege rver og soldater. Alts, det var sdan noget, der opstod ikk, og man var sammen. Brn er enige om at man laver noget: s kan det vre de leger dseskjul eller om man er rvere og soldater eller hvad de leger tit.

155

Ole Grnbaum: Emigrr lrestykke om det tiltagende kaos., Hans Reitzel (Falk bog Nr. 59), Kbh., 1968, kapitel 19., s.54-s.55 156 Ole Grnbaum: Emigrr lrestykke om det tiltagende kaos., Hans Reitzel (Falk bog Nr. 59), Kbh., 1968, kapitel 19., s.54 157 23:15 07-01-2012 http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8rnemagt

31

Hvordan forgik beslutningsprocessen? Vi havde et ordsprog: Magt til dem der gider! Lad og sige at der sidder tre til fire mennesker om den plakat vi nu laver. Der er egentligt en flles plakat, men s lnge de andre bare sidder og snakker, og ikke gr i gang med at tegne, s er det ham der tegner den, s er det s sdan som han siger, den ser ud, som den ser ud, - forstr du hvad jeg mener, fordi de andre kan blot vre med i processen ik. Sdan var det bare, og nogen havde nogle ideer, man snakkede og brainstormede, og s gik man i gang og sad sammen

Hvorfor tror du Brnemagt opstod dengang du var barn? Det var en tid hvor alle var, hvad kan man sige? P mode at alle mulige grupper skulle komme og alts skulle organisere sig, og komme med udtryk for hvad de syntes var udsat for uretfrdighed ik. Du skal tnke dig at det var dengang der de kaldte ungdomsoprrer. Hvor nu alle pludseligt ville give samfundet noget modspil og tilkendegivelser af hvordan de ville leve eller hvordan de kunne tnke sig at leve. S da vi som brn ogs syntes at vi var utilfredse s gjorde vi det ogs, fordi nu de voksne ogs gjorde. Det var muligt at starte noget. 2. Generation Den begynder med, at Parkering Forbudt bliver grundlagt i 1974. FNs Brner i 1979, og bandet (Parkering forbudt)blev kendt. For at undg fankultur og de med flgende problemer, blev der lavet Kontakt-Klubben og et mnedsblad. Den 2. generation af brnemagt forsgte at f lavet et nyt Brnehus, som bevgelsen ogs fik kommunen med at anstte pdagoger til, p Christianshavn i 1980.158

b) andel del af interviewet med Grev Lyhne:

Om fllesmarkedet afstemningen i 1972: Vi var ved at snakke om at Denmark skulle komme ind i et nyt system og alle systemer tager ti r for ligesom at komme i gang for at virke 12-13-14 rige, som ville vre starten af 20erne nr det system fllesmarkedet kommer i gang med at fungere, og som ogs vil hres i den her debat. Der var ogs en srk politisk enhed om det der.

Om Brneret 1979. Vi Brnemagter lagde jo mrke til, at der havde vret afstemning ned i FN. Og ved den der afstemning havde Denmark stemte imod at der skulle vre sdan et r. Den minister skulle have sagt at brn i Danmark

158

23:15 07-01-2012 http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8rnemagt

32

ikke havde noget problemer. Og det lagde vi brnemagter selvflgeligt mrke til og s fik vi lige pludseligt mulighed for at komme med et brnemagtsbrl i 1979.

Hvorfor kom Parkering forbudt og Brnerock til verden? Dengang var der ikke noget der hed Brne-TV eller brnemarkedet overhovedet. Brn var slet ikke en markedsvare p den mde. Det var sdan en ting, sdan for at gre et negativt ord positivt. Det var for mig meget naturligt, da jeg var med i brnemagt, og det var et band, som havde nogen meninger og sang nogen tekster om det at vre barn i de voksnes verden. Det gjorde at en masse brn kontaktede det band, fordi de sluttede op om de tanker og ideer. Og det var en ting, det er ikke s meget et band som det var en organisation, ligesom Brnemagt var, det organiserede en masse brn i Denmark, og det var viderefrslen af Brnemagt p den mde.

Hvordan startede det frste brnerock festival? Da vi startede i 1978, og for at komme for at lre at spille gik vi s f.eks. her ud p Operaen, i den Gr Hal eller andre steder, og mens de mindst forventede det s spurgte jeg trommeslageren eller en anden for bandet, om vi lige mtte spil et nummer som en form for trning. og Da vi udkommer med en plade som Parkering Forbudt og kommer ud og spiller i fret 1979, og oplever sledes at der kommer andre brnerock-bands hen til os til vores koncert og spurgte: Hej m vi ikke spille i jeres pause Ja fedt mand! og s noterede vi dem ned, og s tog jeg kontaktede til dem . 3. Generation I denne generation af Brnemagtbevgelse deles bevgelsen i to strmninger. Den ene del organiseret omkring Kontakt Klubbens brnerock, som laver festivaler i Kbenhavn, Odense, lborg og rhus, og udgiver flere LPer,159 mens den anden del af brnemagt var med til at BZe og til at stifte Initiativgruppen160 og: selve starten til BZ-brigaden, der startede en kampagne for et Ungdomshus i Kbenhavn. Initiativgruppen bestod p davrende tidspunkt af venstreorienterede fra forskellige miljer, der var enige om behovet for et selvstyrende Ungdomshus som et alternativ til de utilstrkkelige og bureaukratiske kommunale tilbud.161 4. Generation 1990ernes brnemagtsforkmpere har deres rdder i Unge mod apartheid med unge i 13 -16 rs alderen162,

159 160

23:25 07-01-2012 http://da.wikipedia.org/wiki/Parkering_Forbudt 20:35 27-12-2011 http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8rnemagt 161 Camilla Boelskifte: Livet p Jagtvej 6 - kvalitativt casestudie af Ungdomshusets betydning, Aalborg Universitet, s. 29 (18:08 27-12-2011 http://projekter.aau.dk/projekter/files/12329726/speciale_Camilla_boelskifte.pdf) 162 e.s.p.: 5 r Brnehuset i: Propaganda autonomt tidsskrift, no. 13, Kbh., som. 1998, s. 10

33

mens selve BZ bevgelsen var truet p dens eksistens af rydninger, og begyndte lukke sig ind i sin egen politiske ghetto.163 Brnemagts genopstart begyndte sdan: Vi gik i gang kl. 14 d. 6/4 Det forgik sdan her: Det skulle frst og fremmest vre pacifistisk. Vi havde i forvejen, lagt barrikader op og sdan noget. Da panserne kom. (efter 40 min) kastede vi nogle skumgummi-brosten i hovedet p dem, og smed et banner ud, hvor der stod: VI GIDER IKKE SLS. Efter ca. en time slog panserne sig ind gennem klderdren, og gik s op og fortalte os, at nu skulle vi alts lige tage flje m. Vi sang s et par sange for dem i ca. 5 min. De sagde at vi var anholdt og bar os ned i salatfadet, hvor vi blev krt til station 3. Der blev taget billeder, men ingen bliv sigtet eller afhrt. Sndagen efter var der ti stykker i huset igen. Vi ryddede op og byggede barrikader, indrettede os og d noget mad. Efter et par timer kom panserne med to skovvogne, et par transitter og nogle patruljevogne. Vi skred og nede lige akkurat vk. Det fede var at naboerne hjalp os med flugtveje.164

Hvad, der kendetegner denne generation af brnemagt er, at den har rdder i det autonome milj selv om brnemagten var ikkevoldelig fra starten, og fra begyndelsen: l det vel ligesom i luften, at det ikke bare var pdagogerne og skolelrerne, der var dumme og lugtede, men at sagen drejede sig om noget med samfund og noget med frirum.165 I Brneavisen kan man lse hvordan ideen og aktioner hnger sammen: Vi har kldt os ud som indianere og tndt bl midt p gaden for at protestere mod, at den canadiske regering har ryddet et sort indianerreservat. Vi har lst lrerne inde p deres lrervrelse p nogle kommuneskoler og opfordret eleverne til at krve mere medbestemmelse. Besat Brnehotellet da det skulle lukkes, for at gre opmrksom p behovet for et sted, hvor gadebrn kan komme uden at blive registreret. Brnehotellet var nemlig det eneste sted i Kbenhavn, hvor man kunne det. Vi har lavet en brnerockfestival, hvor en masse brn kom og spillede for hinanden og hvor ingen var opvarmningsband for nogen. Vi har bygget legepladser, taget rundt omkring for at fortlle om Brnemagt, hvordan vi lavede vores aktioner og hvorfor. Vi har lavet brnemagtsweekender og mange andre ting. Vi har ogs lavet en masse aktioner sammen med andre grupper som heller aldrig er blevet rigtig voksne.166
163 164

20.08 27-12-2011 http://projekter.aau.dk/projekter/files/12329726/speciale_Camilla_boelskifte.pdf Avisen Med de rigtige meninger! Nr. 1. Maj - Landsdkkende ballade blad, s. 23 165 e.s.p.: 5 r Brnehuset i: Propaganda autonomt tidsskrift, no. 13, Kbh., som. 1998, s. 10 166 Anonym: Brnehus nu! i: Brneavisen Villa Kulla Villa: Kbh., 1992, s. 3

34

I samme blad kan man lse at Brnemagt ogs fik aftagere i Sverige og Norge.167 I flere r forsgte Brnemagt at virke ikke voldeligt, p trods af ydmygende og hrdhndet behandling af politiet. Det var ikke udsigt for at f et ny Brnehus i indtil der nytrsdag 1991-1992 skete noget voldsomt med en dreng ved navn Benjamin Christian Schou, som mobiliserede brnemagts-gruppen, fordi den dag p Rdhuspladsen, under en anholdelse mistede han bevidstheden. Han dde i 2008: p det plejehjem, hvor han siden den famse nat har opholdt sig, uden rigtig at vre kommet til bevidsthed. 168 Selv p trods af dette, blev den ikkevoldeligt strategi bibeholdt, konsekvensen af denne forfrdelige oplevelse blev, at Brnemagt blev omorganiseret. Gruppen delte sig i tre grupper: Demonstrationsgruppen, Avisgruppen og Forhandlingsgruppen. Der blev derefter afholdt en demonstration for et brnehus, og Brneavisen udkom med et enkelt nummer. Forhandlingerne trak selvflgelig i langdrag, og mens socialborgermesteren og byfornyelsen fedtede med sagen blev folk ldre. P den mde blev brnemagt aflivet.169 Forhandlingsgruppen fik deres ml opfyldt med et Brnehuset i Sankt Peders Strde i 1993170, men mtte genstarte med en brnemagtweekend for at fylde huset op med ned ny gruppe brn og unge.171 Brnehuset blev ryddet 1. februar 2003. Det var meningen at foreningen skulle genhuses, men det fandt aldrig sted, selv om kommunen lovede det.172

5. Generation
Der er en pressemeddelelse fra en aktion fra rhus i 2006173, men i Kbh. opstr der noget, der minder om Brnemagt efter ungdomshusets rydning i 2007. Frst var der en grupper der hed: Husets Brn174, som lavede flere aktioner og demonstrationer, men frst noget tid senere blev der igen etablerede en gruppe, som kaldte sig Brnemagt, og som nu igen krver et hus. Svaret p deres krav fra rdhuset er: Jeg er tilhnger af, at kommunen skal imdekomme borgernes behov, men det er et stort paradoks, at unge, som vil have selvstyre og leve udenfor systemet, vil have kommunen til at hjlpe dem, siger Enhedslistens kulturordfrer i Kbenhavn til Modkraft.175 Men nr man tager Brnemagts historie, ideer og krav op til overvejelser er det alt andet end at vre uden for samfundet, faktisk sger bevgelsen at vre med i samfundet og mobiliserer brn til at vre deltagende. At det ikke passer ind, i det etablerede opfattelse af hvordan brn br vre, er en helt anden historie. Det viser ogs et interview med en fra den nyeste generation af Brnemagt.
167 168

Barnemakt-Oslo: Vi breder os : Brneavisen Villa Kulla Villa: Kbh., 1992, s. 11 21:53 27-12-2011 http://politiken.dk/indland/article563660.ece 169 Propaganda autonomt tidsskrift, no. 13, Kbh., som. 1998, s. 11 170 22:33 27-12-2011 http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8rnehuset 171 Propaganda autonomt tidsskrift, no. 13, Kbh., som. 1998, s. 11 172 31:56 26-12-2011 http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8rnehuset 173 20:44 http://modkraft.dk/nyheder/article/ny-bornemagt-gruppe-aktionerer-i 174 19:24 27-12-2011 http://www.myspace.com/husetsborn 175 Rune Eltard-Srensen i: Monsun/mokdraft.dk. 14. okt. 2011 (20:52 27-12-2011 http://modkraft.dk/nyheder/article/kraever-bornehus-i-kobenhavn)

35

Uddrag af et interview med brnemagter fra i dag: A.

Hvordan startede Brnemagt op ingen? Det var faktisk nogle af mine venner, som sad i et BZ hus. Det her var s rimeligt rydningstruet, og s sad vi og diskuterede, og diskuterede hvorfor, og det er en rimelig stor del af deres hverdag, og s begyndt de at diskutere over hvad der blev af brnemagtkoncepter og hvad der egentligt blev af brnehuset og sdan noget og undersgt lidt om det og det var lukket og s fik vi ideen: Skal vi ikke start det op igen. Jeg var ud at rejse p det tidspunkt og da jeg kom hjem spurgte de s om jeg ikke ville vre med til det at starte det der brnehus op igen. Hvad betyder Brnemagt for dig? I det samfund vi lever i lige nu, vgter man ikke brns mening srlig hjt, og brnemagter mener, eller for mig, er brnemagt det er at vi har en mening og vores mening skal ogs lyttes p. Vi har ogs nogle gode ideer, vi forstr mange ting. S set er sdan lidt magt til brene og accept af brnene. Hvordan har du oplevet at blive diskrimineret som barn? Den der med nr man diskuter politik. Jo, jo man skal vide noget nogle gange, men for mig handler det ogs meget om flelser. Det er meget sdan noget med: Hvad mener jeg er rigtigt at gre, og det har vret sdan noget med: Hey A.- det forstr du jo alligevel ikke noget om. Mine holdninger er alligevel ikke godtaget som gode varer. Kan du komme med et konkret eksempel p hvordan brn bliver diskrimineret i dag? Jeg er lidt yngre end resten af min klasse, fordi de har get i 10ne og p efterskole og sdan noget. Og s er der sdan en generel ting som med mange de fr SU her i r, men fordi jeg er stadig under 18 og selv om vi har fuldkommen samme uddannelsesforlb s kan jeg frst f SU nr jeg bliver 18.

Sammenligning
Som det fremgr i interviewene, er Brnemagtbevgelsens styrke og svaghed, at den er meget spontant og lst organiseret. Det er godt nr man starter noget op, men det betyder ogs, at det er svrt at holde i gang. Derfor findes der ogs mange sm grupper igennem tiden, som kun eksisterer i kort tid. Der hvor man kan se at det er spontant opstede grupper, er at de tager mange emner op. Det ses ogs ved den store forskel mellem generationerne af Brnemagt. F.eks. er der forskel p om man vlger musikken frem for Bzet, eller om man tager kampen op for at brn har et sted at tage hen hvis de lber vk, eller om man kmper for at f SU ligesom dem p 18. Brnemagt var en udlber af 1960ernes ungdomsoprr, og genopstr nr unge og voksne siger fra og stiller krav. Brnemagt genopstr igen og igen som f.eks. i klvandet p bevgelsen

36

imod Apartheid i Sydafrika eller da ungdomshuset blev ryddet p Jagtvej 69. Hvilket er et eks. p det Goodman kalder Incidancel learning, i det brene efterligner unge og voksne i et milj og faktisk skaber en egen kultur og bevgelse, som faktisk kan f meget succes og mske endda mere end de voksnes forsg. Brenmagtere bruger ogs byen og lrere at bruge byen og dens mediere igennem protest og kultur. Brn italerstter: kologi, bytrafikken, venskaber, stoffer, krlighed i brnerokkens musik. Ved at deltage i demonstrationer, mder, festival og festerne, lrer de mere om samfundet, som deltager, end de gr i en times samfundsfag. Deltagelsen betyder ogs, at viden bliver til vilje og derfor personlig, som Stirner skriver. Demokratiet og at magten har den som gider betyder, at man faktisk fler at man er medejer af fllesskaber. Dette kan dog ogs betyde hierarkier. Det kan vre med til at skabe spndinger mellem de nye og gamle aktivister. I en artikel om Brnehusets 5 rs fdselsdag beskriver det sledes: - Da jeg begyndte at komme i brnehuset, var det ret tydeligt at mrke, at der var nogen der havde meget mere at sige end andre. Der nogen der bare vidste hvordan det hele skulle gres. Men det har forandret sig nu, mske fordi dem der havde vret der lngst tid er get ud af huset. Der er sket et generationsskifte.176 Konflikter, i et fristed, findes ogs i Brnehuset og kan handle om alt fra oprydning, alkohol, hash, sex eller om aktivister skal have privilegier i forhold til brugerne.177 Artiklen beskriver ogs noget, der minder om et informelt hierarki: det virker nogen gange som om man bliver mere respekteret, hvis man kender nogen eller har ldre venner, der er hjere i hierarkiet, eller hvad man nu skal kalde det.178 Dette hierarki kan betyde, at man skal leve op til at vre p en rigtig mde. Det fremmedgr generationerne af brugere i mellem, men ogs i forhold til omverden, som mske har svrt med at forst og afkode hvad der lgger bag den kultur og vrdierne i en gruppe som Brnemagt.

DEN DEMOKRATISKE SKOLE


Den demokratiske Skole er en friskole, som bygger p ideerne og erfaringer fra: Sudbury Vally School. Det betyder at: skolen styres af et rent demokrati, skolemdet, hvor alle elever og ansatte har n stemme. Alle aspekter af skolen fungerer p denne mde uden undtagelse: regler, budget, administration, ansttelser og afskedigelser og disciplin.179 Skolen har ingen eksamener eller lreplaner og nsker heller ikke nogle skjulte regler dvs. ingen form psykisk eller fysisk styring fra de voksnes side via overtagelse, bestikkelse eller pres180. Med hensyn til undervisning og det at lre, nskede vi, at elever kun skulle kunne lre det, de har lyst til at lre det de gik i gang med p eget initiativ, det de insisterede p at lre og var parate til at arbejde hrdt for at lre.181 Skolens hverdag bygger p at ingen br vre bange for autoriteter i lring, undervisningen, venskaber og beslutnings processer. Skolen har et retssystem hvor der afholdes retsmder:
176 177

Kwalle G & Fallafel: Brnehuset i dag i: Propaganda autonomt tidsskrift, no. 13, Kbh., som. 1998, s. 12 Kwalle G & Fallafel: Propaganda autonomt tidsskrift, no. 13, Kbh., som. 1998, S12.-s.13 178 Kwalle G & Fallafel: Propaganda autonomt tidsskrift, no. 13, Kbh., som. 1998, S. 13 179 Daniel Greenberg: Endelig fri Sudbury Vally School, Den Demokratiske Skole, 2011, 1. udg. 1 opl. 1998, s. 12 180 Daniel Greenberg: Endelig fri Sudbury Vally School, Den Demokratiske Skole, 2011, 1. udg. 1 opl. 1998, s. 12 181 Daniel Greenberg: Endelig fri Sudbury Vally School, Den Demokratiske Skole, 2011, 1. udg. 1 opl. 1998, s. 12

37

hvorp brnene har lrt at adskille samfundets behov fra personlige forhold. Alle ved, at hvis skolen skal fungere som institution, er den afhngig af en generel indvilligen i at rette sig efter de regler, der vedtages af skolemdet.182

Sammenligning
Det den anarkistisk pdagogik deler med byggelegepladsaktionerne og Brnemagt, er en srlig subjektivitet og lringsproces, en slags aktionsform, som hedder direkte aktion: Direkte aktion er et sprgsml om at handle som om du allerede var fri,183 Det betyder at man ved at ignorere sund fornuft, alts ved at ignorerer reprsentation og forhandling, realisere individerne i aktionsfllesskab og udnytter de muligheder disse har sammen. Hvad den enkelte formr og evner, hvad der fr den enkelte til at fle sig betydningsfuld og hvad denne nsker at yde som netop sit bidrag i den konkrete situation for et flles ml. Fristederne skaber et fysisk rum for denne subjektivitet og lring, hvor man kan afprve nye slags relationer og nye ideer, som minder om et slags ikkevoldelig udgave af propaganda ved dd. Man prver at efterleve det gode liv uden hierarkiet og staten. I sidste ende betyder det, at den slags forsg bliver mistnkeliggjort og mder modstand fra politikere og medier, uanset om det faktisk mere er en mde at gre ting p end faktiske holdninger. Netop det, som adskiller libertre ideer og pdagogik fra brnemagt, er at brnemagt er en enkeltsag. Det betyder, at bevgelsen p ingen mde behver at vre i opposition til samfundet. At krve rettigheder og sit eget hus er ikke mere radikalt, end at brn har fet rettigheder og har fet mere status i familien og p institutioner igennem deres rolle p markedet. Flere steder findes der desuden ogs kommunale ungdomskulturhuse. Det libertre ved Den Demokratiske skole er, at skolen har en basis demokratisk praksis, og som fr nvnt ingen karakterer, lrerplaner osv. First Street school kan opfattes som en forlber. Men hvad der overrasker mest, er retssystemet, som bygger p noget der ligner Kropotkins: Den frie aftale: "Den frie aftale adskiller sig fra kontrakten ved at den kan opsiges uden betingelser, fordi den type af kontrakt overfor hinanden man indgr og bygger frst og fremmest p den enkeltes evne til at indlevelse i den andres behov, og de er mening at skabe en fllesskaber af ligevrdige individer og et samkvem fri fra tvang udefra, men dette udelukker ikke, at den enkelte har ansvar eller betyder at det ikke har konsekvenser at bryde en kontrakt.184 Men det er ogs vigtig at tilfje at skolemder er den hjeste myndighed som bygger p flertalsbeslutninger. Man kan diskutere hvor meget ideen om en verst myndighed p en skole strider mod idealet om personlig autonomi, isr ud fra et individualistisk-anarkistisk perspektiv. Udover dette gr mange anarkister ind for konsensusdemokrati frem for flertalsstyre. Hvad der ellers adskiller Den Demokratiske Skole fra den libertre pdagogik er, at Den Demokratiske Skole tager udgangspunkt i
182 183

Daniel Greenberg: Endelig fri Sudbury Vally School, Den Demokratiske Skole, 2011, 1. udg. 1 opl. 1998, s. 157. David Graeber: Interview with David Graeber - Ellen Evans and Jon Moses (21:46 10-12-2011 http://www.thewhitereview.org/interviews/interview-with-david-graeber/) 184 18:56 10-12-2011 http://de.wikipedia.org/wiki/Freie_Vereinbarung

38

de srlige metoder, som har skabt netop denne type institution for lring. rsagerne til hvorfor brn, forldre og underviser fortrkker denne skole kan vre mange, og behver ikke at have noget at gre med libertre ideer og praksis, selv om der er mange ligheder. Dette betyder ogs, at den heller ikke str en formuleret og politiseret institutionskritik bag de pdagogiske metoder som ved anarkismen. Anarkistisk pdagogik er det nogle metoder som er i modstrider mod metoderne man mder i Den Demokratiske Skole som f.eks. hos Ferrer hvor lring helt klart er voksenstyret i undervisningen, selvom det er af egen fri vilje eleverne deltager. Man vil kalde libertre pdagogik -pdagogik". Den demokratiske skole kan kritiseres for dette, og som det fremgr i interviewet, er Rikke klar over at brnene lrer nogle andre vrdier her, end dem som de kommer til at mde i almindelige skoler. Men den mde hvorp brene lrer p betyder, at de har et godt selvvrd, er initiativrige, demokratisk formr at lre selv og at sprge som hjlp. Hvilke er nsten direkte modsatte evner og vrdier af at vre i isolation. Ogs byggelegepladsaktionerne og fristederne kan ende med at blive en slags brne- og ungdoms -kultur, som der altid kan ske med en modkultur, men man skal altid huske deres udgangspunkt med forsget p at forandres og forbedre samfundet. Oven i dette kan man, med afst i Goodmans institutionskritik, angribe almindelige skoler og fritidshjem for at vre en slags , hvor brn bliver isoleret fra resten af samfundet i en idealiseret, kunstig, kedelig og ptvunget udgave af det omgivende samfund. At tale om -pdagogik er forsimplet og misvisende. Det der adskiller alternativerne fra almindelige institutioner er magten, ressourcerne og det at vre legitimeret fra det bestende samfund ved lov. Interview med Rikke Knudsen skoleleder om Den Demokratiske Skoles praksis. Hvad betyder skolens demokrati for lringen? Jeg tror at det betyder enormt meget, fordi at det skaber en sdan ivrkstter kultur der er vigtigt, man er herre over sin egen udvikling og herre over hvad man selv gerne vil over hvad der skal ske. Det der sociale fllesskab: uden beslutningsorgan vil der ligesom ingen ting ske sdan for alvor. Hvordan forgr undervisning/lring p skolen? Eks.: 2. piger nsker at lre 9. klasse pensum inden for geometri. S spurgte om han gerne vil give noget undervisning i dette her. S aftale de med ham at de mdes en bestemt dag i en halvandet time, og gengiver en hel masse omkring geometri. Det er sdan ret intensivt. Eks.: N. p 15 r.: Hun overvejer at sge ind i Gymnasiet her i sommers. Hun ved at hun er strk i dansk og engelsk, men hun ved at hun mangler lidt viden i p et hj niveau i matematik, og s har hun fundet sdan en YouTube-kanal. En lrings tv-kanal og der lger hele 9. klasses pensum i matematik, engelsk. Sdan noget tavle

39

undervisning med kridt. S kan man lre hvordan man ganger brker sammen, hvordan man regner ligninger, og alt Der har hun selv fundet ud af. Hvad betyder venskab i forhold til lring p skolen for brnene? Der virkelig vigtig nr du har alt den frihed s er det s meget vigtig at du har et trykt og sikkert liv. Du m ikke vre utryk og usikker, og bde fysisk og psykisk skal det vre et godt sted at vre. Du m ikke blive mobbet og der m ikke stjles. De voksende m ikke vre patroniserende overfor og bruge magt overfor dig, og p den mde lede - det sociale milj ogs med venskab spiller en enormt stor rolle. Det tror jeg, fordi hvis ikke du har det trykke og sikre milj s vil du i stre og mindre grad vil have en form for Ragnarok, fordi du har s meget frihed, fordi du kan lave hele dagen lang hvad du kan lide. Hvad er fordele og ulemperne senere i livet ved at have vret p en sdan fri skole? jeg har interviewet nogle stykker som er get ud herfra, og noget af det de siger, er, at de har fet enormt meget selvsikkerhed ved at g her. og det de syntes er svrt nr de komme ud i anden skole er det der med at interagere med andre er s meget anderledes, der er ikke nogen som stter s meget hjt i andre skoler, at man skal vre ordentligt overfor hinanden. Man skal virkeligt vre respekt fuld overfor hinanden. Klager brn over voksne ved retsmder? .. typisk for helt almindelige ting som at man ikke har ryddet op efter sig, eller at man glemt at udfre sin rengrings chance. Men det kan ogs vre mere alvorligt f.eks. nr man har skldt ud. Hvad man ikke m. Hvordan forgr et retsmde nr man f.eks. tager en over en voksen op? .. s behandler retsmdet klagen over den voksne ligesom alle andre klager, og finder ud hvad der er sket. De under sger sagen. Det er ligesom et retsmde i en retssag p den mde at de undersger, de kalder vidner for at finde ud af hvad der virkeligt er sket i den her situation. Er det rigtig - det som der bliver pstet der er gjort, eller er det ikke rigtig. Hvis de finder ud at den voksende har skldt ud. S hvis det er frstegang s kan det vre der gives en advarsel, og hvis det er sket fr s vil der blive givet en konsekvens. Konsekvens er lidt anderledes end straf, fordi den gerne skal relaterer sig til det man har gjort. Hvis den voksne har skldt personen ud, s kan det vre at den voksne skal tage personens, alts barnets rengringschance i de nste to uger eller noget i den stil.

KONKLUSION
Anarkistisk pdagogik er en samling af ideer og praksisser. Den forgriber ideer og praksis fra nutidens pdagogiske bevgelser, og der findes en nutidig anarkistiske pdagogik. Der har eksisteret institutioner, som ville virkeliggre de libertre pdagogiske ideer og metoder allerede fr 2. verdenskrig. Efter 2.

40

verdenskrig blev der af enkeltpersoner udviklet en egentlig libertre pdagogik, som adskiller sig fra den alternative pdagogik i dens politiske ml og autoritets- og institutionskritik. Libertr pdagogik har haft meget lidt indflydelse p mainstream pdagogik igennem enkeltpersoners bidrag, men den findes. Det er svrt at finde ud af hvad anarkistiske skoler eller fritidsordninger betyder i den pdagogiske praksis, men der findes holdninger, analyser og en praksis igennem sociale bevgelser, som skaber lringsmuligheder for brn og unge, som mske kan give et bud p det. Byggelegepladserne, antipdagogikken og Brnemagt eller institutioner som Den Demokratiske Skoler har ligheder med de ideer man finder i den anarkistiske pdagogik.

41

LITERATURLISTE Bger/opgaver Bakunin, Mikhail: Revolutionary Catechism (00:27 12-12-2011 http://www.marxists.org/reference/archive/bakunin/works/1866/catechism.htm) Boelskifte, Camilla: Livet p Jagtvej 6 - kvalitativt casestudie af Ungdomshusets betydning, Aalborg Universitet, 2007, s. 93 (18:08 27-12-2011 http://projekter.aau.dk/projekter/files/12329726/speciale_Camilla_boelskifte.pdf) Eriksen, Inge: Et al.: P vej mod ekstraparlamentarisme, Sorte Fane (Nr. 2), 1970, s. 219 Ferrer, Francisco: The Origin and Ideals of the Modern School, Watts & Co.,London, 1913. transl.: Joseph McCabe, s. 109 (http://dwardmac.pitzer.edu/Anarchist_Archives/bright/ferrer/origin.html) Goodman, Paul: Opdragelse mod dumhed, Rhodos (Radius bger), Kbh., 1974, s. 153 Gottschau Malm, Lars: Ungdomsoprr og beatmusik - En analyse af relationen mellem ungdomsoprr og beatmusik i Danmark 1967 1972, Institut for kultur og identitet, Historie, Roskilde Universitetscenter, 2009, s. 100 (31:22 25-122011 http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/4437/1/Speciale%20f%C3%A6rdigt%20til%20Bib%20.pdf) Greenberg, Daniel: Endelig fri Sudbury Vally School, Den Demokratiske Skole, 2011, 1. udg. 1 opl. 1998, s. Grnbaum, Ole: Emigrr lrestykke om det tiltagende kaos., Hans Reitzel (Falk bog Nr. 59), Kbh., 1968, Helm, Michael (Red.) Anarkismens Grundideer Tekstbog, Hans Reitzel, Kbh., 1980, s. 168 Hkonsson, Erik Et al.: Ferrer og Freinet i Catalonien, Danmarks Lrerhjskole (Rapport; nr. 5), rhus, 1983, s. 48 Klemm, Ulrich (Red.): Bildung ohne Herrschaft Texte zur Geschichte der anarchistischen Pdagogik, dipaVerlag, 1900, Frankfurt am Main, s. 182 Klemm, Ulrich: Quellen und Dokumente der Antipdagogik Herausgegeben und eingeleitet von Ulrich Klemm, dipa-Verlag, Frankfurt am Main, 1992, s. 243. Klemm, Ulrich: Libertre Pdagogik Die pdagogische Rezeption des modernen Anarchismus und das Problem der Freiheit, Verlag A. Schoppe (edition differenz), 1995, Hamburg, 1995, s. 298 Kamper-Jrgensen Et al.: Forebyggende sundhedsarbejde, Munksgaard, Kbh., 2009, 5.ud., 1.opl., s. 442 Kropotkin, Peter: Mutual Aid: A Factor of Evolution Kapitel 1. Mutual aid among animals (18:03 05-12-2011 http://libcom.org/library/mutual-aid-1) Nordenbo, Sven Erik: Den antipdagogiske udfordring, Beny Karpatschof, Et al.: Psyje & Logos, Dansk Psykologisk Forlag, Nr. 2, rg. 12, 1991, s. 429-s.442. Poulsen, Ole(Sandberg, Ole): William Godwins etik - En undersgelse af de non-utilitaristiske, normative faktorer i William Godwins moral-filosofi med srligt henblik p hans autonomi-begreb, Center for filosofi Syddansk Universitet, Odense, sommer 2006, s. 32 (23:21 03-12-2011 http://www.scribd.com/doc/3436922/William-Godwins-etik) Sandberg, Ole: Kropotkins naturalistiske etik - Den videnskabelige og teoretiske diskussion om moralens oprindelse og menneskets natur med udgangspunkt i evolutionsteoretikerne Darwin, Huxley og Kropotkin Center for filosofi Syddansk Universitet, Odense, 2008, s. 36 (03:14 12-12-2011 http://aktivist.nu/IMG/pdf_kropotkin.pdf) Schroedter, Thomas: Antiautoritre Pdagogik Zur Geschichte und Wiederaneignung eines verfemten

42

Begriffes, Schmetterling Verlag. 1. opl., 2007, s. 204. Spring, Joel: Opdragelse til frihed fra Rouseau til Paulo Freire, Christian Ejler, Kbh./Os., 1976, s. 139 Suissa, Juith: Anarchism an Education A Philosophical Perspective PM Press, 2010, s. 162 Max Stirner: Der Einzige und sein Eigentum, Philipp Reclam, Stuttgart, 1972, s. 462 Max Stirner: Den eneste og hans ejendom, Helikon, 1999, s. 382 Thyssen, Ole: Den Tidlige Socialisme fra utopi til videnskab, Hans Reitzel (Ide og religion), Kbh., 1979, s. 151 Ward, Colin: Talking Schools ten Lectures by Colin Ward, Freedom Press, 1995, London, S. 141 Artikler/breve: Brandes, Georg: Georg Brandes til Henrik Pontoppidan - Sendt fra Kbenhavn. 8. februar 1911: Wied volder Johs. V. Jensen Mavepine (04:20 15-12-2011 http://www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/secbreve/brandes_georg/1911_02_08.html) Anonym: Brnehus nu! i: Brneavisen Villa Kulla Villa: Kbh., 1992, s. 3 Eltard-Srensen, Rune i: Monsun/mokdraft.dk. 14. okt. 2011 (20:52 27-12-2011 http://modkraft.dk/nyheder/article/kraever-bornehus-i-kobenhavn) e.s.p.: 5 r Brnehuset i: Propaganda autonomt tidsskrift, no. 13, Kbh., som. 1998, s. 10 Graeber, David: Interview with David Graeber - Ellen Evans and Jon Moses (21:46 10-12-2011 http://www.thewhitereview.org/interviews/interview-with-david-graeber) Johnson, Eric Michael i: The Prince of Evolution: Lee Alan Dugatkin on Peter Kropotkin, Anarchism, and Cooperation in Nature, Scientific American TM, Sep. 13, 2011 (02:39 12-12-2011 http://blogs.scientificamerican.com/primatediaries/2011/09/13/prince-of-evolution) Kotanyi, Attila & Vaneigem, Raoul: Elementrt program fra Bureauet for Unitr Urbanisme i: Situationistisk Revolution nr. 1, 1962, Overs. og revi. 2003 af Gerry Keller, Det Fri Universitet i Kbh. (07:29 29-12-2011 http://www.copenhagenfreeuniversity.dk/bureau.html) Kwalle G & Fallafel: Propaganda autonomt tidsskrift, no. 13, Kbh., som. 1998, S. 13 Lvgren-Manus, Eva: Francisko Ferrer i: Den Rde Krig, Ungssocialisterne, Nr. 3, Aug. 1918, s.4 (07:06 15-12-2011 http://www.scribd.com/doc/10081365/Den-rde-Krig-1-rgang-nr-3-august-1918) Lvgren-Manus, Eva: Den Moderne Skole i: Den Rde Krig, Ungssocialisterne, Nr. 5, Okt. 1918, s. 5-s.6 (07:08 15-12-2011 http://www.scribd.com/doc/10324075/Den-rde-Krig-1-rgang-nr-5-oktober-1918) Mehlsen, Camilla: Den strste revolution er flyverdragten i: Brn & Unge, 2011 Nr. 113 (http://www.bupl.dk/internet/BoernogUnge.nsf/0/FB7933DA30163E9DC12579600044D81C?opendocument) Thistlewood, David: Herbert Read (1893-1968), PROSPECTS: the quarterly review of comparative education, vol. 24, no.1/2, UNESCO: International Bureau of Education, Paris, 1994, s. 3759. (22:43 18-12-2011 http://www.ibe.unesco.org/fileadmin/user_upload/archive/publications/ThinkersPdf/reade.pdf) Trkdogan, H. Ibrahim: Max Stirner und die Antipdagogik - Eine kurze Einfhrung in die Antipdagogik Stirners mit einem Hinweis auf die Antipdagogik von E. v. Braunmhl. (04:31 09-01-2012 http://www.projektmaxstirner.de/anti.htm) Links: 22:06 09-12-2011 http://da.wikipedia.org/wiki/Anarkisme 22:17 09-12-2011 http://en.wikipedia.org/wiki/Pierre-Joseph_Proudhon 12:21 13-12-2011 http://da.wikipedia.org/wiki/Libertarianisme 22:27 09-12-2011 http://sv.wikipedia.org/wiki/Frihetlig_socialism 19:16 09-12-2011 http://www.bt.dk/nyheder/anarki-truer-noedhjaelpsarbejde-i-irak 19:30 09-12-2011 http://politiken.dk/politik/ECE533650/nekrolog-mogens-glistrup-var-en-politisk-anarkist 19:18 09-12-2011 http://ibyen.dk/musik/koncert-beat/ECE1458314/glemt-rockstjerne-leverede-hemmeligtmirakel 19:19 09-12-2011 http://en.wikiquote.org/wiki/Emma_Goldman 20:49 09-12-2011 http://www.youtube.com/watch?v=c7RUeMCZL3Q 22:14 11-12-2011 http://de.wikipedia.org/wiki/Mutualismus_(%C3%96konomie) 23:51 11-12-2011 http://de.wikipedia.org/wiki/Lernen_durch_Lehren 03.13 16-12-2011

43

http://www.dadaweb.de/wiki/P%C3%A4dagogik_(historisch)#Paul_Robin:_.E2.80.9E.C3.89ducation_int.C3.A9g rale.E2.80.9C 02:31 16-12-2011 http://www.dadaweb.de/wiki/P%C3%A4dagogik_(historisch)#Leo_Tolstoi:_Freiheit_und_Erfahrung 01:01 15-12-2011 http://recollectionbooks.com/bleed/Encyclopedia/FerrerFrancisco.htm 00:56 15-12-2001 http://www.english.illinois.edu/maps/scw/ferrer.htm 02:17 14-12-2011 http://www.leksikon.org/art.php?n=4717 00:66 15-12-2011 http://themodernschools.wordpress.com/the-schools/ 03:04 14-12-2011 http://www.walden-school.net/ 06:48 16-12-2011 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Oldtidens_filosofi/politisk_filosofi 18:15 20-12-2011 http://en.wikipedia.org/wiki/Paul_Goodman_(writer) 22:24 02-01-2012 http://deu.anarchopedia.org/Walter_Borgius 02:36 02-01-2012 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=138652 12:52 02-12-2011 http://www.skrammellegepladsen.dk/?pid=40 16:27 25-12-2011 http://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%B8rrebros_Beboeraktion 16:27 25-12-2011 http://da.wikipedia.org/wiki/Byggeren 23:35 25-12-2011 http://www.leksikon.org/art.php?n=70 23:57 10-12-2011 http://www.leksikon.org/art.php?n=2742 00:04 11-12-2011 http://www.123hjemmeside.dk/thylejren 16:51 25-12-2011 http://www.modkraft.dk/foto/fotoserier/article/besaettelsen-af-refshalevej 10:13 09-01-2012 http://www.facebook.com/pages/S%C3%B8minen/145659402168333 13:36 17-12-2011 http://flydendeby.wikispaces.com/Forside 23:15 07-01-2012 http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8rnemagt 23:25 07-01-2012 http://da.wikipedia.org/wiki/Parkering_Forbudt 20:52 27-12-2011 http://modkraft.dk/nyheder/article/kraever-bornehus-i-kobenhavn 18:56 10-12-2011 http://de.wikipedia.org/wiki/Freie_Vereinbarung

44